Så er vi klar igen med en ny konkurrence til alle jer fantastiske brugere her på FmFreaks. Konkurrencens navn vil blive "En for alle". Denne konkurrence vil foregå som holdkonkurrence, så hvis man vil gå efter guldet kræver det ikke blot en eminent evne til at kunne dirigere tropperne ude på plænen, men også evnen til at kunne samarbejde og hjælpe holdet i nødens stund. Konkurrencen starter så snart alle pladser er fyldt ud, og der er kun 12 pladser til rådighed, så sørg endelig for at melde jer til hurtigst muligt!
KonkurrencenKonkurrencen går i al sin enkelthed ud på at gennemspille en sæson i FM sammen med de andre brugere på ens hold. Det betyder at man ikke blot kæmper for at hive sejren hjem til sig selv, men også for at hive sejren hjem til hele holdet. Holdene deles tilfældigt allerede inden spilstart. Det betyder at der allerede er lavet en liste, hvor hver deltagernummer er blevet tildelt et hold. Deltagernumret afgøres af hvornår man melder sig til konkurrencen. F.eks. vil den første der tilmelder sig konkurrencen have deltagernummer 1 og så fremdeles. Listen kunne så fortælle at deltagernummer 1 går på hold 2. Der er selvsagt også to andre deltagernumre der fører til hold 2. Der vil være 3 deltagere på hvert hold. På den måde sikrer vi en retfærdig holddeling.
Efter der er blevet delt hold går spillet i gang med første runde. Der spilles i alt tre runder som hver består af én sæson. Alle holdene spiller med samme hold i FM, som ligeledes er forudbestemt. Alle deltagere på holdet skal, så vidt muligt, spille lige mange kampe. Det betyder at hver deltager skal forvente at spille mellem 10 og 15 kampe per sæson. Når hver deltager har spillet alle sine kampe sender han sit save til
undertegnede som kigger spillet igennem for snyd(se regler), inden det sendes videre til næste deltager i rækken hurtigst muligt. Hvis der på nogen måde konstateres snyd, erklæres spillet ugyldigt. Når sæsonen er færdigspillet sendes spillet ligeledes til
undertegnede, som tæller holdets point sammen (se pointskala herunder). Holdet, der har flest point, når konkurrencen har været igennem alle tre runder, vinder konkurrencen.
TurneringsstrukturSom sagt har vi 12 pladser ledige, og med tre spillere på hver hold har den vågne bruger allerede opfattet at det giver fire hold. Alle fire hold vil blive kastet ud i tre runder, alle med tre forskellige FM-hold, selvom alle fire hold vil spille med samme FM-hold i den pågældende runde. Efter endt runde tildeles holdet point ud fra den bestemte pointskala. Den ses herunder. Holdet med flest point efter tre runder vinder selvfølgelig det hele. Ved pointlighed, vinder holdet med flest point i sidste runde og hvis nødvendigt også anden runde.
PointskalaHjemlig liga: point per kamp * 100
Ligabonus: Point for placering. 10 point pr. placering. En grafisk oversigt findes ved at
klikke her. Grafikken gælder
kun dette punkt.
1.Pokalturnering: For hver runde nået gives 40 point.
2.Pokalturnering: For hver runde nået 20 point.
Europa League: For hver runde nået gives 50 point. (Kvalifikation tæller ikke som en runde. Gruppespil er 1.runde)
Champions League: For hver runde nået gives 75 point(Kvalifikation tæller ikke som en runde. Gruppespil er 1.runde).
Bonusser:
Mesterskab : 150 point.
Vinder af 1.Pokalturnering : 100 point
Vinder af 2.Pokalturnering : 70 point
Europa League vinder: 140 point
Champions League vinder: 220 point.
Regler- Alle hold spiller med samme hold in-game.
- Vi spiller med databasen tilhørende patch 1.3.
- Ingen editor-filer tilladt.
- Spillet må maks gemmes en ekstra gang pr. mand. Bemærk at det ikke er tilladt at gemme sine saves til en medspiller såfremt et holdmedlem ikke bruger sine to gange(OBS! Husk at slå autosave fra).
- Ingen køb af spillere. Ej heller lejeaftaler.
- I tilfælde af fyring sendes spillet straks til undertegnede, og pointene tælles op. Holdet fortsætter ikke spillet
- Holdets spilrækkefølge er valgfri, så længe dette bare oplyses inden hver rundestart.
- Navnet på savegamet skal indeholde holdnavn og runde. Eks. Hold 1 - 1.Runde
- Brydes nogle af ovenstående regler erklæres spillet ugyldigt og holdet mister alle opnåede point i sæsonen.
Tilmelding og præmierTråden her vil agere både info-, tilmeldings- og snakketråd. Altså foregår tilmelding bare i tråden her.
Præmier:
200.000 freak$ til hver spiller på det vindende hold.