The Bollywood Story (død brormand slettede savet!)

 

[jskovc]

Grøften, Tivoli, København, 26-06-12

Tiden er inde! Der er ingen vej tilbage for mig, og muligvis ingen vej frem for min kommende arbejdsgiver. For er der overhovedet fremtid for fodbold i Indien? Stedet hvor al sport drejer sig om et otte timer langt spil, med et bredt bat og en lille massiv kugle, der for den uvidende bliver kastet nytteløst mod tre kegler igen og igen. Stedet hvor ikke meget mere end 1 mio. mennesker, af de 1,4 mia. tænker på spillet med foden og læder bolden, der går sin sejrsgang i stort set alle egne af resten af verden. Hvad er det dog for et tåbeligt projekt jeg har kastet mig ud i?

En lille mørkhårede mand har netop forladt restauranten. Med sig havde han den originale kontrakt i sin fine slangeskindskuffert . Og her sidder jeg tilbage med kopien. En 12 siders beretning på dårlig engelsk, der kan betyde guld eller kapel for min karriere. Den ramte jeg sgu ikke lige i røven.

Manden der netop har forladt mig, er den indiske Mr. Singh. Ansat i firmaet V H Groups afdeling for sportslige formål. Denne koncern selv samme kyllinge producent, der ejer min tidligere arbejdsgiver Blackburn Rovers, og gang på gang får drag over nakken af de engelske medier, for at spolere fodbolden. Mr. Singh er en elegant tidligere indisk landsholdsspiller, der nu er hovedmanden for koncernens nyeste fodboldprojekt. Et projekt med formålet at sætte indisk fodbold på verdenskortet. Som grobund for dette projekt, har koncernens ejer DR. B.V. Rao opkøbt den indiske klub Pune FC, der holder til i byen hvor hovedfabrikken i V H Groups produktioner også er beliggende. For at indfri projektets mål skyes ingen midler fra ejeren, der har stillet ubegrænsede kyllinge penge til disposition, imod kravene at Indien indenfor de næste tyve år har deltaget i verdensmesterskaber ne. En turnering der indtil nu har været totalt lukket land for inderne. Foruden dette forlanges der naturligvis også at jeg opnår succes med Pune FC inden for overskuelig tid. Hvad overskuelig tid betyder på indisk er jeg desværre stadigt ikke klar over, men jeg ved at denne succes skal bygges med indere alene, da et led i kontrakten er at jeg er den eneste udlænding med kontrakt i klubben.

En umulig opgave vil mange mene, muligvis jeg selv indkluderet. Men tallene under punktet salary, var simpelthen så imponerende at jeg ikke kunne sige nej! Derfor siger jeg om fire dage farvel til alt jeg elsker, og goddag til 1,4 mia. nye landsmænd, samt et sygdomsramt fodboldland, uden udsigt til anden medicin end jeg selv.

-Faxe

[jskovc]

Hapset!

[SkjoldManden]

Ser fedt ud, kunne være man selv skulle prøve at tage et spil i Indien:)

[Jonaspetersen93]

Det ser ud til at være et spændende projekt, kigger lidt med

[jskovc]

Lyder lækkert, regner med at der kommer mere når vi lige er ovre juledagene

[Shaft]

Spændende valg, og jeg ved du kan finde ud af at skrive blogs. Vil følge med som tiden tillader :-)

[jskovc]

Kastrup Airport, Kastrup, København, 30-06-12

Tid til at sige farvel
Dagen jeg havde set frem til med både spænding og gru var oprindt. Blandt spændte sommerferie hungrende børn, forældre med kortere lunte end normalt, og et utal af ugidelige teenagere skulle mit eventyr begynde. Her midt i ferietidens mekka stod jeg og ventede, på den lille Mr. Singh, der skulle agere min rejsekammerat til landet så langt langt borte. Helt præcist 5870 km væk, eller rettere 7½ times flyrejse venter min destination, i form af Delhi International Airport, hvorfra vi skal køre de sidste omtrent 2 timer, til vi rammer de indiske kyllingefarmeres mekka Pune.

Mr. Singh er dog endnu ikke at spore nogle steder, og dermed har jeg nu det sidste øjeblik til at reflektere over tilværelsen. I går eftermiddags, sad jeg og googlede den by der bliver mit nye hjem, og det var ikke just til min store begejstring. Mr. Singh havde ellers brugt lang tid på at forklare mig, at Pune var en stolt og imponerende by i vanvittigt fremskridt. Men som bekendt siger billeder mere end 1000 ord, og hvad jeg så var i hvert fald ikke hvad Mr. Singh havde pralet af. Ganske vidst var der et par billeder, af de klassiske indiske paladser, der står snurrelige og er belagt med både guld og diamanter fra yderst til inderst. Men det hav jo intet med fremskridt at gøre, da de jo også stod der for 100 år siden. Nej det jeg bed mærke i var de utallige af fattige mennesker der optrådte på nærmest hvert andet billede. De tusindevis af mennesker, der formodentlig ikke står i kø for at se mit hold spille, da de hellere vil have mad på bordet. Selvom det er trist at sige, er det den metallitet der skal brydes med, for når jeg tænker tilbage på mine år i Arsenal, husker jeg især de mange mennesker, der havde gået sultne rundt i flere dage, blot for at komme ind og se deres helte spille i 90 minutter. Det er den mentalitet vi skal have frem i inderne. De skal elske den sport der blev mit liv!

-Faxe

[NikolajH]

Helt vildt spændende, ambitiøst og anderledes projekt du har skudt igang her! Glæder mig godt nok til at følge med. Det er også fedt, at se, at du har styr på facts omkring byen, kyllingeproduktione n osv.. Interessant læsning!

[jskovc]

Spændende valg, og jeg ved du kan finde ud af at skrive blogs. Vil følge med som tiden tillader :-)

Lyder fedt, tusind tak

Helt vildt spændende, ambitiøst og anderledes projekt du har skudt igang her! Glæder mig godt nok til at følge med. Det er også fedt, at se, at du har styr på facts omkring byen, kyllingeproduktione n osv.. Interessant læsning!

Ja jeg har en usædvanlig lyst til at spille FM lige for tiden, men jeg synes efterhånden jeg er ved at køre træt i at det er de samme spillere hele tiden. Fedt at du vil følge, håber jeg kan blive ved at holde dig fanget

[jskovc]

Udgangen, Delhi International Airport, New Delhi, 26-06-12

"Kastet" i en Tuk tuk

Den klassiske "Tuk Tuk"

Efter endnu ti minutters venten, dukkede den lille Mr. Singh op, og vi kunne sætte os i flyveren, med destinationen så langt væk fra det lille land. Og for tyve minutter siden rullede flyet så ganske som planlagt hen over den let bumpede landingsbane, og lukkede os ud i friheden. Herefter mærkede jeg for første gang på egen krop, at jeg befinder mig i et land med 1,3 mia. indbyggere. Alt blev pludseligt ganske hektisk. Et vrimmel af indere rendte rundt mellem hinanden, og havde Mr. Singh ikke været der, havde jeg formodentligt aldrig fundet ud af dette virvar. Da vi kom til udgangen, var det endnu en gang tid til at opleve denne primitive verden. Det viste sig at der i en radius af 5 kilometer fra lufthavnen, ikke er tilladelse til at foretage andet end ærindekørsel. Hvorfor vi måtte stige i indiens flagskib, Tuk Tuk'en (et køretøj der vel bedst kan beskrives som en sofacykel med hjul) for at komme ud til Mr. Singhs vogn. Derfor satte Mr. Singh og jeg os til rette på det smalle bagsæde, med al vores oppakning oven på og kørte væk fra lufthavnen.

Da vi kom til Mr. Singhs bil, insisterede jeg på at betale chaufføren for turen. Men da jeg ville give ham et symbolsk beløb oven i prisen, stoppede Mr. Singh mig med sætningen "alting til sin tid" dog uden videre forklaring, og jeg måtte nøjes med den reelle pris. I modsætning til de fleste andre ting i dette forunderlige land, var Mr. Singhs bil noget af et pragtstykke, en stor flot hvid bil, der foruden privatchaufføren var det stik modsatte af Tuk Tuk'en. Da chaufføren satte kursen mod Pune, fik jeg lejlighed til at spørge Mr. Singh hvorfor jeg ikke kunne give taxichaufføren drikkepenge. "Der er nogle ting de må forstå ved dette land for at begå dem Mr. Jensen". "I vort land findes et oldgammelt system der inddeler os alle på den plads vi er ment i verden. Dette kaldes for "Kastesystemet", og inddeler os indere på den plads i livet der er ment til os fra guds side. Dette gøres i syv forskellige klasser som man inddeles i fra fødslen. Eksempelvis er chaufførerne som oftest er i 5. eller 6. klasse, ligesom min egen chauffør der eksempelvis er i 5. klasse. Jeg selv er i 3. klasse, din nye øverste chef i 2. og de allervigtigste personer befinder sig naturligvis i første. Derfor så jeg det som en alt for stor ære fra din side at give ussel mammon til en så ligegyldig inder. Denne inddeling findes officielt ikke længere, men de fleste af os lever stadigt efter regulativerne den dag i dag." Den information Mr. Singh netop havde givet mig, gjorde mig decideret fortørnet. Hvordan vil dette dog ikke få indflydelse på mit fodboldprojekt? Og skal jeg selv inddrages i dette vanvittige system? Uanset hvad er det hovedet på sømmet for vanvid i dette land!

-Faxe