Skole

 

[SC30]

Men hvis du har spørgsmål vil jeg glædelig uddybe det og hvis du har andet, ville jeg også gerne svare på det, da det jo er et ufatteligt spændende emne du har

[Hawkins]

Dog synes jeg, det er noget svært at finde kilder til disse teorier. Nu er jeg ikke så erfaren endnu med sådanne opgaver, men er det i orden at skrive egne teorier med uden en kilde?

Du kan ikke bare opfinde egne teorier, nej . Du kan lave en diskussion om noget på baggrund af en analyse som er baseret på teorier, men du kan ikke selv opfinde teorier

Oli: Ja, Historie og engelsk

[SC30]

Du kan ikke bare opfinde egne teorier, nej . Du kan lave en diskussion om noget på baggrund af en analyse som er baseret på teorier, men du kan ikke selv opfinde teorier

Oli: Ja, Historie og engelsk

Jeg gik ud fra, at han selv godt måtte lave dem, da han jo kun går i 9. Men dunno. Ligegyldigt hvad viser det i hvert fald, at han er i stand til at tænke ud af boksen og dermed vise sine viden. Men det ville da helt sikkert også være godt at få en teoretiker indover, selvom det nok næppe forventes.

[Risom]

@Riis

Ja, det var nok mere det her, jeg havde brug for hjælp til Føler jeg er godt med omkring stormagterne o.l. i forhold til jeg går i 9. klasse. Disse hvad nu hvis teorier er noget vi selv har fundet på for at have noget lidt anderledes med i opgaven, og der søgte jeg efter lidt inspiration herinde, som du helt klart har hjulpet mig med gennem det sidste indlæg. Det skal du have en kæmpe tak for

En anden teori omkring bombningen af Japan er at det var en hævngerning efter Pearl Harbor, men det kan jeg ikke lige skrive nu, da jeg har time

Nu må vi lige se, hvad jeg gør. Har muligvis også fundet en fornuftig kilde

[SC30]

Ja, naturligvis, i hvert fald udadtil. Pearl Harbour var faktisk lidt af en blessing for USA og der går rygter om, at de godt vidste, at Japan ville angribe og dermed tage imod angrebet for dermed at have et påskud for at deltage i 2. verdenskrig. Dunno dog om det er rigtigt. Men Pearl Harbour er også helt klart en ting, som er vigtig at have med i overvejelserne, når man taler om grundende til USA's angreb på Japan, selvom frygten for kommunisterne uden tvivl var den største. Fordi så kunne de reelt have bombet Japan lige efter de havde fremstillet den, hvilket ikke var tilfældet - den var lavet til Tyskland, ikke Japan

[Imperatore]

Jo, jeg skal på STX. Men jeg er ikke helt sikker på, hvilken linje endnu, men historie A er på den samfundsvideskabeli ge linje, som jeg p.t. 'Regner med' at vælge

Alle har historie A på STX.

[Wicked Sick!]

Atombomben har jo altid bare været for at holde hinanden i skak udover det ene eksempel på Japan, som USA jo udgav for at være af årsager til "massive amerikanske tab i Japan", men reelt var et led af Den Kolde Krig og altså komme først ind i Japan og etablere en kapitalistisk markedsøkonomi. Se hvad der skete i Korea - her nåede USA og Sovjet ind på samme tid og splittede landet og det blev, naturligvis, aldrig samlet, som ellers var planen, fordi de 2 samfund stod i så skærende kontraster til hinanden.

Atombomben har udover det kun været brugt for at intimidere andre lande, altså at kunne stå stærkere. Folk vil gerne fremstille Cuba-krisen som det tætteste, verden nogensinde har været på en atomkrig (hvilket sikkert også er rigtigt), men verden var aldrig nogensinde på det tidspunkt i overhængende fare for en atomkrig: det handlede om taktik, respekt og ikke om at miste ansigt til hinanden - ikke om at udslette hinanden, hvilket der under ingen omstændigheder var nogle af de lande, som ønskede, da man vidste, at begge lande havde andenslagsevne og altså kunne svare tilbage på et eventuelt angreb, hvilket ville få fatale konsekvenser. Cuba-krisen var altså et prestigeprojekt - missilerne på Cuba var reelt ikke af nogen betydning (USA kunne simpelthen bare ikke acceptere, at Sovjet havde en sådan base på den vestlige halvkugle - den var af minimal militær betydning) og ligeledes var USAs base på Tyrkiet heller ikke af nogen betydning. Begge lande vandt "krisen", som udadtil bliver fremstillet langt værre end den var, da Sovjet sikrede, at USA ikke ville invadere Cuba og derved altså satte Monroe-doktrinen ud af kraft lige netop på Cuba (men langt fra i resten af amerika - her blev indsatsen bare skærpet, fordi at man ville undgå lande, som ville gå i Cubas fodspor), mens at USA fik fjernet missilerne fra Cuba. Det var altså win-win, fordi at man vidste, at man var nødt til at gå på kompromis med hinanden. Der var ikke nogen anden mulighed - hverken fra Washington eller Moskvas side.

Hvad Nordkorea, Iran, Pakistan osv. render rundt og laver skal jeg dog ikke vide mig klog på, men der er ingen tvivl om, at besiddelse af atomkraft er foruroligende, da det er relativt suspekte lande. Det er en helt anden dagsorden end USA/Sovjet, fordi man i hvert fald i Nordkorea (muligvis også de 2 andre lande, som jeg har nævnt) er så tilpas mere ekstrem, at man reelt ikke helt ved, hvor de står. Når det så er sagt, er jeg ret sikker på, at NATO, USA eller hvem fanden der har til opgave at sikre, at de ikke affyrer en bombe, gør deres job godt, selvom jeg godt ved, at man aldrig helt kan vide sig sikker. Når det så er sagt, hvad er pointen så ved at affyre en atombombe? Landet ville blive lagt for had af alle i hele verden, sanktionerne ville sikkert være fuldstændig uoverkommelige og hvem ved, om man kunne finde på at svare tilbage. Men jeg er slet ikke inde i den problemstilling og umiddelbart har jeg også lidt svært ved at se motivet, for at bruge så vanvittige våben som a-bomben

Wow. Vi var i den grad tæt på en ny verdenskrig under Cubakrisen. Kennedy var presset fra stort set hele sin stab til at bombe Cuba, men han valgte selv i samarbejde med bl.a. hans bror, Robert, at afskære russerne med skibe. Hvis Cuba var blevet bombet af amerikanerne, så havde russerne været nød til at besvare dette angreb for ikke at tabe ansigt i den meget anspændte situation.
Missilerne der var ved at blive opstillet på Cuba var mellemdistance raketter så vidt jeg husker, de kunne dermed nå hele USA's østkyst, så jo de var af kæmpe betydning. USA kan simpelthen ikke have en så stor trussel så tæt på, så taber de jo deres geografiske fordel som de altid har haft.
Isolationismen der blev indført igennem monroe doktrinen var sat ud af kræft 15 år inden Cubakrisen og ikke under Cubakrisen som du skriver. Da Truman var præsident efter 2. verdenskrig indførte han Truman doktrinen der argumenterede for at gå ind i Tyrkiet og Grækenland så vidt jeg husker, for at stoppe udbredelsen af kommunismen og dermed var isolationismen fortid og internationalismen var USA's udenrigspolitik.
USA var som sagt skrækslagne for kommunismen og det var ikke bare prestige for dem ikke at have en kommunistisk stat 90 kilometer fra Florida, de anså kommunismen for i den grad at være farlig og når dette kommunistiske land først fik magt igennem missiler, så bliver de da først bange.
Jeg er overbevist om at hvis det ikke havde været en præsident af Kennedys karakter, der sad i det hvide hus, så havde krisen været håndteret meget anderledes (bombning af Cuba) også kunne der muligvis have opstået en ny verdenskrig, hvor atomvåben ikke kan udlukkes. Vi skal være glad for, at det ikke skete et par år forinden med Eisenhower som præsident.

[Hawkins]

Jeg gik ud fra, at han selv godt måtte lave dem, da han jo kun går i 9. Men dunno. Ligegyldigt hvad viser det i hvert fald, at han er i stand til at tænke ud af boksen og dermed vise sine viden. Men det ville da helt sikkert også være godt at få en teoretiker indover, selvom det nok næppe forventes.

Ah, teorier på den måde Jeg tænker selvfølgelig i diverse videnskabsteoretisk e .. teorier... Ja, du må da gerne nå frem til din egen teori om hvorfor ting skete som de gjorde, blot du argumenterer fint for det og får alle vinkler med

[Frederik1994]

Wow. Vi var i den grad tæt på en ny verdenskrig under Cubakrisen. Kennedy var presset fra stort set hele sin stab til at bombe Cuba, men han valgte selv i samarbejde med bl.a. hans bror, Robert, at afskære russerne med skibe. Hvis Cuba var blevet bombet af amerikanerne, så havde russerne været nød til at besvare dette angreb for ikke at tabe ansigt i den meget anspændte situation.
Missilerne der var ved at blive opstillet på Cuba var mellemdistance raketter så vidt jeg husker, de kunne dermed nå hele USA's østkyst, så jo de var af kæmpe betydning. USA kan simpelthen ikke have en så stor trussel så tæt på, så taber de jo deres geografiske fordel som de altid har haft.
Isolationismen der blev indført igennem monroe doktrinen var sat ud af kræft 15 år inden Cubakrisen og ikke under Cubakrisen som du skriver. Da Truman var præsident efter 2. verdenskrig indførte han Truman doktrinen der argumenterede for at gå ind i Tyrkiet og Grækenland så vidt jeg husker, for at stoppe udbredelsen af kommunismen og dermed var isolationismen fortid og internationalismen var USA's udenrigspolitik.
USA var som sagt skrækslagne for kommunismen og det var ikke bare prestige for dem ikke at have en kommunistisk stat 90 kilometer fra Florida, de anså kommunismen for i den grad at være farlig og når dette kommunistiske land først fik magt igennem missiler, så bliver de da først bange.
Jeg er overbevist om at hvis det ikke havde været en præsident af Kennedys karakter, der sad i det hvide hus, så havde krisen været håndteret meget anderledes (bombning af Cuba) også kunne der muligvis have opstået en ny verdenskrig, hvor atomvåben ikke kan udlukkes. Vi skal være glad for, at det ikke skete et par år forinden med Eisenhower som præsident.

Og som opfølgning til dette, vil filmen "13 dage" bestemt være en god idé at se.

[SC30]

Wow. Vi var i den grad tæt på en ny verdenskrig under Cubakrisen. Kennedy var presset fra stort set hele sin stab til at bombe Cuba, men han valgte selv i samarbejde med bl.a. hans bror, Robert, at afskære russerne med skibe. Hvis Cuba var blevet bombet af amerikanerne, så havde russerne været nød til at besvare dette angreb for ikke at tabe ansigt i den meget anspændte situation.
Missilerne der var ved at blive opstillet på Cuba var mellemdistance raketter så vidt jeg husker, de kunne dermed nå hele USA's østkyst, så jo de var af kæmpe betydning. USA kan simpelthen ikke have en så stor trussel så tæt på, så taber de jo deres geografiske fordel som de altid har haft.
Isolationismen der blev indført igennem monroe doktrinen var sat ud af kræft 15 år inden Cubakrisen og ikke under Cubakrisen som du skriver. Da Truman var præsident efter 2. verdenskrig indførte han Truman doktrinen der argumenterede for at gå ind i Tyrkiet og Grækenland så vidt jeg husker, for at stoppe udbredelsen af kommunismen og dermed var isolationismen fortid og internationalismen var USA's udenrigspolitik.
USA var som sagt skrækslagne for kommunismen og det var ikke bare prestige for dem ikke at have en kommunistisk stat 90 kilometer fra Florida, de anså kommunismen for i den grad at være farlig og når dette kommunistiske land først fik magt igennem missiler, så bliver de da først bange.
Jeg er overbevist om at hvis det ikke havde været en præsident af Kennedys karakter, der sad i det hvide hus, så havde krisen været håndteret meget anderledes (bombning af Cuba) også kunne der muligvis have opstået en ny verdenskrig, hvor atomvåben ikke kan udlukkes. Vi skal være glad for, at det ikke skete et par år forinden med Eisenhower som præsident.

USA valgte ganske rigtigt at at afskære Cuba (går ud fra, at det er det, du mener) fra Sovjets skibe ved hjælp af en blokade. De havde 2 muligheder: at bombe de sovjetiske missiler, som blev sat op på Cuba (hvilket de gik fra igen, da det højest sandsynligt ville have kostet menneskeliv - endnu et tegn på, at USA langt fra var så konfrontariske, som mange gerne ville have det til at lyde som om) eller at afskære Cuba fra Sovjet. Man valgte den sidste løsning, men en atombobe over Cuba har aldrig nogensinde været inde i overvejelser. En destruering af missilerne Cuba har, men ikke ved hjælp af a-bomber, men derimod ganske normale bomber, som jeg også går ud fra, er det, som du mener, når du siger bombe.

Kongressen i USA var meget uenige om, hvad raketterne rent militært havde af betydning for Sovjet: De kunne ganske vidst ramme meget af USA, men argumentet var fra langt de fleste politikere, at det kunne Sovjet også fra Sovjet med langdistancebomber. Der var reelt ikke nogen forskel på det på, hvordan at det foregik - bomberne var af minimal betydning militært, men langt fra, som du ganske rigtigt siger, prestigemæssigt. USA kunne ikke acceptere, som jeg også skrev, at Sovjet havde våben på den vestlige halvkugle, hvorfor de var nødt til at få dem fjernet for ikke at miste ansigt om verdens supermagt. De var ikke, som du påstår, at stor betydning rent militært - det var en minimal fordel for Sovjet og på ingen måde en grund til at skabe en krig rent militært, som jeg igen påpeger, ikke var hensigten for nogle af siderne - langt fra! Den kolde krig og dermed også Cuba-krisen var taktik - Sovjet og USA havde begge andenslagsevne, hvilket vil sige, at ingen af dem kunne lancere et angreb uden at få tilbage, hvilket man for alt i verden undgik, selvom mange - derimod dig - for det til at fremstå som om, at det nærmest var et held, at atomkrigen ikke brød ud. Det var det ikke.

Om Monroe-doktrinen blev sat ud af kraft 15 år før Cuba-krisen, ved jeg ikke og er egentligt også fløjtende ligeglad med: faktum er, at USA stadigvæk så hele amerika som deres interessesfære (faktisk nærmere i højere grad nu - Chile og Guatamala er gode eksempler) og altså deriblandt Cuba. Lige netop ved Cuba var man dog nødt til, at gå på kompromis, efter at man bl.a. havde forsøgt ved svinebugten og man nu defitivt opgav interessen for Cuba efter at USA indgik et forlig med Sovjet. Amerika var i høj grad aktive overalt i amerika i tiden efter, hvor de støttede autoritære styre imod netop kommunismen og op til flere gange interverede med soldater, CIA-agenter osv. for sikre, at landende ikke gik i samme fodspor. Så selvom den måske officielt var sat ud af kraft (igen, jeg ved det ikke), var den det ikke realpolitisk - langtfra.

Ja, USA var ikke bare i opposition, men direkte bange for kommunismen. Det viser McCarthyismen f.eks., hvor flere blev anholdt under påskud af, at man havde mistanke om, at de var kommunistiske eller havde haft en rød fortid. Der var de meget aggressive. Men at Cuba havde fået stille de missiler op gjorde dem ikke mere "bange", da truslen præcis var den samme stadigvæk, da Sovjet, som jeg sagde tidligere, sagtens var i stand til at ramme dem fra eget land. Det ville bare tage et par timer længere. Ikke mere. Det var, som jeg har sagt tidligere, et spørgsmål om respekt og ikke at tabe ansigt, ikke et militært spørgsmål. Det var et princip fra USA.

Det sidste du skriver, tror jeg ikke på. Korea er et eksempel på det, hvor begge lande også var repræsenterede (og havde a-våben), men som altså ikke mundede ud i nogen form for større konflikt rent militært. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor USA og Sovjet skulle sætte HELE deres befolkning i fare for et så relativt ubetydeligt land som Cuba. Det var begge landende for gode til - Eisenhower eller ej.

[Hawkins]

Riis, jeg synes lidt du glemmer den kulturhistoriske vinkel i dine analyser. Du har ganske ret i at det rent geografisk og militært var små områder man strides om, men det var af kæmpe betydning for både USA og Sovjet ikke at tabe ansigt i den kolde krig. Jeg gider ikke rigtig at gå ind i en længere diskussion omkring det (skrev en 6. semesterseksamen om netop Cuba-krisen), men du virker til at gå for meget op i det geografiske og materielle og ikke selve tankegangen ved de forskellige styrende organer og ideologier.

[Naustratze]

Thirteen Days kan bestemt anbefales Risom.

[Magn]

Har problemer med at finde ud af hvorfor danskerne var i Libanon.
Kan dette nedenunder passe?
De er en del af Palæstina og Israel konflikten, som der har været siden første verdenskrig.
Er der andre grunde?

Tak på forhånd

[fredesvbg]

Har problemer med at finde ud af hvorfor danskerne var i Libanon.
Kan dette nedenunder passe?
De er en del af Palæstina og Israel konflikten, som der har været siden første verdenskrig.
Er der andre grunde?

Tak på forhånd

Hvilken danskere tænker du på soldaterne eller dem der blev evakueret for nogen år siden? og Israel konflikten starter først i 45-46 da man begynder om at tale om at give Israel tilbage til jøderne.

[Wicked Sick!]

USA valgte ganske rigtigt at at afskære Cuba (går ud fra, at det er det, du mener) fra Sovjets skibe ved hjælp af en blokade. De havde 2 muligheder: at bombe de sovjetiske missiler, som blev sat op på Cuba (hvilket de gik fra igen, da det højest sandsynligt ville have kostet menneskeliv - endnu et tegn på, at USA langt fra var så konfrontariske, som mange gerne ville have det til at lyde som om) eller at afskære Cuba fra Sovjet. Man valgte den sidste løsning, men en atombobe over Cuba har aldrig nogensinde været inde i overvejelser. En destruering af missilerne Cuba har, men ikke ved hjælp af a-bomber, men derimod ganske normale bomber, som jeg også går ud fra, er det, som du mener, når du siger bombe.

Kongressen i USA var meget uenige om, hvad raketterne rent militært havde af betydning for Sovjet: De kunne ganske vidst ramme meget af USA, men argumentet var fra langt de fleste politikere, at det kunne Sovjet også fra Sovjet med langdistancebomber. Der var reelt ikke nogen forskel på det på, hvordan at det foregik - bomberne var af minimal betydning militært, men langt fra, som du ganske rigtigt siger, prestigemæssigt. USA kunne ikke acceptere, som jeg også skrev, at Sovjet havde våben på den vestlige halvkugle, hvorfor de var nødt til at få dem fjernet for ikke at miste ansigt om verdens supermagt. De var ikke, som du påstår, at stor betydning rent militært - det var en minimal fordel for Sovjet og på ingen måde en grund til at skabe en krig rent militært, som jeg igen påpeger, ikke var hensigten for nogle af siderne - langt fra! Den kolde krig og dermed også Cuba-krisen var taktik - Sovjet og USA havde begge andenslagsevne, hvilket vil sige, at ingen af dem kunne lancere et angreb uden at få tilbage, hvilket man for alt i verden undgik, selvom mange - derimod dig - for det til at fremstå som om, at det nærmest var et held, at atomkrigen ikke brød ud. Det var det ikke.

Om Monroe-doktrinen blev sat ud af kraft 15 år før Cuba-krisen, ved jeg ikke og er egentligt også fløjtende ligeglad med: faktum er, at USA stadigvæk så hele amerika som deres interessesfære (faktisk nærmere i højere grad nu - Chile og Guatamala er gode eksempler) og altså deriblandt Cuba. Lige netop ved Cuba var man dog nødt til, at gå på kompromis, efter at man bl.a. havde forsøgt ved svinebugten og man nu defitivt opgav interessen for Cuba efter at USA indgik et forlig med Sovjet. Amerika var i høj grad aktive overalt i amerika i tiden efter, hvor de støttede autoritære styre imod netop kommunismen og op til flere gange interverede med soldater, CIA-agenter osv. for sikre, at landende ikke gik i samme fodspor. Så selvom den måske officielt var sat ud af kraft (igen, jeg ved det ikke), var den det ikke realpolitisk - langtfra.

Ja, USA var ikke bare i opposition, men direkte bange for kommunismen. Det viser McCarthyismen f.eks., hvor flere blev anholdt under påskud af, at man havde mistanke om, at de var kommunistiske eller havde haft en rød fortid. Der var de meget aggressive. Men at Cuba havde fået stille de missiler op gjorde dem ikke mere "bange", da truslen præcis var den samme stadigvæk, da Sovjet, som jeg sagde tidligere, sagtens var i stand til at ramme dem fra eget land. Det ville bare tage et par timer længere. Ikke mere. Det var, som jeg har sagt tidligere, et spørgsmål om respekt og ikke at tabe ansigt, ikke et militært spørgsmål. Det var et princip fra USA.

Det sidste du skriver, tror jeg ikke på. Korea er et eksempel på det, hvor begge lande også var repræsenterede (og havde a-våben), men som altså ikke mundede ud i nogen form for større konflikt rent militært. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor USA og Sovjet skulle sætte HELE deres befolkning i fare for et så relativt ubetydeligt land som Cuba. Det var begge landende for gode til - Eisenhower eller ej.

Når jeg skriver bombe mener jeg bombe, det har du ganske ret i...
USA endte med at afskære Sovjet som vi begge skriver, det har du ret i, men her holder vi os jo ikke udelukkende til hvad der faktisk skete, men om der kunne være opstået en verdenskrig med brug af atomvåbener ved små ændringer i historiens gang. Det forholder sig således, at man i ExComm i det første stykke tid hældte mest mod muligheden at bombe missilbaserne på Cuba (ja jeg mener bombe). Der var samtidig et stort pres fra de militære ledere, der helst så, at man enten bombede dem eller invaderede Cuba. Med en mere militær venlig præsident, lad os f.eks. sige Eisenhower, så havde denne løsning været langt mere plausibel.

Raketterne havde enorm militær betydning, de sovjetiske langdistance raketter var håbløst efter amerikanernes ditto. De interkontinentale raketter fra Sovjet var derfor ikke nogen trussel mod USA. Desuden vil en mellemdistanceraket et par tusind kilometers afstand altid være en større trussel end en interkontinental raket fra 7-8000 kilometers afstand, varslingstiden er simpelthen alt for stor og præcision for dårlig på en interkontinental raket dengang. Så nej, Sovjet kunne ikke bare affyre raketter fra Moskva. Desuden var der jo basis for, at man kunne affyre atommissiler fra baserne på Cuba, der ikke har en specielt stor rækkevide (nogle af missilerne der skulle have været på basen havde faktisk atomladninger).
USA har som jeg nævnte tidligere altid haft en enorm geografisk fordel militært, der er simpelthen ikke nogen som helst trussel på deres halvkugle, hvorfor skulle de så lige pludselig acceptere en trussel i deres baghave? Det er ikke kun prestige.
USA og Sovjet havde lige netop andenslagsevne, hvorfor skulle Sovjet så bare lade USA bombe deres missilbaser på Cuba samtidig med, at amerikanerne havde missilbaser i Tyrkiet? Et modangreb havde været uundgåeligt også var USA nød til at reagere også ville vi have 3. verdenskrig. Vi så jo hvordan USA var ved at forberede et modangreb et år senere, hvor et amerikansk spionfly blev skudt ned over Cuba, indtil man fandt ud af, at det ikke var Sovjet, der havde skudt det ned. Hvis de kan fare sådan i flint over en sådan "bagatel" så var situationen altså ikke stabil.

Jeg nævnte det blot, da du konkret sagde, at Monroe doktrinen først blev sat ud af kraft i '62, hvilket er løgn, men det er også ligegyldigt. Det har ikke noget med isolationisme, at USA er meget aktive i Latinamerika under den kolde krig. USA førte i denne tid internationalisme og gør det stadig. Internationalismen blev jo skabt som en inddæmningspolitik, for at i første omgag at inddæmme kommunismen om det så er i Europa eller Latinamerika er ligegyldigt. Det er derfor de er meget aktive i Latinamerika de havde lært af episoden med Cuba og var nu meget kontante og hurtige i deres nedkæmpelse af kommunismen i Latinamerika, lige netop fordi det var en trussel at have så radikale tanker så tæt på deres nation.
Man opgav i den grad ikke interessen for Cuba efter spændingerne mellem USA og Sovjet havde stilnet af. Man valgte bare en anden taktik, man forsøgte nu at nedkæmpe Castros styre økonomisk i stedet for militært. Der blev jo i 60erne indledt en meget omfattende handelsembargo mod Cuba fra amerikansk side. Man ville som Kennedy sagde "bygge en mur om Cuba". Cuba var ikke længere nogen direkte trussel, så der var ikke grund til militære aktioner. Handelsembargoen findes stadig den dag i dag, så Cuba er stadigvæk en indirekte trussel for USA. Utroligt meget af Cubas eksport gik til amerikanerne og landet overlevede kun pga. støtte fra Sovjet og da Sovjet faldt i '91, så er Cuba blevet et ekstremt fattigt land. Men amerikanernes forfejlede taktik er endnu ikke trukket tilbage.

Forskellen på en krig i Korea og et angreb på USA er, at i det ene scenarie bliver USA rent faktisk angrebet på deres egen jord, noget der aldrig er sket før. Jeg tror det er ganske naturligt at forvente forskellige reaktioner fra amerikanerne på disse to scenarier