home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 746 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Et nyt ansigt på St. Andrews
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Hvilket indkøb var det bedste?
Greg Halford, 20 mio.
- 3 (6,3%)
Rasmus Würtz, 27 mio.
- 6 (12,5%)
Thomas Gravesen, fri
- 20 (41,7%)
Djibril Cissé, 57.5 mio.
- 18 (37,5%)
Gary O'Neil, 50 mio.
- 1 (2,1%)
Antal Stemmer: 48

Sider: [1] 2 3 ... 9 Udprint
Forfatter Emne: Et nyt ansigt på St. Andrews  (Læst 24157 gange)
cube
Manager
********

Offline Offline

 
Et nyt ansigt på St. Andrews
« : 25 Okt 2006, 19:31 »

Birmingham, England
1.07.2006


Sidste års Premier League-deltagere fra Birmingham kunne igår annoncere et nyt ansigt på St. Andrews, nemlig den 29-årige danske manager, Kasper Pyndt.
Der var en del skepsis hos pressen og fansene eftersom Pyndt var et forholdsvis ubeskrevet blad på den engelske fodboldscene, men det afholdt ikke danskeren fra at komme med en yderst ambitiøs udtalelse lige efter sin ansættelse: "Vi skal være med i Europa indenfor de næste 5 år."


Ja, så er jeg klar til min første sæson i Birmingham og jeg glæder mig meget. Spillerne har taget godt imod mig og der har været en generel god ånd i truppen, specielt under træningen, hvor der virkelig bliver gået til stålet. Noget helt andet end FC Roskilde, hvor jeg optrådte som lønnet spiller et par sæsoner.
Her er et overblik for de to vigtigste aspekter ved Birmingham.



Truppen:
Umiddelbart ser truppen ganske god ud. På målet har vi Nordirlands førstevalg, Maik Taylor, der ser ud til at kunne klare den en sæson endnu.
I forsvaret er det tidligere Bolton profil, Bruno N'Gotty og Martin Taylor, der tager sig af midterpositionerne, mens mit nylige og eneste indkøb, Kevin Larsen, sammen med tidligere Tottenham spiller, Stephen Kelly tager sig af backpositionerne.
På midtbanen er det Mehdi Nafti, der står for det defensive arbejde, mens David Dunn står for den offensive og kreative del. På fløjene huserer Stephen Clemence og Damien Johnson.
Angrebet kommer til at bestå af 19-årige Cameron Jerome, mens den anden angrebsplads er lidt usikker. Den må Nicklas Bendtner og Mikael Forssell kæmpe om.

Målmænd: 6/10
Forsvar: 7/10
Midtbane: 8/10
Angreb: 9/10

Profiler: Bruno N'Gotty, Stephen Kelly, David Dunn, Cameron Jerome



Økonomien:
Blandt de bedre i ligaen. Sådan vil min beskrivelse lyde. Klubkassen rummer i øjeblikket omkring 26 mio. kr., hvilket er et ganske acceptabelt beløb. Jeg fik 10 mio. til indkøb, hvoraf 6 blev brugt på købet af den unge nordmand, Kevin Larsen. (Nedenstående screenshot er taget et stykke inde i sæsonen og al data stemmer derfor ikke helt overens med, hvad jeg har skrevet).





« Seneste Redigering: 28 Okt 2006, 15:23 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

LosCules
Gæst
 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #1: 25 Okt 2006, 19:34 »

Lyder lovende, og den bliver nok lige så spændende som dine andre blogs Wink. Men ku' godt tænke mig SS af ham Jerome, siden han er bedre end bde Bendtner og Forsell.
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #2: 25 Okt 2006, 19:37 »

Lyder lovende, og den bliver nok lige så spændende som dine andre blogs Wink. Men ku' godt tænke mig SS af ham Jerome, siden han er bedre end bde Bendtner og Forsell.

Skal ske:
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

ZhotLog
Gæst
 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #3: 25 Okt 2006, 19:37 »

Sådan! Cube tilbage med en ny blog! Opstemt
Hvad kan man sige? Det ser endnu en gang godt ud Cube, godt skrevet osv. Også et rigtig godt køb af Kevin Larsen. Dog lidt trist at du ikke vælger Bendtner til startopstillingen, hvor er din national følelse? Græder

Btw. Hvornår kan vi forvente næste update? Opstemt

Thumbs Up
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #4: 25 Okt 2006, 19:38 »

Sådan! Cube tilbage med en ny blog! Opstemt
Hvad kan man sige? Det ser endnu en gang godt ud Cube, godt skrevet osv. Også et rigtig godt køb af Kevin Larsen. Dog lidt trist at du ikke vælger Bendtner til startopstillingen, hvor er din national følelse? Græder

Btw. Hvornår kan vi forvente næste update? Opstemt

Thumbs Up

Bendtner skal nok få nogle kampe, bare rolig Wink
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #5: 25 Okt 2006, 20:02 »

Så er min første sæson i Birmingham skudt godt i gang og vi har nu spillet 7 ligakampe og 1 cupkamp. Vi har fået en rigtig flot start og ingen er faldet igennem. Det hele lover meget godt.
Her følger et overblik over de spillede kampe og deres udfald:



Venskabskampe (kort gennemgang):
Cambridge - Birmingham 0-2
Motherwell - Birmingham 2-2
Tranmere - Birmingham 0-0
Birmingham - Hibernian 3-0
Scunthorpe - Birmingham 0-3
Brentford - Birmingham 1-3

Alt i alt var jeg ganske tilfreds med venskabskampene. Vi formåede at være rimelig stabile og tabte ikke en eneste. På papiret var vores sværeste modstander nok skotske Hibernian, men de blev slået sikkert. Jeg var ganske tilfreds.
Nu skulle vi igang med ligaen og her hed vores første modstander Queens Park Rangers. Et hold jeg respekterede, men ikke frygtede. En sejr i den første kamp var vital og ville give et boost til spillernes selvtillid.



Birmingham - Queens Park Rangers 2-1
Vi leverede en rigtig god indsats og formåede at presse QPR det meste af kampen. Cameron Jerome og Mikael Forssell scorede målene i 2-1 sejren, der egentlig burde være endt med 2-0 eftersom QPR scorede på den eneste reelle chance de fik.

Birmingham - Plymouth 3-1
Endnu engang formåede vi at spille en god omgang fodbold. Vi kom dog bagud, men det rettede Forssell og Dunn hurtigt op på. Dunn scorede en gang, Forssell to. Vi hentede en sikker 3-1 sejr og lagde os i spidsen af ligaen.

Crystal Palace - Birmingham 0-2
På forhånd anså mange denne kamp som en af sæsonens sværeste udekampe, men mod alle forventninger udspillede vi Crystal Palace, der kun fik halve chancer. Martin Taylor og Cameron Jerome scorede vores to mål. 9 point for 3 kampe, jeg kunne ikke være gladere.

Hull - Birmingham 0-0
Så kom sæsonens første skuffelse. Foran 19.598 tilskuere på The Circle formåede vi ikke at producere det rette antal chancer og vi måtte skuffende konstatere et 0-0 resultat mod et af ligaens mindre respekterede mandskaber.

Hereford - Birmingham 0-3 (Ligacup 1. runde)
Denne kamp skulle vi bare vinde. Det gjorde vi og vi kunne ikke gøre det mere sikkert. 1 skud mod 19 sagde det hele. Ydermere formåede Nicklas Bendtner at vise nogle rigtigt lovende takter, da han nettede to gange i 0-3 sejren. Bendtner havde for nylig forlænget sin låne kontrakt frem til maj 2007.

Birmingham - Coventry 2-0
Tilbage til ligaen, hvor Coventry ventede. De havde fået en horribel sæsonstart og det sås også, da de ikke formåede at skabe de store chancer mod vores forsvar, der i sæsonstarten havde virket meget stabilt. Vi vandt kampen 0-2 på 2 mål af Mikael Forssell.

Wolverhampton - Birmingham 0-2
Det var ikke længe siden Wolves havde været i Premier League og jeg anså kampen som værende rimelig svær, men spillerne modbeviste mine forventninger. Stephen Clemence og Mikael Forssell scorede hver en gang og vi hentede endnu en sejr.

Birmingham - Stoke 1-0
Umiddelbart havde jeg forventet en større sejr, men den kom da i hus på et mål af Fabrice Muamba i det 65. minut. Ikke en overbevisende indsats, men vi hentede 3 point og det var det vigtigste.



De gode resultater sørger for at vi netop nu ligger i spidsen af The Championship med næsten maksimumpoint.
Stillingen ser således ud:

Dette var så en kort gennemgang af de kampe, der er blevet spillet. De kommende updates vil ikke blive udformet på samme måde. Jeg håber i vil følge med i bloggen. Mvh cube.
« Seneste Redigering: 25 Okt 2006, 23:54 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #6: 25 Okt 2006, 20:05 »

Det her skal nok blive godt Smiley
Europa inden 5 år.. Det kan nås !

Held og lykke, glæder mig til at følge din blog .
Logged

KF
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #7: 25 Okt 2006, 20:08 »

...var det ikke dig, der ikke kunne få taktikken til at fungere? Peace
Logged

"We wouldn't buy this club at all if this wasn't West Ham. It makes no commercial sense for anyone to buy this club and it's amazing that two other people wanted to buy it."

LosCules
Gæst
 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #8: 25 Okt 2006, 20:30 »

Inden 5 år..? Med Cubes evner må det jo næsten være 3 år, men hvem ved? Spillet er trods alt et andet Opstemt.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #9: 25 Okt 2006, 20:33 »

Niiiice cube, og endelig Peace "Gasser"

Godt skrevet og Kevin er jo fantastisk Peace

Held og lykke og KUTGW Wink
Logged

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #10: 25 Okt 2006, 21:08 »

Yeeaaaa, ny blog fra terningen Opstemt
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #11: 25 Okt 2006, 23:02 »

...var det ikke dig, der ikke kunne få taktikken til at fungere? Peace

Det er ENDELIG lykkedes Wink
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #12: 25 Okt 2006, 23:51 »

Oktober måneds gode resultater havde båret frugt. Vi modtog følgende priser for indsatsen:

Månedens spiller: Martin Taylor
Månedens unge spiller: Cameron Jerome
Månedens manager: Kasper Pyndt

Jeg var selvfølgelig overordentligt stolt over at blive kåret til månedens manager i min aller første måned i Birmingham og fansene lod til allerede at have godtaget mig. Spillertruppen var selvfølgelig præget af højt humør
og spilleglæde og især Damien Johnson var glad, da de gode resultater havde gjort at han igen var fast mand på landsholdet. Ja, han takkede mig faktisk personligt. Det var svært, men jeg prøvede at mane til besindighed - vi måtte ikke tro at mesterskabet var hjemme bare fordi det gik godt nu.

I den følgende kamp fik Norwich os da også lidt ned på jorden, da de formåede at score 3 gange mod os i en kamp, der endte 3-3. Cameron Jerome nettede 2 gange.

Nu var det blevet tid til årets sværeste kamp indtil nu. En ligacup kamp mod ingen ringere end Middlesbrough - et hold jeg mente vi kunne slå, men det var klart at oddsene var imod os. Og så Nicklas Bendtner havde fundet vej til startopstillingen.
Første halvleg var ikke specielt seværdig indtil det 37. minut. Nicklas Bendtner fandt hullet i forsvaret og så stod der søreme 0-1 til os. Fansene gik amok, da Bendtner hoppede ud til dem med armene i vejret. Vi førte fortjent ved pausen. 2. halvleg var fuldstændig det modsatte af 1. spillemæssigt. Vi formåede ikke at kreere noget. Det gjorde Boro til gengæld, der ved mål af Downing og Yakubu hentede en 2-1 sejr i en meget tæt kamp.

Vi var ude af Carling Cuppen og nu gjaldt det The Championship, hvor vi mødte bundholdet Colchester.
Det så da også godt ud, da Clemence og Bendtner gjorde det til 0-1 og 0-2, men så tog Colchester fat og fik reduceret. De var tæt på udligningen, men vi holdt og kom tilbage på sporet med en sejr. Jeg måtte dog rynke brynene over Fabrice Muamba, lejesvenden fra Arsenal, da han inkasserede karakteren 5 i en lokal avis dagen efter kampen, han havde ikke set for godt ud.

Bendtner havde scoret i sine to seneste kampe og jeg håbede på han kunne gøre det igen mod ligaens nr. 17, Barnsley. Hjemmeholdet overraskede os dog, da de efter 8 minutter kom i front.
6 minutter inde i 2. halvleg kom vi til alt held tilbage. Danns udlignede. Det gav gejst og så kunne Nicklas Bendtner minsandten score sit 3. mål i 3 kampe, på Jeromes oplæg. En 20-årig til en 18-årig. Fantastisk. I det 76. minut blev der scoret selvmål af Barnsley og så syntes sejren sikret. Vi leverede en gedin indsats og vandt kampen med 1-3.

Ny bundkamp. På papiret var vi langt bedre end Burnley og Cameron Jerome indfriede forventningerne med et hurtigt mål. Vi formåede dog ikke at holde ved og Burnley fik lidt for mange chancer i 1. halvleg.
I det hele taget spillede vi langt fra godt nok og da Clemence i 2. halvleg blev smidt ud fik Burnley da også udlignet. Det var kun grundet hård fight at vi fik 1-1 mod Burnley i september måneds sidste kamp.

Stillingen i The Championship ser således ud og jeg kan da stadig tillade mig at være godt tilfreds. 11 kampe og stadig ubesejret:


Bendtners flotte præstationer har givet ham en 2. plads som månedens unge spiller, mens Jerome blev månedens spiller. Jeg selv blev endnu engang månedens manager.
« Seneste Redigering: 26 Okt 2006, 00:16 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #13: 26 Okt 2006, 10:34 »

Du har jo allerede et pænt forspring..
Det ser lovende ud !
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Et nyt ansigt på St. Andrews
« Svar #14: 26 Okt 2006, 12:47 »

Glædelig jul og godt nytår! Det er i dag den 1. januar 2007 og jeg kan se tilbage på seks rigtig gode måneder i spidsen for Birmingham FC.

The Championship:


Da i sidst hørte fra mig havde vi lige spillet uafgjort 1-1 mod Burnley i en skuffende kamp. Det fik vi rettet op på i den følgende kamp mod bundholdet Southend som vi sikkert udspillede med cifrene 2-0. I den næste kamp spillede vi 3-3 mod Luton, inden vi fik sæsonens første nederlag da vi på miserabel vis lukkede 4 mål ind i et 4-3

    Vi tabte skuffende 1-3 til Leeds
    hjemme på St. Andrews Stadium.
nederlag til Preston North End. Skuffende og bittert. Vi havde kun fået en sejr i de sidste 4 ligakampe.

Det krævede en fokuseret indsats mod Leeds for at komme tilbage på rette spor, men det manglede vi tilsyneladende komplet, da Leeds scorede 3 mål på 6 forsøg og hentede en frustrerende 1-3 sejr. Jeg ønskede mig mere end noget andet at komme ud af denne dårlige stime og mine spillere opfyldte dette ønske, da vi vandt 2-4 i en kamp, hvor Stephen Clemence trådte i karakter med 2 scoringer. Og så minsandten om vi ikke også vandt den næste kamp. Vi gæstede Cardiff. Matthew Upson, der havde været langtidsskadet var igen med i en kamp, hvor vi flere gange kom foran for til sidst at vinde 3-4. Desværre leverede Upson en helt igennem ringe indsats.

Vi lukkede alt for mange mål ind. Det blev understreget i den næste kamp, hvor vi tabte med 3-2 til Ipswich, men da vi efterfølgende gennempryglede Sheffield Wednesday med 5-1, var al snak om defensiv krise forsvundet. Til gengæld rettede medierne nu deres blik på Nicklas Bendtner, der på forrygende vis scorede 4 mål i kampen.



    Forsvarsprofilen, Matthew
    Upson, fik endelig come-
    back på Birminghams hold.

Efter 19 kampe lå vi således nr. 1 i The Championship, men det havde West Bromwich Albion tænkt sig at ændre på. Det så dog ud til at Bendtner ville det anderledes. Han fortsatte sin opadgående kurve og scorede en enkelt gang i 2-1 sejren. Vi holdt dermed forspringer på 3 point til Norwich.
Vi kom nu ind i en lettere svingende, men kunne alligevel udbygge forspringer til Norwich med et enkelt point. I perioden havde vi spillet 2-2 med Southampton, slået Derby med 1-0 og til sidst tabt med horrible 4-1 til Sunderland, der faktisk vandt noget ufortjent.
Nu mødte vi Plymouth og trods et skadespres formåede vi at føre med 0-3 ved pausen. Desværre måtte vi efter pausen se Clemence tilføje sig skadeslisten og efterfølgende reducerede Plymouth. Vi vandt med 1-3 og udbyggede forspringet med endnu et point. Der var nu 5 point ned til Norwich.

D. 23. december mødte vi Crystal Palace. Deres manager, Peter Taylor, havde inden kampen udråbt os som favoritter, og vi dominerede da også fra start til slut. Muamba scorede i det 85. minut og så troede alle vi skulle vinde, men Palace formåede at udligne 3 minutter inde i overtiden. Dybt ufortjent og forspringet var igen kun på 3 point.
I sæsonens to sidste kampe tabte vi først 2-1 til QPR for til sidst, d. 30. december,
at slå Hull City med 0-1.



Dermed ligger vi, ved dags dato, d. 1. januar, i spidsen af The Championship med 3 point ned til Norwich. Vi startede godt, men har været mere svingende på det sidste. Det vigtigste er dog, at vi formår at hente de sejre, der skal til.
Økonomien har udviklet sig ganske godt i perioden. Vi er gået fra omkring 24 mio. kr. til nu omkring 52 mio. kr. Altså mere end en fordobling





Spillerkarakterer:
5/10: Maik Taylor: Var desværre alt for svingende.
4/10: Kevin Larsen: Trodsede de høje forventninger og var generelt lidt for sløset.
7/10: Stephen Kelly: Gjorde det rigtig godt, men trådte aldrig i karakter.
4/10: Bruno N'Gotty: Lavede for mange fejl og havde et for lavt bundniveau.
8/10: Martin Taylor: Altid engageret og brillerede ved meget stabile præstationer.
7/10: Stephen Clemence: Trådte med jævne mellemrum i karakter.
7/10: Damien Johnson: Var stabil, men sjældent mere end det.
5/10: Mehdi Nafti: Leverede minimumskravet.
7/10: David Dunn: Svingede en del, men gjorde det generelt godt.
8/10: Nicklas Bendtner: Overtog hurtigt Forssells plads og gjorde det flot.
9/10: Cameron Jerome: Altid god for et mål og var ofte ham, der gjorde udslaget.

7/10: Mikael Forssell: Scorede det antal mål han skulle og så lidt til.
6/10: Matthew Upson: Kom tilbage fra sin skade og gjorde det fint, da han først kom igang.
8/10: Colin Doyle: Viste sig som en mere end god subsitut for Taylor i målet.
« Seneste Redigering: 26 Okt 2006, 12:51 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Sider: [1] 2 3 ... 9 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010