home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 396 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Fodbold
| | |-+  Kategori: EM 2012
| | | |-+  Grækenland
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] Udprint
Forfatter Emne: Grækenland  (Læst 20257 gange)
Søgaard
Gæst
 
Sv: Grækenland
« Svar #30: 16 Jun 2012, 23:46 »

Kan godt lide du skriver du er fundamentalt uenig, men alligevel udgiver dig for at dele lidt samme holdning med din forkærlighed til Spanien.

Det er jo ligeså unuanceret at blive ved med at forsvare de hold, som parkerer bussen og angribe folk, som kritiserer den defensive tankegang. I princippet er det jo bare forskellige tilgange til fodboldspillet. Den ene er ikke mere korrekt end den anden, men jeg vil til en hver tid hellere se en 4-4 kamp fyldt med indianerfodbold end en 0-0 kamp, hvor det taktiske spil dominerer gennem alle 90 minutter og ingen af holdene kan bryde modstanderens defensiv op.

En taktisk flot spillet kamp kan være spændende, men de er jo sjældent flot spillet og der har Grækenlands jo ikke ligefrem været blandt de flottest spillede kampe. Men derimod kampe, hvor bolden er blevet spillet meget bagud og på tværs af banen og det har handlet om at fange modstanderen i et kontraangreb, hvor man har forsøgt det direkte spil. Det giver i mange tilfælde en rodet kamp, når det kommer til det offensive spil. Så hvor Grækenland har præstereret fantastisk defensivt, så må man jo erkende at deres offensiv har haltet meget efter og de vil komme i problem uanset modstanderen i kvartfinalen. Ja, selv Danmark tror jeg har en stor chance mod grækerne, hvis vi skulle gå videre!

De formår ikke at iscenesætte de offensive kræfter de har i Samaras og Ninis, ligesom Gekas har svære arbejdsbetingelser, fordi han oftest står alene og ikke har den medspiller til at tage fokus fra midterforsvarerne. De bliver syltet, grundet al fokusset er på det defensive spil og ikke har tiltroen til at offensiven kan hamle op med modstandernes. Selvom dette lyder som kritik, så er det jo blot en enkelt tilgang til fodbold, hvor det handler om at score et mål mere end modstanderen. Grækenland vælger så at fokusere defensivt og hellere spiller 0-0 end 3-3, hvis man ikke formår at hive sejren hjem.

Hvis jeg skulle vælge mellem kampene Grækenland-Rusland og Spanien-Kroatien, så ville jeg da uden tvivl vælge at se den sidste, da man i højere grad vil blive underholdt med detaljer, mål og finesser, som gør slutrunder værd at se.
Logged

michaelk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #31: 16 Jun 2012, 23:50 »

Helt fundamentalt uenig.

Jeg er neutral fodboldfan i aften, og jeg synes faktisk, at det er dejligt at se en så disciplineret og taktisk indstilling, samt fight. Skønt at det bliver belønnet, nok en gang. River mig i håret over folks snak om "anti-fodbold". Synes personligt, at det er så unuanceret og ensporet syn på det smukke spil. Jeg elsker at kunne se på en taktisk betonet kamp, hvor spillerne samtidig kæmper en hvis del ud af bukserne.

Fodbold handler ikke om at holde i bolden længere end modstanderen. Det handler heller ikke om at spille med hål og tå. Jeg synes, at fodbold handler om så meget mere end blot dét. Jeg er dybt beundret af fodboldspillets taktiske facetter. Jovist, jeg elsker at se sprudlende fodbold og som halv spanier følger jeg da også det spanske landshold med et smil på læben. Det er satme flot fodbold. Lækre pasninger og teknisk overlegenhed.

Men fodbold handler jo helt grundlæggende om at score flere mål end modstanderen og det er tilladt at tage alle midler i brug. At parkere bussen som Chelsea gjorde det mod catalerne, var jeg selv meget beundret af. Det siger jeg som rødglødende United-fan og Chelsea-hater af rang. Den organisatoriske mur, hvor intet kan trænge igennem er simpelthen så anerkendelsesværdig t i min bog. Chelsea har nogle fantastiske individualister og en del af deres spillermateriale er da også langt bedre med bolden og på modstanderens banehalvdel, men når man så møder et hold, der er stærkere med bolden, så finder jeg det beundringsværdigt at spille på det udgangspunkt. Det kræver så satans meget og jeg væmmes ved folk, som kommer med postulatet; "Alle hold kan stille sig ned foran eget mål og losse bolden væk." Faktum er, nej, det kan alle hold ikke. Faktisk næsten ingen, hvis vi skal være helt præcise.

Alt det her bunder i, at uvidende fodboldseeres syn er så indskrænket og stift, så det slet ikke er til at holde ud for mig. Mange snakker om den smukke del ved fodbold. Det synes jeg mange har misforsået. I min optik er det taktiske aspekt mindst lige så smukt som de smuk tekniske finesser.

Det her er slet ikke personligt henvendt til dig, Michael, men jeg prøver at ramme en stor målgruppe, som har ovenstående syn og som jeg personligt finder forkert. Jeg måtte lige komme ud med det, selvom jeg sikkert har ytret noget lignende på siden her før. 

Jaja spændende debat! Fodbold kan spilles på mange måder. Gudskelov for det, og i bund og grund handler det om, at score flest mål. Det lykkedes for grækerne i dag, så respekt for det.

Jeg kan dog ikke begribe, hvordan man beundre at parkere bussen. Det kan godt være det ikke er let, men grækerne stiller sig jo bare ned og håber på det bedste. Igen, respekt for deres fight, men det er jo så her russerne mangler kreativitet. Det er jo ikke grækerne der på den måde er fantastiske defensivt. De tager ikke kampen op, men vinder det på den her ulækre måde. Ja de vinder, det er det vigtigste, men det kan jeg på ingen måde beundre. Præcis, som jeg ikke kan beundre Chelsea's spil i CL.

Du siger det taktiske aspekt? Jeg forstår dig simpelthen ikke. De kaster sig ned i tacklinger. De stiller alle mænd foran boksen. Det er intet taktisk. Det er fight og samtidig udnyttelse af den ene chance de får foræret. Taktisk er som Inter spillede Barca da de vandt 3-1. Her har de styr på defensiven, men de graver sig jo ikke ned. De udnytter Barca's svagheder i opspillet til deres kontra'er. Ja, taktik kan også være defensivt, men det Grækenland og Chelsea praktiserede, det handler jo langt mere om at udnytte de tilfældige chancer man får, og ellers bare fight.

Ellers er jeg da bitter over sådan noget her fodbold giver resultater, for det gør det da bestemt. Jeg havde da langt hellere foretrukket et Rusland hold som ville score mål, frem for et hold der er mere bange for at lukke mål ind.
Logged

Hala Madrid!

patrick J
Manager
********

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #32: 17 Jun 2012, 00:16 »

Nej hvor er det vildt så enig jeg er med dig! Troede aldrig jeg skulle være så enig med en United fan. Wink
Man kan jo ikke forvente at grækerne går op og spiller sprudlende fodbold, det synes jeg er unfair at forlange af et hold, som tydeligvis har deres styrker i det defensive, og deres evige fight, og hvor jeg dog elsker at se en mand som Karagounis som brænder mere for det her, end mange andre. Jeg synes ikke en gang grækerne parkerede bussen på samme måde som Chelsea gjorde mod Barcelona. Men det er en helt anden sag. Tillykke til Grækenland, og i mine øjne fortjent nok de vinder i dag!
« Seneste Redigering: 17 Jun 2012, 00:19 af patrick J » Logged

Bob Paisley til Alan Kennedy: "They shot the wrong Kennedy back in 1963!"

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #33: 17 Jun 2012, 00:29 »

Kan godt lide du skriver du er fundamentalt uenig, men alligevel udgiver dig for at dele lidt samme holdning med din forkærlighed til Spanien.

Det er jo ligeså unuanceret at blive ved med at forsvare de hold, som parkerer bussen og angribe folk, som kritiserer den defensive tankegang. I princippet er det jo bare forskellige tilgange til fodboldspillet. Den ene er ikke mere korrekt end den anden, men jeg vil til en hver tid hellere se en 4-4 kamp fyldt med indianerfodbold end en 0-0 kamp, hvor det taktiske spil dominerer gennem alle 90 minutter og ingen af holdene kan bryde modstanderens defensiv op.

En taktisk flot spillet kamp kan være spændende, men de er jo sjældent flot spillet og der har Grækenlands jo ikke ligefrem været blandt de flottest spillede kampe. Men derimod kampe, hvor bolden er blevet spillet meget bagud og på tværs af banen og det har handlet om at fange modstanderen i et kontraangreb, hvor man har forsøgt det direkte spil. Det giver i mange tilfælde en rodet kamp, når det kommer til det offensive spil. Så hvor Grækenland har præstereret fantastisk defensivt, så må man jo erkende at deres offensiv har haltet meget efter og de vil komme i problem uanset modstanderen i kvartfinalen. Ja, selv Danmark tror jeg har en stor chance mod grækerne, hvis vi skulle gå videre!

De formår ikke at iscenesætte de offensive kræfter de har i Samaras og Ninis, ligesom Gekas har svære arbejdsbetingelser, fordi han oftest står alene og ikke har den medspiller til at tage fokus fra midterforsvarerne. De bliver syltet, grundet al fokusset er på det defensive spil og ikke har tiltroen til at offensiven kan hamle op med modstandernes. Selvom dette lyder som kritik, så er det jo blot en enkelt tilgang til fodbold, hvor det handler om at score et mål mere end modstanderen. Grækenland vælger så at fokusere defensivt og hellere spiller 0-0 end 3-3, hvis man ikke formår at hive sejren hjem.

Hvis jeg skulle vælge mellem kampene Grækenland-Rusland og Spanien-Kroatien, så ville jeg da uden tvivl vælge at se den sidste, da man i højere grad vil blive underholdt med detaljer, mål og finesser, som gør slutrunder værd at se.
Det er jo netop ikke lige så unuanceret, da jeg er fortaler for begge spillestile. Jeg kan se de smukke elementer i begge dispositioner så at sige, hvorfor det netop er nuanceret.

Min forkærlighed for Spanien ligger blandt andet i, at jeg som sagt er halv spanier, men naturligvis også grundet den flotte fodbold, de praktiserer.

Forstå mig ret, jeg er ikke så 'konservativ', at jeg elsker at se på fodboldkampe med 2 skud indenfor målrammen i 90 minutter, men det er jo heller ikke nødvendigvis taktisk fodbold. Taktisk fodbold behøves ikke, at være med en defensiv disposition.

Mit første indlæg skulle heller ikke forstås som et forsvar af Grækenland, men mere det generelle billede, som jeg tilsyneladende står ret alene med. Dette ændrer dog langt fra mit syn på fodbolden.

Jeg er bare træt af at høre på seeres evige postulater om, at alle kan forsvare sig på den måde. Hvorfor skal man have bolden 80% af tiden. Derimod ikke sagt, at jeg ikke forstår Barcelonas koncept. De har jo spillerne til det. Det er klubbens identitet og det fungerer. Jeg synes, at det er en genistreg at spille ud fra en eget materiale og samtidig gå på kompromis alt efter hvad modstanderen hedder. Igen, de taktiske aspekter er lige så smukke i min verden.

Fodbold handler også om at tage pulsen på kampen og handle derefter. Hvis begge hold graver sig, er der jo ikke meget taktisk i det. Det ville også være røvkedeligt. Men hvor tit har du også set det?

Jaja spændende debat! Fodbold kan spilles på mange måder. Gudskelov for det, og i bund og grund handler det om, at score flest mål. Det lykkedes for grækerne i dag, så respekt for det.

Jeg kan dog ikke begribe, hvordan man beundre at parkere bussen. Det kan godt være det ikke er let, men grækerne stiller sig jo bare ned og håber på det bedste. Igen, respekt for deres fight, men det er jo så her russerne mangler kreativitet. Det er jo ikke grækerne der på den måde er fantastiske defensivt. De tager ikke kampen op, men vinder det på den her ulækre måde. Ja de vinder, det er det vigtigste, men det kan jeg på ingen måde beundre. Præcis, som jeg ikke kan beundre Chelsea's spil i CL.

Du siger det taktiske aspekt? Jeg forstår dig simpelthen ikke. De kaster sig ned i tacklinger. De stiller alle mænd foran boksen. Det er intet taktisk. Det er fight og samtidig udnyttelse af den ene chance de får foræret. Taktisk er som Inter spillede Barca da de vandt 3-1. Her har de styr på defensiven, men de graver sig jo ikke ned. De udnytter Barca's svagheder i opspillet til deres kontra'er. Ja, taktik kan også være defensivt, men det Grækenland og Chelsea praktiserede, det handler jo langt mere om at udnytte de tilfældige chancer man får, og ellers bare fight.

Ellers er jeg da bitter over sådan noget her fodbold giver resultater, for det gør det da bestemt. Jeg havde da langt hellere foretrukket et Rusland hold som ville score mål, frem for et hold der er mere bange for at lukke mål ind.
Det kan du ikke beundre, nej. Ligesom mange heller ikke kan det. Det er jo netop hele mit debatoplæg. Jeg forstår ikke jeres syn på tingene, ligesom I ikke forstår mit. Og ja, meget spændende debat.

Du mener ikke, at grækerne spiller med en taktisk kloghed? De parkedede jo heller ikke bussen eller inviterede dem ind i skydeteltet, tværtimod. Ruslands kreativitet eller mangel på samme, gjorde at de ikke kunne bryde igennem. Da Grækenland skubbede kæderne lidt højere op på banen for selv at angribe, udmærkede de sig igen med en taktisk genistreg, de lod ikke russerne gøre brug af deres fremragende omstillingsspil. Når de overlod bolden til russerne, holdte de igen den organisatoriske stand, hvorfor de løb af med sejren i aften.

Mourinho er jeg dybt beundret af og det han gjorde i Inter, er simpelthen en fryd at se for mig. Den taktiske bevidsthed og analyserende tilgang ned i mindste detalje, er så lækkert at se på. Men nu skal det ikke blive en snak om 'The Special One', selvom jeg kunne skamrose geniet fra nu og til verdens ende. Elsker den mand.

Det skal heller ikke tolkes som et forsvar af Grækenland, for jeg synes der er store mangle i deres tilgang og tror da også, at de ryger i kvartfinalen. Men fortjent, det er dét.

Samtidig er det jo statistisk forkert, at de kun havde én chance.

Nej hvor er det vildt så enig jeg er med dig! Troede aldrig jeg skulle være så enig med en United fan. Wink
Man kan jo ikke forvente at grækerne går op og spiller sprudlende fodbold, det synes jeg er unfair at forlange af et hold, som tydeligvis har deres styrker i det defensive, og deres evige fight, og hvor jeg dog elsker at se en mand som Karagounis som brænder mere for det her, end mange andre. Jeg synes ikke en gang grækerne parkerede bussen på samme måde som Chelsea gjorde mod Barcelona. Men det er en helt anden sag. Tillykke til Grækenland, og i mine øjne fortjent nok de vinder i dag!
Vildt. Læste det som uenig, men det var nok nærmere fordi, jeg havde indstillet på mange modsigelser af mit indlæg. Generelt er jeg meget alene med min holdning eller syn om du vil. Men dejligt at se, at jeg ikke står helt alene i verden.

Karagounis er simpelthen så sej. Elsker hans indstilling og attitude. Helhjertet præstation. Dejligt at se på.

Logged

Søgaard
Gæst
 
Sv: Grækenland
« Svar #34: 17 Jun 2012, 00:52 »

Det er jo netop ikke lige så unuanceret, da jeg er fortaler for begge spillestile. Jeg kan se de smukke elementer i begge dispositioner så at sige, hvorfor det netop er nuanceret.

Min forkærlighed for Spanien ligger blandt andet i, at jeg som sagt er halv spanier, men naturligvis også grundet den flotte fodbold, de praktiserer.

Forstå mig ret, jeg er ikke så 'konservativ', at jeg elsker at se på fodboldkampe med 2 skud indenfor målrammen i 90 minutter, men det er jo heller ikke nødvendigvis taktisk fodbold. Taktisk fodbold behøves ikke, at være med en defensiv disposition.

Mit første indlæg skulle heller ikke forstås som et forsvar af Grækenland, men mere det generelle billede, som jeg tilsyneladende står ret alene med. Dette ændrer dog langt fra mit syn på fodbolden.

Jeg er bare træt af at høre på seeres evige postulater om, at alle kan forsvare sig på den måde. Hvorfor skal man have bolden 80% af tiden. Derimod ikke sagt, at jeg ikke forstår Barcelonas koncept. De har jo spillerne til det. Det er klubbens identitet og det fungerer. Jeg synes, at det er en genistreg at spille ud fra en eget materiale og samtidig gå på kompromis alt efter hvad modstanderen hedder. Igen, de taktiske aspekter er lige så smukke i min verden.

Fodbold handler også om at tage pulsen på kampen og handle derefter. Hvis begge hold graver sig, er der jo ikke meget taktisk i det. Det ville også være røvkedeligt. Men hvor tit har du også set det?

Når man er fundamentalt uenig, så er man jo lodret uenig? Eller hvis vi skal tage den helt efter ordbogen, så grundlæggende.. Det er du vel netop ikke, hvis du er fortaler af begge dele? Så burde du vel kunne se det fra michaelks synspunkt, hvor han hellere vil se et fodboldhold, som åbner op i banen og vil fremover stepperne?

Nej, taktisk fodbold behøver ikke at være defensivt, men nu er vi i en tråd omhandlende Grækenland og de har trods alt spillet meget defensivt i denne turnering og er generelt blevet kendt på sin defensive tilgang til fodboldspillet.

Forstår ikke helt hvor det kommer ind med at tage pulsen på kampen og spille derefter. Dette har jo intet med os som seere og vores holdning til det fodbold, som bliver spillet? Desuden tvivler jeg stærkt på et hold, som skifter taktik, som vinden blæser, vinder noget. Alle hold på et vis niveau har et koncept, som de spiller ud fra og som de holder fast i gennem opture og nedture. Selvfølgelig vil der kommer twists and turns gennem tiderne og enkelte kampe vil man blive nødt til at gå på kompromis for at komme levende derfra. Men når man som Grækenland går til opgaven med at fokusere så meget på det defensive spil og tro på at man kan fighte sig igennem det hele, så vil det næppe vinde mange hjerter i forhold til et hold, som Rusland. De er derimod gået offensivt til værks og har haft en anden attitude til spillet, hvor det i højere grad har handlet om at score et mål mere end modstanderen fremfor at holde nullet. Vi kan ikke komme udenom at vi som fans bliver fornøjet af detaljer og mål.

Det er disse ting, som man husker 20 år efter. Hvem husker Danmarks kamp mod England i 92, hvor vi spillede 0-0 i en rodet kamp, men god defensiv indsats? Det er der nok ikke mange, som gør. Derimod husker folk øjeblikke, som da Lars Elstrup sætter indersiden på bolden kort efter at være skiftet ind og sikrer Danmark videre deltagelse med sit sejrsmål over Frankrig. Ligesom både semifinalen og finalen er øjeblikke, som vores forældre aldrig glemmer.

Så selvfølgelig kan man sagtens blive underholdt af et defensivt hold, men det vil altid være de offensive hold og de flotte mål og detaljer, som trækker overskrifterne og får folk til at kaste kærligheden over spillere og hold. Der er jo også en grund til at hold, som Real Madrid, Barcelona, Manchester United osv er de helt store fanmagneter og det ikke er Stoke, Sporting Gijon og Osasuna. De tre førstnævnte spiller på nuværende tidspunkt og har gennem lang tid spillet seværdig fodbold og netop haft fokusset på at underholde og vinde fodboldkampe. Især ved de to spanske hold, så kræver fansene og personerne bag klubben at der bliver underholdt. Der kan man blive piftet ud efter en 1-0 sejr, da fansene kræver at blive underholdt og ikke forventer at se en defensiv tankegang. Man kan tale om at vi er blevet vant til at blive forkælet af de helt store hold, som vi herhjemme følger, men omvendt så tiltrækker disse kampe altså også flere neutrale tilskuere end når to random midterklubber spiller, da de helt store hold i højere grad er garanti for en højere underholdsværdi.

Logged

michaelk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #35: 17 Jun 2012, 00:59 »

Det kan du ikke beundre, nej. Ligesom mange heller ikke kan det. Det er jo netop hele mit debatoplæg. Jeg forstår ikke jeres syn på tingene, ligesom I ikke forstår mit. Og ja, meget spændende debat.

Du mener ikke, at grækerne spiller med en taktisk kloghed? De parkedede jo heller ikke bussen eller inviterede dem ind i skydeteltet, tværtimod. Ruslands kreativitet eller mangel på samme, gjorde at de ikke kunne bryde igennem. Da Grækenland skubbede kæderne lidt højere op på banen for selv at angribe, udmærkede de sig igen med en taktisk genistreg, de lod ikke russerne gøre brug af deres fremragende omstillingsspil. Når de overlod bolden til russerne, holdte de igen den organisatoriske stand, hvorfor de løb af med sejren i aften.

Mourinho er jeg dybt beundret af og det han gjorde i Inter, er simpelthen en fryd at se for mig. Den taktiske bevidsthed og analyserende tilgang ned i mindste detalje, er så lækkert at se på. Men nu skal det ikke blive en snak om 'The Special One', selvom jeg kunne skamrose geniet fra nu og til verdens ende. Elsker den mand.

Det skal heller ikke tolkes som et forsvar af Grækenland, for jeg synes der er store mangle i deres tilgang og tror da også, at de ryger i kvartfinalen. Men fortjent, det er dét.

Jeg synes ikke grækerne var specielt kloge taktisk. De gjorde måske det eneste de kunne gøre. Parkere bussen, holde på bolden når man de få gange havde den og ellers bare satse på heldet. Det lykkedes. Det er jo fordi de ikke har bedre fodboldspillere. Jeg synes ikke det er flot, selvom de får et resultat med et dårligere hold end Ruslands. Hvis de havde prøvet at spille, havde de sikkert blevet ramt af et stort nederlag, præcis som Tjekkiet blev det. Rusland søger målet, mens Grækenland forsvarer det, også selvom det faktisk var Grækenland der skulle op og vinde. De skabte ingenting i 1. halvleg, hvor de så alligevel kommer foran på en kæmpe fejl af det russiske forsvar. De har jo ikke stillet noget taktisk op, de har bare været hamrende effektive, mens de mødte et skidt spillende russisk hold. De giver initiativet til Rusland, som derefter skal skabe kampen.

Men igen, det skaber resultater. Jeg synes bare ikke, det er det fodbold handler om. Jeg siger ikke man skal spille som Spanien, men jeg har langt mere respekt for et hold som Italien, der prøver at spille på Spaniens mangler og tør satse på sine egne forcer. Det skabte endda også et resultat, så derfor håber jeg selvfølgelig på det er disse hold der når langt i år, så folk ikke bare vil efterligne med succeser som Chelsea har skabt, og hold som England og Grækenland måske kan skabe.

Logged

Hala Madrid!

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #36: 17 Jun 2012, 01:15 »

Når man er fundamentalt uenig, så er man jo lodret uenig? Eller hvis vi skal tage den helt efter ordbogen, så grundlæggende.. Det er du vel netop ikke, hvis du er fortaler af begge dele? Så burde du vel kunne se det fra michaelks synspunkt, hvor han hellere vil se et fodboldhold, som åbner op i banen og vil fremover stepperne?

Nej, taktisk fodbold behøver ikke at være defensivt, men nu er vi i en tråd omhandlende Grækenland og de har trods alt spillet meget defensivt i denne turnering og er generelt blevet kendt på sin defensive tilgang til fodboldspillet.

Forstår ikke helt hvor det kommer ind med at tage pulsen på kampen og spille derefter. Dette har jo intet med os som seere og vores holdning til det fodbold, som bliver spillet? Desuden tvivler jeg stærkt på et hold, som skifter taktik, som vinden blæser, vinder noget. Alle hold på et vis niveau har et koncept, som de spiller ud fra og som de holder fast i gennem opture og nedture. Selvfølgelig vil der kommer twists and turns gennem tiderne og enkelte kampe vil man blive nødt til at gå på kompromis for at komme levende derfra. Men når man som Grækenland går til opgaven med at fokusere så meget på det defensive spil og tro på at man kan fighte sig igennem det hele, så vil det næppe vinde mange hjerter i forhold til et hold, som Rusland. De er derimod gået offensivt til værks og har haft en anden attitude til spillet, hvor det i højere grad har handlet om at score et mål mere end modstanderen fremfor at holde nullet. Vi kan ikke komme udenom at vi som fans bliver fornøjet af detaljer og mål.

Det er disse ting, som man husker 20 år efter. Hvem husker Danmarks kamp mod England i 92, hvor vi spillede 0-0 i en rodet kamp, men god defensiv indsats? Det er der nok ikke mange, som gør. Derimod husker folk øjeblikke, som da Lars Elstrup sætter indersiden på bolden kort efter at være skiftet ind og sikrer Danmark videre deltagelse med sit sejrsmål over Frankrig. Ligesom både semifinalen og finalen er øjeblikke, som vores forældre aldrig glemmer.

Så selvfølgelig kan man sagtens blive underholdt af et defensivt hold, men det vil altid være de offensive hold og de flotte mål og detaljer, som trækker overskrifterne og får folk til at kaste kærligheden over spillere og hold. Der er jo også en grund til at hold, som Real Madrid, Barcelona, Manchester United osv er de helt store fanmagneter og det ikke er Stoke, Sporting Gijon og Osasuna. De tre førstnævnte spiller på nuværende tidspunkt og har gennem lang tid spillet seværdig fodbold og netop haft fokusset på at underholde og vinde fodboldkampe. Især ved de to spanske hold, så kræver fansene og personerne bag klubben at der bliver underholdt. Der kan man blive piftet ud efter en 1-0 sejr, da fansene kræver at blive underholdt og ikke forventer at se en defensiv tankegang. Man kan tale om at vi er blevet vant til at blive forkælet af de helt store hold, som vi herhjemme følger, men omvendt så tiltrækker disse kampe altså også flere neutrale tilskuere end når to random midterklubber spiller, da de helt store hold i højere grad er garanti for en højere underholdsværdi.
Jamen, du må læse hvad jeg skriver. Jeg er fundamentalt uenig i, at det er det kedeligste fodbold at se på, og at det er ærgerligt, at sådan en spillestil giver resultater.

Selvfølgelig har et hold et taktisk udgangspunkt og koncept, som de følger og netop den kontinuitet er altafgørende for succes i min bog. Derfor kan man jo sagtens tage pulsen på en fodboldkamp og handle derefter uden at vrage sit koncept så at sige. Det var egentlig også bare for at sætte tingene i perspektiv, således at du ikke troede, at jeg var fortaler for at begge hold pakkede sig ned foran eget mål i 90 minutter, og man overhovedet ikke fik nogle målchancer at se.

Jeg er også fortaler for offensivt, sprudlende og flydende bold med en masse tekniske detajler. Det er jo lækkert at se på. Men jeg synes, at der skal være en balance. Jeg synes også, at man bør spille ud fra en spillermateriale og tage modstanderen i betragtning.

Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #37: 17 Jun 2012, 01:22 »

Jeg synes ikke grækerne var specielt kloge taktisk. De gjorde måske det eneste de kunne gøre. Parkere bussen, holde på bolden når man de få gange havde den og ellers bare satse på heldet. Det lykkedes. Det er jo fordi de ikke har bedre fodboldspillere. Jeg synes ikke det er flot, selvom de får et resultat med et dårligere hold end Ruslands. Hvis de havde prøvet at spille, havde de sikkert blevet ramt af et stort nederlag, præcis som Tjekkiet blev det. Rusland søger målet, mens Grækenland forsvarer det, også selvom det faktisk var Grækenland der skulle op og vinde. De skabte ingenting i 1. halvleg, hvor de så alligevel kommer foran på en kæmpe fejl af det russiske forsvar. De har jo ikke stillet noget taktisk op, de har bare været hamrende effektive, mens de mødte et skidt spillende russisk hold. De giver initiativet til Rusland, som derefter skal skabe kampen.

Men igen, det skaber resultater. Jeg synes bare ikke, det er det fodbold handler om. Jeg siger ikke man skal spille som Spanien, men jeg har langt mere respekt for et hold som Italien, der prøver at spille på Spaniens mangler og tør satse på sine egne forcer. Det skabte endda også et resultat, så derfor håber jeg selvfølgelig på det er disse hold der når langt i år, så folk ikke bare vil efterligne med succeser som Chelsea har skabt, og hold som England og Grækenland måske kan skabe.

Endnu en gang, dette skal ikke tolkes som et forsvar af Grækenland. Jeg har ikke en forkærlighed overfor Grækenland, men jeg synes at det var en fortjent sejr, og min ytring skulle forstås som helhedsbilledet af det såkaldte anti-fodbold.

Grækenland forsøger desuden ikke at efterligne nogen som helst, bare så vi får det på det rene. Det er den røde tråd, de har lagt og har praktiseret i årevis. De vandt EM i 2004 og tror selvfølgelig stadigvæk på deres kunnen. Jeg kan ikke se det klamme i stilen.
Logged

michaelk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #38: 17 Jun 2012, 01:43 »

Ja jeg får dig sgu nok ikke overbevist om noget. Wink Jeg er bestemt ikke tilhænger af kujonfodbold. Jeg synes hverken det er taktisk flot og bestemt heller ikke seværdigt. Jeg håber Grækenland bliver smadret af (formentlig) Tyskland i kvartfinalen, da jeg ikke ønsker se mere af denne negative fodbold, under en ellers fantastisk positiv slutrunde, hvor flere hold tør satse mere på det offensive.

Jeg forstår godt du heller ikke prøver at forsvare Grækenland, men at taktisk fodbold sagtens kan være flot. Det er jeg bestemt også enig i, men jeg føler bare at måden Chelsea vinder på, og Grækenland vinder på i dag, handler langt mere om bare at sætte 11 mand bag bolden og satse på det bedste. Lad os igen antage Mou med Inter. De vandt taktisk. Det kan jeg sagtens se noget smukt i, selvom jeg ikke er decideret fan af det! Wink
Logged

Hala Madrid!

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #39: 17 Jun 2012, 01:55 »

Jeg tror bare, at vi kan konkludere, at vi har et forskelligt syn på det smukke spil. Men jeg er bestemt frisk på at analysere og diskutere tingene yderligere, men lige nu er jeg for træt.
Logged

Korzika
Gæst
 
Sv: Grækenland
« Svar #40: 17 Jun 2012, 09:29 »

Man er nødt til at respektere Grækenland og deres måde at spille fodbold på. Jeg syntes det er fedt at se, at Grækerne spiller med så meget hjerte, disciplin og arbejdsomhed. Alle spillerne kæmper røven ud af bukserne og de har alle så meget mandsmod.

Jeg er selv typen, der foretrækker flot offensivt fodbold frem for det mere defensive og taktisk disciplinerede. Men nogle gange må man lade sin hjerne vinde over sit hjerte. Ikke alle hold kan spille som Spanien, Barcelona eller Real Madrid. Som landstræner er man simpelthen nødt til at kigge på holdets styrker og svagheder og samtidig vurdere modstanderens forcer. Grækenland vurderede, at en defensiv indstilling til kampene var det rigtige og det viser resultaterne jo også var en korrekt disposition. Det samme kan man sige om Chelsea i Champions League fx. Hvis man vil have umiddelbar succes, så er det vigtigt, at man ikke er for naiv.

Jeg har ikke noget imod Grækenland gik videre. Og jeg vil ikke sige, at jeg hellere vil have set Rusland gå videre. Det er meget muligt, at underholdningsværdi en ville stige med Rusland som kvartfinale-deltager, men samtidig har jeg også respekt for Grækenland og deres måde at gøre tingene på.   
Logged

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #41: 17 Jun 2012, 10:53 »

Ja jeg får dig sgu nok ikke overbevist om noget. Wink Jeg er bestemt ikke tilhænger af kujonfodbold. Jeg synes hverken det er taktisk flot og bestemt heller ikke seværdigt. Jeg håber Grækenland bliver smadret af (formentlig) Tyskland i kvartfinalen, da jeg ikke ønsker se mere af denne negative fodbold, under en ellers fantastisk positiv slutrunde, hvor flere hold tør satse mere på det offensive.

Jeg forstår godt du heller ikke prøver at forsvare Grækenland, men at taktisk fodbold sagtens kan være flot. Det er jeg bestemt også enig i, men jeg føler bare at måden Chelsea vinder på, og Grækenland vinder på i dag, handler langt mere om bare at sætte 11 mand bag bolden og satse på det bedste. Lad os igen antage Mou med Inter. De vandt taktisk. Det kan jeg sagtens se noget smukt i, selvom jeg ikke er decideret fan af det! Wink

100 procent spot on vil jeg sige!

Mourinho, før i tiden, var et fantastisk eksempel. Jeg holdt faktisk meget af at se Inter spille, fordi jeg synes det var imponerende så forberedt spillerne var. De vidste præcis hvordan de skulle lukke de bedste spillere ned, og hvordan de skulle spille kampen for at vinde den. Jeg synes dét var fodbold. Jeg er Arsenal fan, fordi jeg elsker den måde de spiller fodbold på. Jeg elsker deres hurtige spil, og deres lidt mere direkte måde at flytte bolden rundt på end fx Barcelona med lidt samme spillestil. Men en præstation gør mig ingen ting - det er nemlig lige så meget fodbold.

Respekt til at Grækenland gik videre. Det er fuld fortjent. De slog til når de skulle slå til, og det er det som turneringer handler om. Jeg tror ikke Grækenland går hele vejen, da deres hold simpelthen ikke er målfarligt nok, og deres hold generelt er ikke så godt som for otte år siden. Desuden er modstanderne blevet bedre siden dengang. Men respekt til de er gået videre. Jeg synes det er en fremragende præstation.
Logged

Risom
Manager
********

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #42: 17 Jun 2012, 11:07 »

Grækenland udnyttede deres chancer og de er videre. Tillykke med det.

I snakker om, at defensivt fodbold er dårligt, men efter min mening er det en del af spillet.

Hvis vi tager Spanien, som spiller possesionfodbold i allerhøjeste grad. De trætter modstanderen fysisk ved at få dem til at løbe meget efter bolden. Når et hold er træt, kommer der fejl, og dem udnytter Spanien.

Grækenland har så vendt den om. De spiller taktisk og står fantastisk nede bag i. De trætter så modstanderen mentalt, fordi de ikke kan skabe chancer, selvom de har alt spillet. Så kommer der frustrationer og derved fejl, som Grækenland er vildt gode til at udnytte.

Så jeg synes, at der visse sammenhænge mellem Spanien og Grækenlands spil trods alt. De prøver begge på at trætte modstanderen, men det er jo op til én selv at vurdere hvilken model man bedst kan lide.  Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #43: 17 Jun 2012, 11:11 »

Enig med Risom - og begge er lige kedelige at kigge på!
Logged

molle
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Grækenland
« Svar #44: 17 Jun 2012, 13:06 »

Jeg kan ikke forstår "hadet" på Grækenland. Hvis de prøvede at spille som Spanien eller Brasilien, så ville det højst sandsynligt tabe 11-0, miste bolden konstant og holdet ville blive opløst efter 15min. De har langt fra det bedste hold, hvilket de også selv er klar over, men når man går videre, så må man ha' gjort noget rigtigt. De vandt jo også EM på det, så det virker Smiley
Og ift. til det spillermateriale det har, så spiller de optimalt. Det er rendyrket kontra med en stor spiller på toppen - Gekas eller den hvide drogba, Samaras Wink
Jeg synes personligt, at hold som kæmper røven ud af bukserne og kaster sig ind i alle taklinger er fantastisk fodbold. Det er jo ikke alle hold der kan spille som Spanien eller Tyskland.
Logged

Sider: 1 2 [3] Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010