Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
18 Dec 2024, 11:47
hoeven
Træningsbanen
En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58
Broen13
Omklædning...
Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51
Broen13
Blogs
The American Dream
11 Dec 2024, 19:07
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48
andersnomanni
Træningsbanen
Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere:
23470
1 Bruger, 1376 Gæster Online.
Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger:
MarekaDype6559
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2013
Kategori: Blogs
Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
[
1
]
2
Forfatter
Emne: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber (Læst 6970 gange)
Gungner
Gæst
Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
:
30 Nov 2012, 20:20 »
VfL WOLFSBURG
Die Wölfe
VfL Wolfsburg
er en professionel tysk fodboldklub baseret i byen Wolfsburg, Niedersachsen, Tyskland. Wolfsburg spiller i Bundesligaen, den bedste tyske fodboldrække, en liga de har vundet en gang i deres levetid, nemlig tilbage i 2008-2009 sæsonen. Man har også været i den tyske pokalfinale én gang, og det var tilbage i 1995. Klubben blev skabt som en multi-sports klub for medarbejdere hos Volkswagen, og er ligeledes ejet helt af Volkswagen. Byen Wolfsburg blev skabt i 1938 som et sted hvor ansatte hos Volkswagen kunne bo mens de arbejdede på, og byggede, den bil der i dag er kendt som Volkswagen Beetle. Mens de ansatte arbejdede, havde de dog tid til at skabe deres egen fodboldklub, en klub der blev stiftet under navnet
BSG Volkswagenwerk
. Klubben fik plads i Gauliga Osthannover i sæsonerne 1943-1944 og 1944-1945.
I 1945, i tiden efter Anden Verdenskrig, blev en ny klub stiftet under navnet VSK Wolfsburg. Men den 15. december kom klubben ud i en kæmpe krise, da alle deres spillere, på nær én, forlod klubben for at spille for rivalerne 1. FC Wolfsburg. Den eneste tilbageværende spiller, Josef Meyer, hjalp træner Willi Hilbert med at finde nye spillere og talenter til klubben. Med en masse nye spillere, skiftede klubben navn til VfL Wolfsburg, hvor VfL står for Verein für Leibesübungen, hvilket kan oversættes til ”Klub for gymnastik” eller ”Klub for øvelser”. I november 1946, spillede man en venskabskamp mod Schalke 04 på Volkswagen’s ejede stadion. Denne kamp fik Volkswagen til at droppe BSG og i stedet sponsorere VfL Wolfsburg.
VfL Wolfsburg spiller deres hjemmekampe på
Volkswagen Arena
, et stadion med plads til 30,000 siddende tilskuere. Volkswagen Arena er et såkaldt multi-purpose stadion, og bliver blandt andet også brugt til koncerter. Blandt andre har Elton John, Anastacia og Bonnie Tyler optrådt på stadion. Før stadion blev færdigbygget i 2002, spillede Wolfsburg deres hjemmekampe på det 20,500 mands store stadion, VfL Stadium, hvor amatørholdet stadig spiller.
OOC:
Jeg ved godt at jeg ikke har været den mest habile blog-skriver her på fmfreaks, med to allerede mislykkede blogs bag mig i FM13. Men dette spil har virkelig fanget mig, og jeg er et lille stykke inde i anden sæson, og har har allerede updates til og med anden sæson liggende, så updates bliver intet problem. Så længe der er læsere, vil der komme updates. Så jeg håber i vil læse med denne gang.
Logged
xxbikbokxx
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #1:
30 Nov 2012, 20:56 »
Vil bestemt følge med! Glemmer aldrig den sæson med Dzeko, Grafite og Misimovic!
Logged
Hala Madrid!
Brodtgaard
Manager
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #2:
01 Dec 2012, 10:53 »
Jeg følger med her
Logged
Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #3:
01 Dec 2012, 22:43 »
T, T & T
Truppen, Taktik & Transfers
Målmænd:
01 Diego Benaglio | 28 Marius Sauss | 35 Marvin Hitz
I målet har man den schweiziske landsholdskeeper Diego Benaglio, mens de to reserver ikke er noget at råbe hurra for. Både Sauss og Hitz har ikke evnerne til at begå sig i Bundesligaen, så vi skal håbe at Benaglio ikke render ind i en seriøs skade. Målmandsposten var en jeg gerne ville have forstærket, men det var svært at overtale klassekeepere til at komme til Wolfsburg og sidde på bænken. Men i Benaglio har vi dog en af ligaens bedste målmænd, og med lidt træning kan det være at både Sauss og Hitz kan forbedre evnerne. Benaglio har været i Wolfsburg siden 2008, og har været med Schweiz til både VM i 2006 og 2010, samt EM i 2008 på hjemmebane. Så længe han holder sig frisk, ser det godt ud på den plads.
Forsvaret:
02 Jesper Juelsgård | 03 Felipe | 04 Marcel Schäfer | 05 Emanuel Pogatetz | 17 Alexander Madlung | 23 Marco Russ | 25 Naldo | 32 Fagner | 34 Ricardo Rodriguez | 40 Simon Kjær
Forsvaret ser ganske habilt ud, med nytilkomne Naldo i midterforsvaret sammen med danske Simon Kjær. Ind er også kommet Jesper Juelsgård for omkring otte millioner kroner. Juelsgård forventes at skulle kæmpe med Schäfer og Rodriguez om venstrebacken, en kamp som Rodriguez umiddelbart ser ud til at vinde. I højresiden har vi brasilianske Fagner som med sine spurter op ad banen, ser ud til at blive farlig i offensiven. Både Naldo og Kjær forventes at være farlige på offensive hjørnespark, og hjælpe godt til i det defensive. Det betyder umiddelbart at folk som Felipe, Pogatetz, Madlung, Russ, Juelsgård og Schäfer må væbne sig med tålmodighed og imponere i træning hvis de vil håbe på en fast plads i forsvaret.
Midtbanen:
06 Slobodan Medojevic | 07 Josué | 08 Vieirinha | 10 Diego | 13 Makoto Hasebe | 14 Vaclav Pilar | 15 Christian Träsch | 29 Jan Polak | 31 Danko Boskovic | 38 Thomas Kahlenberg | 60 Adryan
Vi spiller med en fem-mands midtbane hvor Träsch skal ligge på den defensive plads og være bindeledet mellem forsvaret og de to centrale midtbane folk. Centralt skal vice-anfører Polak ligge som den dybdeliggende playmaker, mens Hasebe skal ligge ved siden af ham som den boldvindende spiller. Ude på fløjene ligger brasilianeren Vieirinha ude til højre og tjekken Pilar ude til venstre. Begge skal trække mod baglinjen og ligge nogle gode indlæg, mens de samtidig skal trække ind i feltet og hjælpe den enlige angriber. En slags ”inside forward” kan man vel kalde det. Som back-up har vi danske Kahlenberg der kan spille de fleste pladser på midtbanen, samt ny-indkøbet Adryan der er kommet til for små 8 millioner kroner. Ellers må Josué, Diego og Medojevic væbne sig med tålmodighed og holde fast i håbet.
Angrebet:
09 Ademílson | 11 Ivica Olic | 12 Bas Dost | 19 Rasmus Jönsson | 33 Patrick Helmes
I Angrebet er Ivica Olic kommet til klubben efter en byttehandel med Bayern München, der så dem overtage Mario Mandzukic. Olic vil højest sandsynligt være manden der spiller fast helt fremme, dog i skarp konkurrence med den tårnhøje hollænder Bas Dost, der inden sæsonen blev hentet i Heerenveen. Ind er også kommet brasilianske Ademílson fra Sao Paulo, for et beløb der menes at ligge omkring de 50 millioner kroner. Svenske Rasmus Jönsson presser også på for en startplads, men vil højest sandsynligt komme til at være back-up til Vieirinha på højrefløjen. Til sidst har vi Patrick Helmes, men han er ude de næste otte måneder, og vil derfor ikke være i spil til plads oppe foran. Vi ønsker ham dog en hurtig tilbagevenden.
Logged
150797
Juniorspiller
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #4:
02 Dec 2012, 17:42 »
Følger med
Logged
Strandby
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #5:
02 Dec 2012, 18:00 »
Følger med
Logged
Tottenham Hotspur Football Club, Spurs.
To dare is to do.
COYS <3
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #6:
03 Dec 2012, 13:00 »
VENSKABSKAMPENE / PRE-SEASON
JULI / AUGUST 2012
Wolfsburg altid nævnt først
Wacker Innsbruck (U) 2-0 - SV Ried (U) 0-1 - FC Zürich (U) 0-0 - LASK Linz (U) 0-0 - Groningen (U) 5-1 - Wolfsberger AC (U) 2-0 - Trofense (U) 4-0 - Mersin I.Y. (U) 4-4
Den første venskabskamp spillede vi på udebane mod østrigske
Wacker Innsbruck
. Jeg forventede en lige kamp da det meste af mit hold var ude af form, og Innsbruck faktisk havde nogle dygtige spillere. Men det kom til at forløbe noget anderledes, for den lille brasilianske troldmand Diego bragte os foran efter små ti minutter, da han modtog en stikning fra Pilar og derefter afdriblede to forsvarsspillere før han iskoldt sendte bolden ind bag en sprællende Innsbruck keeper. Resten af halvlegen forløb ganske roligt, kun afbrudt af et par chancer til Olic, men han formåede kun at ramme stolpen og målmanden. Anden halvleg begyndte næsten som første, med en scoring efter ti minutter. Denne gang ramte Olic netmaskerne, efter en smuk aflevering fra danske Kahlenberg. 2-0 blev også kampens resultat, og vi kan være godt tilfredse.
Anden kamp stod mod
SV Ried
, og ligeså tilfreds som jeg var med første kamp, ligeså utilfreds skulle jeg blive med denne. Halvdelen af holdet var skiftet ud på grund af dårlig kondition, men jeg synes stadig at klasseforskellen burde være til at bemærke. Første halvleg var ekstremt kedelig at se på, og det blev kun til to forsøg mod mål, en til hvert hold. Først var det en Ried spiller der sparkede langt over mål, og senere var det Vieirinha fra Wolfsburg der gjorde ham kunsten efter. I anden halvleg var det som om vi slet var mødt op, for Ried's Clemens Walch dribblede umarkeret gennem vores forsvar og lagde bolden ind bag Benaglio efter 53 minutter. Det blev til flere Wolfsburg forsøg derefter, men skarpheden manglede og derfor endte vi altså med at tabe 0-1 til en svag modstander.
Næste kamp var, om muligt, endnu kedeligere end den foregående da vi besøgte
FC Zürich
. Denne gang var der ingen der scorede, men flere der nok burde have gjort det. Især Olic var den store synder med flere åbne chancer der bare skulle sættes ind, men han formåede på forunderlig vis at misbruge. I halvlegen blev han så pillet ud, og ny-indkøbet Ademilson kom ind, men det blev det ikke bedre af. Efter en flot stikning fra Hasebe, modtog Ademilson bolden og afdriblede tre mand, men foran målmanden formåede han at sparke bolden ud til hjørneflaget. Ikke imponerende. Zürich spillerne var dog ikke meget bedre, for de havde faktisk ikke en eneste afslutning inden for målrammen, så Benaglio havde en stille dag. Det sluttede som det startede, nemlig 0-0, og efter kampen fik mine spillere at vide at det bare ikke var godt nok, venskabskamp eller ej.
Modstanderen i næste kamp var
LASK Linz
fra Østrig, og jeg havde endnu engang skiftet halvdelen af holdet ud, men det havde absolut ingen virkning. Tårnhøje Bas Dost fik lov at starte kampen, og han havde faktisk et par farlige hovedstøds forsøg, men Linz' målmand tog dem begge. Vi fik faktisk bolden i nettet, men Pilar blev dømt offside, og derfor ingen scoring. Linz lavede stort set ikke andet end at forsvare, og det vidnede procenten i boldbesiddelse også om, da den lød på hele 75% i Wolfburg's favør. Men på trods af den store dominans, lykkedes det ikke at score mål. Dost, Olic og Ademilson skal til at score hvis de vil være sikker på en start-plads når Bundesliga sæsonen går igang. Resten af holdet skal også til at spille bedre hvis de vil være sikker på en plads i start-elleveren. Tre kampe nu uden scoringer er heller ikke godt for moralen, ligegyldigt om det er venskabskampe der er tale om.
Så var vi taget til Holland for at spille mod
Groningen
, og det lader til at spillerne for en gangs skyld havde lyttet til mig. Der gik ikke længere en fem minutter før vi fik scoret ved japanske Hasebe, der tog chancen udefra og bragede bolden ind bag en flyvende Groningen målmand. Ti minutter efter scoringen kom en ny ved Ivica Olic der modtog en bold i dybden og sparkede den mellem benene på målmanden til 2-0. Efter en halv time gjorde Olic det til 3-0 efter en nedfaldsbold fra et hjørnespark havnede for fødderne af ham. Helt umarkeret kunne han sætte indersiden på og score sit andet mål. Kun to minutter senere demonstrede Hasebe igen sin eminente sparke teknik da han smadrede bolden ind fra små 35 meter til 4-0. I første halvlegs overtid kunne Groningen så reducere på deres første reele målchance, da Rodrigo Lopez headede et indlæg i kassen til 1-4. Anden halvleg startede også som lyn og torden, og efter 47 minutter kunne Olic fuldbyrde sit hattrick ved at sparke bolden ind til 5-1, på oplæg fra unge Adryan. Med cirka en halv time igen, skiftede jeg 5 mand ud og det gik ud over spillet, så der kom ikke flere scoringer i denne omgang, men 5 mål efter tre målløse kampe er vel acceptabelt.
Dernæst gjaldt det det noget ukendte hold,
Wolfsberger AC
. Jeg forventede også en sejr her, og det fik jeg. Dog ikke en stor en af slagsen, men det går nok. Olic bragte os foran efter et kvarters spil, efter han satte panden på bolden på Hasebe's indlæg. Lige inden pausen var det tjekkiske Pilar der kunne score efter et flot løb ind i banen, da han modtog bolden fra Polak. Pilar tog ét træk ind i feltet og smadrede bolden over i det lange hjørne, uden chance for målmanden. Anden halvleg blev en noget tam affære, efter begge hold havde skiftet 7 spillere ud. Det blev dog til at par chancer i begge ender, men der faldt ingen scoringer. Dog burde Ademilson nok have scoret, da han ramte stolpen fra få centimeter ude. Det var han dog godt klar over, da han faldt til jorden og tog sig til hovedet.
Portugisiske
Trofense
var næste modstander, og det blev også en målrig kamp. Efter kun fem minutters spil, var det Vieirinha der kunne bringe os i front med et frækt lob da han havde spottet målmanden lidt for langt ude af sit mål. Pilar fulgte op efter elleve minutter efter et godt gennemspillet angreb, hvor han modtog bolden fra Diego, og derefter lagde bolden ind i nærmeste til 2-0. Kun ti minutter efter det mål, kunne Vieirinha fordoble sin målscore ved at sparke et frispark over muren og ind bag en sprællende målmand. 3-0 stod det altså ved pausen, og jeg var en tilfreds træner. I anden halvleg var Ademilson kommet på banen, og efter nogle uheldige kampe blev det endelig hans tur. Efter 74 minutter kunne Hasebe ligge en bold i dybden som Ademilson udnyttede iskoldt til at score sit første mål, og dermed øge stillingen til 4-0. Sådan sluttede kampen også, og det så godt ud inden sidste kamp.
Sidste træningskamp i denne omgang var mod et tyrkisk hold, nemlig
Mersin I.Y.
Og sikke en kamp tilskuerne blev vidne til. Den havde det hele: Masser af scoringer, flotte detaljer og et rødt kort. Efter kun ti minutters spil stod der 2-1 til Wolfsburg, på scoringer af Polak og Olic, mens Erarslan havde scoret for hjemmeholdet. Efter tyve minutter kunne de så udligne, da brasilianske Nobre udnyttede et forsvars-koks til at ligge bolden ind bag Benaglio. Olic svarede dog hurtigt igen, og scorede til 3-2 efter et hjørnespark fra Vieirinha. Lige inden pausen scorede hjemmeholdets Nobre sit andet mål, og derfor kunne holdene gå til pause med stillingen 3-3. Knap var bolden givet op før Jan Polak savede en modstander over, og det kostede ham et direkte rødt kort. Med en halvleg i undertal kom vi dog også bagud da Kücükertas i fri position kunne gøre det til 4-3. Den stilling holdte helt ind til ét minut før tid, da Wolfsburg's Rasmus Jönsson dukkede op bag forsvaret og modtog en aflevering fra Pilar. Jönsson tæmmede bolden og lagde den iskoldt ind bag målmanden til det vanvittige slutresultat 4-4. Vi er vist mere end klar til sæson-start.
OOC: Tak for kommentarene til jer alle, det er rart at vide at der er nogle der følger med.
. Næste opdatering vil omhandle sæson-starten.
«
Seneste Redigering: 03 Dec 2012, 13:40 af Gungner
»
Logged
POLAT58DK
Juniorspiller
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #7:
03 Dec 2012, 13:13 »
Mersin iy er tyrkisk klub:)
Logged
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #8:
03 Dec 2012, 13:41 »
Citat af: POLAT58DK 03 Dec 2012, 13:13
Mersin iy er tyrkisk klub:)
Det er de også, ja. Mindre hjerneblødning fra min side. Det er hermed rettet
Logged
Nekker
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #9:
03 Dec 2012, 22:26 »
Det bliver spændende at følge dig... De har et godt set-up med stadion, fans, penge og gode spillere med mange muligheder :-)
Logged
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #10:
05 Dec 2012, 19:42 »
AUGUST / SEPTEMBER 2012
En fantastisk start for Ulvene
Wolfsburg altid nævnt først
Neunkirchen (U) 2-0 | Bayern München (U) 2-2 | Hoffenheim (H) 2-1 | Augsburg (U) 5-0 | Gladbach (H) 2-1 | Freiburg (U) 1-0 | Hamburger SV (H) 1-1
Første kamp med noget på spil var DFB Pokal kampen mod
Neunkirchen
. Jeg stillede med reservehold, da pokalen ikke havde den store prioritet, så reserverne kunne lige så godt få lidt spilletid. Første mål kom allerede efter to minutters spil, da Thomas Kahlenberg lagde en fantastisk aflevering til Hasebe der bragede den ind bag en sprællende keeper i Neunkirchens mål. Hele første halvleg var det spil mod ét mål, men det blev ikke til flere scoringer, kun et spark på stolpen fra kampens anden dansker, Jesper Juelsgård. I pausen foretog jeg to udskiftninger, og den ene af dem, Vieirinha, gjorde hurtigt opmærksom på sig selv da han afdriblede tre mand og sparkede bolden ind til 2-0 føring. Derefter spillede vi bare bolden rundt og havde kun et eller to forsøg mod mål, indtil dommeren fløjtede af. Vi var dermed videre til næste runde af pokal-turneringen.
Første runde af Bundesligaen skulle spilles på udebane mod ingen ringere end
Bayern München
. Ingen i truppen, mig selv inkluderet, forventede at vi kom derfra med noget som helst. Men det gjorde vi. Det var en tidligere Bayern spiller der først gjorde opmærksom på sig selv, da Ivica Olic dukkede op foran mål efter tretten minutter og satte indersiden på bolden, efter oplæg fra Pilar, til 1-0 føring til Wolfsburg. Bayern pressede på og fik også udlignet efter 37 minutter da Franck Ribery smadrede et langskud ind bag Benaglio. Dermed kunne holdene gå til pause-teen med stillingen 1-1. Knap var anden halvleg gået igang før Bayern demonstrede deres magt ved at bringe sig foran med 2-1. Det var unge Thomas Müller der afsluttede et flot gennemspillet angreb med et hovedstød der resulterede i scoringen. Dernæst var der forsøg fra begge sider, men vi skulle helt hen til to minutter før tid før der kom en scoring. Det var Olic der blev dobbelt målscorer da han på smukkeste vis sparkede bolden mellem to forsvarere og ind bag målmand Neuer. Vi slap altså fra Allianz Arena med et enkelt point. Fin start.
Så var det tid til vores første hjemmekamp denne sæson, da
Hoffenheim
besøgte Volkswagen Arena. De fik imidlertid en rigtig dårlig start, for Olic fortsatte hans gode stime da han efter kun 30 sekunder satte en lang tå på Vieirinha's indlæg til 1-0 føring til Wolfsburg. Og det skulle blive endnu værre, for da stadion-uret havde passeret fem minutter scorede Olic sit og kampens andet mål, da han headede et hjørnespark fra Pilar i kassen. 2-0 efter kun fem minutters spil. Vi var på toppen og Hoffenheim var helt nede i kul-kælderen. Stillingen holdte til pausen, hvor et godt tilfreds Wolfsburg smilede hele vejen ned i omklædning. Men anden halvleg blev komplet modsat første, for efter kun 37 sekunders spil, var det Hoffenheim der scorede. Eren Derdiyok dukkede op foran mål, og med en lang tå kunne han reducere til 2-1. Dernæst pressede Hoffenheim på, og var ved flere lejligheder lige ved at få en udligning, men Benaglio stod en fantastisk kamp i målet. Det kunne også være blevet 3-1, men indskiftede Ademilson sparkede lige på målmanden. Dommeren fløjtede af og vi kunne altså tage de tre point med en sejr på 2-1.
Dernæst gjaldt det en tur til
Augsburg
, der nærmest blev kørt over ende. Igen var der knap spillet et minut før kampens første scoring faldt. Og hvem andre end Ivica Olic kunne det næsten være? Olic modtog bolden fra Hasebe og afdriblede en forsvarsspiller før han lagde bolden over i det lange hjørne til 1-0 føring til Wolfsburg. Få minutter senere var rollerne byttet om, og Olic kunne spille ét-to med Hasebe på kanten af feltet hvilket førte til Hasebe's scoring til 2-0. Efter et par chancer i begge ender, kom næste scoring lige inden pause-fløjtet. Hasebe fordoblede sin scoringshøst, da han med et "trademark" langskud bragede bolden ind bag målmanden til 3-0, hvilket også var pause-stillingen. I anden halvleg blev der kåret en hattrick-helt, men det var ikke Hasebe. Først scorede Olic sit andet mål på et hovedstød, før han med sin tredje scoring satte en tyk streg under hans topscorer-kandidatur. 5-0 lød slut-resultatet på, og det må siges at være en mere end godkendt start for Wolfsburg.
Hjemme på Volkswagen Arena blev
Gladbach
budt op til dans, men det blev en kamp der blev gjort sværere for Wolfsburg end den burde. Vi stod for det meste af spillet i første halvleg, men ingen formåede at få bolden i nettet, og det udnyttede Gladbach da de på en kontra kunne bringe sig foran med 1-0 ved Luuk de Jong. Mere skete der ikke, og Die Wölfe måtte altså gå til pausen bagud 0-1. I anden halvleg dominerede Gladbach de første ti til femten minutter, men derefter begyndte vi stille og roligt at overtage spillet. Christian Träsch fik udlignet da en nedfaldsbold havnede for fødderne af ham, og han kunne køligt lægge bolden over i det lange hjørne til udligning 1-1. Dernæst var der chancer til begge hold, men det var Wolfsburg der trak det længste strå da indskiftede Josue i overtiden, scorede vinder-målet. Tre sejre og en uafgjort er bestemt ikke en dårlig start for Ulvene.
Et besøg i
Freiburg
var næste punkt på dagsordenen, og det skulle vise sig at blive en ret kedelig kamp. Topscorer Olic var manden bag kampens eneste mål, da han lige før pausen dukkede op mellem to forsvarere og satte indersiden på et indlæg fra Vieirinha. Grunden til at der ikke er skrevet mere om denne kamp, er at der faktisk ikke skete mere. Anden halvleg blev så kedelig at det ikke skulle undre mig om folk på stadion faldt i søvn. Jeg var i hvertfald tæt på. Men en 1-0 sejr blev det trods alt til, og vores "winning-streak" blev forlænget.
Hjemmekampen mod
HSV
blev noget af en styrke-prøve, da de pressede os i bund hele første halvleg, dog uden at kunne finde nettet. Deres angribere misbrugte flere åbne chancer, men det var til dels på grund af Benaglio i vores mål, der diskede op med flere klasse-redninger. I anden halvleg kom der så en dansker-scoring. På et hjørnespark dukkede Simon Kjær op og pandede bolden ind bag HSV's målmand til en 1-0 føring. HSV pressede på, men Kjær og Naldo formåede at holde angriberne fra chancer, og det skulle vise sig at være afgørende. For vi scorede heller ikke flere mål, og så kunne vi tage en smal og måske ufortjent 1-0 sejr over HSV.
Bundesliga Stilling: September 2012
Logged
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #11:
09 Dec 2012, 06:10 »
OKTOBER 2012
Ulvene stadig på jagt
Wolfsburg altid nævnt først
Düsseldorf (U) 1-0 | Greuther Fürth (H) 1-0 | Schalke 04 (U) 1-1 | Dynamo Dresden (H) 0-0
Oktober måned startede med et udebane besøg hos
Düsseldorf
, og den kamp blev sværere end forventet. Spillerne virkede lidt for overlegne, hvilket resulterede i flere kontraforsøg fra Düsseldorf, men heldigvis var de ret uskarpe foran mål. Det var vi desværre også, og både Olic og Hasebe havde forsøg på stolpen. Lige inden pausen kunne det være gået helt galt, da Düsseldorf får et straffespark for hånd på bolden. De brænder heldigvis, og vi går til pause med stillingen 0-0. Anden halvleg bliver meget lig første, da Düsseldorf kører kontra-stilen efter vores brændte chancer. Heldigvis får vi hul på bylden da Ivica Olic dukker op foran mål og sætter panden på et indlæg fra Vieirinha. Foran 1-0 bliver kampen noget kedelig. Düsseldorf kan ikke, og vi vil ikke. Så det hele slutter 1-0 til Ulvene fra Wolfsburg.
Næste opgave er et besøg på Volkswagen Arena fra
Greuther Fürth
, der kommer med en noget offensiv opstilling og en indstilling der hedder "vi kan slå dem". De presser os noget overraskende i bund i starten af kampen, og det er ikke mange chancer der tilfalder os. Den eneste chance vi får, er en noget forkølet afslutning fra højrebacken Fagner, der sparker langt ved siden af. Resten af halvlegen er et stort Fürth pres, men de får ikke scoret og vi bliver fortjent buet fra banen da det er pausetid. Fürth holder presset i anden halvleg, men vi har et topholds held, og får scoret på vores første rigtige chance i kampen. Efter et flot gennemspillet angreb havner bolden for fødderne af vice-anfører Polák, der resulut hamrer bolden ind ved nærmeste stolpe. 1-0 stillingen får lov at holde, men det er dog ikke nok til at gøre tilskuerene eller mig tilfreds. Spillet skal blive bedre fra nu af.
Kampen der fulgte var på papiret ikke en nem opgave, da det hed en udebane kamp mod
Schalke 04
. Schalke startede offensivt, og kom også hurtigt foran. Der skulle kun gå seks minutter før Klaas-Jan Huntelaar havde braget bolden ind bag Benaglio i målet til Schalke føring. Derefter var det et stort Schalke pres, og det er mig en gåde hvordan de ikke kunne bringe sig yderligere foran. Både Huntelaar, Barnetta og Obasi havde store forsøg, men en fantastisk Benaglio formåede at holde bolden ude. I pausen bad jeg spillerne om at tage sig sammen og gå efter den udligning jeg vidste vi kunne få. Efter et stort Schalke pres de første ti minutter, begyndte det at ligne noget. Vi kom til store chancer, og til sidste lykkedes det. Olic modtog en flot stikning fra Polák, men istedet for at forsøge sig på mål, lagde han kækt bolden tilbage til Vieirinha, der smukt bragede bolden ind bag målmanden til udligningen. 1-1 stod der, og jeg var faktisk godt tilfreds, men det var ligefør Schalke tog alle tre point. Huntelaar havde en gigant chance to minutter før tid, men han sparkede bolden langt over mål. Dermed sluttede det hele 1-1.
Sidste kamp i denne måned var Anden Runde i Pokalturneringen, hvor vi havde trukket
Dynamo Dresden
. En relativ overkommelig opgave tænkte jeg, og da jeg alligevel ikke prioritede denne turnering, valgte jeg at stille med reserverne. Ademilson blev den helt store synder, da han brændte flere oplagte chancer, men også unge Adryan havde fået chancen og han missede også flere oplagte muligheder. Første halvleg endte altså uden scoringer, og alle på stadion håbede på en bedre anden halvleg. De fik de dog ikke, for hverken Dresden eller vi formåede at sende bolden i kassen, og dermed måtte der to gange femten minutters ekstra tid til. Med flere trætte spillere på banen, blev det til meget få chancer, og der blev altså ikke scoret i den forlængede spilletid, hvilket betød at det nu var tid til det lotteri som kaldes straffespark-konkurrencen. Det startede godt for begge hold, da der blev scoret på de første seks spark. Dost, Juelsgård og Diego for os, mens Papadoupoulos, Guege og Fiél scorede for Dresden. Dernæst scorede Vieirinha for os, men Subasic brænder sit forsøg for Dresden, da han sparker lige på Benaglio. Det vil sige at det hele er op til Fagner, og han er ekstrem kølig og scorer på et flot spark, og sender dermed os videre til næste runde i pokal-turneringen.
Bundesliga Stilling: Oktober 2012
Logged
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #12:
10 Dec 2012, 08:02 »
NOVEMBER 2012
A November to Remember
Wolfsburg altid nævnt først
Frankfurt (H) 0-0 | Werder Bremen (U) 0-1 | Hannover (H) 5-1 | Stuttgart (U) 0-1 | Mainz (H) 3-2
November måned startede med en hjemmekamp mod
Frankfurt
der ikke havde tænkt at ligge sig ned, bare fordi det var topholdet de skulle spille imod. Tværtimod, så startede de offensivt ud og havde flere gode forsøg i første halvleg, men igen var det vores målmand, Diego Benaglio, der viste sig som holdets bedste ved at forhindre bolden i at gå ind. Vi havde dog også en del forsøg i første halvleg, blandt andet fik Vieirinha sendt bolden på overlæggeren efter et flot sololøb. I anden halvleg var det så Frankfurt der ramte tværstangen med et flot spark udefra, og på den efterfølgende kontra kunne Olic så sende bolden på stolpen. Det var bestemt ikke en chance fattig kamp, men scoringer kom der desværre ikke. Lidt dramatik fik vi dog, da Frankfurt's Amedick blev smidt ud efter en to-fodet tackling på Olic. Men kampen sluttede altså uden scoringer.
Næste opgave var en udekamp mod
Werder Bremen
, og det blev ingen let opgave. Selvtilliden fra sidste kamp var ikke høj, og det gav Bremen alle de chancer de ville have i løbet af første halvleg. Efter et par store muligheder, fik de bolden i kassen da lejesvenden fra Chelsea, Kevin De Bruyne, rundede Benaglio i målet og satte indersiden på til 1-0. Derefter sendte jeg spillerne længere frem på banen, hvilket gav nogle få muligheder, men ikke nok til at få scoret. Anden halvleg bød på flere Bremen chancer, men Benaglio viste hvorfor han regnes blandt ligaens bedste målmænd, ved at holde boldene fra målet. I den anden ende skete der ikke det helt store, og derfor kunne Werder Bremen påføre os det første nederlag i denne sæson, hvilket sendte os ned på anden-pladsen.
Alt hvad de sidste to kampe ikke var, var denne kamp hjemme mod
Hannover
. Det var Wolfsburg dominering fra start til slut, og det var uheldigt at vi ikke scorede et to-cifret antal mål. Efter et par store chancer kunne topscorer Olic score til 1-0 efter et velspillet angreb. Blot 30 sekunder senere scorede han igen, og så stod det 2-0 efter syv minutter. Efter sytten minutter blev det så 3-0, da Hasebe hamrede en nedfaldsbold ind bag keeperen via stolpen. Det var også pausestillingen, og Hannover lignede et hold der havde opgivet og ikke troede på sig selv. Ti minutter inde i anden halvleg kunne Olic fuldbyrde sit hattrick, da et indlæg fra Pilár fandt hans fødder. og han dermed kunne dirigere bolden i mål til 4-0. Efter 80 minutter blev Olic skiftet ud til en stående ovation, og hans afløser, Ademilson, viste hurtigt sine evner. Han lagde nemlig op til 5-0 scoringen, da han sendte en flot bold frem mod Vieirinha der iskoldt afdriblede to mand og sendte bolden op i hjørnet. I overtiden fik Hannover dog reduceret til 1-5, men det betød ikke det store. Vi var på vej tilbage i form.
Eller det troede jeg i hvert fald, for udekampen mod
Stuttgart
blev en slem skuffelse. Midt i første halvleg opstod en interessant situation set med danske øjne, da Simon Kjær satte en voldsom tackling ind på William Kvist. Det kostede Kjær et gult kort, mens Kvist måtte lade sig udskifte et par minutter senere. Det blev dog til et par flotte gennemspillede angreb fra vores side, men både Olic og Hasebe brændte nogle store chancer, der burde have givet mål. Istedet kunne Stuttgart bringe sig foran lige inden pausen, da Ibisevic headede et hjørnespark i kassen til 1-0. Anden halvleg blev et stort pres fra vores side af, men igen flere flere store chancer brændt og igen var det Olic og Hasebe der var synderne. Naldo headede også på stolpen efter et hjørnespark, og returbolden sendte Pilár langt over mål. Stuttgart scorede heller ikke flere mål, og dermed kunne de altså trække sig sejrsrigt ud af denne kamp.
Vi sluttede November af med en hjemmebane kamp mod
Mainz
, der kom til Volkswagen Arena efter et par gode præstationer i de sidste par kampe. Vi var uden Vieirinha idag, men hans afløser Jönsson viste sig som en fuldgod erstatning. Der er ikke spillet mere end fire minutter før han spotter Olic i fri position inde i feltet, og sender en god aflevering frem mod ham. Olic tæmmer bolden og banker den ind bag Mainz' keeper til 1-0 føring. Den føring bliver dog udlignet efter tolv minutter da et forsvars koks giver Szalai frit løb mod mål. Han svigter ikke, og så står det 1-1. Den stilling holder til pausen, og jeg giver spillerne en lille opsang, hvilket ser ud til at gøre tricket. Efter 58 minutter sender Pilár bolden ind i feltet, og en uheldig Kirchhoff formår at heade bolden ind bag sin egen keeper, hvilket bringer os foran med 2-1. Med tyve minutter igen sender Hasebe bolden ud på fløjen til Jönsson, der fra en meget spids vinkel hamrer til bolden. Mainz' målmand kan ikke holde den, og parerer den ind i målet til 3-1. Derefter slapper vi lidt for meget af, hvilket gør at Mainz kan score deres andet mål og reducere til 2-3 to minutter før tid. Heldigvis holder den stilling hjem, og slutter en noget blandet November måned, der altså har sendt os ned på ligaens andenplads.
Bundesliga Stilling: November 2012
«
Seneste Redigering: 10 Dec 2012, 09:11 af Gungner
»
Logged
Nekker
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #13:
10 Dec 2012, 08:54 »
Det er en flot stilling du viser
Og rart at se Dortmund også kæmper i dit spil! For det er bestemt det samme i min blog
Logged
Gungner
Gæst
Sv: Die Wölfe - De Grønne Ulve angriber
«
Svar #14:
10 Dec 2012, 18:38 »
Takker
. Ja, jeg må indrømme at jeg også er lidt imponeret over mig selv med den anden plads
Logged
Sider:
[
1
]
2
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »