|5| - Askatasuna

 

[Gemma]

Jeg må også hellere markere. Det er vanvittig velskrevet og der bliver fortalt en god historie. Der er ingen tvivl om, at jeg følger historien.

[JimmyGP]

Du skriver fantastisk - ikke mindre kan gøre det.. fortsæt endelig.. du er én af mine favoritter til at vinde det her

[Adzke]

|25.09.87 - ORDIZIA, BASKERLANDET|

Når Padre Aita senere i sit liv skulle tænke tilbage på denne dag, var det ikke den usædvanligt varme sensommer, han ville huske. Det var ikke de smukke septemberdage, hvor solens stråler langsomt forvandlede himlens farver til en stadigt lysere blå. I stedet var det samtaler med betjente fra Ertzaintza, han huskede bedst.

Da han kom til byens bageri, så han til sin lettelse, at både bageren og hans kone var i gang med dagens arbejde. Bageren var en tyk, lille mand med et kraftigt overskæg og mel i både ansigtet og på hænderne. I byen gik der rygter om, at han havde lavet en aftale med Djævelen selv for at holde på sin kone. Men Padre Aita følte sig overbevist om, at det blot var misundelse. Selvom hun var over 55 år gammel, var hun stadig smuk, og hendes tykke sorte hår flød ned til hendes skulderblade. Hendes navn var Ederra, og i byen var hun kendt som en gavmild kvinde, der hjalp til. Både i kirken og lokalsamfundet spillede hun en stor rolle, og i dag ville hendes hjælpsomhed blive sat på prøve.

Da hun igennem bageriets vinduer så Padre Aita komme løbende i sit undertøj med en bylt under armen, gjorde hun store øjne og vidste, at noget var galt. Enten var der sket noget i kirken, eller også havde byens præst mistet forstanden. Hun slog korsets tegn for sig og frygtede det værste. Hun skyndte sig uden for i morgenlyset og tog forsigtigt imod bylten, da Padre Aita rakte hende den uden at sige et ord. Hun fjernede forsigtigt præstekjolen og så på drengeansigtet, hvis funklende blå øjne stirrede tilbage i hendes.

Hverken bageren eller hans kone havde fået børn. Måske var de ikke begunstiget af Gud, måske havde han virkelig indgået en pagt med Djævelen eller også havde de bare aldrig haft tid, fordi de havde for travlt med arbejdet i byens bageri. Med den lille dreng i armene, varmede Ederra et kar med vand og satte sig tæt på ovnen med barnet i armene.

Padre Aita var gået med indenfor. Bageriet var dejligt varmt, men han stod stadig og gispede i et forsøg på at kontrollere sin vejrtrækning, da bagerkonen talte til ham.

”Hvad er der sket?” spurgte hun.

”Jeg fandt ham på kirkens trappe. Der er også et lig,” sagde han.

Han havde glemt alt om den unge kvindes døde krop, da han var løbet forbi. Nu kom han imidlertid i tanker om det, og han frygtede, at kvinden måtte være mor til det barn, der nu pludrede og langsomt fik varmen ved bageriets ovn. Han mærkede, det sortne for hans øjne, og han nåede kun at sige en enkelt sætning mere.

”Deitu Ertzaintza,” sagde han. Ring til politiet. Så besvimede han på bageriets hårde stengulv.

Da han vågnede vrimlede det med politibetjente i rødt tøj. Han var stadig ør fra faldet, og han havde ondt i det ene ben. En gammel skade, der formentlig var brudt op under løbeturen i morges, tænkte han.

I mens han ikke var ved bevidsthed, havde han fået et klarsyn. Om det var Guds indgriben eller chokket oven på morgenens begivenheder, vidste han ikke. Men én ting var han sikker på.
Han gik hen til Ederra, der smilende sad med barnet i armene, selvom Baskerlandets politibetjente strømmede ind og ud af den lille bagerforretning. Han så ned på barnet og aede ham på kinden.

”Krigen har taget din mor, men i dag får du en far. Du skal være min søn, og du skal hedde Alvar Aintza Elizondo. Jeg adopterer dig, byen adopterer dig, min søn," sagde han og smilede til den lille dreng.

[Adzke]

Her får I lige en lille note. Vi har nu fundet et navn til vores hovedperson i denne fortælling. Som skrevet oven over hedder han Alvar til fornavn. Det betyder kriger. Aintza betyder nobel, og Elizondo betyder "ved siden af kirken" på baskisk.

Traditionelt kalder man børn, der bliver fundet for Esposito eller Exposito i Middelhavslandene. Det betyder forladt eller udsat (sådan for skæbnens luner). Det er altså et lille spil på det.

There you have it. Nu ved I allesammen det. Det var alt for denne gang. Jeg håber, I lever med en lidt lang opdatering - nu fik I jo ingen i går.

Vi nærmer os tiden, hvor der kommer lidt gang i historien, og vi nærmer os tiden, hvor det begynder at handle lidt om FM. Hold ud lidt endnu.

[Legenden]

 og vi nærmer os tiden, hvor det begynder at handle lidt om FM. Hold ud lidt endnu.
Ja ja, jeg vil se det, før jeg tror på det 

[Daniel Nordentoft]

Endnu en fremragende update fra din pen. Det er så tydeligt, at det hele er gennemtænkt, inden du har givet dig i kast med at skrive. Det er virkelig en fornøjelse af følge med i. Du fortæller helt fantastisk, men det har du jo hørt så mange gange før. Jeg vil også gerne lige have lov til at rose dialogerne i historien, da de ikke virker kunstige, som ellers er svært at undgå for rigtig mange. Jeg så dog gerne, at du havde beskrevet Padre Aitas følelser og ageren lidt dybere, da han fortalte, at han havde fundet drengen på trappen samt det lig, der lå lidt derfra. Der er næppe nogle, der roligt kan fortælle om sådan noget, når man lige har set det med sine egne øjne.

Jeg studsede desuden lige over, at betjentene var klædt i rødt. Var de det i virkeligheden på daværende tidspunkt i Baskerlandet? Nå, jeg glæder mig til næste update. Hold dit tårnhøje niveau oppe.

[Hawkins]

Hold da kæft Adzke. Du er i min top5 til når jeg skal stemme til slutningen af april, men jeg har vitterligt ingen anelse om hvordan placeringerne bliver, det må tiden vise. Men man bliver virkelig grebet af dine historier. De små detaljer er absolut fremragende, ligesom dialogen er noget nær spot on. Jeg sagde det vist sidste år og jeg siger det igen: Du er simpelthen for dum hvis du ikke bliver forfatter

[LasseSJ]

Fantaaaastisk!

[Adzke]

Endnu en fremragende update fra din pen. Det er så tydeligt, at det hele er gennemtænkt, inden du har givet dig i kast med at skrive. Det er virkelig en fornøjelse af følge med i. Du fortæller helt fantastisk, men det har du jo hørt så mange gange før. Jeg vil også gerne lige have lov til at rose dialogerne i historien, da de ikke virker kunstige, som ellers er svært at undgå for rigtig mange. Jeg så dog gerne, at du havde beskrevet Padre Aitas følelser og ageren lidt dybere, da han fortalte, at han havde fundet drengen på trappen samt det lig, der lå lidt derfra. Der er næppe nogle, der roligt kan fortælle om sådan noget, når man lige har set det med sine egne øjne.

Jeg studsede desuden lige over, at betjentene var klædt i rødt. Var de det i virkeligheden på daværende tidspunkt i Baskerlandet? Nå, jeg glæder mig til næste update. Hold dit tårnhøje niveau oppe.

Ertzaintza.

Hold da kæft Adzke. Du er i min top5 til når jeg skal stemme til slutningen af april, men jeg har vitterligt ingen anelse om hvordan placeringerne bliver, det må tiden vise. Men man bliver virkelig grebet af dine historier. De små detaljer er absolut fremragende, ligesom dialogen er noget nær spot on. Jeg sagde det vist sidste år og jeg siger det igen: Du er simpelthen for dum hvis du ikke bliver forfatter

Jeg er virkelig billigt til salg for ros. Tak, Hawkins. Det her er jo min forfatter-legeplads

Fantaaaastisk!

Jeg er glad for, du kan lide det.

[Adzke]

Jeg har holdt et par dages pause på grund af noget freelance-arbejde. Jeg håber ikke, I har svigtet mig. Jeg sidder og skriver på en opdatering, der bliver smidt op i morgen.

[Ready123]

Jeg har holdt et par dages pause på grund af noget freelance-arbejde. Jeg håber ikke, I har svigtet mig. Jeg sidder og skriver på en opdatering, der bliver smidt op i morgen.

Venter i spænding.

[LasseSJ]

Selvfølgelig svigter vi ikke. Kunstpauser gør ikke noget

[Grün]

Det er jo sindssygt godt skrevet det her

[Swizz CataR]

Okay, nu må ærligheden på bordet. Er lidt skuffet over at der ikke er kommet endnu en update. Ingen tvivl om dit skriftlige niveau, som er outstanding, men ligesom sidste år sidder jeg skuffet tilbage over de få antal updates.

Nuvel, der er lang tid igen, men du har nu lagt død ret længe uden endda selv at kommentere på udviklingen. Det lover ikke for godt.

[Daniel Nordentoft]

Ja, jeg frygter også, at du er gået død. Jeg håber, at vi slipper med forskrækkelsen.