JEG ADVARER, INDLÆGGET ER MEGET LANGT OG RET KEDELIGT!Men jeg håber at et par af jer læser det alligevel, men no hard feelings hvis i ikke gør
Så fik jeg kæmpet mig gennem sne og blæst, og jeg vil da lige fortælle lidt mere om mit Liverpoolspil - hovedsageligt taktikken
Som sagt spiller jeg en noget atypisk 2-3-2-1-2 eller 5-2-1-2 om man vil. Formationen er altid den samme, og tror også snart jeg skal prøve den af i en anden liga, for jeg er godt nok blevet glad for den!
Selvom formationen altid er den samme, ændrer jeg på spillerne, rollerne og indstillingerne op til de forskellige kampe. Inden hver kamp vurderer jeg 2 ting inden jeg sætter min taktik:
Den første er: Hvad forventer jeg af kampen? (den anden kommer om et stykke tid)! Er det en let eller svær kamp. Dvs. er jeg storfavorit eller er den tæt - der er ingen kampe hvor jeg er underseedet ret meget længere
Når det er vurderet, vælger jeg den offensive variant af min taktik med flere kreative roller og færre defensive, eller den mere defensive med flere defensive roller og færre offensive.
Dvs. at jeg som udgangspunkt ikke ændrer på holdindstillingerne, når jeg vurderer min modstander i første omgang. Hvordan jeg sætter holdindstillingerne kommer senere!
Den offensive variant kunne se således ud mht. rollerne:
http://oi49.tinypic.com/wbfi88.jpgLæg mærke til: 2 x boldspillende forsvar, dybdelæggende playmaker og fremskudt playmaker.
Alle sammen spillere hvor kreativiteten er i højsædet, hvilket selvfølgeligt, giver en masse fordele offensivt, men samtidig koster defensivt.
Den defensive variant kunne se således ud mht. rollerne:
http://oi48.tinypic.com/2nan2hi.jpgLæg mærke til: 1 x boldspillende forsvar, ankermand og en central midtbanespiller.
Her er det defensive kvaliteter der er vægtet højst, hvilket jo selvfølgeligt giver det stikmodsatte resultat af den offensive. Defensive fordele, offensive ulemper.
Det var de to taktikker skåret firkantet ud, men i virkeligheden blander jeg det lidt og har en ekstra kreativ eller defensiv rolle. Men inden hver kamp beslutter jeg om det offensive eller defensive skal prioriteres mest. Nu vil jeg komme ind på de enkelte spillerroller startende med keeperen.
Keeperen:Keeperen i min taktik er en normal keeper af flere grunde: For det første har jeg ikke en keeper der udfylder sweeperrollen ordentligt, og disse er meget svære at finde så de udfylder rollen ordentligt. For det andet har jeg aldrig været vildt begejstret for sweeperkeeperen... Og sidst men ikke mindst er taktikken ret offensiv, så lige på keeperpositionen valgte jeg den konservative løsning.
Det eneste tweak jeg har lavet, er at jeg har sat hans afleveringsstil lidt ned, da jeg hellere vil have han spiller den ud til mine boldstærke og teknisk begavede forsvarsspillere, så spillet bliver sat i gang derfra. Ikke at forveksle med det sweeperen gør, hans rolle er at starte kontraerne med en god aflevering, og tåge rundt alle mulige steder en keeper ikke skal være. Nej, han skal bare få bolden sat sikkert i gang med en kort aflevering til en af mine forsvarsspillere når chancen er der.
De to centrale forsvarsspillere: Jeg har altid minimum en boldspillene forsvarsspiller og EN med rollen cover/opbakker. Idéen med den boldspillene er at min keeper altid skal have en spilstation, som kan formidle bolden ordentligt fremad. Og så mener jeg at seriøse tophold bør have mindst en forsvarsspiller der kan andet end at slagte og hoppe højt. Derfor en boldspillene - gerne to.
Derudover har jeg altid en med rollen som opbakker/cover, og han kan sagtens være den samme som den boldspillende, det er min bare ikke, da min teknisk bedste forsvarsspiller ikke er så hurtig. Men han skal selvfølgeligt lægge og samle de dybe stikninger op, lidt mere afventende end den anden forsvarsspiller. Det er vigtigt at du har en hurtig forsvarsspiller til dette, ellers er han ikke meget bevendt.
Der er ikke brug for en stopper, da der altid vil lægge en defensiv midtbanespiller foran forsvaret, som vil genere opspillet og stå for skraldemandsarbejde
t! Der er ingen individuelle ændringer hos nogen af forsvarsspillerne.
Wingbacksne:De er denne taktiks lille finurlighed. Almindelige backs er for mainstream, vi skal bruge wingbacks. Om det er dem der får det til at gå op i en højere enhed for mig ved jeg ikke, men jeg er ihf. helt tosset med dem! Egentligt ikke så meget at sige, offensive wingbacks i begge sider. Det betyder, at med det samme bolden er erobret, tonser de frem som kamikazesoldater og lejer kantspillere. Det betyder at de skal være GODE offensivt. Fart, kreativitet, teknik, indlæg, dribling you name it! Hele dynen, ellers kan de sku' lige så godt lade være!
Men jeg må så også sige at de fungerer over alt forventning for mig. Alle 4 spillere jeg brugte regelmæssigt på de to pladser, har spillet med et snit over 7,4 i første sæson for mig og leveret 16 mål og 19 assists for mig tilsammen.
Det efterlader selvfølgeligt nogle huller bagude, men sådan som det kører for mig, overstiger fordelene ulemperne! Med et par hurtige og defensivt kompetente backs, er det sjældent jeg føler at de koster noget. Og så er det altså imo. federe at vinde 5-2 end 3-0!
Midtbanetrekanten:Her er der hundredemillionermi
lliarder forskellige muligheder, og her vil jeg ikke komme med en løsning. Jeg har altid minimum en defensivt orienteret spiller her, men mulighederne er uendelige. Den eneste lille finurlighed jeg har lavet, er at de 2 centrale midtbanespilleres afleveringer er sat til at være mere direkte end standard, grunden kommer senere.
Den offensive midtbane:Manden der på mit hold binder hele lortet sammen. Her er det vigtigt med en spiller der kan det meste - jeg bruger en 19-årig gut jeg har været så kreativ at omdøbe til
Steven Gerrard Jr. da The Real Deal gik på pension
Jeg er helt tosset med ham, men om grunden til at han præsterer som han gør, er fordi jeg har lavet en taktik der faktisk virker, eller om jeg bare er heldig at have en herlig ung mand rendende rundt, er et godt spørgsmål - nok en blanding af begge!
Ihf. er det vigtigt med en dygtig spiller har der både kan aflevere, drible, afslutte, rende stærkt osv. da han er styrmanden offensivt. Hans afleveringer har jeg også sat til at være en smule mere direkte, samtidig med at hans mentalitet er sat lidt mere defensivt, så han går ned i banen og henter bolden frem nogle gange. Dette opnår man imo. IKKE ved at bruge en offensiv midtbanespiller support, så begynder han bare at afslutte mere og drible mindre, det kan vi ikke ha' når han er 20 i dribling.
De to skarprettere:Et andet punkt den her taktik er lidt speciel på, er ved at jeg har to skarprettere oppe foran. Dette lægger der en masse snedige tanker bag. I og med jeg spiller med offensive wingbacks, fungerer de som kantspillere når jeg er på bolden (i vil blive overraskede over hvor offensive de er), er der to chanceskabende spillere her + en offensiv midtbane + et par midtbanespillere til en hvis grad afhængig af hvor offensivt jeg spiller. Det giver altså en helvedes masse spillere til at skabe chancerne, så det sidste jeg ønsker er at der mangler folk til at putte dem i kassen. Det gør der aldrig med 2 skarprettere.
Normalt vil jeg ALDRIG spille med to ens spillere på toppen, men selvom de spiller samme rolle er der kæmpe forskel på deres egentlige rolle og spidskompetence. Den ene jeg benytter er Theo Walcott som vel ikke behøver nogen speciel forklaring. Habil teknink, fysik, afslutning, kynisme osv. men så er han hurtig som bare fanden. Han er utroligt giftig, fordi der bare skal slås en god bold i dybden, så er han helt fri! Den anden spiller jeg har på toppen er Leandro Damiao, ikke en komplet modsætning af Walcott, men derhenne af. Sublim afslutter og kold som en seriemorder, får han chancen så scorer han. Derudover fylder han godt, header godt og er ganske stærk, og er derfor en konstant trussel på alle parametre.
Det eneste de har til fælles, er at deres rolle er at score mål, men tilsammen udgør de det giftigste angreb jeg nogensinde har spillet med. Hvordan vil du dække op for det? Et fysisk monster og Usain Bolt. Står du højt bliver du løbet over, står du lavt bliver du haglet ned af indlæg fra mine backs. Dette kom til syne da de to scorede intet mindre end 86 kasser tilsammen sidste sæson.
Det sidste jeg mangler er at forklare holdinstillingerne, de kan ses her igen:
http://oi49.tinypic.com/wbfi88.jpgStil: FlydendeFordi jeg ganske enkelt vil spille flydende. Hele idéen bag taktikken er, at når jeg har bolden skal folk fremad, men når den mistes skal man også den anden vej igen!
Strategi: StandardDa jeg i tidernes morgen startede på taktikken... nej... Men da jeg lavede taktikken tænkte jeg at kontroller eller offensivt var vejen frem. Det var det ikke, for så var det at folk bare stod fremme, og lod modstanderen slagte os på kontraerne. Det der fik det hele til at gå op i en højere enhed var faktisk at jeg skiftede til standard. Idéen er ikke at kampen skal vindes med en boldbesiddelse på 87%. Spillerne skal med hjem og forsvare, presse og vinde bolden, og føre den hurtigt fremad igen. Dette gør at modstanderen ikke får et roligt øjeblik og at jeg skaber utroligt mange chancer.
Det ødelægger også alle ideer om at pakke sig mod mig, da jeg ved ikke at stå alt for højt på banen, tvinger modstanderen lidt frem på banen. Jeg er overrasket over hvor mange mål jeg scorer ved at bryde bolden i opspillet, og så hamre den i dybden til Walcott.
Ingen af de sidste ting vil jeg knytte en kommentar til, da de er meget forskellige fra kamp til kamp. For som jeg sagde heeelt oppe i toppen vurderer jeg 2 ting mod mine modstandere. Den første var var gode de var.
Den anden ting jeg vurderer er hvor de har deres styrker og svagheder. Dette sætter jeg så mine sidste indstillinger efter inden hver kamp. Har du hurtige angribere, lidt dybere end normalt, store angribere lidt højere end normalt. Svage backs = over kanterne til Damiao, store forsvarsspillere = gennem midten i dybden til Walcott og jeg kunne blive ved.
Det lyder noget langsommeligt, men efter at have vænnet mig til det bruger jeg 2 minutter maks. inden hver kamp på dette!
Denne taktik er på ingen måde facitlisten da den er bygget op præcist om det hold jeg har, men jeg er utroligt glad for den og i første sæson jeg benyttede den konsekvent resulterede det som sagt i Premier League-, FA Cup og Champions League sejr!
Har i nogen spørgsmål er i mere end velkomne til at stille dem. Vil i prøve taktikken er i også mere end velkomne til dette. Men husk at ens resultater i FM ahænger af så meget andet end ens taktik også! Men syntes folk det er spændende, kan jeg ikke udelukke at jeg laver en slags taktikhabengut ud af den!
Beklager hvis der er lidt fejl, orkede simpelthen ikke at rette det her grundigt
Og så undskylder jeg mange mange gange for at skrive så langt og nederen et indlæg... jeg blev helt grebet af det til sidst! Håber i fik et eller andet ud af det!