|5| - Askatasuna

 

[Adzke]

Jeg ved godt, det står lidt skidt til. Jeg er på banen med en opdatering i aften(ish). Jeg har ikke kastet håndklædet i ringen. Vi ender på 30 opdateringer på den ene eller anden måde.

[Hawkins]

Ja, 8 dage uden opdatering er lang tid! Glæder mig til du får gang i bloggen igen. Men pas på at du ikke over-opdaterer så man ikke kan følge med. Hellere holde opdateringerne på et anstændigt niveau end at have et erklæret mål på 30 updates.

[Swizz CataR]

Nope, skriv gerne 30 updates Så er der masser af klasse læsning også i stemmeperioden Hvis niveauet holdes gennem alle 30, så vil denne pause hurtigt være glemt.

[Grün]

Enig med SwiZZ, men han er også så vis(Eller noget)

[Adzke]

|25.09.87 - DONOSTIA, BASKERLANDET|

Han havde ikke kunnet sove den nat. Han var kommet hjem til sin lille lejlighed i Donostia efter midnat, men havde hurtigt opgivet at sove. Selvom han måske havde været træt, havde han følt sig i live på en måde, som han ikke havde gjort det, siden ulykken for et år siden. Men nu følte han sig næsten beruset. Af glæden over at blive brugt til noget. Af rusen over at slå ihjel.

Siden dengang havde han været solidt placeret bag et skrivebord, hvor han tog imod klager over andre betjente. De mest alvorlige fik han til at forsvinde. De andre fik det samme svar - der blev ikke rejst tiltale. Det havde gjort ham populær ved kollegerne, men det kunne ikke tilfredsstille hans professionelle ambitioner. Han sad fast bag et skrivebord, og det er utilfredsstillende, når man er en spanier, der gerne vil rydde op i det baskiske skrald, der flyder overalt i Donostia.

Derfor havde han været hurtig til at sige ja, da han havde fået en ny opgave præsenteret fra politikommisæren i Donostia. Han var ligeglad med betalingen. Det var selvfølgelig tilfredsstillende at tjene flere penge, men det var ikke det, der drev ham. Det var hans had til baskerne. Et folk af bønder og tyveknægte. Et folk, der så sig selv som bedre end spanierne.

Han gik ned ad den korte gang. For hvert skridt, han ikke kunne tage ved egen hjælp, gav stokken af mispel-træ en høj lyd mod marmorgulvet. Han havde følt sig som en krøbling med stokken i starten, men han havde hurtigt fundet ud af, at baskerne alligevel duede til én ting. De kunne lave våben, og hans makila var beviset herpå. I den tynde lange stok, gemte der sig en skarp metalklinge. Skarp nok til at slå ihjel. Det vidste han nu.

Han var nået til politistationens omklædningsrum . Han var alene. Han skiftede hurtigt sit tøj, tog sin skjorte på og fæstnede sit politiskilt med nummeret 24601.

Da han var påklædt, så Francisco Álvarez sig i spejlet og smilte. Baskerne havde startet en krig, de ikke kunne vinde. Det ville han sørge for. Og det ville ikke blive pænt. Det ville blive en beskidt krig. Una guerra sucia.

[Hawkins]

Åh, det var næsten som en mini-orgasme at se at du endelig havde lavet en ny update, Adzke. Jeg måtte dog lige skimme de andre 3 updates for lige at være med på hvad der foregik. Det hjalp så ikke en dyt da du åbenbart har inddraget en ny character, så tak for lort. Men god update igen 

[Adzke]

Åh, det var næsten som en mini-orgasme at se at du endelig havde lavet en ny update, Adzke. Jeg måtte dog lige skimme de andre 3 updates for lige at være med på hvad der foregik. Det hjalp så ikke en dyt da du åbenbart har inddraget en ny character, så tak for lort. Men god update igen 

Ja, jeg skulle jo i gang igen. Jeg er i gang med at slå et kæmpe brød op her. Men vi skal nok komme i mål. Jeg har haft noget knas, der lige skulle ud af verden her den sidste uge, og det har så kostet på bloggen. Nu regner jeg med at være tilbage igen.

[Swizz CataR]

Fantastisk

[Daniel Nordentoft]

Det er virkelig et fantastisk billede, du har fundet dig der. Det ser overdrevet godt ud. Teksten ligeså. Jeg glæder mig allerede helt vildt til næste update. Du har en fantastisk måde at fortælle på. Jeg så dog gerne, at du udfordrede dit sprog lidt mere i nogle malende beskrivelser, men det kommer sikkert senere. Du viste i hvert fald sidste år, at du også mestrer den facet af skriftsproget. Jeg håber, at du vil opdatere mere regelmæssigt resten af måneden.

[BIG Bauke Mollema]

Bestemt ærgerligt at du kun har skrevet fire updates indtil videre, for du er jo god. Der er dog lang tid tilbage, og du kan sagtens nå et pænt antal.

Det tegner sig til at blive en spændende historie, som man hellere må følge med i.

[Adzke]

|03.06.92 - DONOSTIA, BASKERLANDET|

Det havde været endnu en lang nat. Sådan havde det været længe for Francisco Álvarez. Han følte sig udmattet. Havde ingen kræfter på jobbet, havde intet socialliv og følte ikke længere varmen fra den ild, der tidligere havde været tændt i hans hjerte.

Det var startet godt. De have i mere end et år spredt rædsel i de baskiske landsbyer hver nat. Ingen sov længere trygt, og snakken om frihed i Nordspanien var langsomt blevet mere og mere flygtig, før ingen til sidst turde snakke højt om et frit Baskerland. Francisco Álvarez tænkte tilbage med længsel. Det var nu næsten fem år siden, han og de andre i Grupos Antiterroristas de Liberación havde følt sig som guder, når de gik rundt i Donostias gader. Ingen vidste, hvem de var. Men de vidste selv, hvad de havde gjort. Og det havde været nok for dem.

Så gik alting galt. En aften havde de fået forkerte oplysninger fra en lokal informationskilde og havde slået et uskyldigt ægtepar ihjel, der ikke havde nogen forbindelse med ETA. Det havde plaget Francisco længe. Han havde følt som en bøddel. En gemen morder.

Det var gnisten, der antændte et brandfarligt Baskerland. Pludselig mødte de modstand. Pludselig var de blevet soldater i en krig, hvor de var i undertal. ETA, en paramilitant gruppe af baskiske frihedskæmpere, havde gjort en forskel på den lokale side. De havde stikkere overalt - selv hos politiet i Donostia.

En af Franciscos kolleger var blevet fundet død. Han var blevet tortureret, så meget stod klart, da de fandt hans lig uden fingernegle og tæer. Endnu en var stadig savnet, og ingen regnede med at finde ham i live. ETA's net havde fine masker, og Francisco kunne mærke dem stramme mere for hver dag, der gik. Han var nervøs.

For tiden kunne han kun finde ro her. På Urgull, den 123 meter høje bakke med udsigt over Donostia. Her blandt de spredte træer sad han nu og så solen stå op over den sydligste del af Biscayabugten, den havde malet det azurblå vand rødt, og Francisco nød den svage varme mod sit ansigt. Senere på dagen ville solens stråler ikke mangle kræfter, men det ville han ikke mærke noget til. Han var blevet kaldt ind på politi-inspektørens skyggefulde kontor til samtale.

Han vidste ikke, hvad det skulle handle om, men han var sikker på, at det ikke var gode nyheder. Det var det sjældent i en tid, hvor Baskerlandets politistyrker var i guerilla-krig mod store dele af den lokale befolkning. Sådan tænkte Francisco, da han støttede sig til sin stok på ved ned ad Urgull. Haltende nærmede han sig sin skæbne.

[Legenden]

Jeg ved godt, det står lidt skidt til. Jeg er på banen med en opdatering i aften(ish). Jeg har ikke kastet håndklædet i ringen. Vi ender på 30 opdateringer på den ene eller anden måde.

5 updates på de første 20 dage, så har du 10 dage til de sidste 25 updates. Glæder mig til de kommer. 

[Adzke]

Host. Ja. Nogen får travlt, hvis han skal nå de 30.

[Sir Jeppe]

Se frem til 25 opdateringer på 50 minutter!

[Legenden]

Kom så med den slutspurt, du lovede...!