Fjenden i Nord

 

[Anfield Road]

Nu prøvede jeg så det med billeder og det fungerer ikke rigtigt vel? Jeg brugte lang tid på det og det var altså mit bedste resultat. Mine forcer i bloggen er helt klart ikke det grafiske. Men hvad synes i? det er trods alt jer der læser den 

[Highbury]

Nu prøvede jeg så det med billeder og det fungerer ikke rigtigt vel? Jeg brugte lang tid på det og det var altså mit bedste resultat. Mine forcer i bloggen er helt klart ikke det grafiske. Men hvad synes i? det er trods alt jer der læser den 

Et billede i ny og næ har det med at gøre bloggen mere tillokkende og fængende... men hvis det volder dig store problemer er det ikke det værd... men i bund og grund skal du gør det som du selv gerne vil have bloggen skal se ud...

Jeg synes at billederne du brugte i den seneste update var ganske illustrerende i forhold til historien, og det eneste jeg måske ville have gjort mere ved dem var at smide en ramme på...

[Guldbrand]

Et billede i ny og næ har det med at gøre bloggen mere tillokkende og fængende... men hvis det volder dig store problemer er det ikke det værd... men i bund og grund skal du gør det som du selv gerne vil have bloggen skal se ud...

Jeg synes at billederne du brugte i den seneste update var ganske illustrerende i forhold til historien, og det eneste jeg måske ville have gjort mere ved dem var at smide en ramme på...

Helt enig, er det for besværligt og tidskrævende, så er det ikke det værd. Men dine billeder i sidste update er ganske fornuftige, og hjælper helt klart på læsevenligheden af din update. En ramme vil dog helt sikkert give det lidt ekstra, men det er ikke en nødvendighed.

Ellers så vil det helt sikkert blive bedre med tiden, så snart du har fået det ind under huden. Vi har alle måtte lærer det fra bunden, men desto mere man gøre brug af det, jo nemmere bliver det også for en.

[Anfield Road]

Okay. Den med bestyrelsens tillid synes jeg egentlig illustrerer meget godt hvordan det går. måske jeg skal finde på en anden måde med hensyn til tabellen, men det kigger jeg på. Og desuden så vil jeg sige at hvis det bliver godt så er jeg klar til at bruge lidt ekstra tid for at få det til at se fint ud. Jeg finder på noget.

[Anfield Road]

4.Kapitel. Vålerenga igen!

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever.

Søndag 7.August 2011

Efter en god start på foråret var selvtilliden stor på Lerkendal. Kvalifikationen til Champions League er for Rosenborgs vedkommende startet, og man er i skrivende stund er nået frem til Play-off runden, hvor man har trukket det slovenske hold Maribor. En overkommelig opgave, men dog en man skal tage alvorligt. Maribor er ikke et hold man skal undervurdere, men ikke desto mindre burde man gå videre til gruppespillet.

Derfor lagde man ud med fem sejre i fem kampe sammenlagt. I første kvalifikationsrunde mødte man Neftci fra Azerbaijanm der blev sendt hjem med et 5-0 nederlag, mod et et reservespækket Rosenborg hold. Sammenlagt gik man derfor videre med 7-1 efter en 2-1 sejr i Azerbaijan. I anden kvalifikationsrunde mødte man de finske mestre fra HJK, der blev besejret med 1-0 på Lerkendal, i en kamp som Rosenborg uden tvivl burde have vundet større. Med lidt skarphed var den sejr blevet noget større. Ikke desto mindre ordnede man sagerne i Helsinki hvor man kørte en sikker 2-0 sejr i land.

I ligaen lagde man ud som lyn og torden og med tre overbevisende sejre var man kun et point fra førstepladsen. Men så stoppede festen og i de næste to kampe fik man kun to point. Den ene af kampene endte særdeles skuffende 1-1 på hjemmebane mod Haugesund, som er et hold man burde slå rimeligt klart. Førerholdet Aalesund gik også lidt i stå så man hang stadig fast på toppen.

Næste kamp på programmet var hjemme mod Vålerenga, der inden kampen havde skuffet og lå under stregen. Det havde undervejs kostet en trænerfyring, men det hjalp dog ikke det store, og man lagde således ud med nul point i fem kampe. Det betød at det var et Rosenborg hold der kunne gå ind til kampen med vished om at hvis man bare spillede det spil, man havde lagt ud med i de første fem kampe, så burde sejren være en realitet. Og Rosenborg var særdeles opsat på at få hævn. Den 1-6 lussing man fik i Oslo var ikke glemt, og man kunne da også tydeligt mærke på spillerne at de var opsatte på at få revanche.

Man lagde ud som lyn og torden og spillet var i de første 20 minutter bedre end både manager og fans havde set i lang tid. Rosenborg skabte flere kæmpe muligheder, men ligesom i hjemmekampen mod HJK, så blev de klattet væk til højre og venstre. Boldene fløj om ørerne på, en i øvrigt særdeles velspillende Lars Hirchfeld, men uheldigvis gik for Rosenborg også forbi mål. Rosenborg styrede fuldstændig sagerne, men som så ofte før så er det marginaler der afgør fodboldkampe.

Vålerenga fik for første gang i kampen tilkæmpet sig et hjørnespark, der blev sendt lige ind i skallen på Ludvig Rinde, der headede den over mod det lange hjørne. Daniel Örlund kunne lige præcis ikke nå derud og han måtte se bolden gå forbi ham, hele vejen ind i netmaskerne. Vålerengas første chance havde altså udløst et mål! Der lød et kollektivt suk gennem Lerkendal, og det var tydeligt at mærke, at den form for kynisme, ikke lige var det man havde brug for.

Anden halvleg startede på samme måde som første og chancerne kom i hobetal. Men målet var som forhekset og ind ville bolden ikke. Rosenborg spillerne blev mere og mere modløse, og Vålerenga fik bedre og bedre fat. De sidste ti minutter var det faktisk Vålerenga, der bød ind med mest og alle kunne se at tiden var ved at rinde ud. Til sidst fløjtede dommeren af og det var en flok skuffede spillere og fans der dybt frustrede forlod Lerkendal. Men den mest frustrerede af alle var dog manageren der endnu engang så sit job komme i fare, hvis han ikke snart fik rettet op på denne manglende skarphed.

1967: Klubben vinder for første gang det norske mesterskab anført af spillere som Nils Arne Eggen og Harald Sunde

[Anfield Road]

5.Kapitel. Europa kalder.

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever...

Lørdag 27.August 2011

For lidt over et år siden, stoppede drømmen her. For lidt over et år siden var det en flok sønderknuste Rosenborg fans der forlod Parken i København, til lyden af de festende FC København fans. Da der var fløjtet af styrtede samtlige FC København spillere rundt, og det skar dem i hjertet at se det.

Men i onsdags fik de deres revanche. Ikke mod FC København, men i onsdags gjorde det de ikke gjorde sidste år. Med en 2-1 sejr på hjemmebane over slovenske Maribor, kvalificerede de sig til Champions League. Men det var ikke uden spænding. I de sidste fem minutter var Fredriks nerver spændt til bristepunktet og han tænkte at hvis ikke snart dommeren fløjtede, ville han ikke opleve den efterfølgende jubel. Han kunne have kvalt ham lige på stedet. Efter en uskøn affære i Slovenien, der endte 1-1 ville en sejr være nok for Rosenborg, mens uafgjort 2-2 eller 3-3, ville sende Maribor videre til gruppespillet.

Maribor lagde bedst ud og fik faktisk presset Rosenborg i store dele af første halvleg. Efterhånden som presset aftog, spillede Rosenborg sig mere og mere ind i kampen, og det hele kulminerede med en scoring til 1-0 af Rilwan Hassan.

Efter pausen var det igen Maribor der sad på tingene, men de formåede aldrig rigtigt at skabe de helt store chancer. Men endnu engang tippede vægtskålen over og Rosenborg kæmpede sig ind i kampen igen. At sige Rosenborg var det dominerende hold ville være en overdrivelse, men de holdt Maribor pænt væk fra chancer. Men Rosenborgs styrke i denne sæson har været de lynende hurtige omstillinger, og med tyve minutter igen viste de endnu en gang klassen da, Tebogo Langerman i sin debut fik lov til at sætte en meget vigtig 2-0 scoring ind.

Herfra skete der ikke så meget. Mønsteret var egentlig det samme som hidtil. Maribor der gik efter  målet, men aldrig kom helt tæt på og Rosenborg der var farlige på omstillinger. Med 5 minutter igen fik Maribor dog tilkæmpet sig et godt gammeldags kludemål efter et hjørnespark, og så var det ren overlevelse for Herløvs tropper. Nu steg presset fra Maribor til en hel invasion af Rosenborgs felt, men de holdt stand og hele Lerkendal var i vild ekstase. På tribunen var kaosset total og øl regnede ned fra den øvre del af tribunen. På banen var der også fest.

Fredagen efter var der så lodtrækning til grupperne. Rosenborg havnede her i en svær pulje, men på den anden side, hvad kan man forvente? Det er trods alt kun de bedste hold der deltager her, ås derfor må man også forvente at man skal møde nogle modstandere der vil give en lidt mere modstand end Aalesund. Gruppen består af FC Barcelona, Marseille, FC Basel og Rosenborg. Fansene havde ikke de store forventninger til denne pulje, men de håbede nok på tre eller fire point.

Den sidste måned har været lidt lang, da Rosenborg efter næsten en måneds forhandlinger blev overtaget af Steen Jensen, en norsk forretningsmand, der købte klubben for ca. 100 millioner kroner. Hele cirkusset begyndte helt tilbage i slutningen af Maj måned, men i første omgang kollapsede forhandlingerne og klubbens bestyrelse blev altså siddende. Men mandag den 8. August blev det så officielt at Rosenborg var blevet solgt.

1969: Klubben hyrer englænderen George Curtis som cheftræner. Han introducerer 4-4-2 med en ultra offensiv taktik

[KarelPoborský]

Det er en rigtig god blog du har gang i Anfield Road Også et spændende valg du har taget med Rosenborg.
Desuden skal der ønskes tillykke med CHL-pladsen!
Jeg læser med!

[Anfield Road]

Tak skal du have  jeg havde ærligt talt ikke forventet at jeg ville komme med, men da jeg så fik min lodtrækning blev det noget nemmere end jeg havde troet og så varmer det jo godt i klubkassen

[Spardle]

Jeg tror jeg følger herfra, giver ham der Steen Jensen gode penge ? Heller er det bare en ny bestyrelse?

[Anfield Road]

Nej han har ikke givet nogen penge.  Han har bare købt klubben og sat sig på formandsstolen.
Det er en norsk forretningsmand og ikke en arabisk oliesheik vi har med at gøre her   

[Spardle]

Nej han har ikke givet nogen penge.  Han har bare købt klubben og sat sig på formandsstolen.
Det er en norsk forretningsmand og ikke en arabisk oliesheik vi har med at gøre her   

Anfield, man ved jo aldrig, hvis det var en fodbold fan af Rosenborg, og han tjente kassen, kunne det jo godt lade sig gøre. Lidt ligesom Kasi og Brøndby, hvor det hele blev trækket fra i skat 

[Anfield Road]

ja okay, men jeg ved bare at der ikke er kommet flere penge i kassen siden han tog over  og desuden så skal han nok finde en eller anden måde at trække hele molevitten fra i skat 

[Anfield Road]

6.Kapitel. Belejret

Sneen falder...Bolden ruller...Drømmen lever...

Fredag 21.Oktober 2011

Efter et skuffende forår var Rosenborg ved at komme tilbage. De var ubesejrede i 7 kampe nu og pointene rullede ind over dem, som en sommerstorm der lige pludselig dukker op ud af det blå. Det betød at Rosenborg havde fået slået et lille hul på 5 point ned til andenpladsen, Molde. Det betød at man som maksimum skulle bruge tre sejre i de resterende fire kampe. Og det var bestemt ikke urealistisk.

Champions League Gruppe E
1. FC Barcelona   3 7
2. Marseille         3 4
3. Rosenborg BK  3 2
4. FC Basel          3 2

Men sjovt nok var det ikke mesterskabs kampen, de talte mest om på Lerkendal. Holdet havde kvalificeret sig til Champions League og sikke en overraskelse de havde leveret indtil videre. Ikke overordnet set, men et enkeltstående resultat der sprang ind i øjnene når man kiggede på det. Forinden havde Trondheim holdet været en tur i Basel og havde fået 1-1 i en meget lige kamp. Næste gruppespilskamp var på Lerkendal og her kom Marseille på besøg. Efter at den var blevet 0-1 lige inden pausen, trak Benoit Cheyrou det røde kort og så pakkede Marseille sig ellers sammen. Rosenborg dominerede men de gennembrød aldrig muren og derfor endte det med et ærgerligt 1-0 nederlag. Men hvis man havde troet at Marseille pakkede sig, så havde man ikke forudset hvad der skete to uger efter.

For halvandet år siden, lavede en mand ved navn Jose Mourinho et af de største taktiske mesterstykker der længe er set i international topfodbold. Populært sagt parkerede han bussen, og bød på den mest gang destruktive fodbold man kan forestille sig. Men det afskrækkede ikke Herløv fra at prøve med samme nummer. Men Camp Nou er et sted mange har prøvet sig og lige har fejlet i forsøget. På nær én. Forudsætningerne var dog lidt anderledes. Hvorimod Mourinho kunne klare at tabe 1-0 så ville Rosenborg ikke få noget som helst ud af at tabe med 1-0.

Men Rosenborg lagde ud med at stille en kæmpe mur, af et forsvarsværk, op. Og Barcelona kom tæt på. Meget tæt på. Selvom de stod med 9 mand i eget felt kunne de ikke forhindre Messi i at komme igennem. På flere tidspunkter vat Herløv sikker på at nu ville den da gå ind, men nej. Heldet var på Rosenborgs side og muren var bundsolid.

Rosenborg spillerne følte sig belejrede og med presset fra de 77.000 fans havde de svært ved at håndtere det. Råbene gjaldede ned mod dem, og derfor  var det også en gave at pausen lige netop på dette tidspunkt valgte at dukke op. Ligegyldigt hvor de kiggede hen, så de mindst 8 Barcelona spillere der stod og lyste af frustration, mens de ventede på at bolden ville falde ned for fødderne af dem så de kunne lave det afgørende træk der skulle til for at gennembryde denne Rosenborg mur. Og Rosenborg spillerne vidste at de var nået langt. Men i virkeligheden var de kun halvvejs.

Anden halvleg fortsatte på samme måde, med Barcelona der stille og roligt trillede bolden rundt mens Rosenborg bare løb og lukkede huller. Men fra Barcelonas side dalede niveauet lidt og spillet blev lidt mere ideforladt. Men de sværmede stadig.

Tiden sneglede sig af sted, men til sidst fløjtede dommeren af og en flok glade Rosenborg spillere vidste at det her måske var et af de største enkeltstående resultater siden Real Madrid blev besejret 2-0. Herløv vidste at han måske ikke ville blive husket for det bedste, men han var lykkelig over at have skaffet point. Og, tænkte han, hvis de vil se min spilllestil så må de bare se noget norsk fodbold. I ligaen havde Rosenborg nemlig spillet friskt til og havde leveret flere gode kampe i denne sæson. Men Herløv vidste at det her er der ikke mange der kan.

FC Barcelona - Rosenborg BK

1969: Curtis fører klubben til sit tredje mesterskab.

[Meulensteen]

Det her er godt nok en af de federe blogs, jeg længe har fulgt med i. Har selv haft et spil kørende med Rosenborg for ikke så forfærdeligt længe siden, det er spændende at følge dit! Keep it up 

[Anfield Road]

Tak for det  Det er godt at høre at i er så positive omkring det her 

Efter lidt famlen rundt tror jeg egentlig jeg har fundet stilen nu  Men det tog også lidt tid..