home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1334 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #15 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood [Projekt/Blog]
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: #15 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood [Projekt/Blog]  (Læst 6247 gange)
Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
#15 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood [Projekt/Blog]
« : 02 Feb 2013, 18:42 »

Opdatering 1: Introduktion

Blackburn Rovers er den største joke i moderne fodbold. Klubben vandt Premier League i 1995, investerede heftigt men rykkede ned i 1999, rykkede op igen i 2001, og belært af fortidens oversatsning formåede man at holde sig oppe i Premier League i 10 sæsoner ved hårdt arbejde, en god organisation og økonomisk fornuft. Den pengestærke forretningsmand og klubmæcen Jack Walker havde næsten personligt sponsoreret storhedstiden i 1990'erne, og efter hans død i 2000 var fonden Jack Walker Trust det økonomiske udgangspunkt.

Den begrænsede økonomi fra fonden kørte dog bestyrelsen træt til sidst, og i efteråret 2010 købte den indiske koncern Venky's 99.9% af klubben for £23.000.000 og indløste desuden klubbens gæld på £20.000.000. Det var desværre starten på derouten for traditionsklubben, der i sommeren 2012 rykkede ud af Premier League med et brag og nu må omstille klubben til The Championship.

« Seneste Redigering: 06 Feb 2013, 16:41 af Gazza » Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #1: 02 Feb 2013, 18:43 »

Opdatering 2: Venky's

De nye indiske ejere fra kyllingproducenten(!) Venky's, brødrene Balaji og Venkatesh Rao samt søsteren Anuradha Desai, var uden tvivl gode forretningsfolk. Men fodbold vidste de intet om. Det gjorde den kontroversielle agent Jerome Anderson til gengæld, og efter hans rådgivning blev den ultrastabile manager Sam Allardyce, berømt for at få det optimale ud af ingenting, overraskende erstattet af assistentens assistent Steve Kean - der havde Anderson som agent.

Både Anderson, hans agentfirma SEM og samarbejdspartneren Kentaro har været beskyldt for at have overdrevet indflydelse på Blackburns dispositioner, fx med nogle mærkelige handler med overdrevne agenthonorarer og kontrakt til Jerome Andersons søn Myles. Anderson er dog ude af klubben nu, men er til gengæld af erstattet af malayen Shebby Singh, der er ansat som 'Global Advisor', men er reel sportsdirektør i klubben - og i konstant slagsmål med de andre folk på bestyrelsesgangen som Paul Agnew og Derek Shaw.

Samtidig er der spillertruppen, der nu skal omstille sig til en ny tilværelse i The Championship. Men kan man undgå at uroen bag kulisserne påvirker spillet på banen? Samtidig er der klubbens fans, der er konsekvent mistroisk over for de indiske ejers dispositioner, og spørgsmålet er derfor, hvordan fremtiden ser ud for Blackburn Rovers.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #2: 02 Feb 2013, 18:44 »

Opdatering 3: Tim Sherwood som ny manager

Omsider var Steve Kean væk fra klubben. Og selv de naive indiske ejere fra Venky's kunne godt se, at der skulle nye boller på supper. For at formilde uroen blandt klubbens fans, var ejerne i sommeren 2012 i stand til at lokke legenden Tim Sherwood tilbage til klubben - i konkurrence med andre legender som Alan Shearer og Henning Berg - og Diego Maradona i øvrigt.

Sherwood var kaptajn for klubben i den legendariske 1995-mesterskabssæson. En berømt historie går på, at da manageren Kenny Dalglish henvendt sig til klubejer Jack Walker for at diskutere muligheden for at købe Christophe Dugarry og Zinedine Zidane i Bordeaux, udtalte Walker: "Why do you want to sign Zidane when we have Tim Sherwood?". Så stor var kaptajnen. Til trods for det blev han forbigået som landsholdsspiller og opnåede kun tre landskampe i 1999.

Sherwood var omdrejningspunktet på midtbanen, og nåede på sine syv sæsoner i klubben 250 kampe, inden han rejste til Tottenham. I London-klubben har han siden 2008 været en del af trænerstaben - og nu vender han altså tilbage til stedet, hvor han fejrede sine største triumfer som spiller. Spørgsmålet er selvfølgelig om en så uerfaren manager kan klare slagsmålene i bestyrelsen. Og hvilke forandringer kommer den noget prøvede trup igennem i opstillingen til The Championship?

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #3: 02 Feb 2013, 18:46 »

Opdatering 4: Projektet

Dette projekt (eller denne blog om man vil) er inspireret af en artikel om klubbens deroute i den nyeste udgave af fodboldmagasinet Tipsbladet, og kommer til at foregå efter en del forskellige dogmer - nøjagtigt som jeg plejer at spille.

Målsætningen er (selvfølgelig) at bringe Blackburn tilbage til toppen af engelsk fodbold, og det skal gøres på den samme måde, som da holdet var stort i 1990'erne og var i stand til at holde sig oppe i 2000'erne. Målene er mere præcist: Oprykningen inden for de første to sæsoner, Champions League-deltagelse i løbet af de første fem sæsoner og engelsk mester senest i 2020. Det er måske lidt lavt satte mål, men jeg er ikke den bedste FM-spiller.

Dogmerne for projektet er i øvrigt:
- Minimum 50% af førsteholdstruppen skal være engelsk (og gerne lokal).
- Truppen bør desuden have en god del briter (skotter, irere, walisere, nordirere) samt flere spillere fra engelsksprogede lande (australiere, amerikanere, sydafrikanere, newzealændere og lignende).
- Truppen bør have op til flere skandinavere.
- Truppen må max have tre spillere fra alle øvrige lande.
- Det er et centralt mål at have et godt forhold til fansene og være deres mand.
- Det er et mål at forsøge at modarbejde bestyrelsen, så en anden senere kan klubben fri af de indiske hænder - men selvfølgelig stadig overtage jobbet.
- Reglerne for truppen gælder først fra tidspunktet, hvor klubben er tilbage i Premier League.
Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #4: 02 Feb 2013, 18:47 »

Opdatering 5: Uddybelse af projektet

Målet med dette spil er at være klubbens og fansenes mand. Blackburn har 137 års tradition bag sig, og den skal et par naive indiske kyllingemilliardære r ikke ødelægge på blot et par år. Deres intentioner med projektet er at tjene penge, ikke at blive en del af engelsk fodboldtradition med klubånd, lokalt ansvar og sportslig ambition.

Tim Sherwoods plan er derfor at få støtte og succes blandt fans og i truppen, men på længere sigt også at komme af med de indiske chefer og den malaysiske sportsdirektør. Planen er sportslig succes, så en anden køber kan blive interesseret på sigt.

Sherwood vil skabe den succes gennem den samme model, der skabte succes i 90'erne og 00'erne. I mesterskabssæsonen havde holdet en engelsk stamme med Tim Flowers, Graeme Le Saux, Tim Sherwood selv, Stuart Ripley, Jason Wilcox, Alan Shearer og Chris Sutton. Derfor skal halvdelen af truppen være engelsk. Man har desuden gennem tiden været succesfuld med at bruge masser af skotter som fx, Colin Hendry, Kevin Gallagher, Billy McKinlay, Christian Dailly og Paul Dickov samt irer som fx Jeff Kenna, Damien Duff og Jason McAteer. I de senere år har andre engelsktalende spillere som australierne Lucas Neill og Brett Emerton, newzealænderen Ryan Nelsen, amerikaneren Brad Friedel, caribiske Dwight Yorke og Jason Roberts samt sydafrikanske Aaron Mokoena og Benni McCarthy også tegnet holdet. Derfor skal spillere fra disse nationer også bidrage væsentligt.

Nordmænd har også spillet væsentlige roller i truppen de seneste 20 år, hvor særligt norske Henning Berg, Egil Østenstad, Stig Inge Bjørnebye og senest Morten Gamst Pedersen haft succes i klubben, ligesom man også har prøvet sig med svenske Martin Dahlin og Nils-Eric Johansson samt danske Per Pedersen og Per Frandsen. Skandinaver har let ved at integrere sig i engelsk fodbold, og det skal udnyttes.

I de senere år har særligt schweizeren Stephané Henchoz og tyrkiske Tugay Kerimoglu været de eneste andre store spillere i truppen, mens forsøg med franskmænd, italienere, sydamerikanere og afrikanere de seneste år har været mindre succesfulde - med enkelte undtagelser. De maksimalt tre øvrige udlændinge skal derfor være stjerner på holdet, for at hæve niveauet og give et lidt internationalt snit.

Klubben har til denne sommer investeret i hele seks jævne portugisiske spillere, ligesom man har slået transferrekorden i The Championship med købet af Huddersfield-angriberen Jordan Rhodes for hele £8.000.000. Det skal være slut med vanvidssummer og tilfældige forsøg på at reparere truppen. De gamle dyder skal på banen igen, hvilket formentlig ikke er målsætning for den øvrige ledelse.
Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #5: 02 Feb 2013, 18:48 »

Opdatering 6: Juli 2012

Sherwood var i trænersædet, men klubben havde allerede handlet en del efter nedrykningen. Væk var topscorer Yakubu, der var rejst til Kina, mens wingtalentet Junior Hollett (Q.P.R.) og den franske midtbanegeneral Steven N'Zonzi (Stoke) ikke var indstillet på at spille i The Championship. Men truppen var også forstærket betragteligt med førnævnte Jordan Rhodes, midtbanefolkene Danny Murphy og Dickson Etuhu - begge fra Fulham, angriberen Leon Best fra Newcastle samt hele seks portugisere, anført af legendariske Nuno Gomes. Desuden var den engelsk-tyrkiske wing Colin Kazim-Richards lejet i Galatasaray for sæsonen.

Samtidig var en del rutinerede spillere blevet, der ligesom fx Murphy og Etuhu havde masser af værdifuld Premiership-erfaring. Målmanden Paul Robinson, klublegenderne Morten Gamst Pedersen og David Dunn havde indtil videre valgt at blive i klubben sammen med stærke folk som forsvareren Steve Dann, de svenske Olsson-tvillinger, Martin og Marcus, men også talentfulde spillere fra egne rækker som forsvarerne Grant Hanley og Adam Henley samt midtbanespillererne Jason Lowe og Robbie Cotton, der ville få godt af et år eller to i The Championship med en hel del spilletid.

Med i fallitboet var også nogle af de udlændinge, som endnu ikke havde slået helt til: offensivtrioen bestående af spanske Ruben Rochina, montenegrinske Simon Vukcevic og argentinske Mauro Formica havde en del arbejde foran sig, hvis de skulle overbevise Tim Sherwood om, at de skulle blive ved med at være en del af truppen.

Sherwood var med andre ord optimist, da han satte sig i sædet. Truppen var med masser af rutine og talent, men kunne den fungere som en enhed - og hvad med presset fra bestyrelsesgangen?

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #6: 02 Feb 2013, 18:49 »

Opdatering 7: August 2012

Sherwoods temperament blev bestemt testet af sportschefen Singh. De indiske ejere var ikke meget til stede i det daglige, og viste sig stort kun i VIP-boksen under hjemmekampene. I stedet var Singh den daglige kontaktperson for Sherwood, men malaysieren blandede sig konstant i arbejdet på træningsbanen.

'Hvorfor træner i 4-4-2? I skal da fokusere på jeres primære formantion?', spurgte Singh. 'Det er vores primære formation', var det fåmælte svar fra Sherwood. 'Men det har vi jo slet ikke spillerne til? Vi skal da spille 4-3-3 eller 4-2-3-1', proklamerede sportschefen. Sherwood gad ikke bruge tid på at skændes, og henvendte sig i stedet til spillerne, rettede på deres løbemønstre. Singh forlod træningen igen. Heldigvis var forholdet til den øvrige trænerstab fint. Assistent Black og de øvrige støttede 4-4-2-systemet, som mange hold spillede med i The Championship.

Træningskampene var gået fint, og i debuten blev det til en smal 1-0-sejr hjemme mod Hull. Singh brokkede sig over systemet, men 5-0-nedslagtningen af Barnsley på tre mål af Vukcevic og Formica fra kanterne - hvor Singh ikke mente at de kunne spille - fik ham til at tie stille lidt tid. Inden landskamp-pausen i starten af september måned, lå Blackburn nr. 7 i tabellen med syv point for fire kampe. Hæderligt uden at være prangende.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

kennib
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #7: 02 Feb 2013, 18:52 »

Alligevel et stærkt hold du har dig. Jeg følger i hvert fald med og håber på en hurtig oprykning for dig!
Logged

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #7 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #8: 02 Feb 2013, 20:57 »

Opdatering 8: September 2012

Skænderierne med Singh fortsatte, og selv om Sherwood følte at det tog for meget af hans fokus fra træningen og kampene. Heldigvis havde Sherwood stadig støtte fra truppen, særligt efter at han kun valgte en enkelt handel transfervinduet - en lejeaftale med forsvareren Michael Mancienne som gardering i forsvaret. En uge før transfervinduet lukkede, fortalte han i et interview med BBC Lancashire, at man ikke ønskede at handle mere.

Det fik Singh op af stolen. Der behøvedes spillere på højere niveau - særligt på midtbanen, hvor flere unge folk som Cotton og Lowe blev prøvet af. Sherwood var tydeligt irriteret på malaysieren, som åbenbart ikke havde tjek på, at man altså havde Danny Murphy, Dickson Etuhu og Morten Gamst Pedersen ude med skader - men at de alle ville være tilbage midt i september, og at man i tilfælde af indkøb ville være i enormt overskud af midtbanespillere.

Med det sagt var der dog stadig problemer i spillet. Holdet havde overskud i boldbesiddelse og havde højt pres i langt de fleste kampe, men var udsatte i kontraspillet, hvor opdækningsfejl og placeringsevne hos defensive spillere kostede point, fx i 0-2 hjemme mod topholdet Derby og 1-1 ude mod Middlesbrough. Måneden bød dog også på gode resultater som 5-3-sejren ude mod Blackpool, hvor holdet var bagud 0-1, kom foran 2-1, kom bagud 2-3, men til slut endte med en storsejr. I september kom desuden en lækker 2-1-sejr ude mod Premiership-holdet West Ham i Capital One Cup.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #8 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #9: 03 Feb 2013, 11:14 »

Opdatering 9: Oktober 2012

Nederlaget til Derby og 1-1 kamp mod Middelsbrough blev efterfulgt af to gange 1-1 mere, hjemme mod Watford og ude mod Bristol City - og i alle tre kampe var Blackburn bagud, før man kæmpede sig tilbage. Derefter ventede heldigvis et lidt lettere program, og oktober blev derfor afsluttet med to stærke sejre hjemme mod Huddersfield (3-0) og Sheffield Wednesday (4-0), og endda en overraskende 2-0-sejr ude mod Q.P.R. i Capital One cup - den anden Premiership-skalp i turneringen, begge efter sikre udesejre.

Til trods 7.pladsen i ligaen (dog med en kamp ekstra i hånden) var der udbredt tilfredshed på chefgangen, og inderne var glade for stemningen til de seneste to hjemmekampe - særligt når nu man havde haft problemer med spillet i hjemmekampene tidligere i sæsonen. Imens skummede Shebby Singh over de manglende indkøb. Hans kontakter i agentverdenen henvendte sig løbende, men Tim Sherwood virkede stadig ikke interesseret i at udvide truppen.

I truppen havde særligt de to lokale drenge, 21-årige Jason Lowe og 20-årige Grant Hanley spillet fantastisk. Hanley med fem hovedstødsmål efter dødbolde og Lowe som bølgebryderen og igangsætteren på midtbanen, suppleret af en af de to rutinerede kræfter, Danny Murphy eller David Dunn. Topscorer var Nuno Gomes. Til gengæld havde Jordan Rhodes ikke præsteret på topniveau endnu.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

rynke
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: #9 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #10: 03 Feb 2013, 13:42 »

wow, en classic spiller! Dem ser man ikke mange af synes jeg.

Det er desuden en glimrende blog, du skriver godt! Lad os håbe på en oprykning Wink
Logged

Det bedste manager der har været, er cm 0102 Smiley

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #9 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #11: 03 Feb 2013, 14:22 »

Opdatering 10: November 2012

Blackburn var efterhånden blevet mere og mere en joke. Næsten uanset spørgsmålet, var svarene var Shebby Singh og Tim Sherwood vidt forskellige. Umiddelbart så Venky's-ejerne ud til at stikke hovedet i busken, men heldigvis virkede det til at Sherwood havde både fans og spillertrup på sin side.

En svær november måned med hele fem udekampe var gået godt. 0-0 i topkampen mod Nottingham Forest blev fulgt op af en sikker 2-0-sejr ude mod Millwall og ærgerlige 3-3 hos Peterborough, hvor man ellers førte 3-1 10 minutter før tid, men ikke kunne holde føringen. Til gengæld blev topholdet og lokalrivalerne fra Bolton smadret med hele 4-1 midt i måneden i en kamp, hvor særligt Morten Gamst viste sin høje klasse. Det samme gjorde Ruben Rochina i 3-0-sejren ude mod Leeds i runden efter, mens Nuno Gomes lavede hattrick i 4-0-sejren hjemme mod Ipswich. Holdet red virkeligt på en bølge i øjeblikket.

Sidst i november gjaldt det så East Lancashire-derbyet ude på Turf Moor mod Burnley, der også prøvede at hænge fast i toppen. En nervøs kamp blev afgjort af en nervøs dommer, der fløjtede et tyndt straffespark til hjemmeholdet midt i anden halvleg. Paul Robinson var prisgivet, og en stribe på 12 kampe uden nederlag var brudt. Holdet virkede dog ikke nedtrykt til mandagens træning, og holdet lå stadig nr. 3 i tabellen ved indgangen til den kamptætte december måned.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #9 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #12: 03 Feb 2013, 14:28 »

wow, en classic spiller! Dem ser man ikke mange af synes jeg.

Det er desuden en glimrende blog, du skriver godt! Lad os håbe på en oprykning Wink

Begrænset tid i hverdagen og en computer uden den store maskinkraft gør classic mode til en oplagt mulighed for en spiller som jeg. Ellers ville jeg aldrig kunne vedligeholde en blog - eller blot et simpelt spil for den sags skyld.

Det har selvfølgelig sine begrænsninger, og der er jo nok nogle enkelte features, som jeg savner. Jeg håber at man næste gang sætter nogle valgmuligheder ind, så man selv kan customize lidt mellem standard og classic. Eksempelvis er det fint for mig at de evindelige pressekonferencer og agenter er væk. Til gengæld savner jeg flere muligheder i scouting og håndteringen af truppen - og i dette tilfælde må jeg jo opfinde en del af problemerne med min sportschef. Det ville jeg jo ikke nødvendigvis skulle i standard mode, og i hvert fald ikke hvis jeg pillede lidt med opsætningen.

Tak for rosen og motivationen. Oprykning kunne være fint - men det ville kræve en voldsom oprydning i truppen til sommer.
Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #10 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood
« Svar #13: 05 Feb 2013, 09:43 »

Opdatering 11: December 2012

December blev en fantastisk måned for Blackburn og Tim Sherwood. To uafgjorte kampe mod Leicester og Birmingham blev suppleret af den tredje sejr mod et hold fra den bedste række i Capital One Cup. Denne gang blev det til 3-2 hjemme efter forlænget spilletid mod bundproppen Sunderland. Jordan Rhodes scorede sejrsmålet og han var efter en noget famlende start i klubben endelig ved at komme i gang med målscoringen.

Resten af måneden bød på fem sejre i ligaen over midter- og bundhold med 3-0 over Crystal Palace, 1-0 over Cardiff, 3-2 over Hull, 4-1 over Barnsley og 2-0 over Charlton. Flere spillere var ved at tage ansvar. Ruben Rochina havde erobret angrebspladsen ved siden af Rhodes fra Nuno Gomes. Scott Dann trådte mere og mere i karakter i forsvaret, og den 35-årige kaptajn Danny Murphy var utrættelig på midtbanen som playmaker. I Lowes skadesfravær havde Etuhu være en god makker.

Der var stille på bestyrelsesgangene. Indtil videre havde Sherwood vundet kampen. Singh blev ved med at have agenter på besøg, men Sherwood var umiddelbart ikke interesseret i at justere det store i truppen i vinterens transfervindue. Han kiggede efter kontraktfrie spillere til sommeren, men ellers skulle det være et super tilbud, der bød sig til - ikke bare indkøb for at købe ind.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Gazza
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: #11 | Hovedløse kyllinger i FC Bollywood [Projekt/Blog]
« Svar #14: 05 Feb 2013, 13:26 »

Opdatering 12: Januar 2013

Efter succesen i december måned, blev starten af 2013 noget omskiftelig. Truppens bredde blev testet godt og grundigt. Etuhu var til African Nations Cup med Nigeria og der var en del småskader til flere spillere. De tre ligakampe ende med uafgjort hjemme mod Blackpool, en sejr ude mod toprivalerne fra Brighton og til sidst en forsmående 0-4-nederlag for et reservespækket mandskab hjemme til Leeds.

I de to Capital One Cup-semifinaler mod selveste Arsenal, scorede Giroud to mål på det første kvarter på Ewood Park, men hjemmeholdet arbejdede sig ind i kampen og på mål af Formica og Rochina sikrede man sig 2-2. På Emirates to uger senere blev det dog til et 1-3-nederlag mod et Arsenal-hold, der til returkampen havde sat a-kæden på holdkortet fra start. FA Cup-kampene bød på sikre sejre på 5-0 mod Shrewsbury og senest 5-2 mod Leicester.

Transfervinduet på en del udlejninger af marginalspillere, men også et enkelt indkøb. Bradley Orr og unge Adam Henley havde delt pladsen indtil videre, men i et forsøg på at sikre det høje niveau, investerede man £1.800.000 i walisiske Neil Eardley hos Blackburn. Ikke et indkøb, som faldt i Shebby Singhs smag, da den manglede internationalt snit. Til gengæld håbede Sherwood på, at det var en spiller, som endda kunne have niveau til Premiership - det var mere tvivlsomt for Orrs vedkommende.

Logged

It's Not A Game - It's A Lifestyle!
Audere Est Facere!

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010