|45| El Que Escapó

 

[Gemma]

Det er godt nok spændende, Gemma. Du skriver godt, og du formår at skabe spørgsmål, hvorfor man bare SKAL læse næste update. Ros for det!

Mange tak Risom. Ja, det er en god teknik, som holder læseren fast. Jeg er glad for, at i bliver grebet af spændingen i historien.

[Fogt]

Latterligt godt skrevet det her. Håber vi når noget FM inden for de næste 18 dage

[Gemma]

Latterligt godt skrevet det her. Håber vi når noget FM inden for de næste 18 dage

FM skal vi nok nå. Jeg har hele tiden prioriteret, at ca. 1/3 af måneden skulle være en ren indledende historie. Var spændt på om du, og mine andre læsere, kunne holde det ud. Hehe.

[Gemma]

Manuel havde en blød opstart i klubben. Han fik til opgave at samle kegler, stille forskellige formationer op og derfra vurderer midtbanespillernes pasningskvaliteter. Det var ikke noget, der lå ham fjernt. Manuel havde selv været midtbanespiller. Det behagede ham at se nogle pasningsstærke spillere, det kunne han godt lide. Assistent var han vel ikke rigtig endnu, det havde han ikke nok ansvar til. Det lignede ellers, at U19-holdet kunne bruge det.

Tilværelsen gik fint. Han havde fået tildelt en lejlighed tæt ved træningskomplekset, hvor han skulle betale en månedlig husleje. Det var til at overkomme. Det eneste Manuel havde med fra Columbia, var et billede. Billedet mindede ham om hans gode tid i Santander. Det var et billede af Manuel og Ricardo, de livslange venner, som havde kendt hinanden i noget nær tyve år.

Manuel smilte af billedet, det var ældre og i sort hvid. Eller det var det blevet. Farven var så småt gået af. Ligesom farverne i Manuels liv var gået fra et bredt spektrum af farver til udelukkende gråt. Savnet af Catalina havde gjort alt trist for ham. Manuel savnede hende. Han ville ringe hjem og høre, hvorvidt hun overlevede skudepisoden. Alene tanken om Santiago fik Manuel til at væmmes.

[Gemma]

Jeg ved ikke lige, hvad mit FM har lavet, men det punkt, hvor der står "..." skal selvfølgelig angive point, hvis der skulle være nogen tvivl omkring det.

[Ariana Grande]

Pisse fedt du fik FM med, Gemma!

Pisse fed blog stadig!

Pisse fedt!

[Vinokourov]

Gemmas blog er en af favoritterne!

[Gemma]

Wow. Tusinde tak i to. Tak for den store ros, Vino. Det var noget af et postulat at smide efter mig. Nu må vi se, om jeg kan leve op til det.

@X Jeg er helt fin tilfreds med, at jeg har fået FM med. Det skal nok blive godt.

[Gemma]

Manuel kørte ud til træningsbanerne i Barakaldo. Græsset var nyslået og lugten af græsset fik det til at krible i Manuels fødder. Han ville røre ved bolden. Lege med bolden.  Bare mærke bolden. Det fik ham til at tænke på dengang, da han var femten. Der var han et talent. De talte om Manuel, som det nye store navn.

Det var før Radamel Falcao García Zárate spillede. Der var Manuel den spiller, som Colombia håbede på.

Eller sådan føltes det. Presset var på Manuel, og det vidste han. Manuel ville ikke skuffe, men det endte han med. Skaderne. Spillet blev aldrig det samme efter. Følingen var væk, men talentet kunne stadig ses.

I takt med Manuels tid hos Barakaldo U19, så fik han mere og mere ansvar hos klubben. Snart arbejdede Manuel med flere af spillerne individuelt og fik dem til at bevæge sig anderledes, lave nye løbemønstre og opbygningsspil. Der var ikke resultater hos U19, men de adapterede noget af det til førsteholdet. Manuel var stolt.

[Gemma]

Manuel kunne ikke lade være. Han savnede hende. Catalina var måske død. Manuel vidste intet omkring skudepisoden. Konstant oplevede Manuel flashbacks til episoden. Det eneste han så var, hvordan Santiago hev pistolen frem. Dernæst blitz-lyset fra projektilet. Det stod alt sammen tydeligt stadig. Det gjorde ondt.

Han måtte gøre det. Det skulle være. Brevet. Det skulle skrives. Hvordan skulle han indlede det? Manuel har aldrig været god til at skrive. Det blev lagt væk indtil, at han kunne finde på en god indledning. Det behagede ham langt fra at lægge det væk. Han havde følelsen af opgivelse og misfornøjelse. Det var hans livs kærlighed, som Manuel ikke kunne skrive til.

Fodbolden var sat til side i dag. Manuel kunne ikke møde op til træning. Han havde brug for at være selv. Manuel ringede til chefen og forklarede situationen. Chefen virkede forstående. Manuel kunne godt lide hans chef. Manuel havde det godt i Barakaldo. Her ville han gerne blive, selvom tanken om at se Catalina igen var uundgåelig.

[jskovc]

Fremragende skrevet Gemma, men jeg er enig i at der skal noget FM til...

[Gemma]

Fremragende skrevet Gemma, men jeg er enig i at der skal noget FM til...

Der er skam også begyndt at komme FM med. Dog vil der stadig være updates, som med den seneste update, hvor FM ikke er en del. I udstrakt grad fokuserer jeg dog på det FM-relaterede som et supplement til historien om Manuel.

[KarelPoborský]

Nu må det være på tide at jeg kommer med en kommentar, efter at have fulgt med fra starten af.
Jeg er imponeret over bloggens niveau!  Super gode updates du sender ud til os! Til sidst skal der helt klart nævnes, at jeg synes det fungere godt med den måde du har FM inde i det. Stor ros herfra.

[Gemma]

Nu må det være på tide at jeg kommer med en kommentar, efter at have fulgt med fra starten af.
Jeg er imponeret over bloggens niveau!  Super gode updates du sender ud til os! Til sidst skal der helt klart nævnes, at jeg synes det fungere godt med den måde du har FM inde i det. Stor ros herfra.

Tusinde tak for rosen. Det giver lige det ekstra motivation, når læserne melder sig ind i bloggen med en kommentar. Det er fedt, at du har fulgt med fra start af. Det er jeg glad for.

[BIG Bauke Mollema]

Skønt at se at der er kommet lidt FM med i bloggen. Det klæder den. En absolut fremragende blog.