home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
12 Maj 2025, 10:08 g00n Blogs Minimalistic 2020
10 Maj 2025, 20:54 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
26 Apr 2025, 20:24 Beckham23 Omklædning... Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
27 Mar 2025, 15:21 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
17 Mar 2025, 14:40 szukizek Træningsbanen Fm Tweak
Antal Registrerede Brugere: 23569
  0 Brugere, 638 Gæster Online.

Indlæg: 1133076 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: Lavilldrymn
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Fodboldtanker *5*
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Fodboldtanker *5*  (Læst 4399 gange)
roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Fodboldtanker *5*
« : 25 Mar 2013, 11:43 »

Hej Smiley

Jeg har fornyligt oprettet en blog, hvorpå jeg poster mine ydmyge tanker om hvad end jeg nu finder aktuelt i fodboldens verden.

Jeg vil dog også tillade mig at poste mine indlæg i håb om, at jeg kan fange nogle læsere, og vi kan få stablet en god fodbold-debat på benene.

Første blog-indlæg er oppe her på siden inden længe
« Seneste Redigering: 30 Mar 2013, 21:06 af roedsten » Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #1: 25 Mar 2013, 11:44 »

Blog: Managerløse Reading

For små to uger siden valgte Reading, efter fire nederlag på stribe, at fyre manageren Brian McDermott, som ellers siden ansættelsen i 2009 havde sikret mange lykkelige stunder på Madejski Stadium. En oprykning i sommeren 2012 var kulminationen på den 51-årige englænders arbejde, inden hans regime hos The Royals altså fik en brat ende for nyligt. Om fyringen af McDermott var den rigtige beslutning er bestemt tvivlsom, men i stedet for at diskutere dette, vil jeg komme med mit bud på hvordan klubben skal gribe den managerløse situation an med blot 8 Premier League-runder tilbage og 7 point op til redning.

En managerfyring i Premier League er med statsgaranti lig med masser af rygter om potentielle afløsere, og Readings tilfælde er ingen undtagelse. Navne som Nigel Adkins, Paolo di Canio, Roberto di Matteo og Gus Poyet har alle været oppe og vende, og især sidstnævnte har været meldt tæt på jobbet. Brighton-manager Gus Poyet var angiveligt til samtale med Reading-ledelsen tidligere på ugen, men ifølge Sky Sports udmøntede det sig i et afslag fra uruguayaneren, som hellere ønsker at fortsætte sit imponerende arbejde på Sydkysten end at overtage kriseramte Reading.

Umiddelbart kan det virke lidt underligt, at Reading endnu ikke har fundet deres nye manger, eftersom ethvert ledigt sæde i Premier League er eftertragtet som bare pokker. Ved første øjekast burde, der være nok bejlere til jobbet, men hvor attraktivt er det egentlig at være manager i Reading på nuværende tidspunkt? Vel egentlig ikke særlig meget. De er så godt som rykket ned, og denne sæson i The Championship har været et skoleeksempel i hvor svært det er at guide en nedrykker til succes i Englands næstfineste fodboldselskab. Wolves og Blackburn kæmper en hårdkamp mod nedrykningsspøgelse t, mens kun Bolton, der udelukkende takket været en god stime den seneste måned, blander sig i toppen. At overtage en Premier League-nedrykker, hvilket Reading efter alt at dømme kommer til at blive, er efterhånden lettere uattraktivt, hvorfor feltet af mulige bejlere til jobbet er blevet indskrænket yderligere.

Kun den tidligere Swindon-manager Paolo di Canio har udtrykt interesse for jobbet i offentligheden, men den excentriske italiener lader umiddelbart ikke til at være løsningen på Readings problemer. Flotte resultater hos League One-topholdet, Swindon, som han forlod tidligere på sæsonen efter uenigheder med bestyrelsen, kan man dog ikke tage fra den tidligere West Ham-angriber, men uden Championship – eller Premier League-erfaring som manager er det svært at se, at han skal være Readings frelser.

Så er der Roberto di Matteo og Nigel Adkins, som isoleret set vil være gode navne for Reading. Førstnævntes lyst til at overtage klubben i dens nuværende forfatning er dog tvivlsom. Fra Champions League-vinder til Championship-manger på et år er et voldsomt skridt ned af karrierestigen, og nok til at holde italieneren på behørig afstand fra Madejski Stadium. Jeg anser derimod Adkins, som efter stor succes i Southampton blev offer for elendige klubledelse tidligere på sæsonen, som langt mere realistisk. Den populære englænder, der desuden har en fortid i Scunthorpe, har tidligere udtrykt stor lyst til at vende tilbage til manager-gerningen, og han har tidligere vist, at han ved hvordan man skal skrue en sæson i Championship sammen. Adkins ville ikke været noget tosset valg, men jeg mener faktisk, at McDermotts afløser allerede er at finde i klubben.

Eamonn Dolan er navnet, og han har siden McDermotts fyring vikarieret som caretaker-manger for The Royals, for hvem han har været i stalden hos siden 2004. Dengang kom han til Berkshire fra et managerjob i Exeter, og har siden været akademitræner, inden han altså overtog posten som midlertidig manager for 12 dage siden. Det kan meget vel lyde naivt, at en uerfaren manager, hvis spillerkarriere blev spoleret af kræft, skulle kunne være Readings bedste løsning, men jeg er faktisk overbevist om, at Dolan er den eneste rigtige udvej – i hvert fald for en stund.

Den 45-årige irer er ikke den langsigtede løsning for klubben, men jeg er af den overbevisning, at han frem til sæsonafslutningen skal være Reading-manager. Han kender truppen indgående, og har også modtaget offentlig opbakning fra spillertruppen, i form af Nicky Shorey, ligesom Reading i den første kamp under hans ledelse viste fine takter, omend det blev til et smalt 1-0-nederlag på Old Trafford. En eventuelt udefrakommende manager vil på ingen måde kunne nå at implementere sine ideer på en måde, som vil kunne redde Reading, og de seneste sæsoner har da også vist, at ansættelser af klubbens egne folk kan være ganske værdifulde. Foromtale Roberto di Matteo i Chelsea er vel det bedste eksempel, men også Gary Bowyer i Blackburn og David Flitcroft i Barnsley har i denne sæson reddet deres respektive klubber i forbindelse med managerfyringer. Flitcroft er endda blevet tildelt en længerevarende kontrakt hos The Tykes, mens Bowyer efter Appletons fyring hos Rovers har fået sæsonen ud på Ewood Park.

Dolan er Readings bedste bud på en afløser her og nu, og jeg bifalder i den grad Reading-ledelsens beslutning, hvis denne bestemmer sig for at give ham resten af sæsonen. Efterfølgende skal man dog formentlig kigge andetsteds efter en mere langtidsholdbar manager, og hvad end det hedder Championship eller Premier League så er Adkins et af de bedre bud, ligesom jeg heller ikke vil være være sen til at nævne Steve McClaren og Mark Hughes i forbindelse med Reading-jobbet.

Hvad end Anton Zingarevich og co. beslutter sig for, bliver det spændende at følge Readings afslutning på sæsonen. Dolan eller ej, det bliver mere end svært at redde livet i verdens stærkeste liga. Første step på vejen er når turen går til Arsenal om en uge.

« Seneste Redigering: 25 Mar 2013, 11:48 af roedsten » Logged

darkalf
Manager
********

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #2: 25 Mar 2013, 12:09 »

Ja forhåbentlig finder de snart en så man som Seagulls fan kan sove roligt og ikke være bange for at Poyet stikker af.
Logged

Saviola
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #3: 25 Mar 2013, 13:03 »

Det virker bare underligt hvis Dolan bliver den nye træner. Umiddelbart vil jeg tro at han ikke laver meget om på taktikken osv, og derfor synes jeg at det er svært at argumentere for hvor smart set det egentligt er. I de normalle situationer hvor en caretaker får et længere ophold i klubben er vel primært når den forrige træner havde mistet spillernes opbakning og det er ikke rigtig tilfældet her. Men ok, synes at fyringen var mærkelig i 1. omgang - har de ikke 3-4 sindssygt svære kampe nu hvor det er usandsynligt at selv den bedste manager i verdenen ville få noget ud af det? Rimelig dårlig start for en ny træner!
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #4: 25 Mar 2013, 13:12 »

Du har nok ret i, at Dolan ikke kommer med den helt store taktiske revolution, men ofte er det heller ikke det, som afgør om hvorvidt et trænerskifte bliver succesfuldt. Alene, at der er en ny mand ved roret, som måske ændrer på et par enkelte pladser kan give fornyet energi til træning såvel som kamp, hvilket kan vise sig afgørende i resultaterne. Men bloggen skal også læses i det lys, at jeg også undrer mig over fyringen af McDermott. Jeg ser ikke Dolan som en langtidsholdbar løsning, men som det bedste bud på en vikar til sommer. Jeg tror en ansættelse af en udefrakommende vil være selvmord når tidspunktet på sæsonen tages i betragtning. Når sommer så kommer, og hvad end det hedder Premier League eller Championship bør han udskiftes.

De har Arsenal i weekenden og Liverpool to uger efter, men derudover hedder modstanderne Southampton, Norwich og QPR, hvilke alle må betegnes om bundgysere af en anden verden. Spændende bliver det i hvert fald at følge.
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #5: 25 Mar 2013, 13:20 »

Blog: Find plads til Fischer, Olsen!

Med 3-0-sejren i Tjekkiet fik Danmark i en sådan grad VM-kvalifikationen på rette kurs efter en forglemmelig start. Tirsdag venter Bulgarien i Parken i en kamp, der bærer samme prædikat som kampen mod tjekkerne: livsvigtig! Umiddelbart virker det oplagt, at Morten Olsen blot følger den efterhånden gennemtæskede devise om, at “Never change a winning team”, men Bulgarien vil gribe kampen langt mere defensivt an end tjekkerne, hvorfor jeg tror, at dette meget vel kan blive Viktor Fischers store chance for sit landsholdsgennembru d, såfremt han altså får chancen fra start.

Bulgarien har skabt sig en favorabel position i gruppen, hvor de fortsat er ubesejret efter fem kampe, og indtager en andenplads. Jeg er overbevist om, at de kommer til Parken med en mission om blot at få uafgjort, og holde Danmark på behørig afstand. I den omvendte kamp i Sofia så vi også et bulgarsk hold, som overlod meget intiativ til Danmark, og det vil vi også se i morgen aften, og endda i formentlig endnu større udstrækning.

En revurdering af Olsens startellever mod Tjekkiet bør foretages, og med Bulgariens tilgang til kampen in mente, så finder jeg al mulig god grund til at give Viktor Fischer chancen fra start. Jeg ser således gerne, at Michael Krohn-Dehli lader livet til fordel for Ajax-kometen. Krohn-Dehli, hvis præstation fredag aften ikke var prangende, er som sin klub Celta Vigo inde i en bølgedal, og den tidligere Brøndby-spiller er efter et trænerskifte havnet på bænken i det spanske. Desuden er Fischer væsentligt bedre til at spille i de små rum, ligesom jeg ser ham som mere kreativ, hurtigere og målfarlig, hvilket netop er de kvaliteter vi får behov for hvis vi skal dirke et lavtstående og robust bulgarsk forsvar op.

Fischer kunne også byttes ud med Nicolai Jørgensen, som heller ikke ramte dagen i Olomuc. Men min tro på FCK’eren er fortsat stor, og modsat Krohn-Dehli ser jeg store fremtidsudsigter i ham. Ligesom Fischer indeholder Jørgensen nogle af de kvaliteter som Krohn-Dehli mangler i en kamp som mod Bulgarien, og en front-kvartet med Eriksen, Fischer, Jørgensen og Cornelius er jeg sikker på vil kunne gøre det onde mod bulgarerne.

Hvis Fischer får plads i startopstillingen ser jeg det dog ikke som en naturlov, at han skal have plads på den venstrekant, som Krohn-Dehli besatte i fredags. En mulighed kunne også være, at rykke Nicolai Jørgensen over på venstrekanten, så kan kan trække ind i banen, og udnytte den skudstyrke han ved flere lejligheder i FCK har bevist han besidder. Det vil desuden også skabe mere plads til Simon Poulsen, som sine med offensive løb kan skabe venstrekantens bredde.

Mulighederne er mange for Olsen, og uanset hvad valget falder på, føler jeg mig faktisk sikker på en dansk sejr. Herfra skal der dog lyde en kraftig opfodring til Olsen og Bonde om at give Viktor Fischer chancen fra start.
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker *2*
« Svar #6: 25 Mar 2013, 14:11 »

Hvis der er nogen, der har forslag til et emne til bloggen eller en anden ting jeg kunne kaste mig over, så må i meget gerne råbe op Smiley
Logged

Skovby
Gæst
 
Sv: Fodboldtanker *2*
« Svar #7: 25 Mar 2013, 14:12 »

Hvis du gerne vil have at folk skal diskutere de ting som de skriver, så vil jeg råde dig til at vente lidt med at skrive dine indlæg, så de ikke kommer lige efter hinanden Smiley
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker *2*
« Svar #8: 25 Mar 2013, 14:14 »

Hvis du gerne vil have at folk skal diskutere de ting som de skriver, så vil jeg råde dig til at vente lidt med at skrive dine indlæg, så de ikke kommer lige efter hinanden Smiley

Du har ret, men det med Reading blev allerede skrevet i lørdags, og har været på den "rigtige" blog siden. Fremover kommer de også med større mellemrum Smiley
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #9: 26 Mar 2013, 01:03 »

Blog: Managerløse Reading

For små to uger siden valgte Reading, efter fire nederlag på stribe, at fyre manageren Brian McDermott, som ellers siden ansættelsen i 2009 havde sikret mange lykkelige stunder på Madejski Stadium. En oprykning i sommeren 2012 var kulminationen på den 51-årige englænders arbejde, inden hans regime hos The Royals altså fik en brat ende for nyligt. Om fyringen af McDermott var den rigtige beslutning er bestemt tvivlsom, men i stedet for at diskutere dette, vil jeg komme med mit bud på hvordan klubben skal gribe den managerløse situation an med blot 8 Premier League-runder tilbage og 7 point op til redning.

En managerfyring i Premier League er med statsgaranti lig med masser af rygter om potentielle afløsere, og Readings tilfælde er ingen undtagelse. Navne som Nigel Adkins, Paolo di Canio, Roberto di Matteo og Gus Poyet har alle været oppe og vende, og især sidstnævnte har været meldt tæt på jobbet. Brighton-manager Gus Poyet var angiveligt til samtale med Reading-ledelsen tidligere på ugen, men ifølge Sky Sports udmøntede det sig i et afslag fra uruguayaneren, som hellere ønsker at fortsætte sit imponerende arbejde på Sydkysten end at overtage kriseramte Reading.

Umiddelbart kan det virke lidt underligt, at Reading endnu ikke har fundet deres nye manger, eftersom ethvert ledigt sæde i Premier League er eftertragtet som bare pokker. Ved første øjekast burde, der være nok bejlere til jobbet, men hvor attraktivt er det egentlig at være manager i Reading på nuværende tidspunkt? Vel egentlig ikke særlig meget. De er så godt som rykket ned, og denne sæson i The Championship har været et skoleeksempel i hvor svært det er at guide en nedrykker til succes i Englands næstfineste fodboldselskab. Wolves og Blackburn kæmper en hårdkamp mod nedrykningsspøgelse t, mens kun Bolton, der udelukkende takket været en god stime den seneste måned, blander sig i toppen. At overtage en Premier League-nedrykker, hvilket Reading efter alt at dømme kommer til at blive, er efterhånden lettere uattraktivt, hvorfor feltet af mulige bejlere til jobbet er blevet indskrænket yderligere.

Kun den tidligere Swindon-manager Paolo di Canio har udtrykt interesse for jobbet i offentligheden, men den excentriske italiener lader umiddelbart ikke til at være løsningen på Readings problemer. Flotte resultater hos League One-topholdet, Swindon, som han forlod tidligere på sæsonen efter uenigheder med bestyrelsen, kan man dog ikke tage fra den tidligere West Ham-angriber, men uden Championship – eller Premier League-erfaring som manager er det svært at se, at han skal være Readings frelser.

Så er der Roberto di Matteo og Nigel Adkins, som isoleret set vil være gode navne for Reading. Førstnævntes lyst til at overtage klubben i dens nuværende forfatning er dog tvivlsom. Fra Champions League-vinder til Championship-manger på et år er et voldsomt skridt ned af karrierestigen, og nok til at holde italieneren på behørig afstand fra Madejski Stadium. Jeg anser derimod Adkins, som efter stor succes i Southampton blev offer for elendige klubledelse tidligere på sæsonen, som langt mere realistisk. Den populære englænder, der desuden har en fortid i Scunthorpe, har tidligere udtrykt stor lyst til at vende tilbage til manager-gerningen, og han har tidligere vist, at han ved hvordan man skal skrue en sæson i Championship sammen. Adkins ville ikke været noget tosset valg, men jeg mener faktisk, at McDermotts afløser allerede er at finde i klubben.

Eamonn Dolan er navnet, og han har siden McDermotts fyring vikarieret som caretaker-manger for The Royals, for hvem han har været i stalden hos siden 2004. Dengang kom han til Berkshire fra et managerjob i Exeter, og har siden været akademitræner, inden han altså overtog posten som midlertidig manager for 12 dage siden. Det kan meget vel lyde naivt, at en uerfaren manager, hvis spillerkarriere blev spoleret af kræft, skulle kunne være Readings bedste løsning, men jeg er faktisk overbevist om, at Dolan er den eneste rigtige udvej – i hvert fald for en stund.

Den 45-årige irer er ikke den langsigtede løsning for klubben, men jeg er af den overbevisning, at han frem til sæsonafslutningen skal være Reading-manager. Han kender truppen indgående, og har også modtaget offentlig opbakning fra spillertruppen, i form af Nicky Shorey, ligesom Reading i den første kamp under hans ledelse viste fine takter, omend det blev til et smalt 1-0-nederlag på Old Trafford. En eventuelt udefrakommende manager vil på ingen måde kunne nå at implementere sine ideer på en måde, som vil kunne redde Reading, og de seneste sæsoner har da også vist, at ansættelser af klubbens egne folk kan være ganske værdifulde. Foromtale Roberto di Matteo i Chelsea er vel det bedste eksempel, men også Gary Bowyer i Blackburn og David Flitcroft i Barnsley har i denne sæson reddet deres respektive klubber i forbindelse med managerfyringer. Flitcroft er endda blevet tildelt en længerevarende kontrakt hos The Tykes, mens Bowyer efter Appletons fyring hos Rovers har fået sæsonen ud på Ewood Park.

Dolan er Readings bedste bud på en afløser her og nu, og jeg bifalder i den grad Reading-ledelsens beslutning, hvis denne bestemmer sig for at give ham resten af sæsonen. Efterfølgende skal man dog formentlig kigge andetsteds efter en mere langtidsholdbar manager, og hvad end det hedder Championship eller Premier League så er Adkins et af de bedre bud, ligesom jeg heller ikke vil være være sen til at nævne Steve McClaren og Mark Hughes i forbindelse med Reading-jobbet.

Hvad end Anton Zingarevich og co. beslutter sig for, bliver det spændende at følge Readings afslutning på sæsonen. Dolan eller ej, det bliver mere end svært at redde livet i verdens stærkeste liga. Første step på vejen er når turen går til Arsenal om en uge.

Så har Reading indkaldt til pressemøde i morgen formiddag. Efter alt at dømme bliver det Nigel Adkins, som tager over. Spændende, og når det nu ikke bliver Eamonn Dolan er Adkins bestemt ikke et tosset valg i min optik.
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker *2*
« Svar #10: 26 Mar 2013, 12:56 »

Jeg synes du skriver rigtig godt, det må jeg sige. Jeg var meget fanget i hvert fald, og jeg ser ellers mig selv som kritisk. Flot skrevet.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker *2*
« Svar #11: 26 Mar 2013, 13:04 »

Jeg synes du skriver rigtig godt, det må jeg sige. Jeg var meget fanget i hvert fald, og jeg ser ellers mig selv som kritisk. Flot skrevet.

Jeg takker mange gange. Du kan finde den "rigtige" blog på www.fodboldtanker.w ordpress.com Smiley Håber du vil læse med fremover, og kom endelig selv med bidrag til diskussionerne
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker *2*
« Svar #12: 26 Mar 2013, 20:06 »

Blog: Belgien brager derudaf

Der er løbet meget vand gennem den belgiske fodbold-å siden den 17. juni 2002, hvor landet senest var i aktion under en slutrunde. Ved den lejlighed hed modstanderen Brasilien i VM-1/8-finalen under slutrunden i Japan og Sydkorea, og selvom selvtilliden efter et ubesejret gruppespil var høj, blev de senere verdensmestre endestationen for belgierne, som måtte se sig slået med 2-0. Den belgiske topscorer i det asiatiske blev, med tre mål, Marc Wilmots, og her små 11 år senere er selvsamme Wilmots i spidsen for det, som vel bedst betegnes som en renæssance i belgisk fodbold. Et helt årtis slutrunde-tørke lakker, efter alt at dømme, mod enden, og et væld af nye belgiske talenter buldrer frem på den internationale scene, som for alvor har fået øjnene op for central-europæernes evner indenfor kridtstregerne.

Tilbage i 2013 har Wilmots formået at tage sine evner med fra banen til bænken, og efter fem kampe i VM-kvalifikationen er hans tropper fortsat ubesejret. I fredags blev det til en 2-0-sejr over Makedonien, og en sejr i aftenens kamp mod samme modstander vil sende belgierne endnu et skridt tættere på deltagelse i Brasilien. Ikke nok med, at resultaterne er begyndt at flaske sig for Belgien, så er det belgiske talentsystem for alvor begyndt at producere spillere, som kan gøre landsholdet bæredygtigt. Og det i en sådan grad, at den startopstilling som Marc Wilmots sender på banen i disse år tæller spillere, der tilhører den absolutte verdenstop. Jan Vertonghen, Marouane Fellaini og Eden Hazard er bare nogle af profilerne på det belgiske landshold, der meget sigende om kvaliteten ikke indeholder en eneste i startelleveren fra den hjemlige liga. Spillere fra Premier League, Bundesligaen, La Liga, Æresdivisionen og den russiske Premier League udgjorde det belgiske landshold mod Makedonien, hvilket fornemt afbilleder en tendens i belgisk fodbold.
 
Hvis man sammenligner den trup som repræsenterede Belgien ved VM i 2002 med den som er udtaget til kampene mod Makedonien tegner der sig således et tydeligt billed af hvordan belgiske spillere i langt højere grad spiller i udlandet i dag end for godt 10 år siden. I 2002 var 8 af de udtagede på kontrakt udenfor landets grænser, mens tallet er hele 21 i Wilmots senest udtagede trup. Dette har selvfølgelig haft en positiv indvirkning på landsholdets niveau, og vigtig at pointere, så spiller samtlige udenlands-belgiere en afgørende rolle for deres klubhold. Vi snakker ikke om marginalspillere i verdens stærkeste ligaer, men om stamspillere. En belgisk avis hævder endda, at Belgiens landshold er verdens tredjedyreste målt på transferværdi. Ifølge La Dernière Heure er Rode Duivels’ (De røde djævle) værd hele 1,5 milliarder kroner, og det var endda før Axel Witsels 350 millioner kroner store skifte til Zenit. St. Petersborg!

Især engelsk fodbold lader til at have forelsket sig i Belgien. Seks af spillerne fra startelleveren mod Makedonien gør sig dagligt i England, og et kig på Premier League-topholdenes ungdomshold afslører da også hvordan helt unge belgiske talenter er i høj kurs i udlandet. Musonda-brødrene, Charly, Tika og Lamisha gør sig alle i Chelsea, Manchester United har hentet Adnan Januzaj i Anderlecht, ligesom Manchester City sikrede sig Mathias Bossaerts i selvsamme Anderlecht i sommer. Bare for at nævne nogle dem.

Også landsholdets spillestil er blevet ændret. Under velmagtsdagene i 70 – og 80′erne, hvor navne som Jan Ceulemans og Julien Cools var blandt profilerne, var det belgiske landshold karakteriseret ved en disciplineret og stram organisation, som ikke levnede modstanderen meget plads på den sidste tredjedel. Det kulminerede i et finalenederlag til Vesttyskland ved EM i 1980, men ikke desto mindre har man nu lagt stilen om. Nutidens belgiske landshold sværger modsætningsvis i langt højere grad til boldbesiddelse, kreativ frihed og angrebsfodbold.

Med den belgiske succes er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet, om hvad vi i Danmark kan lære af belgierne. Når jeg kigger på det belgiske landshold lægger jeg specielt mærke til hvor mange spillere, som spiller i udlandet, og mere vigtigt hvor længe de har gjort det. Spillere som Vermaelen, Vertonghen, Hazard og Dembele har spillet udenlands siden de tidlige teenage-år, hvilket bør afkræfte den ellers hurtig voksende teori herhjemme om, at det er skidt for dansk fodbold når vores bedste ungdomsspillere skifter til udlandet. Selvfølgelig vil det være befordrende for klubbernes økonomi herhjemme hvis salgene til udlandet først sker når spillerne har fået deres Superliga-gennembrud, men hvis vi for alvor skal udvikle vores landshold, så tror jeg, at det er altafgørende, at vi får vores dygtigste talenter til udlandet hurtigst muligt. Vores bedste ungdomsspillere skal have en international fodbolduddannelse, og en sådan fås bedst udenfor de danske grænser. Netop denne tendens har vi set de seneste år, og mens flere eksperter har begrædt udviklingen, så tror jeg faktisk, at det er yderst gavnligt, hvis ikke nødvendigt, at spillere som Patrick Olsen, Pierre Emil Højbjerg, Morten Knudsen og Lasse Vigen alle spiller i udlandet.

Belgien går med garanti en stor fremtid i møde, og hvis de seneste års fremgang fortsætter bør der ikke herske tvivl om, at de vil være fast inventar ved fremtidige slutrunder. Som dansker kan man kun være misundelig.
« Seneste Redigering: 26 Mar 2013, 20:11 af roedsten » Logged

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #13: 26 Mar 2013, 22:49 »

Så har Reading indkaldt til pressemøde i morgen formiddag. Efter alt at dømme bliver det Nigel Adkins, som tager over. Spændende, og når det nu ikke bliver Eamonn Dolan er Adkins bestemt ikke et tosset valg i min optik.

Bliver spændende.

Håber de når at få en.

Skal over og se dem mod Arsenal her på lørdag. Jeg regner med de får tæsk uanset hvad!

Spændende initiativ, god stil!
Logged

roedsten
Lilleputspiller
*

Offline Offline

Sv: Fodboldtanker
« Svar #14: 27 Mar 2013, 09:00 »

Bliver spændende.

Håber de når at få en.

Skal over og se dem mod Arsenal her på lørdag. Jeg regner med de får tæsk uanset hvad!

Spændende initiativ, god stil!

Det blev Adkins, hvilket jeg tror er en af de bedre løsninger, men de får det nok svært mod Arsenal under alle omstændigheder Smiley

Håber du vil læse med fremover
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010