Fjenden i Nord

 

[Anfield Road]

Fjenden i Nord

Prolog

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever

13. Januar 2011

Et sted højt mod nord. Et sted hvor sneen falder og lægger sig som en dyne, der begraver alt i en  skarp hvid farve, der skærer en i øjnene når man ser det. Og kulden. Kulden der bare går gennem marv og ben og nærmest raserer alle fibre i kroppen. Lemmerne er nærmest frosset fast. Men han går videre. Utrætteligt marcherer han igennem snedrive efter snedrive, indtil han til sidst føler at han ikke kan andet end bare ligge sig ned og fryse. Men han må bare videre.

Mørket sænker sig ligeså stille, og til sidst er det overalt. Ligesom sneen har det bare lagt beslag på verden og har grebet magten i den isnende vinternat. En lille gruppe unge mennesker blev tydeligvis fanget i det og forsøger nu at finde lyset. Et sted oppe over vejen hænger en lille ring med lys. Gadelygter. Men selv med gadelygter er det svært at manøvrere i dette altdominerende mørke.

Men om ikke lang tid erstattes mørket af lys. Ikke fysisk set, men af den slags lys som kun affødes af en passion så stærk at det overskygger det meste. En passion der igennem mange år har gjort klubben til hvad den er. Og ikke mindst byen.

Om ikke lang tid så ruller bolden igen. Og dermed også håbet. Håbet om at denne klub igen, vil opnå en styrke der gør det muligt igen at levere resultater som da man slog Real Madrid 2-0. Håbet om igen at blive hele Skandinaviens hold.
 
Byen er Trondheim. Stedet er Lerkendal. Klubben er Rosenborg.

[DressKuku]

Fremragende prolog. Det tegner godt. Jeg er helt vild med din sidste linie.
Held og lykke med Rosenborg!

[Jharn]

Vild intro! Kigger med!

[Svartovich]

Hvis du holder sådan et niveau, så bliver det her en klasse blog.

[Dida]

Rigtig god intro og utroligt fedt klubvalg. Jeg vil helt sikkert følge med
Vil dog lige høre om du har Royal League med, så du kan få bevis på at du har skadinaviens bedste hold?

[Anfield Road]

Rigtig god intro og utroligt fedt klubvalg. Jeg vil helt sikkert følge med
Vil dog lige høre om du har Royal League med, så du kan få bevis på at du har skadinaviens bedste hold?

neej, de har jeg desværre ikke. Men det kan man jo til en hvis grad måle i de europæiske turneringer 

[Anfield Road]

1.Kapitel. Forstærkninger

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever

Søndag 6.Marts 2011

Han var ung. Han var usædvanlig ung. Og det var hans første job som manager. Men at sige, at han var ny indenfor fodbold ville være en løgn. Med 74 landskampe og 24 mål måtte han trods alt vide lidt om, hvordan man vinder fodboldkampe. Men som manager var han uerfaren. Derfor var det også nogle dristige handler han havde lavet, tænkte Fredrik Hørving, en af Rosenborgs mest inkarnerede tilhængere. Normalt ville en ung manager, forsøge at lave de sikre handler ved at købe spillere der i forvejen var respekterede, og så betale hvad de koster. Det havde man set flere gange. Men ham her var åbenbart ikke ligesom alle andre unge managers. ”Lad os da håbe, at han ved hvad han gør” mumlede Fredrik.

Ikke alle managers, heller ikke selv om de var respekterede på højt plan, ville vove at sælge en af    klubbens nøglespillere for 19 millioner, for så at købe en erstatning for under 1 million. Hvis han tilgengæld havde set rigtigt, så ville det da være et scoop så det ville noget.

Transfers ind:
Lars-Christopher Vilsvik – 450.000 kr
Rilwan Hassan – 8.500.000 kr
Frederik Møller – 1.200.000 kr
Jesper Westerberg – 1.000.000 kr
Tomasz Sokolowski – 4.000.000 kr

Transfers ud:
Mikael Lustig – 19.000.000 kr

Men generelt set havde indkøbene op til denne sæson været nogen ukendte gutter. Det var primært i forsvaret der var blevet forstærket. Tre af de fem indkøb var forsvarsspillere. Den ene af de tre var kun købt som udviklingspiller, men hvis han så viste lidt kvalitet om 3-5 år ville det jo ikke være noget problem. En dansker, han ikke havde haft en jordisk chance for at have hørt om.

Venskabskampene havde været en gang blandede bolsjer. Truppen havde været på trænings lejr i Danmark, og havde mødt tre forskellige hold. Hvoraf han kun kendte det ene. ”AAB, som jo har  været arbejdsgiver for halvdelen af vores hold” tænkte han bittert.  Et 1-2 nederlag hvor Daniel Fredheim Hom havde nettet på sin gamle hjemmebane. Det havde vist været en meget lige kamp, med et lille overtag til danskerne.

Kampene mod Blokhus og Vejle Kolding havde lignet meget hinanden. Rosenborg sad fuldstændigt på løjerne og styrede kampene fra ende til anden. To sejre på henholdsvis 4-2 og 2-0 blev det til. Rade Prica havde i de to kampe imponeret, med fire scoringer og virkede i topform. Kampen mod Ranheim var dog lidt af en skuffelse. En kneben 2-1 sejr i en kamp, som var fuld af fejl. ”Spillet havde ikke været for godt, men de har da en uge til at rette op på tingene” tænkte han. ”Og hvis de gør det så har Viking ikke en chance” tænkte han opstemt.

Om en uge går det løs. Om en uge ruller bolden igen, når den 33-årige manager får sin debut på hjemmebane mod Viking Stavanger.

1917: Sportsklubben Odd grundlægges. Senere Rosenborg BK.

[Anfield Road]

2.Kapitel. Sviende nederlag

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen Lever

Søndag 3. April 2011

Hele Norge kiggede med, da Rosenborg var draget sydpå, mod hovedstaden og Ullevål hvor Vålerenga ventede. Rosenborg havde i de første tre kampe ikke imponeret, og med kun to point i lige så mange kampe, på hjemmebanen Lerkendal, var der lagt op til, at denne kamp skulle kickstarte Rosenborgs jagt på mesterskabet.

Men for Fredrik og alle andre Rosenborg fans udviklede kampen sig lynhurtigt til noget af et mareridt. Efter bare 26 minutter var man bagud med 3-0, og stemningen på det lille udebaneafsnit var mere eller mindre ikke tilstede. Ingen sang, ingen råbte og ingen gjorde mine til at ændre på det. ”Det var næsten det værste” tænkte Fredrik. Den der stilhed og skuffelse alle vidste hang i luften, men som ingen turde sætte ord på. Men resten af nationalstadionet havde en fest. Vålerengas tilskuere var bestemt ikke stille.

Den nye, unge manager, Rasmus Herløv tog konsekvensenn og allerede efter 26 minutter skiftede han ud. Et helt tydeligt signal; Blødningen skulle stoppes. Og det skulle være nu. Det blev den nye mand Daniel Fredheim Holm, der blev flået ud, og ind kom den knapt så offensive nigerianer, John Chibuike. Det var egentlig ikke fordi Holm havde været voldsomt meget dårligere end alle de andre, men noget måtte der ske.

Men mareridtet fortsatte og bare tre minutter efter udskiftningen blev det 4-0. Efterhånden var det klart som blæk, at Rosenborg ville få en ordentlig afklapsning, og at Vålerenga nok ville lave mere end fire mål. Rosenborg fik dog reduceret ved den indskiftede John Chibuike, og kunne dermed gå til pause bagud 4-1. Det blev ikke stort bedre i anden halvleg og med to mål gjorde Lars Iver Strand også opmærksom på sig selv.

Det var en flok fuldkommen lamslåede Rosenborg spillere, der gik ind i spillertunellen. Smerten og fortvivlelsen lyste ud af øjnene på dem. Med billederne af glade Vålerenga spillere forlod Fredrik trist Ullevål.

”Det her” tænkte Fredrik ”var lidt af et wake-up call.” Spillet mod Vålerenga havde tydeligt afsløret den ufattelige naivitet og arrogance, der lå i den nye taktik. Planen havde åbenbart været at spille bolden rundt nede ved jorden, holde på bolden og så kombinere sig ned gennem midten. Men den slagplan havde vist sig at være en kæmpe fiasko og selv da man var bagud med 3-0 holdt man stædigt fast i spilkonceptet. En naiv tankegang, der også var blevet udstillet fuldstændigt. 

Resultaterne var ikke overvældende. En gang 1-1 og en gang 0-0 på hjemmebane. På udebane var det blevet til en sejr på 3-0 over Haugesund og så 6-1 lussingen mod Vålerenga. 

Men på trods af den ikke så solide start så blomstrede optimismen stadig på Lerkendal.

1937: Klubben når for første gang den bedste norske række.

[Dida]

Du skriver rigtig godt og forstår at fange en
Det eneste der mangler er et par lækrede bileder og så ville det sgu være en vaskeægte klasseblog

[Anfield Road]

Du skriver rigtig godt og forstår at fange en
Det eneste der mangler er et par lækrede bileder og så ville det sgu være en vaskeægte klasseblog

Hvad for nogle billeder tænker du på? Jeg har ikke den store forstand på grafikken her på siden, så jeg tænker at det nok vil se dumt ud hvis jeg forsøgte  Det vil måske komme til at se lidt malplaceret ud. og det tør jeg næsten ikke risikere. 

[Dida]

Synes for det første der kunne gøres mere ud af dit topbanner, en ramme vil blandt andet pynte. Jeg har taget mig den frihed at lave et til dig, som du naturligvis selv må bestemme om du bruger Derudover synes jeg et billede i højreside ville pynte i ny og næ. Men stadig god blog og jeg følger.

[Svartovich]

Smukt.

[Highbury]

Det er en ganske fin blog du har fået sat igang her. 
Men er dog enig med Dida om at et billede i ny og næ, ikke ville skade... du kan jo blot forsøge dig frem...

Du kan evt. bruge denne side: http://www.online-image-editor.com/, hvis du ikke har et program til det...

KIU

[Anfield Road]

Det virker som om det med billederne er en god ide  Jeg tror jeg giver det 2 updates eller noget i den stil og hvis det fungerer godt, så fortsætter jeg med det. hvis ikke ja så gør jeg bare noget andet 

[Anfield Road]

3.Kapitel. Sommer i Trondheim

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever.

Tirsdag 30. Maj 2011

Sommeren havde meldt sin ankomst. Trondheim var som forvandlet. Rosenborg manageren, Rasmus Herløv, gik stille og roligt gennem ned gennem gågaden i den mere end 1000 år gamle by. Han huskede den bidende kolde januar dag, han var ankommet hertil. Dengang havde byen været det mest gudsforladte sted, man kunne forestille sig. Dengang var byen blevet belejret af en grusom snestorm.

Det gjorde den ikke i dag. Tværtimod. Solen bagte ned. Denne side af Trondheim havde han ikke set før og den stod i skærende kontrast, til den by der var blevet begravet i sne. Alle former for beplantning var sprunget ud og gjorde opmærksom på sig selv med deres grønne farver. Han foretrak så langt denne Trondheim frem for den han havde mødt i vinters.

Men for nogle fodbold fans kan sommeren nogen gange føles som en vinter. Lang, kold og uden noget til at lyse sin hverdag op. Tippeligaen holdt ligesom alle andre ligaer i Europa sommerpause. ”Det var sandelig også på tide” tænkte han mes han gik der. Den seneste tid havde været svær at komme igennem. Efter 1-6 lussingen, mod Vålerenga var holdet kommet videre, men leverede ikke rigtigt hvad der forventedes. Derefter havde holdet fået to point i to kampe. Så havde de faktisk skaffet tre sejre i træk, og var lige pludselig inde i kampen om førstepladsen igen.

Men ak. Lige som man havde fået en tro på tingene, og en følelse af at denne stime ikke sluttede lige med det samme, så var det lige hvad den gjorde. Turen gik så langt op som man nu kan komme hvis man vil spile fodbold. Udekampen mod Tromsø var spået som en svær kamp, men dog en man kunne og burde vinde. Men Tromsø er ikke noget nemt sted at spille, og det blev til sæsonens anden lussing da man tabte med hele 5-0.

I Trondheim havde man ikke været forvent med nederlag på 6-1 og 5-0, så folk var igen, igen begyndt at blive skeptiske. Presset voksede på den unge manager, og da man røg ud allerede i tredje runde i pokalturneringen til Odd Greenland trak det op til fyring. Men Rasmus Herløv havde lugtet lunten, og hvad folk ikke vidste var at han havde aflagt et besøg hos bestyrelsen, hvor han forsikrede dem for, at lykken nok skulle vende, hvis han da fik tid til det. Og det fik han.

Heldigvis fik man sluttet foråret af ved at hævne sig på Odd Greenland, da man vandt med 1-0 i forårets sidste kamp. Rade Prica havde i store dele af foråret været skadet, men i den sidste kamp inden pausen, var han tilbage med et brag. Allerede efter 3 minutter får han bolden et pænt stykke udenfor feltet, og smadrer den helt op i hjørnet. Så var den ged barberet. Der skete ikke mere og Rosenborg kunne gå til pause med en 1-0 sejr, efter et noget skuffende forår.