home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1208 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Min Passion
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Min Passion  (Læst 5934 gange)
John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Min Passion
« : 26 Nov 2012, 17:00 »

Velkommen til.

Til at starte med vil jeg gerne undskylde over for dem, der har trykket på linket, og regner med en overdådig grafisk delkatesse, eller en blog med et skriveniveau der ville gøre den mest feinschmeckeriske journalist misundelig. De evner besidder jeg desværre ikke, og jeg misunder den der besidder dem. Jeg vrøvler, der er ikke så meget system i det jeg skriver, og plaprer jeg bare løs uden helt at vide hvor det egentlig skal ende ud.

TIL GENGÆLD så har jeg min motivation. Jeg har aldrig været god til at lave lange blogs. Jeg er for utålmodig og har det med at miste interessen hvis jeg får lidt modgang, og derfor bliver det her heller ikke en blog der handler om ét hold og mit eventyr som arbejdsløs manager, min diktatoriske vej til europæisk succes eller lign. Det her kommer til at handle om min motivation til at skabe et eller andet nyt. Om det bliver en taktik, træningsskemaer (kan man overhovedet lave sådan nogen i FM13?) teamtalks eller noget helt andet er fuldstændigt underordnet. Forhåbentligt bliver det en blanding.

Jeg lægger meget vægt på dialog. Jeg kunne sagtens sidde og skrive 10000 ord omkring mine taktiske visioner, men to hoveder tænker som bekendt bedre end et, og med over 18.000 brugere, er der forhåbentlig mulighed for et enkelt input eller to.

Det hele bunder sådan set i, at jeg har været voldsomt frustreret over FM13. Jeg har spillet FM i mange år efterhånden, og på en måde har det stort set altid lykkedes mig at finde opskriften på succes, hvis jeg virkelig har gidet. Men indtil videre i FM13, har dette ikke været tilfældet. Så så jeg denne video, som fik mig til at tænke: "Har jeg virkelig bare cruiset igennem de sidste versioner, uden rent faktisk at tænke over hvad jeg har gjort rigtigt over hvad jeg har gjort forkert?"

<a href="http://www.youtube.com/v/vcPCzGNI-_0?version=3&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube.com/v/vcPCzGNI-_0?version=3&amp;amp;hl=da_DK</a>

Jeg kom frem til et rungende og klart "JA!"

Jeg har bare sat en taktik i håb om at det virkede. I håb om at mit hold cruisede mig til sejr. Og på forunderlig vis har det lykkedes. Hvor har det da egentlig været uretfærdigt og død-heldigt.

Efter min mening er der ikke noget der hedder "rigtig fodbold". Pep Guardiolas og Tito Villanovas Barcelona-Tiki-Taka fodbold er misundelsesværdig og har rent matematisk og statistisk en fordel, fordi det minimerer modstanderens muligheder for chancer. Mourinhos Chelsea, Inter og Real Madrid-spillestile er knap så finpudset. Det er noget mere råt, men efter nogles mening også mere seværdigt. Sir Alex Fergusons strikse, og organisatoriske mesterværk er bestemt misundelsesværdigt, mens Jürgen Klopps humane og herligt dynamiske Dortmund er underholdende på sin helt egen måde.
Men "rigtigt fodbold" findes ikke. For hvem er verdens bedste manager? Det er umuligt at svare på, for hvilke faktorer spiller ind? "Guardiola er en megangs-manager, der ikke kan klare modgang" Hvor ved vi det fra? Han har aldrig prøvet det, for han undgik det og vandt alt.
"Mourinho er en arrogant nar, der vægter sig selv og sin egen karriere højest" Måske, men han er også den eneste manager (ret mig hvis jeg tager fejl) der har vundet både den engelske, italienske og spanske række.

Du kan blive ved med at finde fejl i andres måde at lede på, men det er der ingen af os andre der bliver hverken bedre mennesker, ledere eller FM-spillere ved. Lad dig inspirere, og frem for alt, se muligheder istedet for begrænsninger.

"Jamen FM13 er simpelthen så fuld af bugs, det er umuligt at vinde noget som helst" Måske, men hvorfor ikke udnytte det til din egen fordel i stedet for at blive sur over dem? Smiley

Jeg er ikke nogen helgen. Jeg har bandet og svovlet over dette FM, og var ved at lægge det på hylden og bare ikke gide det før der kom en update der gør at jeg kan vinde igen. Men hvor meget mening er det lige det giver? Hvor barnligt er det egentligt? Fair nok, hvis folk ikke har tiden til at sætte sig ind i det, og fair nok hvis folk ikke har lysten. Men jeg har i hvert fald fundet motivationen, og troen på at ikke JEG, men at VI sammen kan finde løsningen. Om der skal 1, 3 eller 7 forskellige taktikker til, eller om der virkelig skal nørdes teamtalks, om man skal sidde og rykke spillernes mentalitet et enkelt hak, eller om man skal kalde dem ind på kontoret for en lille snak. Jeg aner det ikke, men en ting ved jeg. Og det er at jeg i hvert fald er færdig med bare at give op og håbe på at noget bliver rettet. Det er tid til at se muligheder i stedet for begrænsninger, det er tid til at gøre noget ved det her!

Jeg håber folk kunne forstå en smule af min pointe, og jeg vil høre om folk kunne være interesseret i at hjælpe ved projektet. Dette er ikke et forsøg på en facitliste, men det er et forsøg på inspiration. Folk er forskellige, også i Football Manager-sammenhæng.

Uanset hvad så tror jeg, at jeg har fået mine aggressioner en smule ud, og jeg vil hermed begynde at filosofere over et udkast til en formation, og mit nøgleord her, er argumentation. Jeg håber argumenterne vil flyve omkring sig i den her tråd, det her skal forstås som et oplæg til debat om forskellige synspunkter mht. forståelsen af FM13. Hvad virker, og HVORFOR virker det?

Det var alt for nu,
mvh
John Graversen

TO-DO list
Analyse af wingbacks og deres fordele og ulemper
En redegørelse og dernæst en analyse W-M formationernes muligheder i moderne fodbold (inkl. spillertyper, strategier mm.)
« Seneste Redigering: 26 Nov 2012, 21:13 af John Graversen » Logged

Naah.

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #1: 26 Nov 2012, 17:10 »

Umiddelbart spændende! Men i hvert fald noget anderledes end mange af de andre blogs, vi ser herinde.

Et emne du måske kunne tage op, var en taktik der benytter wingbacks. Sidder selv og roder med en 2-3-2-1-2, og jeg må sige at jeg kan se en masse potentiale i det. Lige pt. er den stadig på tegnebordet, men jeg må sige jeg er overrasket over hvor mange chancer jeg skaber! I de første 4 kampe - godt nok venskabskampe - har jeg skabt minimum 31 skud, og scoret 4 mål.

Det kunne måske være noget at tage op, for lige så skræmmende den er offensivt, er den ringe defensivt. Kunne man optimere dette, og skabe den rette balance, kunne der bestemt være stort potentiale i det imo. Men held og lykke! Smiley

Edit: ellers ville en gennemgang af træningen på en eller anden måde være lækkert. Mit indtryk er ihf. at jeg ikke er den eneste der er lettere frustreret over den. Og jeg kan heller ikke se videoen.
« Seneste Redigering: 26 Nov 2012, 17:13 af Sir Jeppe Nielsen » Logged

styleez-o2
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #2: 26 Nov 2012, 17:11 »

Lyder fedt! - Du har det på samme måde som mig. Har godt nok også haft lyst til at smide FM13 i søen mange gange.. Men har ligesom dig også lyst til at finde ud af hvad f***** man skal gøre.

Jeg følger med og kommer gerne med inputs senere hen.

ps.
Videoen virker ikke hos mig - man kan slet ikke se den er der.
Logged

Liverpool FC!

"If Everton were playing at the bottom of the garden, I'd pull the curtains."
- Citat; Bill Shankly

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #3: 26 Nov 2012, 17:17 »

Jeg vil helt klart læse med, og håber jeg, få noget viden om FM13 som for mig bare virker som et helt nyt spil rent taktisk.

At du skriver at dine journalistiske er elendige virker lige nu som en lodret løgn! Kæft en peptalk du holdt der  Thumbs Up
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Min Passion
« Svar #4: 26 Nov 2012, 17:17 »

Umiddelbart spændende! Men i hvert fald noget anderledes end mange af de andre blogs, vi ser herinde.

Et emne du måske kunne tage op, var en taktik der benytter wingbacks.

Tak for opbakningen! Mht. wingbacks, så er jeg meget enig! Wingbacks er et formidabelt værktøj til en flydende offensiv, med masser af kreativitet. Men ved alle plusser opstår et minus, og det efterlader en masse plads i defensiven. Men det er taget til underretning! Umiddelbart så har jeg på fornemmelsen, at enten 3 forsvarer, eller 2 forsvarspillere der "holder kanten" kunne hjælpe på de defensive problemer, og så en defensiv midtbanespiller til at støtte op? Det vil jeg i hvert fald prøve af. Super idé!

Videoen virker ikke hos mig - man kan slet ikke se den er der.

Først og fremmest tak for opbakningen, dernæst har jeg lagt et alternativt link op i introduktionen. Håber da i det mindste DET virker indtil jeg finder en anden måde at sætte videoen ind på  crazy
Logged

Naah.

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #5: 26 Nov 2012, 17:20 »

Tak for opbakningen! Mht. wingbacks, så er jeg meget enig! Wingbacks er et formidabelt værktøj til en flydende offensiv, med masser af kreativitet. Men ved alle plusser opstår et minus, og det efterlader en masse plads i defensiven. Men det er taget til underretning! Umiddelbart så har jeg på fornemmelsen, at enten 3 forsvarer, eller 2 forsvarspillere der "holder kanten" kunne hjælpe på de defensive problemer, og så en defensiv midtbanespiller til at støtte op? Det vil jeg i hvert fald prøve af. Super idé!

En anden ide er at an måske kunne prøve og gå lidt længere tilbage i tiden og se om en W-M formation fungere i FM. Jeg læste en bog hvor han fortalte fortalte om forskellige taktikker op gennem 1900-tallet. Og da stødte jeg på W-M formationen. Har aldrig før prøvet det selv, men som du selv siger så er mulighederne jo åbne  Wink
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Min Passion
« Svar #6: 26 Nov 2012, 17:21 »

Jeg vil helt klart læse med, og håber jeg, få noget viden om FM13 som for mig bare virker som et helt nyt spil rent taktisk.

At du skriver at dine journalistiske er elendige virker lige nu som en lodret løgn! Kæft en peptalk du holdt der  Thumbs Up

Jeg takker og bukker, og håber at jeg kan medvirke til en øget spillelyst til pøbelen  Grin

Dernæst vil jeg sige at jeg rent taktisk er fuldstændigt enig i dit udsagn. Jeg håber dog at dette projekt kan give en form for indsigt i de taktiske virkemidler i spillet og kan skabe en løsning der kan gøre alle interesserede til en bedre spiller, så alle kan få det maksimale ud af vores elskede spil Smiley
Logged

Naah.

John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Min Passion
« Svar #7: 26 Nov 2012, 17:24 »

En anden ide er at an måske kunne prøve og gå lidt længere tilbage i tiden og se om en W-M formation fungere i FM. Jeg læste en bog hvor han fortalte fortalte om forskellige taktikker op gennem 1900-tallet. Og da stødte jeg på W-M formationen. Har aldrig før prøvet det selv, men som du selv siger så er mulighederne jo åbne  Wink

Den har jeg aldrig hørt om før, men et hurtigt kig på Wikipedia, har da i hvert fald givet mig et billede af den, og jeg må sige at den da i hvert fald er offensiv Opstemt

Men det er spændende. Jeg tror jeg vil lave en "To-do" list oppe i første indlæg, hvor jeg ligesom kan opsummere, og holde styr på tingene. Smiley
Logged

Naah.

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #8: 26 Nov 2012, 18:24 »

Ser absolut spændende ud! Fedt at se noget anderledes Smiley




Angående Youtube-videoen skal du bruge dette link: http://www.youtube.com/v/vcPCzGNI-_0?version=3&amp;hl=da_DK og indsætte den i: (som du nok godt ved Wink )
Kode:
[youtube]http://www.youtube.com/v/vcPCzGNI-_0?version=3&amp;hl=da_DK[/youtube]


Hvorfor kan du læse her.
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Min Passion
« Svar #9: 26 Nov 2012, 21:13 »

Ser absolut spændende ud! Fedt at se noget anderledes Smiley




Angående Youtube-videoen skal du bruge dette link: http://www.youtube.com/v/vcPCzGNI-_0?version=3&amp;hl=da_DK og indsætte den i: (som du nok godt ved Wink )
Kode:
[youtube]http://www.youtube.com/v/vcPCzGNI-_0?version=3&amp;hl=da_DK[/youtube]


Hvorfor kan du læse her.

Tak for hjælpen! Smiley
Det er rettet i første indlæg nu. Så giver det hele en smule mere mening  Peace
Logged

Naah.

John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Min Passion
« Svar #10: 26 Nov 2012, 23:16 »

Wingbacks


Wingbacks er et forholdsvist nyt kapitel i forhold til hvad jeg har prøvet i FM før. Jeg har valgt at starte min test i Manchester United, og så tage en halv sæson og så se hvilke resultater det kan give i første omgang.



Dette er formationen indtil videre. instruktionerne er fra en taktik jeg lavede til et Real Madrid hold. Det er ikke en speciel taktik, og der er ikke noget revolutionerende over den overhovedet. Jeg er meget åben overfor nye tiltag, og idéer til roller til de andre spillere.

Jeg spiller uden kanter - derfor har jeg valgt, at backsne skal være offensive. Dette burde give dem chancen for at gå til baglinjen, og slå nogle gode indlæg mod mine angrebsspillere. Om det efterlader et stort og kritisk hul bagved vil vise sig.
« Seneste Redigering: 26 Nov 2012, 23:21 af John Graversen » Logged

Naah.

bøvle
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #11: 27 Nov 2012, 00:58 »

Hey

Jeg vil også godt starte med at bakke op om projektet, det ser super fedt ud ! Jeg er fan.

Har pt selv ret stor succes med en formation der ligner den i dit indlæg. Dog uden wingbacks (hvilket naturligvis er ret væsentligt). Min pointe er dog at jeg synes at have fundet en måde, hvorpå man undgår det minus der opstår, med hullet bag backs. Jeg spiller med Genk og pt en 4-4-2 med en smal diamant, eller en 4-1-2-1-2 om man vil Smiley
Der er altså masser af plads til backs frem ad banen.

Succesen og ideen bag:
1) Jeg anvender udråbet "Søg overlap". Dette gør at dine backs, sjovt nok, kommer i overlap en hel del oftere end ellers. Mine erfaringer har været, at de i højere grad søger med frem når pladsen er der til det. Det sker oftest hvis spillet mellem spillerne i diamanten bliver lidt for smalt. Så kommer der en back løbende ned ad kridtet og modtager en bold fra midtbanen og trækker en mand til sig, der så giver noget mere plads at arbejde med og dermede også nye muligheder for midtbanen, når de får bolden tilbage igen. Mine backs spiller med relativt korte afleveringer, så det hyppigste afleveringsmønster er indad i banen typisk til den spiller, hvor bolden kom fra.
Eftersom de mest end dels kommer med frem, når der er muligheder for dem, og de altså har noget af udrette er altafgørende, da det på den anden side betyder, at de holder sig tilbage når det er nødvendigt ! Dermed holder de deres pladser og defensive opgaver, når modstanderne vinder bolden i deres eget forsvar og begynder at spille bolden op.

2) Jeg bruger ALTID individuelle modstander-instruktioner på modstanderens backs.
Jeg beder altid modstanderens backs om at; Altid blive markeret tæt, tacklet hårdt og vigtigst at bruge det modsatte ben af hvilken side de spiller i. Dvs. jeg siger at modstanderens venstre back skal tvinges til at bruge højre ben og omvendt.
Ideen med dette er, at tvinge dem ind i banen og på den måde igen åbne siden for vores (wing)backs til et af ovennævnte overlap.

Formationen kræver efter min mening en god balance mellem dine 4 midtbanespillere, da de skal udfylde forskellige roller, hvor den offensive midtbane skal være bindeleddet med de to angribere.

Denne opstilling stiller naturligvis krav til en ganske habil offensiv (OM + ANG) samt to alsidige backs, da de jo også skal kunne bidrage offensivt.

Der er nogle enkelte flere små detaljer og tanker hvis det er, men klokken er efterhånden ved at være fremskreden når man skal op og på uni i morgen tidlig, så må hellere hoppe i seng ! Wink

Fed tråd, vil forhåbentlig både følge med og bidrage fremadrettet ! Smiley
Logged

John Graversen
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Min Passion
« Svar #12: 27 Nov 2012, 17:10 »

Wingbacks


Jeg valgte som tidligere nævnt Manchester United som test-klub i denne "Wingback"-sammenhæng. Baggrunden for dette valg var, at de er i besiddelse af to udmærkede wingbacks i Evra og Rafael. Og jeg må da også indrømme at de gør det godt. Offensivt set er det herligt, at have to så højtstående hjælpemidler til rådighed i samspillet omkring feltet. Det giver en ekstra mulighed for afleveringer og det gør det svært for et forsvar at håndtere de hurtige backs. Der er dog også ulemper, men fordele og ulemper kommer jeg til senere.

Jeg er meget begejstret for resultaterne der er skabt indtil videre, og på trods af at der kun er 2 deciderede forsvarsspillere i taktikken, så har forsvaret været rigtig godt!



Fordele


Evra og Rafael er to ekstremt gode backs fysisk (vist som hyperlink i deres navne). Hvilket gør, at de har muligheden for at hente deres kantspiller, hvis denne skulle gå hen at enten afdrible, eller hvis de blev fanget for højt på banen.

Desuden giver det dem muligheden for at bryde bolden højt. Dette har givet mulighed for mange kontraangreb, hvilket jo selvfølgelig er godt, når man har en så uhyggelig offensiv som det er tilfældet ved Manchester United.

Et super eksempel på det super offensive arbejde backsne kan udføre er dette mål Evra scorer:

<a href="http://www.youtube.com/v/YY_P3GT6hYg?version=3&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube.com/v/YY_P3GT6hYg?version=3&amp;amp;hl=da_DK</a>

Her kommer Rafael hele vejen ind bag Evertons back, hvilket giver ham fri mulighed for et dræbende, fladt og hårdt indlæg mod bagerste stolpe, hvor den anden back - Evra, kommer stormende.

Fordele

Alt det ovenstående er utroligt fint. Men men men. Jeg har godt nok haft blandede erfaringer med de meget offensive wingbacks. Jeg har været meget heldig med at det er Vidic og Jones/Ferdinand, der har været inde i feltet, for mine backs er godt nok blevet overløbet nogle gange.
Derudover er jeg ikke tilfreds med deres roller i det opbyggende spil. Alt for ofte kommer backsne til at gemme sig bag modstanderholdets kantspiller, og er derfor ikke spilbar. Dette tvinger mit forsvar til at sparke langt, hvilket sjældent er en fordel, da chancen for at man får bolden direkte tilbage i hovedet er ret stor. Wingbacksne er geniale på den sidste tredjedel, ingen tvivl der, men inden bolden kommer der ned. ikke så meget.

Konklusionen
Der er nogle ordsprog der kører på "never chance a winning team" eller "don't fix what ain't broken". Dog vil jeg alligevel i denne sammenhæng prøve hvad Bøvle foreslog i hans indlæg, for efter min mening har back-spillet ikke været tilfredsstillende i den første del af sæsonen. Jeg har på fornemmelsen, at hans tiltag vil give et mere balanceret flow i spillet. Så konklusionen er hermed at Wingbacks med en offensiv tilgang, og 2 centrale forsvarsspillere efter min mening er: Dumpet! Hvis ens backs ikke er lynhurtige til at opfange en kantspiller, så er forsvaret fuldstændigt solgt.


Hvis der er nogen der har indvendinger, forslag, forespørgsler, eller andre tiltag til denne "blog" er det mere end velkomne.

Jeg går nu videre til at teste "Bøvles backs" og kommer tilbage med en analyse på et tidspunkt. Inden da vil jeg dog gerne spørge hvilken instruktion du (Bøvle) har på dine backs? Supper? Angreb? og er det Fullbacks eller Wingbacks-rollen de er sat til? Smiley
Logged

Naah.

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #13: 27 Nov 2012, 17:24 »

Er der forskel på at spille med deciderede wing-bakcs og så spille med backs i en Wingback-rolle?  Smiley
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Min Passion
« Svar #14: 27 Nov 2012, 18:01 »

Er der forskel på at spille med deciderede wing-bakcs og så spille med backs i en Wingback-rolle?  Smiley

Dem som har wingback-positionen vil stå højere på banen, og deltage mere i det fremadrettede end wingbacks på den almindelige back-position.

Derudover en meget lovende start på bloggen. Grundig gennemgang af resultaterne og fin opsummering med nogenlunde samme resultat som jeg selv er kommet frem til. Dog kan jeg ikke slippe ideen om wingbacks, da der imo. er så stort et potentiale i det, at det er synd bare at droppe det. Jeg vil i hvert fald selv arbejde videre med det, indtil jeg rammer noget, jeg mener er den optimale brug af wingbacks. Smiley
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010