[Færdig] Frem til fortiden # 73

 

[Risom]

Kampe
Premier League
Spillerstatistik
Spillerstatistik del 2

[Risom]

 Nye ungdomsspillere
Det var en dag, jeg havde set meget frem til. Det var dagen, hvor de nyankomne spillere til akademiet skulle træne for første gang. Jeg havde fået seniorholdets træning til at passe med, at jeg kunne nå at deltage i de alleryngste spilleres træning.

Træningen med 1. holdet forløb ganske fint, men mine tanker koncentrerede sig om det næste punkt på dagsordenen. Et skuffende 1-1 resultat mod Stoke, hvor forsvaret kludrede i det i overtiden, så Peter Crouch kunne udligne, var den seneste kamp, så jeg brugte lang tid på at tale om, hvor vigtigt koncentration er i især forsvaret, inden vi tog fat på tekniske og taktiske øvelser.

Jeg overværede træningen, som Mike Marsh stod for. Jeg funderede over, at han egentligt var en glimrende træner, hvilket jeg selvfølgelig var glad for. Spillerne vidste ikke, at jeg var her, da de jo ikke skulle få ekstra nerver på. Da træningen var slut, kom jeg frem og talte til de nye spillere. Jeg fortalte dem, at de skulle være stolte over at være her, men at det også krævede hårdt arbejde, og at man skulle have den rigtige indstilling og mentalitet, hvis noget skal lykkes for dem.

En spiller jeg bed mærke i, var en angriber ved navn Spencer Bloomfield. Jeg tror aldrig, jeg havde set en så ung gut være så træfsikker som ham. Han havde uden tvivl et enormt potentiale, og jeg var ganske sikker på, at han skulle op og træne med førsteholdet inden længe. Jeg snakkede med ham bagefter, hvor han fortalte lidt om sig selv, og hvorfor han havde valgt Liverpool frem for andre klubber, og det virkede til, at han havde de mentale egenskaber i orden.

Jeg havde også hørt fra min talentspejder i Tyskland, at årgang 1997, som var de nye talenter på stammen, var en helt exceptionel årgang i Tyskland, så jeg bedte ham selvfølgelig om at holde godt øje med talenter i landet.

[Risom]

Kampe
Ligatabellen
Kommende EL-kampe

[Risom]

Kampe
Ligaen
Spillerstatistik
Spillerstatistik del 2

[The_Gerrard]

Det ser sgu da skide godt ud, og du er jo godt med i de to vigtigste turneringer!

Du ender højst sandsynligt i CL, og så skal du lige nappe EL trofæet

Jeg forstår ikke, at du ikke får flere kommentarer end du gør, så det er sejt, at du kan holde gejsten oppe! Hvis du er lidt utilfreds med mangel på kommentarer, så kan du eventuelt skrue ned for antallet på updates. Altså, opdater os over en længere periode i én update, HVIS du ikke kan holde gejsten oppe med de mange updates

Keep it going!

[Risom]

Det ser sgu da skide godt ud, og du er jo godt med i de to vigtigste turneringer!

Du ender højst sandsynligt i CL, og så skal du lige nappe EL trofæet

Jeg forstår ikke, at du ikke får flere kommentarer end du gør, så det er sejt, at du kan holde gejsten oppe! Hvis du er lidt utilfreds med mangel på kommentarer, så kan du eventuelt skrue ned for antallet på updates. Altså, opdater os over en længere periode i én update, HVIS du ikke kan holde gejsten oppe med de mange updates

Keep it going!

Først og fremmest mange tak for rosen

Lige nu er skrivelysten stor, og jeg skriver for min egen skyld, men jo, det er da rart med skulderklap. Jeg har det bedst med at skrive omkring 4 kampe pr. update, men jeg regner med, at det måske kommer op på 6 fra og med sæson.
Gejsten bliver ikke noget problem lige nu ihf, og målet er jo at føre LFC helt op i toppen igen, og så må vi se om jeg kan holde det

[Risom]

Østeuropa igen
Endnu engang skulle vi til Østeuropa for at spille Europa League, hvilket jeg hadede, fordi jeg ikke bryder mig om lange transporttider. Dels er det lang tid at være væk fra familien, dels koster det et par træningspas, i og med vi er så langt væk.

Osijek, BATE Borisov, Dnipro, Dynamo Kiev og Spartak Moskva havde vi alle mødt på udebane i denne sæson, hvilket må siges at være en del hold fra det samme område. Sidste mulighed for at rejse derover i forbindelse med en kamp var semifinalen i EL, og det blev selvfølgelig Anji, vi skulle møde.

Atter en lang flyvetur, som jeg for det meste brugte på at sove, men også snakke med spillere. På denne tur talte jeg med Jamie Carragher. Vi talte om hans kortsigtede planer. Hans kontrakt udløb efter sæsonen, og jeg var ikke synderligt interesseret i at forlænge den, selvom han havde spillet ganske udmærket i år, men man kunne jo ikke bare skille sig af med en klublegende. Der var ingen tvivl om, at "Mister Liverpool" skulle fortsætte i klubben, formentligt på træningsbanen, men spørgsmålet var bare, om han selv var klar til det.

Han havde gået og tænkt på det i et par måneder, og ifølge ham selv ville han gerne stoppe nu, men forudsætningen for det, var at han skulle indgå i klubbens trænerstab fra og med næste sæson. Det var jeg rigtigt glad for, og derfor skulle han også have en værdig afslutning ved at spille de fleste af de sidste kampe.

Vi skulle spille imod Anji, som havde slået os på Anfield i den første kamp med overraskende 2-0. Derfor skulle vi spille offensivt, men det viste sig ikke at blive noget problem at slå dem stort nok. 0-4 stod der på måltavlen i halvlegen, og i 2. halvleg blev sejren cementeret. En tenniscifre-sejr på 6-1 sendte os i EL-finalen mod tyske Gladbach.

[Magn]

En fantastisk blog du har kørende. Virkelig flot lay-out.  
Godt du vandt over Anzhi i returkampen. Håber du får EL titlen og sikrer dig CL næste sæson.

[Risom]

En fantastisk blog du har kørende. Virkelig flot lay-out.  
Godt du vandt over Anzhi i returkampen. Håber du får EL titlen og sikrer dig CL næste sæson.

Manke tak! Jeg er glad for, at synes om ændringerne i artiklerne, mens 'mine egne tanker' stadig er meget simpelt

Ja, det håber jeg også det ender med

[Risom]

Kampe
Premier League
EL-runder

[Risom]

Finale
Vi havde kvalificeret os til finalen i Europa League, hvilket jeg var glad for, da det var den eneste tilbageværende mulighed for at vinde en titel, som jeg i sæsonstarten proklamerede for, at vi gerne ville vinde. Derfor var en sejr også nødvendig i denne kamp mod Borussia Mönchengladbach, der fik tredjepladsen i deres CL-gruppe. Deres flotte præstationer i Europa League i foråret havde gået udover resultaterne i Bundesligaen, hvor de var placeret på en 6. plads.

Kampen skulle spilles i Amsterdam, og vi fløj derfor med KLM, og flyveturen tog godt en time, så det var meget dejligt. Der var perfekte forhold på Amsterdam Arena; en indbydende bane, en behagelig temperatur og en god atmosfære blandt publikum. Bedre kunne omgivelserne for en fodboldfinale ikke beskrives.

Kampen startede yderst godt ud, da Lucas Leiva for en gangs skyld var kommet op i feltet, hvor han pandede et perfekt serveret indlæg fra Joe Allen i det lange hjørne. Resten af kampen dominerede vi med godt 70 % boldbesiddelse og masser af chancer. Specielt Abel Hernandez brændte på det skammeligste, og det blev dyrt, da Gladbach udlignede på en fejl af Agger i de døende minutter.

I den forlængede spilletid blæste vi for fuld tryk mod dem. Jeg turde ikke at skulle ud i en straffesparkskonkur rence, da gode skytter ikke var på banen. Gladbach kunne dog heller ikke stå imod, så Daniel Agger kunne rette op på fejlen ved at score efter et hjørnespark. Nu var det pludselig Gladbach, der skulle fremad banen, og det gav en kontramulighed til Borini, som han udnyttede.

Det blev ved 3-1. Følelsen, da Steven løftede trofæet, var ubeskrivelig, selvom det kun var Europa League. En titel er en titel! Sådan!

[Risom]

Kampe
Slutstilling i PL
Spillerstatistik
Spillerstatistik del 2

[Risom]

Opsummering og ferie
Sæsonen var ovre, spillerne var gået på ferie og der var tomt på Melwood. Ferien med familien stod også for døren. Faktisk skal vi med flyet om seks timer, men jeg havde en ting mere, der skulle gøres. Jeg ville oprette et dokument, hvor jeg kunne gå tilbage om nogle år for at læse om min første sæson i klubben.

Premier League var selvfølgelig den vigtigste turnering, og udfaldet af den var ganske positivt. Vi endte på en Champions League-givende fjerdeplads, hvilket er meget tilfredsstillende. Top 4 var et ambitiøst, men realistisk, mål, som vi formåede at indfri. Manchester United tog titlen lige foran rivalerne fra City, mens Q.P.R. og noget overraskende Sunderland og Fulham måtte en tur ned i npower Championsship.

FA Cuppen var en turnering, vi satsede på at nå langt i, men det gik langt fra som ventet. I den første kamp tabte vi 1-0 hjemme til upåagtede Bury fra de lavere divisioner. Chelsea vandt turneringen med en finalesejr over City. Det blev ligeledes til en skuffende exit, da vi tabte med hele 5-1 på udebane mod Middlesbrough i Capital One Cuppens 4. runde. Spurs vandt trofæet. Overordnet set var det slet ikke godt nok, men på den positive side, åbnede det op for succes i EL.

Jeg fik vundet min første titel i Europa League, hvilket jeg er glad for. Efter kvalifikation til knockoutrunderne, så vi os ikke tilbage, og trods flere truende exitter, vendte vi alle opgør til samlet sejr. Så var vejen banet for en sejr, og den fik vi da også, da vi slog Gladbach i finalen med 3-1 efter forlænget spilletid.

Nu er der ikke andet end at se frem til den næste sæson, men det bliver dog dejligt at få renset tankerne. Dog ligger disse tanker allerede mod nye taktikker og transfermål. Nå, jeg må hellere få noget søvn, inden vi skal tidligt op.

[Gazza]

Jeg læser også med. Spændende projekt og god formidling.

[Risom]

Jeg læser også med. Spændende projekt og god formidling.

Tak for rosen