31 › Skide Kommunister

 

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
intro}

Vi var frie som fugle. Vi havde alle muligheder. Alle beslutninger; chancer at tage. Jeg var målløs. For første gang i mit liv. Var jeg fri. Ikke mere tortur. Ikke mere sult. Ikke flere tårer. Et nyt liv var på vej, og jeg var lykkelig. Næsten da. Min mor havde nægtet at flygte med. Hun kunne ikke mere. Hun ville ikke mere. Hun ville sove. Sove for evigt. Min bror og jeg græd i øjeblikket, hun fortalte om hendes valg, men der var ingen tid til at sørge. Flugten var nøje planlagt, og vi ville ikke risikere, at så mange dages hårdt arbejde, skulle gå til spilde. Vi var nået hen til skakten, da hun tog fat i min arm. "Hong, min søn. Lov mig at du bliver noget stort." Jeg nikkede og kravlede så væk. Det tog noget tid at fordøje ordene, men jeg forstod meningen. Det blev et mål med livet, At gøre min mor stolt. Jeg havde en tanke i hovedet, der kunne opfylde målet.

.:: AT FÅ KIM JONG-UN AF MAGTEN. DEN SKIDE KOMMUNIST ::.

[Roche]

Indholdsfortegnelse

  ~      '2012/2013:

00; INTRO
01; UPDATE1
02; UPDATE2
03; UPDATE3
04; UPDATE4
05; UPDATE5
06; UPDATE6
07; METALIST SKRIVER MED UKENDT KOREANER
08; INTERVIEW MED JI-HUN
09; UPDATE9
10; TO NYE TIL METALIST
11; UPDATE11
12; UPDATE12 - DRØMMENE BRASER
13; UPDATE13 - INDEN FINALEN
14; UPDATE14 - NYE UDFORDRINGER VENTER

  ~      '2013/2014:

15; UPDATE15 - ØNSKET GIK I OPFYLDELSE
16; UPDATE16 - TILBAGE I KIEV
17; UPDATE17 - ARSENAL PÅ BESØG
18; UPDATE18 - FOR ALVOR I GANG
19; UPDATE19 - UOVERVINDELIGE
20; UPDATE20 - TÆT PÅ
21; UPDATE21 - MESTERSKABET I HUS

  ~      '2014/2015:

22; UPDATE22 - DET FØRSTE SKRIDT
23; UPDATE23 - IDEEN TAGER FORM
24; UPDATE24 - HVAD SKAL DER SKE?
25; UPDATE25 - DEMONSTRATIONEN
26; UPDATE26 - PROBLEMER
27; UPDATE27 - FORFÆDELIGE DAGE
28; UPDATE28 - EFTERSØGT
29; UPDATE29 - BEVIDSTLØS
30; UPDATE30 - TILBAGE I HELVEDE
31; UPDATE31

[Hawkins]

Jeg fatter hat, men kan godt lide din indlevelse - godt skrevet. Indtil videre.

[runelarsen]

Syg start.. Men det lyder spændende

[Roche]

Jeg fatter hat, men kan godt lide din indlevelse - godt skrevet. Indtil videre.

Skriver jeg underlig, eller af historien. Tak, håber det fortsætter

Syg start.. Men det lyder spændende

Mange tak runelarsen

[Hawkins]

Det var nu historien jeg hentydede til. Skriftstilen er ganske god

[Roche]

Det var nu historien jeg hentydede til. Skriftstilen er ganske god

Godt godt, jeg blev lige i tvivl

[Risom]

Jeg er sgu forvirret, men jeg kan lide det. 

Synes ofte du har disse historier med i dine blogs, hvilket er fedt, så det her skal nok blive godt. Glæder mig i hvert fald til mere.

[jskovc]

Jeg er på! Fed indledning

[Grün]

Fed indledning, savner desværre at smadre dig i FM, men al held og lykke her skal du da ha'!

[Roche]

Jeg er sgu forvirret, men jeg kan lide det. 

Synes ofte du har disse historier med i dine blogs, hvilket er fedt, så det her skal nok blive godt. Glæder mig i hvert fald til mere.

Jeg håber, i kommer til at forstå mere efter de kommende updates
Tak, dejligt at du glæder dig og tak for kommentaren

Jeg er på! Fed indledning

Fedt! Mange tak jskovc

Fed indledning, savner desværre at smadre dig i FM, men al held og lykke her skal du da ha'!

Mange tak Benjamin, vi må lige finde ud af noget efter konkurrencen, og når jeg har færdiggjort min Milan-blog!

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
update1}


"Hong! Hong, vågn op! Generalen har sagt, at vi skal møde op på pladsen om et kvarter." Jeg vidste ikke, hvad general betød, så jeg adlød bare min mor. Med trætte øjne rejste jeg mig op. Det var svært at finde mit tøj. Intet lys kunne nå gennem de grå betonvægge. Min mor blev mere og mere panisk og begyndte at skælde mig ud. Jeg kunne ikke lide, når hun var sådan. I blinde fik jeg fat i en lommelygte, vi havde fået udleveret i mændene i uniformer. De var flotte. Mændene i uniformer. Jeg ville være ligesom dem, når jeg blev stor. Troede jeg.

Med lidt besvær fandt jeg de slidte cowboybusker. Der var huller i dem overalt, og de hjalp intet, når vinteren var over os. Det var den nu, og jeg frøs som ind i helvede, da min familie og jeg trådte ud på den marmorbelagte plads.

Der var fyldt med mennesker. Vi skulle til fest, forestillede jeg mig. Pludselig råbte nogle mænd højlydt fra en lille balkon. Jeg var ligeglad, men min mor derimod, hun tog deres råben meget seriøst. Hun panikkede. Igen. Denne gang værre end tidligere. De andre voksne på pladsen gjorde det samme. Der var flere børn på min alder, som så uvidende til, mens kaosset brød ud. Min mor rev min bror og jeg ind på en på lang række af mennesker. Jeg var lille og naiv, og jeg havde slet ikke forestillet mig, at noget ondt skulle ske.

Flere mænd i uniformer trådte ud af en dør fra pladsens ene hjørne. Deres ansigter var forstenede og med bestemte skridt, bevægede de sig hen mod menneskemængden.

Mændene førte folk væk i små grupper. Hvad der skulle, vidste ingen. For ingen vendte tilbage. Der gik minutter. Der gik timer. Mange timer. Men der skete intet. I stedet blev det vores tur. Min mor og jeg blev ført væk sammen. Min bror stod alene tilbage. Han hylede og skreg efter hende. Hun hørte ham, jeg kunne se det. Men hun ignorede ham. Gav ham kun et trist blik, imens tårene trillede ned af hendes kinder. Alvoren af situationen var ved at gå op for mig.

Vi blev først ført ind i et lille rum. Vi fik hver især tildelt en lille plads på en blodfyldt gulv, hvor vi skulle sætte os. Mændene tog noget reb ned fra væggen, løftede op i vores trøjer og... slask. Torvet ramte hårdt. Bidende hårdt. Intensiteten i slagene blev øget slag for slag, og smerten blev værre. Det hjalp ikke på det, at min mor sad klods op ad mig og skreg. At se hende lide, var en smerte i sig selv.

Jeg forestillede mig himlen. Hvor alt var godt. Hvor alle havde det godt. Intet ondt. Det var svært, for smerten fra piskeslagene jagede mig straks tilbage i helvede, inden... smerten stoppede. Rebenes smæld mod min ryg stoppede. Jeg åbnede øjnene. Mændene var væk. Tilbage var blot en gruppe smadrede kroppe. Sårene sved. Blodet løb. Tårerne trillede.

Det var en forfærdelig oplevelse, og den dag, den dag ændrede jeg min opfindelse af mændene. Jeg ville ikke være ligesom dem. Jeg ville bekæmpe dem.

[Kim Jong-Il]

Rigtig fed blog! Det skal nok blive godt.

[Roche]

Rigtig fed blog! Det skal nok blive godt.

Min hovedperson hader dig, men fedt at du kan lide det indtil nu!

[Kim Jong-Il]

Jeg holder øje med dig!