|45| El Que Escapó

 

[MichaelHarlev]

Det må sgu være det man kalder en cliffhanger! Virkelig spændende drejning på det hele, er meget begejstret for din blog her, synes virkelig du har gjort det godt.

Glæder mig til næste update! Håber Manuel klarer den

[Gemma]

Tusinde tak for kommentarerne. Der kommer en update engang i nat. Håber i kunne lide twistet.

[Gemma]

Manuel kiggede forfærdet rundt. Han vidste ikke om det var en drøm eller om det var virkelighed. Var han blevet skudt? Eller var han ikke blevet ramt? Manuel blev ramt af et svagt solstrejf. Han var i live, men det var Santiago også. For alt i verden måtte Manuel slippe væk. Santiago var forvirret og sveden haglede af ham - han kunne ikke forstå det. Santiago burde have ramt.

Manuel løb ud af huset og ned gennem byen. Han havde ikke løbet sådan i årevis. Velsagtens ikke siden sin skade. Det eneste han tænkte på, var Catalina. Hun måtte ikke komme til skade, men Manuel kunne intet gøre. Han måtte redde sig selv. Senere ville Manuel ringe til Catalina, det vidste han med sikkerhed.

Hvor skulle Manuel tage hen? Hvor var han i sikkerhed? Ingen steder. Den eneste tanke var Catalina. Santiago kendte hende ikke, men hvis Manuel tog direkte derhen, så ville Santiago måske se det. Manuel kunne ikke sætte Catalina i fare. Det ville aldrig gå. Manuel fandt en taxa og bad den køre. Den skulle bare køre indtil, at han følte sig rolig. Derefter ville Manuel hen til Catalina – de skulle væk fra Bucaramanga og Santander.

[Gemma]

Catalina sad stille i sofaen og så et af de mest kendte quizshows i landet. Hun havde hygget sig og lavet maden klar til, når Manuel kom hjem. Præcis som de havde aftalt om morgenen. Hun havde en stor overraskelse, som hun ville fortælle til Manuel. Det ville glæde ham, det vidste hun. Det var et spørgsmål om tid, før han selv ville se det.

Manuel kom stormende ind ad døren. Han tog hende i armen og førte hende ud af døren igen. Der var ikke tid til spørgsmål. Ikke tid til snak. Først da de sad i taxaen, havde de tid til at snakke. Catalina ville gerne vide, hvad der skete. Manuel sagde, at de skulle væk. Der havde været nogle slemme mænd efter ham, sådan fik han det forklaret.

Hun blev ved med at spørge, hvor de skulle hen. Manuel tyssede hende. Manuel lavede et tegn til taxachaufføren. Lufthavnen. Det tegn kendte alle. ”Skal vi væk fra Bucaramanga?” spurgte Catalina og græd. Hun kunne ikke forlade Bucaramanga, det ville hun ikke. Der kom en bil kørende bagfra og gjorde tegn med lyset til at stoppe. Manuel vidste med det samme, hvem det var.

[LasseSJ]

Arrrgghhh, du dræber mig langsomt, Gemma. Stadigvæk en utroligt spændende historie, men nu må der virkelig gerne snart komme noget FM indover

[Gemma]

De nåede lufthavnen. Manuel trak Catalina med ind i lufthavnen. Hun græd, men de nærmest fløj gennem kontrollen. De havde ingen baggage. De havde ingenting. De havde kun hinanden. Manuel havde bestilt billetter på det først mulige fly uden at kigge på destinationen. Det eneste, der stod var, hvilken gate de skulle gå til.

Manuel og Catalina løb gennem den store ankomsthal. Der var fyldt med mennesker, men Manuel havde set Santiago bagved dem. De skulle væk, det blev de nødt til. De nåede gaten og begyndte at scanne deres billetter hos stewardessen. Hun smilte og sagde velkommen hos Spanair. Catalina stoppede op. Hun gad ikke flygte. Hun havde Bucaramanga for kært.

Santiago nåede frem til gaten. Han kiggede rundt om han kunne se dem. Manuel og Catalina diskuterede ved check-in. Langsomt hev Santiago igen pistolen frem. Han skød og alarmen gik i hele lufthavnen. Der lød skrig fra gaten og blodet løb hen ad de kolde hvide klinker.

[Ready123]

Gemma, se nu og bliv forfatter, for fanden hvor er det her godt!

[Gemma]

Ej, det tillader mine skriftligeevner ikke endnu. Der er andre på FmF, der er bedre end mig til at skrive. Men tusinde tak for rosen. Det var sgu en af de søde.

[Gemma]

Flyet bakkede ud og kørte ud på landingsbanen. Til trods for tragedien i lufthavnen, så skulle flyet afsted. Det kunne ikke vente på, at man efterforskede sagen. Lufthavnen havde tre gates og de skulle alle bruges. Flyet skulle afsted. Inde i flyet sad der én, som var mere berørt af tragedien end alle andre.

Det var livspartneren, der var blevet skudt. Den, der betød mest af alle. Det faste holdepunkt. Manuels store kærlighed. Han vidste ikke, hvad der var sket med Catalina, men han havde forladt hende. Hun var bare blevet liggende på gulvet. Skudt i armen. Manuel følte sig som en kujon. Han havde altid været svag. Gæld. Ludomani. Ingen Catalina.

Manuel vidste ikke, hvad der skulle blive af ham. Han græd hele vejen fra Bucaramanga til IATA, hvor det så end var. Manuel var ligeglad med lufthavnen. Ligeglad med livet. Ligeglad med alt. Han ville have Catalina. Det sidste han hørte inden, at han gik ind i flyet var en læge, der sagde - Hun er gravid.

[Gemma]

Arrrgghhh, du dræber mig langsomt, Gemma. Stadigvæk en utroligt spændende historie, men nu må der virkelig gerne snart komme noget FM indover

Der skal nok komme FM snart. Det lover jeg. Jeg er dog glad for, at historien tiltaler jer.

[JimmyGP]

Det er en fed historie som fanger mig helt vildt.. Kan du så få noget FM på banen

[Magn]

Fantastisk historie! Du skriver virkelig godt.

Glæder mig dog til det bliver mere FM relateret.

[Hawkins]

Det var alligevel imponerende at du kunne gøre historien endnu bedre og lige have et par updates med spænding i. Jeg har åbenbart misset din blog i går, så jeg havde lige 5 updates der skulle læses igennem, så pas på at de ikke kommer for tæt . Jeg håber at der falder lidt ro på historien nu, da det hele (selvfølgelig er lidt hektisk). Og så er jeg selvfølgelig stadig enige med de andre om at der snart skal noget FM med i historien hvis du vil have nogen forhåbninger om stemmer

[Gemma]

Det var alligevel imponerende at du kunne gøre historien endnu bedre og lige have et par updates med spænding i. Jeg har åbenbart misset din blog i går, så jeg havde lige 5 updates der skulle læses igennem, så pas på at de ikke kommer for tæt . Jeg håber at der falder lidt ro på historien nu, da det hele (selvfølgelig er lidt hektisk). Og så er jeg selvfølgelig stadig enige med de andre om at der snart skal noget FM med i historien hvis du vil have nogen forhåbninger om stemmer

Det er rigtigt, at der lige var lidt fart på i går. Jeg forsøger dog såvidt muligt at dele ud så der er 1-3 updates pr. dag. Sådan har jeg det bedst. Der skal nok komme FM. Det skal i ikke være i tvivl om. Vi er virkelig kort fra nu. Det er virkelig en dejlig modtagelse bloggen har fået generelt. Det gør mig virkelig glad.

[LasseSJ]

Det er vanvittigt så spændende det er. Virkelig, virkelig flot arbejde, Gemma!