home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 23:47:42 Batigol Baren FIFA 23
29 Sep 2022, 08:43 Broen13 Blogs FM Nørden #98
15 Sep 2022, 17:51 Svartowiz Omklædning... FM er en joke!
08 Sep 2022, 23:10 Batigol Fodbold Manchester United tråden
06 Sep 2022, 10:47 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
29 Aug 2022, 14:55 Svartowiz Klubsøgnin... Derby
27 Aug 2022, 17:54 Arberg Fodbold Manchester City tråden
Antal Registrerede Brugere: 22225
  1 Bruger, 124 Gæster Online.

Indlæg: 1131591 over 31292 Emner
Nyeste Bruger: ekybyma
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Træningsbanen
| | | | |-+  Jupp Heynckes' Bayern
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 7 Udprint
Forfatter Emne: Jupp Heynckes' Bayern  (Læst 30054 gange)
ptrN
Manager
********

Offline Offline

Jupp Heynckes' Bayern
« : 10 Maj 2013, 16:05 »

Indledning
Følgende taktiske dispositioner er lavet med udgangspunkt i Bayern München’s udradering af Barcelona i dette års Champions League. Vi så i begge semifinaler et Bayern-hold, som var villige til at overlade størstedelen af spillet til modstanderen, som forsvarede som en enhed, og sidste men ikke mindst var de dødsensfarlige på omstillingerne.

Disse taktiske valg har jeg forsøgt listet nedenfor, og det er disse jeg vil forsøge at genskabe i denne taktik. I taktikken er der således lagt vægt på:
  • Et presspil der foregår umiddelbart efter et boldtab. Skulle det ske at bolden ikke erobres igen med det samme, stiller holdet sig forholdsvist dybt, med alle mand bag bolden.
  • Et pågående omstillingsspil hvor hele holdet overlades til at angribe. Derved har hele holdet, undtagen de to centerbacks, frihed til at indgå i de hurtige omstillinger.
  • Et defensivt udgangspunkt der tvinger modstanderen til at angribe bredt i banen, og tvinger backs og kanterne til at søge mod kridtstregerne.
  • En konstellation bestående af de to defensive midtbanespillere, som hænger sammen som en enhed, og har større afstand en 5-10 meter imellem sig.
  • To angribere, som begge skal stresse modstanderes opbyggende spil, men også gå dybt og presse modstanderen kreative centrale kræfter.

Som vi så i begge opgør mellem Bayern München og Barcelona, tillod Bayern at Barcelona at have bolden på deres egen banehalvdel. Men når spanierne bevægede sig ind på tyskernes halvdel, var det straks en anden sag. Gomez/Mandzukic og Müller lå i hælene på Busquets og Xavi, og tillod dem sjældent meget tid på bolden. Dette stressede Barcelonas opspil, og forsøgene på et angreb blev ofte af nød frem for af lyst.1

Tyskernes bagkæde stod højt på banen når de selv var på bolden, men lige så snart de mistede den, i tilfælde af de ikke hurtigt fik den generobret, var de at finde dybt på banen, med alle mand bag bolden. Dette gjorde at Barcelona ikke kunne finde de rum på modstanderens banehalvdel, som de ellers normalt lukrerer på. Især Schweinsteiger og Martinez kan tilskrive en stor del af Bayern’s succes, da de var utroligt disciplinerede i deres defensive opgaver, og var placeret som en mur foran firebackkæden. En anden ting som Bayern’s lykkedes med i begge opgør, var at kanterne, Ribery og Robben, var oppassere for hhv. Alves og Alba.2

De to kanter var også nøglefigurer i Bayern’s offensive spil, da deres pasningsspil i høj grad foregik ned af kanterne. Der var lagt fokus på begge spilleres evne til at trække ind i banen, samt deres indlæg efter Gomez/Mandzukic og Müller, og det må sige at de evnede begge dele til perfektion. På billedet nedenfor er Bayern’s pasninger illustreret.3

Præsentation og implementering af taktikken
Taktikken er vist på nedenstående billede, og de tilvalgte roller er ikke specielt sigende, da de enkelte positioner er blevet gennemarbejdet og derved har oplevet utallige ændringer.

Dog fortæller navnet lidt om hvilke spillere der skal florere hvor. Eksempelvis er DMCV-positionen tilhørende Schweinsteiger, imens DMCH-positionen er besat af Martinez. Et billede af holdinstruktionerne samt de enkelte spilleres instruktioner ser jeg ingen idé i at præsentere her, da ovenstående redegørelse for taktikken ligger til grund for mine valg.

For optimalt at kunne benytte taktikken, skal denne tilføjes til spillet. Som altid placeres taktikken i mappen der findes ved nedenstående sti:
Dokumenter/Sports Interactive/Football Manager 2013/tactics

Derudover skal taktikken vælges ingame, således at spillerne kan vænne sig til den. Når taktikken er loadet I selve spillet, skal kampforberedelsen bestemmes. Dette gøres således:
  • Under “almen træning” i preseason sættes fokus til “form” med intensiteten sat til høj.
  • Ved sæsonstart ændres denne således fokus er på “forsvar” med intensiteten sat til medium.
  • Under “kamptræning” I preseason sættes fokus til “taktikker kun”.
  • Ved sæsonstart ændres denne såleds fokus er på “defensive standardsituationer”.
  • Der tillades hvile efter en kamp.

Under modstanderinstrukti oner laves følgende instrukser:
  • Backs – Close down og tving dem til at bruge den fod der tvinger dem ud ad i banen. (Eksempelvis tvinges højreback til at bruge højre fod)
  • Kantspillere – Close down og tving dem til at bruge den fod der tvinger dem ud ad i banen
  • Offensive midtbanespiller – Close down og tving ham til at bruge hans svageste ben.
  • Angriber – Tæt markering, hårde tacklinger og tving ham til at bruge hans svageste ben.

Hvis modstanderholdet spillet med flere offensive midtbanespillere, ligesom Man City, så laves ovenstående instruktion, på den midterste, imens de to andre tvinger ud ad i banen, jf. førnævnte teori.

Hvis du møder et hold med to angribere, f.eks. 4-4-2, så tvinges hver enkelt angriber til at gå ud ad i banen, imens du bibeholder samme instruktioner som vist ovenfor.

Har modstanderen en kreativ central midtbanespiller, f.eks. Nuri Sahin i Dortmund, så mandsopdækkes han af din angriber. Da dette på sin vis hindrer hans placering i angrebsspillet, sættes fokus, under kamptræning, for den enkelte kamp, til at være på angribende standardsituationer .

Resultater
Nedenstående ligastilling fortæller meget godt om taktikkens virke. Som det ses har holdet domineret ligaen totalt.

Som det ses har jeg spillet 17 kampe, og jeg kommer formentlig ikke til at spille sæsonen færdig, da der simpelthen ikke er nok udfordring i det. Resultaterne ligner virkeligheden meget godt, og især antal mål lukket ind, er jeg meget tilfreds med. Vi har scoret 2,41 mål pr. kamp, hvilket sammenlignet med antallet for virkeligheden, 2,84, ikke er helt ligeså imponerende. Til gengæld står defensiven noget bedre, hvilket ses ved at sammenlignet 0,35 mål imod pr. kamp og 0,46 som er tilfældet i virkeligheden. Dette fortæller lidt om, at det er muligt at slække lidt på defensiven, for derved forhåbentligt at score lidt flere mål.

Download
http://peecee.dk/upload/view/410641

Litteratur

[1]: http://www.zonalmarking.net/2013/04/24/bayern-munich-4-0-barcelona-bayern-produce-an-astonishingly-dominant-performance/
[2]: http://www.zonalmarking.net/2013/04/24/bayern-munich-4-0-barcelona-bayern-produce-an-astonishingly-dominant-performance/
[3]: http://www.whoscored.com
Logged

welbz is dat guy

PatrickOlsen
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #1: 10 Maj 2013, 16:35 »

Rigtig spændende læsning ptrN, og meget oppe i tiden må man sige! Smiley

Keep up the good work!

Tror jeg vil prøve taktikken af i mit nuværende BIF save, tror Holst og Semou ville være perfekte til den defensive midt!
Logged

"I think Paul Scholes is the best player in England. He's got the best skills, the best brain. No one can match him."There isn't a player of his mould anywhere in the world."  - Sir Alex Ferguson

Metsu1
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #2: 10 Maj 2013, 16:43 »

Rigtig spændende læsning ptrN, og meget oppe i tiden må man sige! Smiley

Keep up the good work!

Tror jeg vil prøve taktikken af i mit nuværende BIF save, tror Holst og Semou ville være perfekte til den defensive midt!

De er perfekte, men jeg var nødt til at sælge Holst til Benfica, da der var blodrøde tal på bundlinjen midtvejs i første sæson (en sæson der forresten endte med The Double, takket være en 4-2-3-1 taktik Wink )
Logged

PatrickOlsen
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #3: 10 Maj 2013, 17:01 »

Jamen, så må jeg hellere få det prøvet af selvom jeg køre ret godt med Westers 4-4-2  fra Man Utd!

Det bliver spændende:)

Endnu engang tak for et fedt indlæg ptrN!
Logged

"I think Paul Scholes is the best player in England. He's got the best skills, the best brain. No one can match him."There isn't a player of his mould anywhere in the world."  - Sir Alex Ferguson

Fresse94
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #4: 10 Maj 2013, 17:06 »

Kan man evt. skifte om på Robbens IA og Riberys W, sådan at Robben bliver til wing, og Riberys plads til IA?
Logged

ptrN
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #5: 10 Maj 2013, 17:16 »

Kan man evt. skifte om på Robbens IA og Riberys W, sådan at Robben bliver til wing, og Riberys plads til IA?
Det gør ingen forskel. Som jeg skriver, giver rollerne kun et praj om hvem der skal spille på pladsen, og ikke den endegyldigt sandhed om hvordan spilleren kommer til at spille.

Jeg foreslår at man bibeholder indstillingerne og spiller med Ribery til venstre og Robben til højre.
Logged

welbz is dat guy

ptrN
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #6: 10 Maj 2013, 20:46 »

Rigtig spændende læsning ptrN, og meget oppe i tiden må man sige! Smiley

Keep up the good work!

Tror jeg vil prøve taktikken af i mit nuværende BIF save, tror Holst og Semou ville være perfekte til den defensive midt!
Mange tak for roserne. Det var også aktualiteten der var tiltalende for dette projekt.
Logged

welbz is dat guy

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #7: 10 Maj 2013, 21:23 »

Meget meget spændende læsning ptrN. Jeg testede lige, for sjov og spas da jeg har vundet mesterskabet, taktikken med mit United-hold, og den fungerede virkelig godt. Jeg spillede 8 ligakampe og vandt dem alle sammen ret sikkert, blandt andet på Etihad og Emirates, så det er et solidt stykke arbejde, der bestemt kan anbefales til brugere, der står og mangler en effektiv taktik. Jeg lukkede i øvrigt blot 2 mål ind i de 8 kampe.

Logged

PhilipFlink
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #8: 10 Maj 2013, 23:29 »

ptrN, hvorfor giver du dine offensive spillere så meget kreativ frihed? Betyder det ikke at de selv bestemmer til dels hvad de gør? at de mere af tiden gør hvad der behager dem, og ikke holdet? Wink
Logged

ptrN
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #9: 11 Maj 2013, 12:00 »

ptrN, hvorfor giver du dine offensive spillere så meget kreativ frihed? Betyder det ikke at de selv bestemmer til dels hvad de gør? at de mere af tiden gør hvad der behager dem, og ikke holdet? Wink
Taktikken er et produkt af mange forskellige løsninger som er blevet testet. Min erfaring er, at den nuværende kreative frihed til de forreste, ikke har nogen indvirken på deres defensive pligter. Den defensive mentalitet og den tætte markering sørger for de fungerer i den defensive fase, imens den, lidt høje, kreative frihed gør at de er mere effektive og uforudsigelige i den offensive fase. Især kanterne bidrager med mange mål og assists, hvilket var målet med taktikken.

Hvis jeg skulle videreudvikle taktikken ville jeg eksperimentere med endnu mere kreativ frihed til de forreste, for at kunne score flere mål, uden det har nogen synderlig effekt på defensiven, selvfølgelig.

Håber jeg besvarede dit spørgsmål.
Logged

welbz is dat guy

PhilipFlink
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #10: 11 Maj 2013, 12:45 »

Ja det gjorde du, til dels! Fordi, hvis de har den høje kreative frihed, må det betyde at de til tider løber steder som de selv bestemmer. Men det er ligemeget, fordi det virker jo åbenbart! Jeg downloadede din taktik igår, for at videre udvikle den. Jeg ville gerne have den defensive del af din taktik, og den har jeg prøvet at få lagt ind i min egen.

Du skriver at du måske skal videreudvikle den? Har du tænkt dig at lave en "taktik blog" i den her tråd hvis/når du laver ting og sager med taktikken? Smiley
Logged

PhilipFlink
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #11: 11 Maj 2013, 14:54 »

Jeg kan lige komme med lidt input efter jeg lavede, næsten, den samme defensive indstilling på mine spillere + dyb bagkæde osv.

Jeg har i alt spillet 10 kampe  i 3 sæson med Arsenal (PL,CL,Capital One).

7 kampe i PL - 6 vundet, 1 uafgjort (Mod Shitty på udebane) med en målscore på 12-0 !

Vandt 1-0 i Capital One cuppen over West Ham (hjemme)

2 CL kampe - 1 vundet, 1 tabt. Tabte ude til Marseille 0-1, ellers vandt jeg 4-0 over bologna

Så det hedder, 10 kampe spillet - 17 mål scoret, hvilket vil sige 1,7 pr. kamp
Jeg har lukket 1(!!) mål ind, hvilket er 0,1 mål pr. kamp der bliver lukket ind!

Du har helt klart fundet et eller andet rigtig med den defensive organisation!
Logged

ptrN
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #12: 11 Maj 2013, 16:58 »

Ja det gjorde du, til dels! Fordi, hvis de har den høje kreative frihed, må det betyde at de til tider løber steder som de selv bestemmer. Men det er ligemeget, fordi det virker jo åbenbart! Jeg downloadede din taktik igår, for at videre udvikle den. Jeg ville gerne have den defensive del af din taktik, og den har jeg prøvet at få lagt ind i min egen.

Du skriver at du måske skal videreudvikle den? Har du tænkt dig at lave en "taktik blog" i den her tråd hvis/når du laver ting og sager med taktikken? Smiley
Du har ret i at de har større tendens til at abstrahere fra taktikken med en høj kreativitet. Det har jeg Fog garderet mig mod, ved i forvejen at have dem stående lavt på banen. Jeg oplever ikke at de er væk fra positionen når de forsvarer, og den høje kreative frihed, hjælper helt sikkert når holdet angriber.

På nuværende tidspunkt har jeg ikke planer om at videreudvikle, men det kan man jo selv gøre, ligesom du har gang i. Men hvis lysten skulle komme senere, så vil jeg naturligvis benytte denne tråd.
Logged

welbz is dat guy

AFC
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #13: 11 Maj 2013, 21:29 »

Afprøvede lige denne taktik på mit FC Vestsjælland hold og taktikken var med til, at skaffe mig oprykning til Superligaen selvom det så sort ud efter 18 runder hvor jeg lå på en 7. plads. Jeg søgte derfor et nyt pust til mit hold og valgte som sagt at afprøve taktikken her.

Ja, jeg ved godt, at det måske ikke lige er det bedste hold at afprøve taktikken på, men jeg har sjældent anvendt taktikker i spillene og samtidig med når man tænker på spillernes individuelle roller, og evnerne/statsene hos FC Vestsjællands spillere ikke er i nærheden af Bayerns så har det helt klart hjulpet mit hold med at lukke af nede bagved. Især, hvis man skal gå ud fra mit kampprogram siden 19/3 mod HIK. Taktikken hjælper virkelig på defensiven også, og jeg vil helst sikkert tage den med videre i Superligaen!

Ligatabellen: http://i778.photobucket.com/albums/yy63/BREMSEP/Danske1Division_OversigtRunder.png
Kampprogram: http://i778.photobucket.com/albums/yy63/BREMSEP/FootballClubVestsjaeliglland_KampeProgram.png
Logged

ptrN
Manager
********

Offline Offline

Sv: Jupp Heynckes' Bayern
« Svar #14: 11 Maj 2013, 21:35 »

Spændende hold at benytte taktikken med. Det virker som om den virker, især defensiven. Hvornår tog du taktikken i brug? Ved HIK-kampen?
Logged

welbz is dat guy

Sider: [1] 2 3 ... 7 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010