Fjenden i Nord

 

[Grün]

Nice God blog har fulgt i lille stykke tid
Hvilket Skin kører du med?

[Anfield Road]

Det hedder fahrenheit 

http://fmfreaks.dk/index.php?action=download;id=862

[Anfield Road]

7.Kapitel. Opsamling på sæsonen 2011

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever...

Søndag 18.December 2011

Klokken var hen ad midnat, men Herløv sad stadig ved sit skrivebord og lavede en rapport over sæsonen 2011. Bestyrelsen ville gerne have en rapport inden nytår, og han gad ikke bruge sin juleferie på den slags. I ferien skulle han hjem til Danmark, og holde jul og så skulle en eller anden tosset rapport aldeles ikke spolere hans ferie. Herløv sukkede og tænkte surt at mens alle andre kunne læne sig tilbage, slappe af og holde ferie så fortsatte managernes job bare nonstop.

Men 2011 havde selvfølgelig været en god sæson. Med mesterskab og kvalifikation kunne den umuligt være andet. Mesterskabet var kommet hjem i næstsidste spillerunde mod IK Start der blev besejret med 4-2 i egen hule. Herløv ville egentlig helst have sikret det på hjemmebane, men man kan jo ikke få det hele. Til gengæld havde de fejret mesterskabet med et ordenligt festfyrværkeri på hjemmebane i sidste spillerunde mod Brann der blev smadret med 5-1. Det var sæsonens største sejr hvis man regner Champions League kvalifikationskampe n mod Neftci fra.

Efter man havde kvalificeret sig til Champions League fik man en svær pulje med Barcelona, Basel og Marseille. Og det blev nogen meget svingende resultater Rosenborg leverede der. Det startede udmærket med en 1-1 kamp i Basel, hvor man var rigtig godt med i store dele af kampen. Efterfølgende tabte man dog 1-0 til Marseille hjemme på Lerkendal. Det var en kamp hvor Marseille sidst i første halvleg blev reduceret til 10 mand, og så havde Rosenborg ellers en hel halvleg til at udligne. Og de forsøgte og kom rigtig tæt på flere gange, men bolden ville ikke ind og Marseille vandt derfor med 1-0.

Derefter gik turen til fodboldens hovedstad Barcelona og Camp Nou. Her leverede man en bundsolid defensiv indsats og et taktisk mesterstykke da man på mirakuløs vis holdt Barcelona fra at score. 0-0 endte kampen og man havde derfor 2 point i 3 kampe. Ikke dårligt når man har to hjemmekampe i hånden.

Da Barcelona så gæstede Lerkendal, valgte man at presse dem lidt og stå forholdsvis højt på banen. Det var en taktisk brøler. Forsvaret kunne slet ikke følge med og man tabte her med 4-1. Femte spillerunde bød på endnu en hjemmekamp, denne gang mod de Schweiziske mestre FC Basel. Den kamp lignede på mange måde kampen mod Marseille, dog med den undtagelse at begge hold fuldførte kampen med 11 mand. Rosenborg pressede på, men Basel scorede først og tog hjem til Schweiz med en 1-0 sejr. Dermed var muligheden for videre avancement ude og man skulle bruge en sejr i Marseille, for at skaffe den tredjeplads der ville give adgang til Europa League. Kampen endte 3-3 og Rosenborg endte dermed på 4. pladsen. Slut med Europa for i år. Marseille derimod gik videre på regelen om scorede mål. Markus Henriksen udlignende ellers to minutter før tid, og så kom der ellers pres på Mandandas mål. Men det blev ved 3-3 og Rosenborg kunne dermed sige farvel og tak for denne gang.

En meget underlig turnering for Rosenborgs vedkommende da man faktisk tog point på alle udebanerne, men ikke et eneste på Lerkendal. Det havde egentlig været et gennemgående problem i 2011 at hjemmebanen simpelthen ikke har været stærk nok. Således har man i ligaen kun hentet 6 sejre i 15 hjemmekampe. Det er ikke godt nok.

Ellers har der været mange gode ting i 2011 hvor man blandt andet har fået sluset nogen talenter ind  på førsteholdet. Blandt andet har Ben Klomsten Feirud fået noget spilletid hen mod afslutningen af sæsonen. Jonas Svensson, Simen Wangberg og Christoffer Aasbak har også fået meget spilletid og de har alle gjort det rigtigt godt. Jonas Svenssons sæson har dog været spoleret af to lange skader, men når han er klar så spiller han.

Men talentet over dem alle har helt sikkert været den hurtige offensivspiller, Mushaga Bakenga. I sin første sæson som fast på førsteholdet, har han overrasket alt og alle, og med en række sublime præstationer er han faktisk blevet holdets topscorer. 23 mål i 44 kampe er altså et resultat man sjældent ser for en 19 årig spiller. Og næsten alle sine kampe har han faktisk fået på venstrekanten, så det er et helt uhørt resultat han laver her.

Indkøbene har også startet godt og har leveret høje præstationer. Specielt kan nævnes Rilwan Hassan som har haft en sublim sæson siden han kom til i vinters. Også sommerindkøbet Jens Stryger Larsen har gjort en ganske fin figur når han får tid på højrekanten hvor Rilwan Hassan eller huserer. Derudover har man også fået godt med penge ind for de salg man har lavet. Mikael Lustig gik for 19 millioner og Daniel Fredheim Holm blev solgt for 15. To rigtige salg da man i begge tilfælde føler at vi fik mere for dem end de var værd..

Men selvfølgelig er der også nogen ting der skal forbedres til næste sæson. Først og fremmest skal vi ikke tabe 5-0 og 6-1 til Tromsø og Vålerenga. For det andet så skal hjemmebanen blive stærkere. Man skal helst forvente 0 point når man kommer til Lerkendal. Hvis vi får lavet de ting om, så bliver 2012 også et særdeles vellykket år.

Tippeligaen

Champions League Gruppe E

1971: Klubben vinder the double og markerer hermed slutningen på den første storhedstid.

[Anfield Road]

8.Kapitel. Optakt til sæsonen 2011

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever...

Lørdag 17.Marts 2012.

Sidste sæson var særdeles vellykket. Og ligeså bliver denne her. Det var målsætningen for 2012. Herløv havde kigget truppen igennem og set at denne målsætning var realistisk. Han havde siddet mange aftner i træk og forberedt sig til den nye sæson. Truppen var blevet  gennemgået spiller for spiller og han kunne dermed så småt øjne et mønster for hvor truppen skulle forstærkes. Grundet mesterskab og Champions League deltagelse havde han fået et højt beløb, så penge var ikke noget problem tre indkøb var det blevet til. En midterforsvarer, kant og en angriber blev det til i denne omgang. Ud gik også en kant og en angriber, men dog ingen midterforsvarer.

På målmandsposten har vi den rutinerede svensker, Daniel Örlund. Han er en ganske stabil målmand der gjorde det fint sidste sæson. Som reserve har vi Erik Bråthen, der også er en udmærket reserve. På ingen måde en mand som jeg ville have tiltro til hvis han skulle stå en fuld sæson, men som reserve kan det nok gå.

Transfers ind:
Daniel Berntsen - 4.000.000
Magnar Ødegaard - 6.000.000
Viktor Fischer - 21.000.000

Transfers ud:
Borek Dockal - 1.500.000
Boti Goa - 450.000

Forsvaret er styret af viceanfører Jim Larsen, der som regel danner makkerpar med den unge nordmand Simen Wangberg. Til midterforsvaret er også købt den blot 18 årige nordmand Magnar Ødegaard, der skal udvikle sig til en solid midtstopper over de næste par år. Længere nede finder vi den ældste i forsvaret på bare 28 år, nemlig Per Verner Rønning der også holder et ganske stabilt nivaeu og gør det fint. I bunden af hierarkiet finder vi udviklingsspilleren Frederik Møller, der ikke skal forvente spilletid i denne sæson. På bakpladserne har vi også nogle ganske stabile spillere. Anfører Mikael Dorsin huserer i venstre side og i højre skiftes Lars-Christopher Vilsvik og Jesper Westerberg  om spilletiden.

Midtbanen er også ganske solid inde midt på. Tomasz Sokolowski, Mohanmmed Awal Issah og Markus Henriksen udgør normalt trioen, og de dominere ofte midtbanen. Reserverne er primært egne talenter såsom Ben Klomsten Feirud og Jonas Svensson, men som reserve har vi også den gamle rotte Fredrik Winsnes, der byder ind med en masse rutine og ro. Men han er helt sikkert på vej ned ad bakke og hans niveau har været jævnt dalende siden jeg tog over i 2011. På kanterne har vi de to afrikanske hurtigløbere Rilwan Hassan og Tebogo Langerman. Som reserver har vi Jens Stryger Larsen og den unge Daniel Berntsen. Også de gør en god figur.

I angrebet finder vi blandt andet sidste sæsons overraskelse Mushaga Bakenga der er rykket helt i front frem for sin position på venstrekanten. Han kommer til at slås med måltyven Rade Prica om pladsen i front. Angrebet er også blevet forstærket med tilgangen af den bare 17 årige angriber Viktor Fischer der kom fra Ajax´ talenthold. Han kommer til at få en del spilletid og allrede i venskabskampene viste han lovende takter med 3 mål i 4 kampe.

Rosenborg truppen er meget ung og med en gennemsnitsalder på bare 23 år så er det tvivlsomt om truppen kan stå distancen mentalt, men sidste sæson viste de lovende takter, så troen på at de kan gøre det igen er bestemt tilstede.

1977: Klubben vinder kun en enkelt kamp i sæsonen og slutter klart sidst

[Anfield Road]

9.Kapitel. Så kører toget.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever

Fredag 4.Maj 2012

De fleste mennesker med indsigt i fodbold havde nok forventet at Rosenborg ville lægge ud med en god del sejre. Og måske også forventet at de efter 10 kampe ville ligge nummer 1. Men at man så lægger ud med lutter og en målscore på 26-4, i 10 kampe havde nok de færreste forventet. Ikke engang Herløv havde forventet sådan en start. De tromlede bare al modstand ned og især hjemme på Lerkendal havde holdet imponeret med blandt andet 3-0 og 5-0 over Odd og Sogndal. Man er altså godt på vej til at rette op på sidste sæsons problem, med at man simpelthen ikke fik point nok på hjemmebane.

Rosenborg havde i samtlige kampe taget teten og havde faktisk også styret alle kampe, mere eller mindre som det passede dem. Det betød at man i samtlige kampe havde haft overvægt i boldbesiddelse og over 10 afslutninger. Et af sidste sæsons med at man lukkede for mange mål ind, er også blevet elimineret og således har man kun lukket 4 mål ind i 10 kampe. Løsningen på problemet var ikke at stille sig længere tilbage, men derimod at gå længere frem. Det på trods af at forsvaret ikke er så hurtigt. Jim Larsen kan godt løbe til over en lang sprint, men bortset fra det er hurtighed en mangelvare i forsvaret.

Igen i år har indkøbene slået til og vist hvorfor man har betalt penge for dem. Især Magnar Ødegaard, som oprindeligt var tiltænkt en bænkeplads, har gjort det fremragnde og den blot 18 årige forsvarsspiller, har derved tilkæmpet sig en stamplads i midterforsvaret, ved siden af Jim Larsen. Også sæsonens helt store indkøb, Viktor Fischer har gjort det super flot i starten af sæsonen.  Angriberen har nettet to gange i ni kampe og bidraget med tre oplæg. Men på trods af de gode præstationer, så sidder målkongen Rade Prica stadig på frontpladsen, der med fem mål i otte kampe, har vist at han stadig kan lave mål. Men når svenskeren om ikke så mange år går ned i kadence eller bliver solgt, så er pladsen tiltænkt Viktor Fischer. Hvis han da er i klubben til den tid.

Men sidste sæsons topscorer, Mushaga Bakenga, har været den helt store oplevelse i de første ti kampe. Han har lavet imponerende ni mål i otte kampe, og han har virkelig vist vejen med hensyn til effektivitet. Det betyder at han i skrivende stund ligger nummer et på topscorer listen Det på trods af at han primært spiller på kanten, ligesom sidste sæson. Hvis han holder kadencen, bliver han topscorer og dermed den yngste yngste nogensinde i Tippeligaen. Men nu skal han jo først lige lave målene.

1978: Nils Arne Eggen ansættes for tredje gang som manager og bringer mesterskabet hjem igen.

[TripleX9]

Er ved at have læst mig op på din blog, her efter jeg er vendt tilbage på FMF..... er sgu et godt stykke arbejde Anfield... jeg er med

[Anfield Road]

Er ved at have læst mig op på din blog, her efter jeg er vendt tilbage på FMF..... er sgu et godt stykke arbejde Anfield... jeg er med

Jo tak 

[Anfield Road]

10.Kapitel. Første nedelag.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever.

Mandag 28.Maj 2012

Så skete det. Og sandelig om ikke også de gjorde det grundigt. Sæsonen havde indtil videre budt på 12 sejre i ligeså mange kampe, men Aalesund var altså for stor en mundfuld. Nederlaget blev på hele 4-2 i en kamp hvor Rosenborg leverede til dumpekarakter. Måske burde sejren i virkeligheden have været større og at vi får scoret to mål er jo nærmest et mirakel når vi ser på hvor mange farlige chancer vi havde.

Tænk at et hold der bare har tromlet al modstand ned og ikke set sig tilbage, kan falde sådan sammen i en enkelt kamp. Et af problemerne i sidste sæson, var jo at vi fik os to kæmpe lussinger og det problem hænger åbenbart stadig ved. Okay 4-2 er måske ikke en lussing, men at indkassere fire mål og i særdeleshed tre på tre minutter er fuldstændigt uacceptabelt.

Kampen begyndte egentlig meget lige, men Aalesund fik stille og roligt styr på opgøret, og alle med øjne i hovedet kunne se hvad det ville ende med, hvis ikke Rosenborg fik strammet op. Det fik de ikke og derfor måtte det jo ende med en Aalesund scoring. Det gjorde det også, og så brød ragnarok ellers løs. På to minutter indkasserede man yderligere to mål, og dermed også tre på tre. Her stoppede blødningen så også og man gik til pause bagud med 3-0, selvom det kunne have været værre.

I anden halvleg startede Aalesund bedst, skubbet frem af den selvtillid og tro på tingene de uden tvivl havde fået ved de tre lynmål. Midt i anden halvleg blev den så 4-0 og så var festen endegyldigt her. Festen var dog først ligebegyndt for de cirka 10.000 Aalesund fans der var mødt op på stadion. Rosenborg fik så reduceret midt i anden ved Jens Stryger Larsen, men det var stadig mission impossible og Rosenborg fik aldrig rigtigt taget teten efter denne scoring. Selvom Morten Moldskred fik reduceret i overtiden, i sin første sæsonoptræden, så kom man aldrig tæt på, og nederlaget kan i min bog godt gå som et stort et af slagsen. Morten Moldskred der i øvrigt rygtes væk fra Lerkendal i søgen på spilletid.

Dermed indkasserede Rosenborg sit første nederlag i 2012.

1979: En af klubbens største legender, Odd Iversen, bliver topscorer for fjerde gang.

[Anfield Road]

11.Kapitel. Kolektivt kollaps.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever.

Fredag 1.Juni 2012

Rosenborg havde hele foråret leveret sublim fodbold og havde tromlet igennem kampene med legende let. Bortset fra de sidste to kampe. 2-4 mod Aalesund taler vi ikke mere om. Den er der blevet evalueret på. Men onsdagen efter kom en om muligt endnu større skuffelse.

Ligesom sidste sæson endte det med en kæmpe fadæse i pokalturneringen. Rosenborg skulle rette op på nederlaget til Aalesund, men de gjorde bare problemerne endnu større for sig selv. Det var tredje runde i pokalturneringen, og dermed også den første for Rosenborgs vedkommende. Modstanderen var oprykkeren Hønefoss der gæstede Lerkendal, i forårets sidste kamp.

Men det lignede igen en kamp man havde set før. Rosenborg satte sig på det, men en hel uhørt ineffektivitet gjorde at man kun gik til pause med 0-0. I øvrigt er det helt utroligt som målmændene kan hive den ene verdensklasserednin g efter den anden op af posen. De fleste målmænd der kommer til Lerkendal står faktisk nogen rigtigt gode kampe selvom de måske taber 3-0.

Chancerne kom væltende ind mod Hønefoss målet, men en perlerække af fantastiske redninger gjorde at bolden blev udenfor. Tyve minutter inde i anden halvleg kom så forløsningen, da nyindkøbet Viktor Fischer puttede bolden det sidste stykke ind i nettet, til stor lettelse for Rosenborg manageren. Og så vidste alle at den her ville Rosenborg køre stille og roligt hjem, og måske oven i købet lave et par mål på vejen. Men ak, sådan skulle det ikke.

Dødbolde er ethvert dominerende holds skræk, og den blev gjort virkelig da Hønefoss bare fem minutter senere, fik udlignet efter et hjørnespark, der bød på en god gammeldags gang kluddermor, men ind kom bolden. Hønefoss fik i den grad udnyttet momentum og fik bare tre minutter senere Hønefoss faktisk skubbet bolden ind igen. Helt utrolig udvikling på en kamp, Rosenborg havde i deres hule hånd.

Herefter lagde Rosenborg et endnu højere tryk på Hønefoss, men målmanden fortsatte bare og bolden kom aldrig i mål. Dermed er pokalturneringen slut efter bare en kamp, og det var bestemt ikke meningen, da man ellers havde satset på at vinde den turnering. Jeg er målløs!

Uskarpheden længe leve!

1982: Klublegenden Odd Iversen indstiller en ellers gloværdig karriere.

[Risom]

Følger !

Du skriver meget fint. Ihf en dejlig og overskuelig tekst 

[Anfield Road]

12.Kapitel. Efter pausen.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever.

Onsdag 25.Juli 2012.

Sommerpausen var for længst overstået og selvom holdet kun havde spillet fem kampe siden da, så føltes det som om det var lang tid siden Tippeligaen var startet. Rosenborg havde ikke fået den bedste start, men tilgengæld havde de heller ikke tabt. Holdet havde fået to uafgjorte og en sejr, og havde dermed fået en start der var okay, men heller ikke bedre end det. Sidste sæson tabte man 5-0 i Tromsø, i en kamp fansene sent ville glemme, men i denne omgang havde man fået 1-1 med hjem. Inden da var det skuffende kun blevet ti 2-2 hjemme mod Strømsgodset, og selvom man var bagus med 2-0, så er 2-2 et skuffende resultat. Men runden efter, havde man rejst sig og med 4-0 over Stabæk, fik man en god optakt til returkampen, mod Ekranas i Champions League.

Hjemme på Lerkendal, havde man skuffet og havde taget til Litauen med vished om at man skulle score. Det første opgør var endt 1-1 på mål af den evige farlige Mushaga Bakenga, og et straffesparksmål, sat ind af Marius Grigaitis, fra Ekranas. Men Rosenborg havde ordnet sagerne og man kunne tage hjem, med en 3-1 sejr, der sendte dem sikkert videre, med samlet 4-2. I tredje runde møder man de finske mestre HJK, som man i øvrigt også mødte på samme stadie sidste år, hvor det blev til en samlet 3-0 sejr. Det burde man kunne gøre igen.

Transfers ind:
Martin Vingaard - Fri
Jonas Lössl - 8.500.000 kr
Lars Sætra - 3.500.000 kr

Transfers ud:
Tebogo Langerman - 2.000.000 kr
Daniel Örlund - 2.500.000 kr
Per Verner Rønning - 800.00 kr

På transferfronten, var planen egentlig ikke at der skulle bruge det store, men med de store summer manageren havde til rådighed, kunne han ikke dy sig. Således blev det første køb, danskeren Martin Vingaard, der slutter sig til klubben på en fri transfer. Selvom han har den suverænt fedeste hyre, så er fansene overbeviste om at han nok skal leve op til den.

Martin Vingaard har fået følgeskab af endnu en dansker, i form af målmanden Jonas Lössl, der kommer fra den danske topklub FC Midtjylland. Lössl slutter sig dog først til klubben 1.August på grund af det norske transfervindue, der først starter der. I løbet af sommerpausen, blev første målmand Daniel Örlund solgt til tyske Frankfurt og derfor står Rosenborg uden en reel førstekeeper, indtil Lössl slutter sig til klubben. I mellem tiden har man brugt andenmålmanden Erik Bråthen, der ikke har gjort andet end at overbevise om at han ikke skal være førstemålmand. I den første kamp mod Strømsgodset lagde han ud med et kæmpe drop og har derefter vist sig at være meget usikker.

Efterfølgende har man hentet den norske midterforsvarer Lars Sætra, der primært skal fungere som breddespiller. Midterforsvaret manglede lidt bredde og det får man i form af Lars Sætra der ligeledes slutter sig til klubben 1.August.

1985:Klubben genvinder mesterskabet, efter 14 trofæløse år.

[rynke]

keep it up, du skriver godt!

[Anfield Road]

keep it up, du skriver godt!

Følger !

Du skriver meget fint. Ihf en dejlig og overskuelig tekst 

Tak til jer begge to. Jeg synes egentlig også det går okay

[Anfield Road]

13.Kapitel. Jobtilbud.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever...

Lørdag 21.Juli 2012

Han havde gang i et projekt med fremtid her. Eller det synes han i hvert fald selv. Og han gik ud fra at bestyrelsen var enig med ham. Så han ville bestemt være ked af at forlade det. Meget ked af det. Men her var et tilbud, om et projekt der ikke havde fremtid, men derimod en ganske god fortid. Klubben var 9 russisk mester og 12 gange sovjetisk mester. Seneste mesterskab, blev dog hentet for mere end 10 år  siden, så trofæhøsten havde det seneste årti ikke været rigtig god.

Men der var også en anden ting der nagede ham. Sidste gang denne klub ansatte en dansker havde han kun været der mindre end et år, og han ønskede for alt i verden ikke at lide samme skæbne. Han ville ikke opgive projektet med Rosenborg, blot for at blive fyret i en russisk klub et halvt år efter. Og denne klub havde også for vane at fyre managere lidt for tit. Nej det var ikke det han ønskede...Og dog. Det var en stor klub. Større end Rosenbrog. Og en langt mere kendt klub. Han vidste at dette valg var afgørende og at det skulle træffes nu.

Klokken cirka 10 havde han åbnet mailboksen, og havde til sin store overraskelse set at der var kommet en besked fra Leonid Fedun, bestyrelsesformand i den russiske storklub Spartak Moskva. Han havde selvfølgelig set at medierne, havde nævnt ham som en kandidat, men de skrev jo så meget sludder, så det tog han sig ikke videre af. Først var han blevet begejstret, men han indså at han havde noget stort under opsejling her i Trondheim og at han ikke ville forlade det uden videre. Han tænkte at han ikke havde fået chancen for noget så stort og at han måske heller ikke ville få det igen. Han var fristet. Men endnu engang overmandede tvivlen ham.

Han sad hele aftenen i sin sofa. Han talte ikke i telefon, skrev rapport, eller noget andet en manager gør. Han sad bare og tænkte. Og drak kaffe. Han sad der til langt ud på natten. Men til sidst, da månen næsten var gået ned vinden var løjet af, traf han sin beslutning.

Bestyrelsen var naturligt nok glade. De gav ham alle hånden, og sagde at de var glade for at han havde valgt rigtigt. Og de forsikrede ham for at de ville fortsætte med at drive klubben i den rigtige retning, så han ikke ville fortryde sit valg. Dette projekt var for stort til at han kunne forlade det nu, hvor stor klubben end havde været. Spartak måtte finde sig en anden. En del af ham fortrød allerede, men han kunne mærke inderst inde at han havde truffet det rette valg.

[Anfield Road]

14.Kapitel. Eftermiddag i Nyon.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever.

Torsdag 29.August 2012

For andet år i træk sad han her. For andet år i træk kunne Rosenborg se frem til Champions League og de mange penge der fulgte med. Og for andet år i træk var han stiv af skræk. Lodtrækning, var altid vigtigt, og selvom næsten alle hold i denne turnering, var nogen der burde kunne slå Rosenborg så var det meget vigtigt at den blev fordelagtig. Sidste år glippede Rosenborg tredjepladsen, men i år ville man have den. Og med den lodtrækning de senere fik, skulle det vise sig at være nogenlunde fifty-fifty.

I kvalifikationen havde man fået det rumænske mesterhold Dinamo Bukarest og kampen i Rumænien var en kedelig affære, der ikke fortjener yderligere omtale. Niveauet var gennemgående lavt og chancer var der næsten ikke noget af. Det lignede hele vejen igennem en nulløsning, men i overtiden dummede Rosenborg sig og den altid skarpe Marius Niculae kunne sikre en 1-0 sejr til rumænerne. På Lerkendal var situationen en ganske anden, da Rosenborg fra start pressede på. Det betalte sig allerede efter 20 minutter, da midtbanedynamoen Tomasz Sokolowski kunne sende en retir bold i nettet til 1-0. Ellers var kampen samme historie som altid. Chancerne kom væltende ned over Dinamo målet, men bolden kom ikke ind og med 1-0 skulle man i forlænget spilletid. Her trak Rosenborg det længste strå og efter bare 2 minutter kun Rade Prica heade bolden ind til 2-0. Senere blev det fortjent nok også 3-0 og så var i Champions League tilsidesat til Rosenborg. Dommeren fløjtede kampen af, og for andet år i træk kunne man byde en af europas storklubber velkommen til Lerkendal.

Uefas genralsekretær David Taylor stod som sædvanlig for lodtrækningen og den obligatoriske tale. Men han trak den godt nok for længe. Hvis han ikke snart kom til sagen, ville han personligt, gå op og vride ordene ud af ham. Men managere er i bund og grund repræsentanter for deres klub, og de gik ikke an at lade de andre vide, hvor rastløs han var. Men hvad ingen af dem vidste var at de alle sad med samme følelse.

En for en blev holdene pillet op af bowlerne, og da man kom til 4.seedningslag kunne Herløv snart ikke holde det ud mere.  Man skulle for alt i verden undgå gruppe A med Chelsea, Juventus og Bordeaux. Gruppe F med Milan, Lyon og Bilbao, ville heller ikke blive speciel sjov. I stedet blev man sat i Gruppe E med Porto, Manchester City og de danske mestre FC København. Da han fik jobbet som Rosenborg manager, havde det langsigtede mål været at blive Skandinaviens største klub. Her kom så første indikation af hvor langt man var i forhold til det.

Herløv var nervøs. Han viste det ikke, men alle kunne se det. Han var helt tydeligt nervøs over udsigterne til at skulle spille mod City, Porto og FCK. Hvad folk dog ikke vidste, var at det i høj grad var kampene mod FC København der bekymrede ham. Han var ikke i tvivl om at Rpsenborg kunne slå dem på Lerkendal. Men i Parken. Det var en anden snak. For to år siden havde man tabt i netop Parken i Champions League kvalen og det nederlag sad stadig dybt i nogen af spillerne.  Men Rosenborg ville have hævn.

Og han var også bekymret over at tredjepladsen formegentlig ville blive svær.  Over to kampe kunne de nok score tilstrækkeligt med point mod FCK, men de andre kampe kunne der højst komme to point ud af. Og han regnede med at FCK ville tage point fra de andre hold. City og Porto var hold som man måske kunne spille op med, med lidt held. Men det var et stort måske. Og mon ikke FCK ville tage point fra dem. Deres chancer for at gå videre fra puljen var mere eller mindre ikke tilstedværende, så tredjepladsen var helt klart håbet. Men var håbet velbegrundet? Det ville kun tiden vise.

1988: Klubben bliver fuldtidsproffesione l.