In it, to win it.

 

[rasmussidelmann]

▌

Goddag PL
2. juni 2012

Da Championship har kedet mig selv en smule, og der ikke har været det store at reportere omkring, så har jeg ligeså stille spillet mig igennem foråret. Spillet har været alt andet en fremragende og resultaterne har også været noget svingende. Tiltrods for dette, og at vi ikke har vundet to kampe i streg siden februar, så var vores oprykning aldrig rigtig i fare og blev sikret i 6. sidste spillerunde.

npower Championship 46 spillerunder

Specielt Carlton Cole har haft et langt forår. Coley startede flot ud med at score det ene mål efter det andet i efteråret, men denne form blev aldrig rigtig overført til den sidste halvdel af sæsonen. Der var dog også et par positive overraskelser i løbet af foråret. Jordan Spence har vist en uhyggelig stabilitet igennem sæsonen og slutter også med truppens højeste gennemsnit, hvilket er meget godt gået i sin første sæson som fast mand. Matthew Taylor blev kåret som "Player of the Year" i ligaen, og med 13 mål og 12 assists var det egentlig også meget fair. Tilsidst scorede Robert Hall også sit første mål for førsteholdet, da han i sin blot anden optræden erstattede Cole i front, hvilket jeg er lykkelig over.

West Ham stats

Jeg må indrømme at dette bliver en lidt tynd opdatering, da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal skrive mere. Nu glæder jeg mig bare til at få ryddet op i truppen, og finpudset den til Premier League. 2012 og 2013 bliver vores år!

[Spardle]

Er næste sæsons målsætning, så bare overlevelse?

[rasmussidelmann]

Er næste sæsons målsætning, så bare overlevelse?

Kommer an på hvordan vinduet forløber. Hvis jeg kan få de spillere som jeg kigger på lige nu, så tror jeg på at en midterplacering er yderst realistisk.

[bobbefar]

Overvejer stærkt at starte med west ham efter at have læst den her blog ! jeg følger med

[rasmussidelmann]

Overvejer stærkt at starte med west ham efter at have læst den her blog ! jeg følger med

Jamen jeg kan jo stærkt anbefale dem. Deres trøjer er pæne!

[rasmussidelmann]

▌

I love Arsenal...
17. august 2012

Efter at have skrevet 600+ ord i Word blev jeg enig med mig selv om, at det var for svært at give en solid forklaring på hvert eneste indkøb, uden at skrive en hel roman omkring det. Derfor springer jeg bare over hvor gærdet er lavest og viser alle mine transfer her. Det får vores stærkeste opstilling til at se noget alá sådan her ud:

01 Green
27 Spence 05 Tomkins 15 Clark 11 Gibbs
16 Noble 10 Collison
17 Lansbury 04 Nolan 12 Vaz Te
09 Cole

Mine transfers har været meget domineret af Arsenal og Birmingham. I slutningen af juli, kort efter mit indkøb af Benik Afobe, fik jeg en meget overraskende besked om at Arsene Wenger stoppede i Arsenal. Ikke synderlig realistisk, men ikke desto mindre endte både Henri Lansbury og en utilfreds Kieran Gibbs på transferlisten. I starten af sidste sæson hentede "Gunners" Cheick M'Bengue i Frankrig og det gjorde at Ruud Boffin spillede mere i sidste sæson end Gibbs.

Jeg er også dyb taknemmelig over at min medoprykker, Birmingham, valgte at gå med til min fantastiske byttehandel. De var de eneste interesserede, som havde råd til at betale O'Neil og Maynards høje løn, så selvom jeg skal betale £15.000 af deres løn det næste stykke tid, er det bedre end at betale £60.000 for at have dem i truppen uden at bruge dem.

Med en god start burde top 10 være nogenlunde realistisk, men da det er et meget ungt og uafprøvet hold, ville en dårlig start formentlig sende os ned i bundstriden. Ingen tvivl om at vores vigtigste mand bliver Carlton Cole, da en skade til ham ville betyde at føromtalte Afobe og Robert Hall skal score vores mål. Selvom potentialet er der, så tvivler jeg på at de allerede er 100 procentpoint klar til Premier League, men da der ikke er råd til en midlertidig løsning bliver de nu kastet for løverne. Jeg krydser mine fingre.

Truppen 2012

[rasmussidelmann]

▌

Hva' så United!
19. august 2012

Af alle hold i Premier League havde vi selvfølgelig fået tildelt en af de helt store i sæsonpremieren - Manchester United. Udover det havde jeg også været uheldig med at få Mark Noble skadet få dage før denne kamp, så han er nu ude til engang i september, hvilket åbnede en start plads til gode gamle Papa Bouba Diop. United stillede op i en noget alternativ 4-4-2, hvor både Young og Valencia var blevet bænket for at Rafael kunne få pladsen i højresiden. Min taktiske strategi var meget Chelsea inspireret og udover Diop på den defensive midtbane, stillede vi op i absolut stærkeste formation.

Allerede indenfor de første ti minutter havde vores kaptajn Kevin Nolan, lukket munden på de medrejsende United fans. Fra flere kilometer væk satte han et frispark ind helt oppe i højre hjørne. Dette satte mit defensive udgangspunkt på et hårdt arbejde, da United nu pressede alle vores 11 mænd ned i det lille straffesparksfelt, men vi overlevede i det mindste de resterende 35 minutter af første halvleg.

Forsvaret skulle dog ikke holde mere end 34 sekunder af anden halvleg, inden United endelig fortjent havde reduceret, da Rafael lige pludselig havde fundet et sted uden West Ham spillere i straffesparksfeltet . Det ændrede min gameplan til at spille med en enkelt angriber fremme, som straks skulle give pote. Carlton Cole fik mirakuløst tilkæmpet os et indkast, som gav en lille håndfuld spillere chancen for at krydse midterlinjen. Her skulle Gibbs først finde Nolan i feltet, som frækt vipper den til siden til Jack Collison. Her fik Jacky muligheden for at sætte sin højre inderside på bolden, og i bedste FIFA stil sendte han den over i det lange hjørne uden chance for David De Gea.

Herefter gik vi over i en 5-4-1 formation og efter 40 minutters åbent skydetelt mod Robert Greens mål, kunne vi kalde os sejrherrer. Fortjent? Nej. Underholdende? Nej. Ligeglad? Jep, vi vandt jo!

1:0 Nolan (6 min)
1:1 Rafael (46 min)
2:1 Collison (49 min)

[rasmussidelmann]

▌

Højt og flyve, dybt og falde
25. september 2012

Efter min imponerende sejr i sæsonpremieren var standarden jo lagt for resten af sæsonen. Indtil videre har vi holdt den, da vi har fået en uhyggelig god start på ligaen og ligger lige pt nummer et efter de første fem runder. Hele holdet har spillet godt, men specielt teenage sensationen (nej det er ikke Justin Bieber) Dominic Vose har imponeret mig med tre assists i tre indskiftninger. Dog er det ikke kun Vose der har imponeret, da Ricardo Vaz Te og Henri Lansbury med to mål og to assists også har en god andel i at vi fortsat er ubesejrede - i ligaen.

For det er nemlig ikke alt som har været rosenrødt siden sæsonstarten. En smule uventet kom vi ud i nogle overraskende problemer mod Sheffield Wednesday på hjemmebane i Ligacuppen. Efter 120 minutters fodbold måtte mine unge reserver desværre se sig slået, hvilket jeg langt fra er tilfreds med. En lille trøst er dog, at Sheffield W. til trods for at være oprykkere i Championship , også har fået en ligeså suveræn start på ligaen som os.

Ligacup præstationen er dog ikke det eneste der bekymrer mig her tidligt på sæsonen. West Ham er ikke ligefrem berømt for deres overvældende økonomi, og det kan mærkes at jeg har købt for £12 mio. mere end jeg har solgt for. Selvom vi nok godt kunne overleve til sommeren, så føler jeg lidt at det også er mit ansvar at holde klubbens saldo positiv. For at kunne gøre det har jeg markeret de umiddelbart bedste salgsobjekter i truppen lige i øjeblikket. Rob Green og Carlton Cole burde nok være med på listen, men med kontraktudløb til sommer ville det være bedre at forlænge deres kontrakter, og så sælge dem til sommer. Lige nu hælder jeg mest til at skille mig af med Pablo Barrera og min elskede kaptajn, Kevin Nolan, primært pga. hans løn. For £50.000 kunne jeg ligeså godt have Ganso, Giovinco eller Jack Wilshere til at løbe rundt inde i midten.

Apropos Wilshere så er han røget på Arsenals reservehold, kan udlånes og viser interesse for West Ham. Måske endnu en Arsenal spiller tager til den rigtige London klub? Så meget mere grund til at rode op i budgetterne? Who knows.

[rasmussidelmann]

▌

En blandet omgang
28. november 2012

Efter vores flyvende start på ligaen er tingene blevet lidt mere hverdag i Østlondon. Vi formåede at holde os ubesejret i 9 runder i træk ved at få to gange 0:0 og 1:1 imod hhv. West Brom, Fulham, Derby og min uofficielle samarbejdsklub - Arsenal. Hvor defensiven har fungeret til et 12 tal, må jeg nok sande at offensiven har lagt til dumpekarakter. Specielt Carlton Cole har virket ualmindelig usynlig i kampene, og hans 1 mål og 1 assist i 11 kampe er heller ikke noget at prale med.

Som sagt kunne vi ikke blive ved med at være ubesejrede, og vi skulle opleve vores første nederlag (i ligaen) på eksotiske Etihad Stadium. Efter kun 19 sekunder bragte Samir Nasri hjemmeholdet i front, og det må have været det som rystede os. En surrealistisk skudstatistik på 27:1 i hjemmeholdets favør, gjorde at jeg egentlig kan være tilfreds med "kun" at tabe 3:0. Jeg er stadigvæk ikke helt sikker på at Coles skade i kampen var en dårlig nyhed, da det gav mig muligheden for at prøve Ricardo Vaz Te af på toppen.

Hans angriberdebut skulle komme da vi for tredje runde i træk skulle op mod et af Englands bedre hold. Liverpool kom på besøg, og selvom vi alle kan mange dårlige vittigheder omkring hvor dårlige de er, så syntes jeg stadigvæk det er et svært hold at slå - i Football Manager! Denne opfattelse delte Liverpools nye venstrekant, Juan Manuel Vargas, også og efter kun ti minutter skulle han ikke gøre tingene nemmere for mig, ved at score direkte på et frispark. Da Luis Suarez så gjorde det til 0:2 i første halvlegs døende minutter, lugtede det ikke af point på Upton Park i dag. Min portugiser på toppen ville det dog anerledes og med et mål i anden halvlegs første minut havde vi reduceret. Vi formåede dog aldrig rigtig at presse Liverpool tilbage, så deres 1:2 sejr kom aldrig rigtig i fare.

Nu var Ricardo dog varmet op og havde fundet sig til rette på sin nye plads. Først scorede han kampens enlige mål ude mod Wigan, og derefter fulgte han op med endnu en kasse hjemme mod Newcastle. Coley har lige pludselig fået et stykke vej tilbage til pladsen i front, og da Pablo Barrera og Ravel Morrison har gjort det udemærket på venstrekanten, ser Ricardo ikke ud til at flytte sig lige foreløbig. Morrison var bl.a. også manden som stod bag kampens andet mål da Newcastle blev nedlagt 2:0.

Premier League 13 runder

[rasmussidelmann]

▌

Europe here we come
13. februar 2012

Okay det er måske lidt tidligt at sige vi er sikret europæiske deltagelse, men med kun to nederlag i de sidste tolv kampe ser det lovende ud. Sidst West Ham opnåede kvalifikation til europæisk bold, i hvad der dengang hed UEFA Cuppen, var også tilbage i en sæson som oprykker nemlig 2005-06, da man uheldigvis tabte FA Cup finalen til Liverpool. Ganske vist er vi stadigvæk med i FA Cuppen efter et Robert Hall og Cristian Montano show mod hhv. Peterborough og MK Dons, men da vi i øjeblikket indtager 6. pladsen håber jeg at vi kan sikre kvalifikationen igennem ligaen. Det bliver svært at holde Newcastle og ikke mindst rivalerne Chelsea bag os, men jeg tror det er muligt da en svær udebanekamp mod Chelsea allerede er blevet spillet.

Og netop det møde med Chelsea har været sæsonens højdepunkt. Det startede ellers ikke alt for godt, da vi blev blæst ud af Stamford Bridge, og Mata og Torres gjorde det til hhv. 1 og 2:0 efter en halv times spil. Det lignede en mission impossible og den primære grund til Chelsea dominansen var Ashley Cole, som med 27 succesfulde ud af 29, var den Chelsea spiller som havde haft og afleveret bolden mest. Jeg forsøgte at mandsopdække landsholdsbacken med Lansbury og det skulle blive yderst profitabelt. To gange inden pausen opfangede han en Chelsea aflevering adresseret til Cole, og i samarbejde med først Ricardo Vaz Te, og senere Kevin Nolan og Branislav Ivanovic, reducerede og udlignede vi før pausen.

Anden halvleg havde ikke de store højdepunkter før de sidste ti minutter. Først bragte Torres igen hjemmeholdet i front, men i overtiden ville James Tomkins det anderledes. På et perfekt sparket hjørnespark fra Mark Noble udlignede Tonka nemlig til 3:3 og et fantastisk point var sikret. Omkring slutningen af december lignede Tomkins og Vaz Te faktisk de to bedste bud på en topscorer for os, men Carlton Cole er for nylig vågnet op til dåd.

     Topscorere & assists:

12 Vaz Te
09 Cole
05 Tomkins
23 Morrison
17 Lansbury
16 Noble

22(0) apps
16(1) apps
25(0) apps
10(7) apps
16(5) apps
16(2) apps

9 gls
7 gls
6 gls
5 gls
3 gls
0 gls

3 ast
2 ast
1 ast
4 ast
3 ast
7 ast

Jeg havde også blæst op til januarudsalg, men det faldte lidt til jorden. Ikke at jeg ikke gerne ville sælge, men der var ingen som var interesseret i de spillere som jeg gerne ville af med. Jeg fik dog sendt Ricardo Rocha og Lucas Licht videre for £240.000 og £450.000 til hhv. Atalanta og Portsmouth, som har givet plads til mit seneste unge venstreback talent - Danny Potts. Apropos talent, så har jeg også sendt trioen Montano, Hall og Dominic Vose ud på lån i de næste tre måneder. Benik Afobe er desværre skadet og hans comeback ligger et stykke ude i fremtiden, hvilket også har sat hans træning et pænt stykke baglæns.

[rasmussidelmann]

▌

Spænding til det sidste
29. maj 2012

Så er vi næsten fremme ved juni og Premier League sæsonen 2012-13 er blevet færdigspillet. Med nederlag i 36. og 37. spillerunde til Bolton og Sunderland, måtte Newcastle se sig overhalet af os på 5. pladsen inden den 38. og sidste spillerunde. Vi fik besøg af Sp*rs og kunne derfor selv afgøre om vi skulle i Europa eller ej. Skader til Carlton Cole og Ricardo Vaz Te gjorde at nyligt hjemvendte Robert Hall skulle ligge alene i front. Det havde han også gjort i runden før, hvor han havde nettet to gange mod allerede nedrykkede Stoke. En flyvende Henri Lansbury fik mig til at ikke og fortryde dette, da han lagde op til vores tre mål i kampen, hvoraf to var fra Halls fødder. En 3:1 sejr betyder nemlig, at vi skal spille i Europa League i næsten sæson og med 4 mål i 2 kampe fra Hall, så irriterer det mig lidt at sæsonen nu er slut.

Selvom sæsonen overordnet set har været en kæmpe succes, så har der også været et par negative oplevelser. At ryge ud af Ligacuppen til Sheffield Wednesday var træls, men at tabe FA Cup semifinalen mod Fulham, fordi Nolan får direkte rødt efter 22 minutter, gjorde direkte ondt.
Jeg havde udset Jack Collison og Mark Noble til at være min uhyggelige duo på den defensive midtbane, men da Nobles skadeshelvede begyndte i december, begyndte Collisons form også at svinge alt for meget. Startopstillingen i foråret har typisk været Green; Spence, Reid, Tomkins, Gibbs; Diop, Nolan; Barrera, Morrison, Lansbury; Cole, hvilket primært har skyldtes skader og et mindre gennembrud for Ravel Morrison.

Jeg kigger nu frem på nye sæson velvidende at truppen mangler noget bredde og styrke, hvis vi skal ud og chokere hele fodbold Europa. Guy Demel og Papa Bouba Diop har kontraktudløb, men om jeg kan slippe 35-årige Diop er jeg en smule i tvivl om. Det at jeg solgte Lucas Licht i januar og reelt kun har haft Kieran Gibbs til venstrebacken, har også givet mig et par idéer til en eventuel backup, men også et muligt formationsskifte. 4-2-3-1'en virker som en rimelig udspillet taktik i FM12, og har fået et par italiensk inspirerede idéer til en ny formation. Nu må vi se hvad sommeren komme til at bringe.

[kennib]

Det er sku godt lavet, at ende over Tottenham og Chelsea, det er for mig overraskende for et oprykkerhold, godt klaret!

[bobbefar]

Rigtig fed blog

hvilken logo pakke har ?

[rasmussidelmann]

Cool for en gangs skyld at skrive med andre end sig selv. Hvis Tottenham var endt 20 og jeg 19 havde jeg nu stadigvæk været tilfreds :-)

@ bobbe - det var en som lå på min bærbare fra FM11, så kan ikke huske hvor den er fra. Den hedder dog LW'Logos 11 så kunne forestille mig Los Wonderkids.

Tak for kommentarerne drenge.

[rasmussidelmann]

▌

T H E   M I G H T Y   I R O N S   2 0 1 3 - 2 0 1 4
^{august til juni - en sæsongennemgang}

Arbejde, eksamensforberedels er og en lyst til at prøve andre hold har gjort at jeg nu har snydt jer for en hel sæson med mit West Ham hold. Hver eneste gang jeg satte mig ned for at skrive en ny opdatering, så endte jeg med at lave noget andet. Dette forsøger jeg nu at gøre i orden ved at lave, en forhåbentlig, ikke alt for lang opdatering omkring hele sæsonen.

Jeg startede sæsonen med en taktisk vision om et formationsskifte til en 4-3-1-2. Dette kom mine transfers selvfølgelig også til at præge, da min eneste 100 procent fløj, Pablo Barrera, blev solgt og erstattet med Burnley-ireren Chris McCann. Der var brug for at denne taktik fungerede fra starten af, da vi som bekendt, havde en mulig Europa League plads imellem vores hænder.

GOALS:
1. CARLTON COLE (21)
2. DANNY WELBECK (11)
3. RAVEL MORRISON (5)
3. ROBERT HALL (5)
5. MARK NOBLE (4)
5. HENRI LANSBURY (4)
5. CHRIS MCCANN (4)

Modstanderen hed Chievo og den første kamp skulle spilles på The Boleyn Ground. Italienerne skulle chokstarte med et hurtigt mål, men vi kom tilbage og vandt 2:1. Det samme scenarie udspillede sig i Italien, da Chievo endnu engang skulle komme foran, men her viste mit andet indkøb fra Burnley, Jay Rodriguez, fornem form og lavede et hattrick på 9 minutter. Det betød europæisk bold og i gruppe med Hoffenheim, Celtic og mægtige Internazionale, håbede jeg på at jeg kunne liste mig med videre, formentlig, med italienerne.

August blev sluttet fornemt af da "De Røde Djævle" fra Manchester kom på besøg og måtte sendes hjem med et 2:0 nederlag. Herfra gik tingene dog i frit fald! Taktikken fungerede lige pludselig overhovedet ikke og vi gik fra nederlag til nederlag. Da vi 11 runder inde lå på en 17. plads, besluttede jeg at skrotte 4-3-1-2'en og gå tilbage til den 4-2-3-1 vi har kørt med de seneste sæsoner. Dette kom bag på Arsenal som kom på besøg i 12. runde og efter en underholdende kamp endte udfaldet med en 4:2 sejr i vores favør. Det tog dog lidt tid at 100% implementere den på holdet, og desværre var vores rolle i Europa blevet udspillet. Selvom vi fik en flot 1:0 sejr i sidste runde, så betød 2x nederlag til tysken, at vi måtte tage os til takke med 3. pladsen.

Taktikken begyndte dog at fungerer og Carlton Cole vågnede op til dåd. 9 mål i 5 kampe gjorde at vi sluttede 2013 forrygende af, og besøget på Stamford Bridge var bare toppen af kransekagen. Der blev lavet to udskiftninger på holdet i det tidlige januar vindue, for da Manchester United tilbød mig Danny Welbeck, var jeg ikke langsom om at godkende.

ASSISTS:
1. HENRI LANSBURY (14)
2. DOMINIC VOSE (10)
3. MARK NOBLE (7)
4. JACK WILSHERE (5)
4. RICARDO VAZ TE (5)

Derudover havde det andet Manchester hold kontrakt udløb med den talentfulde belgier Dedryck Boyata til sommer, men da jeg ikke ville vente så hentede jeg ham for £1.1M med det samme. Mbiwa og Rodriguez har været to kæmpe flop, selvom jeg havde tårnhøje forventninger til dem. Mbiwa har døjet med problemer omkring det at finde sig til rette i London, imens Rodriguez, udover sine tre mål i Italien, ikke har vist noget værd at huske. Januar blev også sluttet fantastisk af med en KÆMPE transfer. Tilbage i sommervinduet havde jeg fyret alle mine penge af tidligt, så derfor kunne jeg ikke gøre noget da United havde tilbudt mig Tom Cleverley, men da Arsenal tilbød mig deres bud på en talentfuld midtbane spiller, var jeg lynhurtig om at takke ja.

Vores dårlige start på sæsonen betød at vi lå på 7. pladsen hele foråret, da hullerne til 6. og 8. pladsen var for store til at nogen kunne lukke dem. Da jeg, endnu en gang, blev slået ud i første runde af Liga Cuppen og Chelsea blev min endestation i FA Cuppen, var det derfor udenfor mine hænder om vi skulle spille europæisk efter sommeren. Manchester City gjorde deres ved at vinde Liga Cuppen, som gjorde at 6. pladsen nu var kvalificeret, i og med City lå i top 4. Derfor var jeg lykkelig over at det blev Manchester United og Liverpool som var at finde i FA Cup finalen, da det betød at vi også skal ud i Europa næste sæson. Tilføjelserne af Danny og Jacky gør at vores trup i øjeblikket ser uhyggelig stærk ud, og hvis en Carlton Cole kan ramme et sådan niveau endnu en sæson, så ser tingene jo yderst positive ud.

Premier League slutstilling

West Ham statistik