home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23454
  0 Brugere, 575 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: concordemayfai...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Premier League diskussion
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Hvem rykker ned i den kommende sæson?
Norwich
Sunderland
Stoke
Hull
Crystal Palace
Cardiff
Newcastle
Aston Villa
Fulham
Southampton
West Ham

Sider: [1] 2 3 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: Premier League diskussion  (Læst 28379 gange)
KrookDale
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Premier League diskussion
« : 03 Aug 2012, 13:28 »

Der har i de forgangne sæsoner til tider manglet en tråd til generel diskussion omkring Premier League. Hvem vinder? Hvem rykker ned? Hvilke indkøb slår igennem? Hvilke flopper? Hvem overrasker? Hvor er ligaen på vej hen?

Jeg håber folk i en vis udstrækning kan abstrahere fra egne tilførsforhold, så vi kan få en nogenlunde sober diskussion.

Ydermere har jeg oprettet os en fantasy league på premier leagues hjemmeside, hvis nogen skulle have lyst til at deltage. Koden er 521003-129618 og siden er www.fantasy.premier league.com
« Seneste Redigering: 10 Aug 2013, 17:52 af KrookDale » Logged

Fan af <indsæt klub>, siden <indsæt årstal> og derfor bedre end alle andre.

MBJ
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #1: 03 Aug 2012, 15:55 »

Ser frem til en fantastisk topstrid i år. Holder selv med Chelsea, og tror vi har gode muligheder, selvom jeg ser City som bedre på papiret, og United som en bedre sammenspillet trup. Arsenal har oprustet og deres offensiv ser skræmmende ud, selv uden RvP. United har hentet Kagawa, og ham ser jeg en stjerne i. De har en kanon trup, som jo næsten er FOR bred. City har været passive indtil nu, men deres trup er jo også skræmmende allerede nu. Tottenham er jeg ikke bange for i år, de mangler en bomber og så er der nok noget uro i truppen. Dog har de fået en fantastisk træner, som kan gøre dem godt over år. Liverpool frygter jeg endnu mindre... Puha, hvor skal der ske meget i den klub, før de er klar til mesterskabsræset igen.

Men jeg tror på en meget tæt topstrid, som bliver afgjort i de allersidste spillerunder. 

Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #2: 03 Aug 2012, 16:31 »

Jeg er ganske enig, jeg tror vi får det mest tætte mesterskabsløb i mange år. Der har som regel kun været 2 hold der har kæmpet om titlen, men i år tror jeg at 4 hold kæmper om titlen:

Arsenal: Lad os starte med den åbenlyse. Arsenal er selvfølgelig det klart bedste hold i Premier League og vinder derfor. Sidste sæson var utrolig skadesplaget i forsvaret, og jeg nægter at tro at vi får brug for 21 forskellige forsvarskonstellati oner igen i år. Koscielny har været absolut fremragende, og Vermaelen er den han skal være. Svageste punkt er venstre back, men hvis Gibbs forbliver skadesfri, bliver det et rigtig stærkt forsvar, især nu hvor Bould er begyndt at råbe efter dem. På midtbanen manglede vi noget kreativitet og spontanitet. En dynamo til at tage over for Fabregas, især med Wilsheres skade i mente. Nu er Carzola godt på vej til klubben og med Sahin og Podolski og Giroud bliver det en super stærk offensiv som ingen forsvar kan stå imod. Jeg smider en hund på Arsenal i år.

Chelsea: De så lidt svækkede ud i sidste sæson, men Di Matteo fik den gamle garde til at fungere og de gik som bekendt til CL succes. I næste sæson bliver det uden Drogba der ellers reddede dem, og spørgsmålet bliver så om man fortsat vil satse på den solide defensiv, eller man vil spille noget mere sprudlende. Med Hazard, Marin, Oscar og Torres lægges der i hvert fald op til at man vil spille noget seværdigt fodbold og gudskelov for det. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt Matteo vil kunne få det optimale ud af de spillere, men jeg er ikke i tvivl om at Chelsea bliver en skarp konkurrent om PL titlen.

Man City: Man kan ikke komme uden om de forsvarende mestre. City skuffede i Europa, men i Premier League var de rigtig svære at hamle op med. De har endnu ikke hentet nye spillere, men hvorfor skulle de da også det? De har det mest komplette og kompetente mandskab i ligaen, og de må igen ses som favoritter til titlen, med et hold der er ved at være godt gennemspillet.

Man United: Sidste år var det noget nær det svageste United hold vi har set i mange år. De hentede endda Scholes tilbage på trods af at han ikke gad gamet mere. I år er der heller ikke kommet de vilde forstærkninger. Kagawa bliver helt sikkert en succes i United, men i mine øjne er det slet ikke der man har brug for forstærkninger, men derimod den centrale midtbane og backpladserne. Derudover har man hentet unge Nick Powell i Crewe, men mon ikke han lige skal spilles til over en sæson eller to, før han kan blive en succes. Man bliver altid overrasket over hvor stærke United er, på trods af hvordan de ser ud på papiret, og det kan nemt blive tilfældet i næste sæson. Men som det ser ud nu, ligner de det svageste hold af de 4 som jeg har som mesterskabskandidat er.

Spurs og Liverpool kommer til at kæmpe med et par andre hold om Europa League pladserne.
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #3: 03 Aug 2012, 17:08 »

Fedt med så meget dybdegående bedømmelse, omend jeg er uenig i meget af det. Smiley Modsat dig, så ser jeg ikke United som dårlige på papiret. Ser man nærmere på det, så mener jeg bestemt at vi har et utrolig solidt hold at spille med, og også bedre end Arsenal. Som jeg ser det bliver det igen i år en kamp mellem United og City, mens Arsenal formentlig vil komme tættere på og måske først tabe pusten i de sidste runder. Chelsea er svære at bedømme.

Arsenal:
I har hentet flere spillere til holdet, men igen synes jeg at det er "andenrangsspillere", altså bestemt gode spillere, men ikke superstjerner. Jeg er kæmpe fan af Podolski, men han blev fx aldrig en succes i Bayern, delvist pga. hjemve. Han er blevet ældre, men med al respekt er det på landsholdet at han de senere år har vist sig frem, bestemt ikke på klubplan. Derfor er han et wildcard som jeg ser det. Cazorla er dygtig, og bliver formentlig en succes hos jer, omend jeg ser han værende en tak under spillere som Silva og Mata med lignende spillestil hos City og Chelsea. Giroud havde en god sæson hos Montpellier, men jeg ser det langtfra som værende sikkert, at han bliver et succesindkøb. Han er en boksspiller, der vil have bolden i hovedet, og er altså i den henseende meget lig Chamakh, omend jeg synes Chamakh er bedre med benene. Jeg har dog kun set meget lidt til Giroud. Jeg synes ikke han passer perfekt ind i jeres nuværende spillestil.
Uden Van Persie var I blevet spillet langt ud af top 4 i sidste sæson. Hvis han ikke længere er målrettet og scorer mål på stribe, så risikerer I i min optik at komme i problemer. Jeg ser jer derfor ikke som favorit til titlen. Der er simpelthen for mange spørgsmålstegn.

Chelsea:
Her er jeg helt enig. Hvordan agter Di Matteo at spille? Den gamle garde pånær Drogba er jo stadig gode spillere, men man har samlet spillere sammen offensivt, der helt klart ønsker at spille meget mere som Villas Boas ønskede det, end sådan som Di Matteo gjorde sidste sæson. Uden Drogba er der store offensive spørgsmål, omend spillerne ser ud til at have de individuelle kvaliteter der skal til for at skabe succes. Jeg tror Chelsea kan blive farlige i år, men det kommer meget an på hvordan Di Matteo vælger taktikken. Vælger han den gamle betonfodbold, så tror jeg ikke Chelsea ender højere end en 4. plads, omend dette er baseret på rent gætværk. Lykkes han med en mere offensiv og sprudlende fodbold, så kan holdet sagtens snuppe titlen.

City:
City er City. Hvis ikke de skal være alvorligt bejlende til titlen igen i år, så skal der komme alvorlig uro i truppen. Dette er selvfølgelig muligt, men holdet er virkelig godt. Eneste mand jeg ville udskifte var Barry, som jeg klart mener man kan finde bedre spillere for.

United:
Vi har ikke købt alverden endnu, men vi har dog sikret os Powell og Kagawa. Mens Powell næppe bliver en central del af holdet i år, så er Kagawa i mine øjne et sikkert køb. Han har spillet super hos Dortmund, og jeg tror han passer godt ind i klubben. Han har mange af de kvaliteter vi manglede sidste sæson, og ifølge nogle Dortmund-fans jeg kender, så kan Kagawa sagtens gøre sig som central midtbanespiller. Det er naturligvis en anden spiller der kræver justeringer i den taktik vi praktiserer, men dette er SAF også en mester i at indkøre uden problemer. Med Vidic tilbage, De Gea i gear fra start samt forhåbentligt en Rooney og en Valencia i topform, så mener jeg at vi ser meget stærke ud forud for næste sæson. Eneste minus er, at jeg gerne så os købe en permanent løsning som backup/fremtid for Evra, mens man også sagtens kunne rydde lidt op i overskudslageret flere steder i truppen.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #4: 03 Aug 2012, 17:18 »

Swizz @
Hvorfor er Kagawa et sikkert køb, mens eks. Giroud, Cazorla og Podolski er andenrangsspillere?

Alle de tre overnævnte spillede også en supersæson.

Kagawa er da også dårligere end Mata og Silva for at lave den sammenligning. Selvom jeg ikke synes den er gældende på nogen af dem.
Logged

-RVM-
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #5: 03 Aug 2012, 17:45 »

Swizz @
 Hvorfor er Kagawa et sikkert køb, mens eks. Giroud, Cazorla og Podolski er andenrangsspillere?

Alle de tre overnævnte spillede også en supersæson.

Kagawa er da også dårligere end Mata og Silva for at lave den sammenligning. Selvom jeg ikke synes den er gældende på nogen af dem.

Enig her. Synes at Arsenal er kommet en smule stærkere ud af transfervinduet end United. Omvendt kan man vælge at sige at de måske også have mere brug for det end Man Utd havde. At kalde Podolski en andenrangsspiller synes jeg er helt forkert. Han var da ganske udmærket i Bayern og fremragende i Køln og ikke mindst på landsholdet. Er det ikke ca. et mål i hver anden kamp hans scoringssnit ligger på i den tyske trøje? Mener ihvertfald det er der omkring, og hvis det ikke vidner om klasse så ved jeg ikke hvad gør.
Giroud ser jeg mere som et sats. Er godt nok ikke den store seer af fransk fodbold, men kunne sagtens se ham som en ny Chamack som det også er blevet nævnt tidligere i tråden. Carzola derimod er en klasse spiller, ingen tvivl om det! Jeg er helt sikker på at han bliver en stor succes i Arsenal. Har ikke set så meget til ham i hans Malaga tid, men så en stor del af Villarreals kampe da han spillede der, og jeg er ret sikker på at han har hvad der skal til for at slå igennem i en klub som Arsenal.

Når det så er sagt, så regner jeg stadig United, sammen med City, for at være favoritterne til Premier League trofæet. De to hold er lige en tand bedre end resten af forfølgerne. Hvis jeg skulle satse på en vinder tror jeg det ville blive United. Synes de står rigtigt godt i år. De var super tæt på at hive titlen hjem, og med bla. Vidic tilbage, samt nyindkøbte Kagawa tror jeg at de bliver rigtigt gode. Men ligaen er så åben så det er umuligt at forudse.. Det er vel egentlig også det fede ved det  Smiley

Chelsea tror jeg ikke på. De har lavet nogle gode indkøb, og glæder mig til at se dem i aktion, men tror de skal bruge en sæson på at blive spillet sammen. Kan være jeg tar fejl, men som det ser ud nu, tror jeg ikke på dem.

Mest af alt glæder jeg mig faktisk til at følge Laudrup i Swansea. Synes det er super spændene med en dansk manager i Premier League. Forhåbenligt følger han op på deres succes fra sidste år. Smiley
Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #6: 03 Aug 2012, 17:51 »

Fedt med så meget dybdegående bedømmelse, omend jeg er uenig i meget af det. Smiley Modsat dig, så ser jeg ikke United som dårlige på papiret. Ser man nærmere på det, så mener jeg bestemt at vi har et utrolig solidt hold at spille med, og også bedre end Arsenal. Som jeg ser det bliver det igen i år en kamp mellem United og City, mens Arsenal formentlig vil komme tættere på og måske først tabe pusten i de sidste runder. Chelsea er svære at bedømme.

Arsenal:
I har hentet flere spillere til holdet, men igen synes jeg at det er "andenrangsspillere", altså bestemt gode spillere, men ikke superstjerner. Jeg er kæmpe fan af Podolski, men han blev fx aldrig en succes i Bayern, delvist pga. hjemve. Han er blevet ældre, men med al respekt er det på landsholdet at han de senere år har vist sig frem, bestemt ikke på klubplan. Derfor er han et wildcard som jeg ser det. Cazorla er dygtig, og bliver formentlig en succes hos jer, omend jeg ser han værende en tak under spillere som Silva og Mata med lignende spillestil hos City og Chelsea. Giroud havde en god sæson hos Montpellier, men jeg ser det langtfra som værende sikkert, at han bliver et succesindkøb. Han er en boksspiller, der vil have bolden i hovedet, og er altså i den henseende meget lig Chamakh, omend jeg synes Chamakh er bedre med benene. Jeg har dog kun set meget lidt til Giroud. Jeg synes ikke han passer perfekt ind i jeres nuværende spillestil.
Uden Van Persie var I blevet spillet langt ud af top 4 i sidste sæson. Hvis han ikke længere er målrettet og scorer mål på stribe, så risikerer I i min optik at komme i problemer. Jeg ser jer derfor ikke som favorit til titlen. Der er simpelthen for mange spørgsmålstegn.

Chelsea:
Her er jeg helt enig. Hvordan agter Di Matteo at spille? Den gamle garde pånær Drogba er jo stadig gode spillere, men man har samlet spillere sammen offensivt, der helt klart ønsker at spille meget mere som Villas Boas ønskede det, end sådan som Di Matteo gjorde sidste sæson. Uden Drogba er der store offensive spørgsmål, omend spillerne ser ud til at have de individuelle kvaliteter der skal til for at skabe succes. Jeg tror Chelsea kan blive farlige i år, men det kommer meget an på hvordan Di Matteo vælger taktikken. Vælger han den gamle betonfodbold, så tror jeg ikke Chelsea ender højere end en 4. plads, omend dette er baseret på rent gætværk. Lykkes han med en mere offensiv og sprudlende fodbold, så kan holdet sagtens snuppe titlen.

City:
City er City. Hvis ikke de skal være alvorligt bejlende til titlen igen i år, så skal der komme alvorlig uro i truppen. Dette er selvfølgelig muligt, men holdet er virkelig godt. Eneste mand jeg ville udskifte var Barry, som jeg klart mener man kan finde bedre spillere for.

United:
Vi har ikke købt alverden endnu, men vi har dog sikret os Powell og Kagawa. Mens Powell næppe bliver en central del af holdet i år, så er Kagawa i mine øjne et sikkert køb. Han har spillet super hos Dortmund, og jeg tror han passer godt ind i klubben. Han har mange af de kvaliteter vi manglede sidste sæson, og ifølge nogle Dortmund-fans jeg kender, så kan Kagawa sagtens gøre sig som central midtbanespiller. Det er naturligvis en anden spiller der kræver justeringer i den taktik vi praktiserer, men dette er SAF også en mester i at indkøre uden problemer. Med Vidic tilbage, De Gea i gear fra start samt forhåbentligt en Rooney og en Valencia i topform, så mener jeg at vi ser meget stærke ud forud for næste sæson. Eneste minus er, at jeg gerne så os købe en permanent løsning som backup/fremtid for Evra, mens man også sagtens kunne rydde lidt op i overskudslageret flere steder i truppen.

Det er vel ikke overraskende at vi er uenige Wink

Med hensyn til Arsenal, har du delvist ret. Cazorla kan sagtens dømmes til at være en hak dårligere end Hazard og Mata, men samtidig tror jeg at han er lige præcis hvad Arsenal manglede i sidste sæson, og dermed bliver vores offensiv endnu stærkere. Du har helt ret i at hvis Van P var blevet skadet i sidste sæson, havde vi nok ligget og rode omkring 15.-16. pladsen, med Chamakh som eneste deciderede angriber i truppen. Men det blev han ikke, og i stedet har vi nu Podolski der blev topscorer i Køln med 18 mål i 29 kampe - og det på et hold som var så ringe at det rykkede ned. Hvis det ikke er imponerende på klubplan, så ved jeg ikke hvad er. Giroud var topscorer i Frankrig hos Montpellier der vandt mesterskabet, men folk med forstand på fransk fodbold vurderer ham som værende et skridt foran Chamakh, både i positionsspillet og i teknikken. På trods af sin højde scorede han faktisk rigtig mange mål med fødderne i sidste sæson, og jeg tror helt sikkert at han bliver en større succes end Chamakh.

Chelsea og City er vi vist enige i...

Kagawa bliver sikkert en succes i Premier League, men så vidt jeg har forstået er han altså hovedsagligt fløjspiller og når I i forvejen har Valencia, Nani og Young på kanterne, mangler der nu stadig en del på den centrale midtbane. Scholes (?), Fletcher (syg?), Carrick, Anderson og Cleverly er i mine øjne slet ikke på højde med den centrale midtbane i de tre andre klubber. Ja, bevares, I har stadig et stærkt hold, og I er da også med i min top 4, men der mangler lige en enkelt signing eller to før at I er oppe på samme niveau hvis jeg skal komme med min uforbeholdne mening. En central midtbanespiller og så en back eller to. Hvad synes du egentlig om jeres højre backplads?

EDIT: RVM: Herligt at du bringer Laudrup på banen! Jeg er også rigtig spændt på at se hvordan han klarer det som første danske træner i Premier League, og så endda for Swansea som vi vel alle har sympati for! Det var noget andet hvis det var Stoke, men man kan ikke lade være med at holde med Swansea i kommende sæson Smiley. I hvert fald indtil Laudrup også er fyret derfra Wink
« Seneste Redigering: 03 Aug 2012, 17:52 af Gazlgor » Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #7: 03 Aug 2012, 17:54 »

På den anden side forstår jeg ikke den sammenligning mellem Giroud og Chamakh udover de begge har spillet i den bedste franske liga.

Giroud har skiftet meget klub og været i flere forskellige, mens Chamakh har spillet hele sin prof. karriere i samme klub indtil Arsenal hentede ham. Aldrig har Chamakh scoret mere end 13 mål på en sæson. Det højeste antal assist kom i samme sæson, hvor han lavede 6 assist. Sidste år lavede Giroud 21 kasser, samtidig med at han lavede 9 assist. Dog med fire kampe mere spillet i ligaen.

Jeg forstår virkelig ikke sammenligningen. En anden statistik er Giroud som i sin prof. karriere har spillet 216 kampe og lavet 93 mål. Chamakh har spillet 364 og scoret 88.

De to er vidt forskellige, og Giroud er meget mere målfarlig end Chamakh. Chamakh har aldrig været en måltyv, selvom han havde en god CHL-sæson et år. Chamakh er et fejlkøb af dimensioner, selvom han var gratis. Giroud er stærkere, højere og meget mere målfarlig.
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #8: 03 Aug 2012, 18:29 »

@Galzgor:
Kagawa spillede så vidt jeg ved mere centralt end på fløjene i Dortmund - min viden herom er dog stærkt begrænset. Hans normale rolle og favoritspillestil er så vidt jeg ved lige bag angriberen, hvilket dog nok ikke bliver hans rolle i samme grad i United. Men vi får se. Jeg ser i hvert fald et stort lys i ham.

Podolski er naturligvis en god spiller, der helt sikkert har kvaliteterne til noget stort i PL. Mit spørgsmålstegn er også udelukkende sat ud for hans mentalitet. Han er blevet ældre, og forhåbentlig også mere moden, end da han tidligere var et smut forbi Bayern. Jeg siger blot, at der stadig er en forhøjet risiko, set i forhold til gennemsnitsspillere n, hvad angår hans evne til at falde til i klubben. Falder han til bliver han en supersigning.

Min viden om Giroud er begrænset, hvilket du, Cesc, også udstiller korrekt. Giroud er naturligvis ikke en ny eller en anden Chamakh, han er Giroud. Stadig mener jeg dog, at Giroud primært er en spiller, der skal fodres i luften, en spillestil I ikke i udpræget grad praktiserer. Set i det lys stiller jeg spørgsmålstegn ved, om han er den rigtige angriber til Arsenal, og ikke ved hans niveau (i hvert fald ikke som hovedanke).

Uniteds højrebacks kan da godt blive bedre, men jeg mener ikke at vi skal investere der. Rafael er en meget aggressiv spiller, både i sin ageren og i sin spillestil. Rammer han dagen er han umådelig god til at få fat i bolden før hans modspiller overhovedet får bolden. Modsat, rammer han helt ved siden af, går han helt skæv af bolden ind imellem. Han er ung, og han skal nok blive bedre, hvilket han da også er blevet over de seneste år.
Chris Smalling og Phil Jones kan også spille her, og jeg synes bestemt at de har samme eller bedre niveau. Jeg kan personligt rigtig godt lide Smalling her, mens Jones også har et dejligt rush herfra. Jeg mener bestemt ikke, at vores højreback er ringere end jeres venstreback, som i min optik er stærkt kritisabel.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #9: 03 Aug 2012, 18:34 »

 @ Swizz

Ved ikke hvor tit du ser Arsenals kampe, men der er faktisk overraskende mange indlæg i vores spil. Sagna laver utrolig mange indlæg hvert fald, og det samme kommer ovre fra venstre siden. Der er bare sjældent nok præcision i indlægene eller folk nok i feltet/styrke i luftspillet til at bolden bliver sendt afsted mod mål. Om grunden i sidste sæson var manglende kreativitet centralt skal jeg ikke kunne sige, men der var overraskende mange indlæg især fra højresiden. Giroud vil hvert fald komme til flere chancer fra indlæg end de andre angribere vi har haft siden Adebayors afgang.
Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #10: 03 Aug 2012, 18:58 »

Uniteds højrebacks kan da godt blive bedre, men jeg mener ikke at vi skal investere der. Rafael er en meget aggressiv spiller, både i sin ageren og i sin spillestil. Rammer han dagen er han umådelig god til at få fat i bolden før hans modspiller overhovedet får bolden. Modsat, rammer han helt ved siden af, går han helt skæv af bolden ind imellem. Han er ung, og han skal nok blive bedre, hvilket han da også er blevet over de seneste år.
Chris Smalling og Phil Jones kan også spille her, og jeg synes bestemt at de har samme eller bedre niveau. Jeg kan personligt rigtig godt lide Smalling her, mens Jones også har et dejligt rush herfra. Jeg mener bestemt ikke, at vores højreback er ringere end jeres venstreback, som i min optik er stærkt kritisabel.

Nu må vi se... Smiley

Til quoten: Det var nu heller ikke for at stikke til dig at jeg spurgte hvad du synes om Uniteds højrebackplads. Det burde du også kende mig godt nok til at vide Wink. Det var tilgengæld blot for at høre om du/I er tilfredse med Rafael og hvem end man smider derud som backup. Så sammenligningen med vores venstreback er helt unødvendig, jeg ville blot høre om du mente at I også skulle have en erstatning hertil. Men det har du svaret mig på nu Smiley
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Zone 43
Manager
********

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #11: 03 Aug 2012, 19:00 »

Glædeligt at PL snart er tilbage, Bundesligaen og La Liga ligeså. Smiley

Først og fremmest glæder jeg mig til at følge mit eget hold, West Ham, der er tilbage efter et års fravær. Målet hedder overlevelse, og det tror jeg også sker som tingene ser ud nu. Der er handlet fornuftigt ind, en masse dyre, gamle reserver og unge spillere der aldrig fik sit gennembrud er væk, og de er afløst af et par rutinerede gutter, hvoraf et par af dem har erfaring med overlevelse i PL.
Start programmet ser også generelt fornuftigt ud, og der skulle være fin mulighed for at hente nogle point og selvtillid inden det vaskelige program i november og december.

Jeg ser også frem til at følge Liverpool og deres nye projekt, ligeledes ser jeg også frem til at se om Chelsea og Arsenal kan udfordre 2x Manchester gennem hele sæsonen - jeg har mine tvivl om det vil ske, men med deres aktivitet i transfervinduet er det ikke utænkeligt.
Jeg glæder mig også til at se, hvordan de engelske hold klarer sig i de europæiske turneringer efter et meget skuffende år, sidste år.
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #12: 04 Aug 2012, 16:20 »

En spændende tråd som jeg gerne vil bidrage til. Det er trods alt engelsk fodbold, jeg følger mest.

Først vil jeg gerne sige, at jeg ligesom Gazlgor tror på den mest tætte liga i lang lang tid. Derfor vil jeg ikke lave en rangliste over en slutstilling. Jeg vil hellere tage udgangspunkt i, hvem der kan vinde, og hvordan det kan lykkes for dem at få succes. Derudover vil jeg også kigge lidt på bunden af tabellen, hvor jeg tror, der vanen tro kommer endnu mere spænding end i toppen. Sidst er det også værd at tage et kig på de tyve holds indkøb indtil videre i denne sæson.

I toppen er der de sædvanlig fire-fem hold, der kan blive mestre. Jeg vil at være en lille smule hård og sige, at jeg reelt kun tror, der er tre. Chelsea og de to Manchester-klubber. Arsenal kommer en lille tand bagefter, mens det også bliver spændende at se Tottenham, som var meget meget tæt på at komme i Champions League. Det kom de ikke, og det kan være en stor hjælp i Premier League. Derudover er der som altid Liverpool, som med en ansættelse af Brendan Rodgers, har startet et nyt projekt. Sidst men ikke mindst skal man ikke glemme Newcastle og Everton som sidste år spillede en rigtig flot sæson.

Jeg tror som sagt på tre hold som mestre. Hvem favoritten er, vil jeg ikke begive mig ud i, og det synes jeg egentlig heller ikke, at man skal. Det er fascinerende, at det hele er så åbent og afhænger af så mange forskellige ting. Chelsea har købt utrolig meget, dyrt og offensivt ind. Tre små vævre spillere er kommet til klubben i form af Oscar, Hazard og Marin. Nogle spændende indløb set i lyset af den måde Di Matteo vandt Champions League på. En måde der ikke vækkede begejstring hos mange andre end os selv. Den beton-agtige, defensive, kyniske og lidt afventende spillestil ser nu ud til at være slut, og jeg vil betegne købene af den offensive trio som klassiske André Villas-Boas-indkøb. Det virker som om at planen for den kommende sæson er hurtigt spil, masser af kreativitet og en god portion boldbesiddelse. Præcis det samme koncept som kostede netop Villas-Boas jobbet. Men det bliver meget spændende at følge. Hvis det lykkedes, spår jeg Chelsea en stor sæson. Men vi kender også situationen fra sidste år, hvor det hele sejlede i Premier League, og Di Matteo, som brandslukker, reddede holdet i form af FA Cup- og Champions League-triumf. Di Matteo har også fået en ekstra udfordring i form af de mange midtbanespillere. Hvem skal spille hvor og hvornår? Og er dette sæsonen hvor kampen atter skal tages op med de gamle spillere, som har båret holdet i et årti?

Manchester City er som forsvarende mestre en selvfølge at tage med ind i mesterskabskampen. Holdet virker ikke svækket. Men med nul indkøb so far vil det også være svært at argumentere for, at holdet er blevet bedre. Manchester City behøves dog ikke at blive bedre, og jeg ser deres største fjende som dem selv. Der er mange egoer i klubben, og Mancini står overfor mange udfordringer med at gøre alle tilfredse. Derfor kan de manglende indkøb også være en fornuftig beslutning, da truppen er den samme som sidste år. Der løste Mancini problemet fint. Trupmæssigt er Manchester City det stærkeste hold, og får de styr på hinanden, burde de kunne genvinde titlen.

Manchester United er, hvis man kigger på spillermateriale, det svageste af de tre hold, hvis man spørger mig. De har hentet en rigtig god spiller i Shinji Kagawa, som har haft et par forrygende år hos Dortmund, og jeg er sikker på, at han bliver en gevinst. Derudover vindes kampene jo ikke på papiret, og det taler også til Uniteds fordel. Det er Manchester United, og uanset hvor dårligt spillede holdet er, vinder de som regel alligevel. De skal nok være med fremme igen i år som altid. Swizz nævner, at Kagawa mest har spillet centralt i Dortmund, og det ved jeg, at han har. Derfor ser jeg et problem her. Hvis jeg var Ferguson, vil jeg spille 4-4-1-1 med Rooney lige bag Welbeck. Der synes jeg klart, at Rooney er bedst. Men hvis det også er det optimale for Kagawa, kan vi have balladen her. Det præcis samme problem som man har i Chelsea. Men det er det, man kalder et luksusproblem, men jeg glæder mig til at se, hvordan det gribes an.

Nu går snakken på, at Giroud er en Chamakh v.2, og der vil jeg vælge den nemme løsning at lade vær med at have en holdning til det. Jeg har skam tænkt det, men samtidig tror jeg også på, at han kan få succes. Jeg venter og ser tiden an. Derudover har Arsenal også hentet Podolski som altid har været bedst på landsholdet. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg ser Podolski-indkøbet, men han skal selvfølgelig have en chance. Hans klubkarriere bekymrer mig bare, samtidig med at jeg ikke synes, at han er en god kantspiller. Han er en god angriber. Bliver det så en kamp mellem ham og Giroud? Det ville være håbløst, da det vil gøre det ene køb til et flop med største sandsynlighed. Derudover har Arsenal også stadig Robin van Persie, selv om han har sagt, at han vil væk. Måske kan købene af Podolski, Giroud og nu med største sandsynlighed også Cazorla få anføreren til at blive. Men så er kampen om angrebspladserne endnu hårdere, og opstår den situation, vil jeg kalde et af indkøbene overflødige. Ligesom at Chelsea både har købt Oscar og Hazard. Men Arsenal er et af de hold, jeg glæder mig til at følge. Især fordi at jeg igen tror, at de bliver nummer fire.

De fire overstående hold ser jeg i toppen i år. Som tidligere skrevet med fordel til de tre førstnævnte. Men heldigvis ved jeg intet. Liverpool ved man ikke rigtig, hvor man har henne. Fortsætter deres tendens, kan de få en værre sæson end sidst, men jeg tror på, at Rodgers kan redde noget af det. Han er en fremragende træner. De har anskaffet sig Borini for 14M£, og det har tydeligvis givet rygter om Carrolls fremtid i klubben. Derudover er der også stor kamp om danske Daniel Agger. Rodgers vil føre det system, han havde i Swansea med videre til Liverpool, men problemet er, om Liverpool har spillerne til det. Han kan risikere at lave en ”Villas-Boas”. Swansea var en perfekt klub for ham. Sælges Agger som måske er den bedste af alle i det system, er det i hvert fald mangel på ambitioner. Og penge.

Everton, Tottenham og Newcastle er, sammen med Liverpool, klubberne lige under toppen. Mens Spurs har hentet Gylfi Sigurdsson og Jan Vertonghen, har Newcastle og Everton ikke gjort så meget væsen af sig. Everton har købt Pienaar tilbage fra netop Tottenham, men ellers er intet sket. Newcastle har lavet tre mindre indkøb, hvor ingen af dem ser ud til at kunne styrke holdet. De må betegnes som breddespillere, hvilket også kan blive vigtigt for holdet på længere sigt. Newcastle skal i Europa, og det plejer at koste mange kræfter.

I bunden ved jeg slet intet om, hvem der kan rykke ned. Jeg synes, at oprykkerne i år er meget stærke, og jeg finder det ikke usandsynligt, at de alle tre overlever. Specielt Reading har handlet godt ind. Fem spillere er ankommet og især erhvervelsen af Danny Guthrie, Nicki Shorey og Pavel Pogrebnyak er klasse. Guthrie var ikke første valg på midtbanen i Newcastle, men han fik mange kampe, og han gjorde det fantasisk. En klar styrkelse. Det samme kan siges om Pogrebnyak og Shorey, som kommer fra Stuttgart og WBA. En af konkurrenterne i nedrykningskampen, QPR, har også gjort det glimrende på markedet. Ind på holdet er blandt andre kommet Junior Hoilett, Park Ji-Sung, Andy Johnson, Robert Green, Ryan Nelsen og Fabio da Silva på en lejeaftale. Jeg er sikker på, at QPR, som i forvejen er for gode til at rykke ned, overlever. Jeg tør simpelthen ikke at spå om nedrykkere, men jeg tør godt sige, at der er ufattelig mange, der kan rykke ned i år. Det så vi med Bolton sidste år.

Nu har jeg snakket en del om diverse indkøb, og der er helt sikkert rigtig mange gode indkøb. Både til pengene og på kvalitet. Oscar, Hazard, Kagawa, Podolski osv er alle blevet nævnt, men hvis jeg egentlig skal nævne et indkøb, som jeg virkelig synes er klasse, så vil jeg nævne Norwichs køb af Leeds’ Robert Snodgrass. Snodgrass har længe haft niveauet til Premier League og været fantastisk for Leeds. Ham skal Norwich nok få rigtig meget gavn af.

Det blev sgu halvlangt til sidst, men sådan er det jo. Jeg håber, der er andre, der vil give sine tanker med.
« Seneste Redigering: 04 Aug 2012, 16:46 af Jakob E » Logged

-RVM-
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #13: 04 Aug 2012, 16:48 »

Enig i det meste Jakob E, bortset fra dit valg af Chelsea som en af de tre mesterskabs kandidater frem for Arsenal.
Personligt synes jeg at Arsenal spillede en fremragende sæson, hvis man ser bort fra deres horrible sæsonstart. De kører stadig efter samme koncept, og har handlet spillere ind der virkelig kan styrke dette.

Chelsea har, som du også er inde på, handlet meget og dyrt ind. De har hentet bedre spillere ind end Arsenal har gjort, det giver jeg dem, men synes også at indkøbende indikerer at der er et systemskift på vej. Den slags kan sagtens tage en sæson eller to at få gennemført, hvorfor jeg ikke helt ser Chelsea som en mesterskabsfavorit i denne sæson. Forhåbenligt kører det med det samme for Chelsea, da Chelsea bestemt er et af de hold jeg nyder at se, men tvivler på at det går så stærkt at de allerede kan vinde mesterskabet eller blande sig i kampen denne sæson. Men som sagt, forhåbenligt bliver jeg modbevist. Smiley

Tilgengæld kan jeg sagtens forestille mig at Chelsea blive rigtigt stærke mange år frem, når de får kørt systemet ind. HVIS de laver et systemskifte vel og mærke.
Logged

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline

Sv: Premier League 2012/2013
« Svar #14: 04 Aug 2012, 19:13 »

Et systemskifte tager tid, det er vi helt enige om. Men jeg tror, det bliver gjort stille og roligt, og ikke så forhastet som Villas-Boas ønskede det. En mand som Lampard vil nok ryge ind og ud af start 11'eren i år, og sådan skal det også være. Det skal helst ske flydende. På den måde får det også mindst mulig indflydelse på holdets præstationer. Hazard, Mata, Marin, Torres, Sturridge, Ramires og Luiz er f.eks. alle bedst i et system med hurtigt spil og teknisk kunnen. De eneste jeg ser, det ikke gavner er Ivanovic, Lampard og Terry, og de skal nok klare det alligevel. Men lad os nu se. Jeg skrev også, at man kunne lave samme fejl som Villas-Boas gjorde.

Arsenals forsvar synes jeg simpelthen er for ringe. Det har jeg længe synes. Koscielny er blevet rigtig god, mens jeg synes, at Vermaelen er blevet ringere efter en super start af ham. Derudover har Arsenal et problem på venstrebacken. Derudover var Arsenal også ufattelig afhængige af Robin van Persie i sidste sæson. Han vil ikke længere repræsentere klubben.
Logged

Sider: [1] 2 3 ... 8 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010