home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Dec 2024, 22:25 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23481
  1 Bruger, 664 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: CristiH
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  [24] Solskinsøen
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 Udprint
Forfatter Emne: [24] Solskinsøen  (Læst 38453 gange)
Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: [12] Solskinsøen
« Svar #60: 23 Nov 2012, 21:00 »

Nu spiller Tusse heller ikke da han er ude og rejse

Det er sagen uvedkommende. Vitus Kofoed kan score mål med to brækkede ben og uden at være på banen. Virkeligheden er ikke realistisk, hvis Vitus Kofoed ikke har scoret og det ligegyldigt om han er på månen eller på fodboldbanen.
Logged

Build Me Up Buttercup!

sarcas
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: [12] Solskinsøen
« Svar #61: 23 Nov 2012, 22:00 »

Det er sagen uvedkommende. Vitus Kofoed kan score mål med to brækkede ben og uden at være på banen. Virkeligheden er ikke realistisk, hvis Vitus Kofoed ikke har scoret og det ligegyldigt om han er på månen eller på fodboldbanen.
Det skal jeg huske at fortælle ham næste gang jeg ser ham   Cool
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [12] Solskinsøen
« Svar #62: 25 Nov 2012, 19:41 »



Overlevelse
Efter 30 kampe, er Henrik Jørgensens første sæson nu slut, og den nye cheftræner levede op til de høje forventninger.

Mandag d. 24/062013 - Bornholm

Sommeren er nu over Danmark, og Bornholm er blevet forvandlet til et mekka for turister. De bornholmske fodboldspillere er blevet sendt på sommerferie, efter en lang og hård sæson. NB Bornholm endte på en yderst imponerende 11. plads i 2. Division. Målet for sæsonen var overlevelse, og det må man sige, at NB Bornholm klarede ganske flot.

Kampe:
0:4 v Næstved
3:1 v Svebølle
1:0 v B 1908
0:0 v Frem
1:4 v Birkerød

Den ene oprykningsplads gik til Nordvest FC, som har lagt i spidsen af ligaen hele sæson, og det er derfor meget fortjent, at de løber af sted med mesterskabet. Nordvest havde hele seks point ned til nærmeste konkurrent. På andenpladsen endte HIK, med 54 point, mens Herlev måtte tage til takke med bronzemedaljerne.

I den anden ende af tabellen blev Fremad Amager kåret som de suveræne tabere, og endte på en sikker sidsteplads. Også Hvidovre og B 1908 endte på den forkerte side af stregen, og skal derfor tilbringe den næste sæson i Danmarksserien. Avarta reddede med nød og næppe livet i 2. Division, da de endte lige over nedrykningsstregen, blot to points fra nedrykning.

- Jeg er naturligvis meget tilfreds med denne sæson. Vi har levet op til forventningerne, og endte faktisk et godt stykke over nedrykningsstregen. Der har selvfølgelig været tidspunkter på sæsonen, hvor jeg har været knapt så sikker på vores overlevelse, men heldigvis endte det hele med en lykkelig udgang. Nu skal vi i gang med at forberede os til den kommende sæson, som bliver mindst lige så svær, udtaler en glad Henrik Jørgensen. 


2. Division Øst
1. Nordvest FC, 60p
2. HIK, 54
3. Herlev, 51p
11. NB Bornholm, 36p
14. B 1908, 31p
15. Hvidovre, 29p
16. Fremad Amager, 25p
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [13] Solskinsøen
« Svar #63: 25 Nov 2012, 19:53 »

Så er der kommet en lille spillerstatestik i første indlæg Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [13] Solskinsøen
« Svar #64: 25 Nov 2012, 22:39 »



Overblik
Sæsonen 2012/2013 er nu overstået, og det er derfor på tide, at gøre status over de største ligaer i Europa.

Mandag d. 26/06/2013 - Bornholm

Danmark:
Hvis vi starter i den bedste danske liga, så var der i denne sæson ingen tvivl om, hvem der ville løbe med mesterskabet. FC København har været suveræne igennem hele sæsonen, og sluttede på en flot førsteplads, med hele atten point ned til AGF på andenpladsen. Aalborg løb med bronzemedaljerne, mens de tidligere mestre fra
Farum måtte nøjes med en fjerdeplads. FC Midtjylland og Esbjerg fB er rykket ud af Superligaen, mens Vejle og Lyngby er rykket op.

England:
I det engelske kunne Manchester United fejre deres tyvende mesterskabet, som sikkert blev hevet hjem ti point foran lokalrivalerne, Manchester City. Londonklubben, Chelsea, løb med tredjepladsen, mens Liverpool tog sig af den sidste Champions League bilet og fjerdepladsen. Southampton, Reading og Sunderland måtte forlade Premier League.

Italien:
I Italien blev det højest overraskende Napoli der løb med mesterskabet. Især deres angriber, Edinson Cavani, havde en god sæson, og hele 22 gange blev han noteret for mål. Fem points efter Napoli finder vi Juventus, mens AC Milan er at finde på tredjepladsen. Inter måtte i år nøjes med en fjerdeplads, selvom de sikkert havde håbet på noget bedre. I bunden af Serie A blev det til et farvel til Torino, Pescara og Bologna.

Spanien:
I Spanien var der aldrig rigtig tvivl om hvem der ville løbe med mesterskabet. FC Barcelona har været overlegne igennem hele sæsonen og med 87 points på 38 kampe, må mesterskabet siges at være fortjent.
Hovedstadsklubben, Real Madrid, tog sig af sølvmedaljerne, mens Sevilla endte på en tredjeplads. Nummer fire blev At. Madrid. Levante, Deportivo og Valladolid er rykket ud af Liga BBVA.

Tyskland:
I det tyske blev det mægtige Bayern München der løb med mesterskabet. Bayern har vippet Dortmund af tronen og hev et sikkert sæt guldmedaljer hjem. Netop Dortmund endte på en andenplads hele fjorten points efter Bayern. På tredjepladsen endte Leverkusen, mens Frankfurt blev nummer fire. I bunden endte Nürnberg og Stuttgart.

Europa:
I Champions League bød finalen på et opgør mellem de to Manchester klubber. Kampen blev spillet på Wembley, så det var en ren engelsk Champions League finale. Efter 44 minutter kunne Sergio Agüero bringe Manchester City foran. Efter pausen blev det endnu værre for United, da Edin Dzeko gjorde det til 2:0, som kampen også endte. I Europa League stod finalen mellem Shakhtar og At. Madrid. Kampen blev spillet på Amsterdam ArenA, hvor 52.000 tilskuere var mødt op. Først efter 61 minut faldt det første mål, da Falcao gjorde det til 0:1. Shakhtar kom dog hurtigt tilbage i kampen og fik udlignet. Få minutter før slutfløjtet scorede Falcao dog endnu engang og sikrede Europa League trofæet, for anden gang i træk, til At. Madrid.
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [14] Solskinsøen
« Svar #65: 27 Nov 2012, 12:23 »



Ambitioner
Første sæson er netop overstået for Henrik Jørgensen, men den sprudlende manager, er allerede klar med ambitionerne for den kommende sæson.

Torsdag d. 04/07/2013 - Bornholm

Den første sæson gik helt efter planen, for NB Bornholm. Målet var overlevelse, og det klarede øboerne ganske flot. I den kommende sæson er målet fra bestyrelsen sådan set det sammen. NB Bornholm skal klare sig fri af nedrykning og sikre sig endnu en sæson i 2. Division Øst.

- Målet for denne sæson er, at vi endnu engang skal overleve i 2. Division. Vi har gjort det før, og kan naturligvis gøre det igen. Jeg har også et personligt mål, som går ud på at vi aldrig på gå tilbage. Sidste år endte vi på en 11. plads, så derfor må vi ikke ende under en 11. plads i år. Jeg håber det kan lade sig gøre, men det kommer til at kræve utroligt meget af holdet denne sæson, forklarer Henrik Jørgensen.

NB Bornholm er spået til at ende på en sekstendeplads, hvilket vil sige helt i bunden af tabellen. Derfor bliver målsætningen meget svær for bornholmerne, men bestemt ikke umulig .
 

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [15] Solskinsøen
« Svar #66: 27 Nov 2012, 17:41 »

Har lagt en lille afstemning op!
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [15] Solskinsøen
« Svar #67: 28 Nov 2012, 20:20 »



Tidligt exit
Igen i år blev det til et tidligt farvel i Pokalturneringen for NB Bornholm, da de mødte B 93 i første runde.

Onsdag d. 14/08/2013 - København

Efter sidste års pinlige exit i første runde, skulle NB Bornholm i år forsøge at rejse sig. Det gik ikke specielt godt, og endnu engang blev det farvel og tak i første runde. Bornholmerne var ellers tæt på at løbe med sejren til sidst, men alligevel gik det galt.

Kampen blev spillet på Østerbro Stadion i København, hvor B 93 og 246 tilskuere stod klar, til at tage imod NB Bornholm. Kampens dommer hed O. Hansen, og han blæste opgøret i gang klokken 19:30. Hjemmeholdet lagde med det samme pres på, og kom til flere store chancer. Heldigvis fik de ikke bolden over stregen, og NB Bornholm kunne derfor få til pause med et tilfredsstillende 0:0 resultat.

I anden halvleg kom der straks mere gang i den. Det var dog først mod slutningen af kampen, målene begyndte af falde. Efter 80 minutter kunne Clement Kafwafwa gøre det overraskende til 0:1 for NB Bornholm, efter han steg til vejrs på et hjørnespark. Allerede tre minutter senere svarede hjemmeholdet dog igen, og Anker Stensig Storm blev sendt i dybde og udlignede let. Blot to minutter senere var den igen gal i bornholmerforsvaret, og Morten Foged gjorde det til 2:1, som kampen også endte. Fortjent sejr til B 93, som var det bedst spillende hold.

B 93 2 : 1 NB Bornholm
0:1 Clement Kafwafwa (80)
1:1 Anker Stensig Storm (83)
2:1 Morten Foged (85)


 
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [16] Solskinsøen
« Svar #68: 28 Nov 2012, 21:03 »



Transfers
NB Bornholm har i løbet af den seneste uges tid, kunnet præsentere den ene spiller efter den anden og sammenlagt er det blevet til hele fire spillere.

Søndag d. 01/09/2013 - Bornholm

Så er transfervinduet lukket i, og NB Bornholm har faktisk været ret så aktive i år. To spillere har forladt klubben i form af Ronni  Hansen, som hellere ville spille for Søllerød Vedbæk, og så har Samir Karadza også forladt klubben tilfordel for Greve. Der er dog kommet hele fire nye spillere til klubben, og de har alle det tilfælles, at de blot er seksten år gammel.

Anders Nielsen l16l Midtbanespiller
Den første spiller der blev præsenteret i Nexø, var sekstenårige Anders Nielsen. NB Bornholm er Nielsens første klub, så Anders må siges at være en mand uden den store erfaring. Der er dog massere af potentiale i den unge gut, som har mange år foran sig. Nielsen spiller på den centrale midtbane, hvor han er meget teknisk stærk, og har en høj flair for spillet. Nielsen kan sagtens gå hen og blive en rigtig god handel for bornholmerne.

Nicklas Madsen l16l Forsvarsspiler
Næste levende billeder er sekstenårige Niklas Madsen. Han har heller ingen erfaring fra tidligere klubber, men ligesom Anders Nielsen, har han et stort potentiale. Madsen er meget stærk i luftspillet og med sin gode springstyrke vil han formentligt vinde mange luftdueller. Madsen mangler dog stadig at udvikle sig en smule, før han er klar til førsteholdet i Nexø. Han har dog potentialet, og skal nok nå det.

Karsten Jensen l 16 l Forsvarsspiller
Endnu en sekstenårig spiller har sluttet sig til den bornholmske hær. Navnet er Karsten Jensen og hans position er central forsvarsspiller. Hans klare force ligger i luftspillet. Han er næsten to meter høj, og det er derfor næsten umuligt at vinde en luftduel med den unge gut. Karsen Jensen har forladt sine fasterammer i Aarhus, og er flyttet hjemmefra, og skal nu bo alene på Bornholm, hvor han også skal gå på skole, sammen med mange af hans nye holdkammerater.

Brian Hussmann l16l Offensiv midtbanespiller
Den sidste spiller Henrik Jørgensen har valgt at købe, er Brian Hussmann. Hussmann må siges at være det bedste køb i dette vindue, og det er da også ham der skal afløse Ronni Hansen, som helt sikkert vil blive savnet på bornholmerholdet. Hussmann har nogle gode førstegangsberøring er og et godt langskud, som han kan true med fra sin position som offensiv midtbane.
 
« Seneste Redigering: 28 Nov 2012, 21:38 af Dida » Logged

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [17] Solskinsøen
« Svar #69: 28 Nov 2012, 21:27 »

Du må vist lige fikse dine billeder lidt   Peace De passer ikke rigtigt til navnene  Wink
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: [17] Solskinsøen
« Svar #70: 28 Nov 2012, 21:34 »

Gode indkøb, men : Madsen er meget stærk i luftspillet og med sine 182 cm, rager han godt op i det centrale forsvar - 182 cm er ikke højt i fodboldregi Smiley
Logged


Dida
Gæst
 
Sv: [17] Solskinsøen
« Svar #71: 28 Nov 2012, 21:37 »

Godt set Anfield, det er rettet nu Smiley
Og tak skal du have V-4-E og det kan du have ret i, retter det lige Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [17] Solskinsøen
« Svar #72: 28 Nov 2012, 23:54 »



Sløj start
Så er 2. Division Øst endelig i gang igen, og NB Bornholm har ikke just fået den optimale start på sæsonen

Torsdag d. 02/09/2013 - Bornholm

Målet for sæsonen er at klare frisag fra nedrykning, og så har Henrik Jørgensen et personligt mål, som siger at hans hold aldrig må gå tilbage. Dermed skal NB Bornholm i år ende som nummer elve eller højere. De har desværre ikke

Kampe:
3:2 v Rishøj
0:3 v FC Helsingør
1:3 v Avarta
2:2 v Søllerød-Vedbæk
3:4 v Brønshøj
fået den bedste start på sæson, og fire points i fem kampe er ikke noget at råbe hurra for. NB ligger også kun nummer tretten i ligaen, hvilket er lige over nedrykningsstregen.

I sæsonpremieren mødt Bornholm, Rishøj. Kampen blev spillet på Nexø Stadion, hvor hele 336 tilskuere var mødt op for at motivere hjemmeholdet. Det hjalp, og allerede efter atten minutter kunne Vitus Kofoed score sæsons første mål og bringe Bornholm i front. 1:0 føringen holdt hele vejen til pausen. I anden halvleg kom Rishøj tilbage i kampen og med to hurtige mål, var de pludselig foran. Øboerne måtte derfor tilbage på hesten. Det kom de skam også og Jesper Hansen fik udlignet. Det hele lignede et uafgjort resultat, men få minutter før tid bankede Vitus Kofoed bolden i nettet og sikrede en flot 3:2 sejr over Rishøj, som sidste sæson blev nummer seks. En flot start på sæsonen.

Desværre kunne NB ikke leve op til den flotte start på sæson, og de følgende to kampe blev til nederlag. Først i kampen mod Søllerød-Vedbæk kom bornholmerne tilbage på pointtavlen, da de hev et flot uafgjort resultat hjem. Sidenhen blev det dog til et 3:4 nederlag mod nedrykkerne fra Brønshøj.

- Ikke den optimale start på sæsonen, men det kunne naturligvis også have været værre. Jeg ser positivt på tingene. Nu er spillerne kommet i gang og forhåbentligt vil vi i løbet af de kommende kampe høst en del flere point, og komme et par trin højere op i tabellen, griner Henrik Jørgensen.


2. Division Øst
1. Birkerød, 11p
2. Søllerød-Vedbæk, 11p
3. FC Roskilde, 10p
13. NB Bornholm, 4p
14. Skjold, 2p
15. LFA, 2p
16. Greve, 1p

 
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [18] Solskinsøen
« Svar #73: 29 Nov 2012, 16:47 »



- Tilbage på sporet -
Vitus Kofoed og kompagni har i løbet af de seneste fem kampe gjort det ganske udmærket, og de har sejlet hele syv points hjem til øen.

Mandag d. 07l10l2013 - Bornholm

NB Bornholm har været flyvende i løbet af de seneste par kampe og rykker lige så stille længere og længere op i tabellen. De ligger i øjeblikket placeret som nummer elve med tre points ned til nedrykningsstregen. Det betyder, at de i løbet af de
Kampe:
7:4 v Albertslund
0:2 v FC Roskilde
3:0 v Greve
2:3 v HIK
2:2 v Herlev
seneste fem kampe, er rykket to placeringer op i tabellen. I bunden af tabellen ligger Greve og Glostrup Albertslund, som slet ikke kan komme i gang. De har blot fire points hver. Lige ovenover dem ligger Egedal, som har otte point, så de er ikke så langt fra en redning.

I toppen af ligaen er det pt. Birkerød der dominere. med 23 points efter ti kampe, har de fået en fremragende start på sæsonen. FC Roskilde og FC Helsingør er dog lige i hælene på førerholdet og alt kan endnu nå at ske i toppen af 2. Division Øst.

Nu er der blot fem kampe til at holdene kan holde vinterferie og slappe af. Derfor er de næste fem kampe også ekstremt vigtige. Det gælder om at ligge på en god plads i ligaen, så man kan gå på ferie med en god smag i munden. Derfor er det meget heldigt, at NB Bornholm har et forholdsvist let program. Udover førerholdet Birkerød, skal bornholmerne kun møde klubber fra den nederste halvdel af tabellen. Så der skulle være mulighed for at høste en god håndfuld points.

I sjette spillerunde, var NB indblandet i et spektakulært resultat. På papiret lød det som en meget kedelig kamp, NB Bornholm : Albertslund, men det skulle vise sig at blive en særdeles målrig affære. Kampen sluttede af med hele elve scoringer og en flot 7:4 sejr til NB Bornholm, hvor Jesper Hansen blandt andet blev noteret for hele fire kasser i kampen. 
 

2. Division Øst
1. Birkerød, 23p
2. FC Roskilde, 21p
10. LFA, 13p
11. NB Bornholm, 11p
12. Skjold, 11p
16. Greve, 4p
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: [19] Solskinsøen
« Svar #74: 29 Nov 2012, 22:11 »



- Vinterferie -
Femten kampe er nu spillet, og holdene i 2. Division Øst kan nu gået på vinterferie, efter et langt og hårdt efterår.

Mandag d. 11l11l2013 - Bornholm

NB Bornholm har fået en flot afslutning på efterårssæsonen, og med hele ni points i blot fem kampe, kan de være
tilfredse med deres indsats i de seneste kampe. Bornholm ligger dog forsat kun nummer elve i ligaen, men der er ikke langt op til bedre placeringer. Derudover er der nu langt ned til nedrykningsstregen, og hele skes point skiller NB Bornholm fra fjortendepladsen.


I toppen af 2. Division Øst er det forsat Birkerød der fører an. Nu med hele 35 points, hvilket blot er et mere end Roskilde på andenpladsen. Fra andenpladsen og ned til nummer tre er der dog hele ni points, så man må sige at Birkerød og Roskilde efterhånden har stukket en smule af. NB Bornholm har heller ikke mere end fem points op til nummer tre, så man må sige, at tabellen er meget tæt og utroligt spændende.


Årets sidste kamp skulle spilles på Valby Stadion, hvor Frem tog imod NB Bornholm. Hele 500 tilskuere var mødt op for at følge opgøret, som blev meget enstydigt. Allerede efter atten minutter kom Frem foran, da Dennis Bo Felfel-Mortensen gjorde det flot til 1:0. Fem minutter senere fik hjemmeholdet et straffespark, som Thomas Krause let omsatte til mål. Derfor måtte bornholmerne gå til pause bagud med hele 2:0. I anden halvleg blev det ikke meget bedre, og Jacob Albrechtsen gjorde det til 3:0, som kampen også endte.


 
 
 
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010