[35] I Djævlens Fodspor

 

[Nibali]

Morgenstunden gryer. Søndag aften er blevet til mandag morgen. De sidste billeder af en drøm flakker mens solstrålerne danser deres vej gennem vinduet. Eventyret er slut. Det er blevet hverdag i Saloniki. Cirkusset er rejst. Champions League er over for denne gang. Drømmerne er vågnet. Aris FC er slået ud af verdens fornemste klubturnering.

Gruppe B
1:1 (H) Zenit
0:4 (U) Barcelona
2:1 (H) Anderlecht
1:2 (U) Anderlecht
0:2 (U) Zenit
0:2 (H) Barcelona
* Aris nævnt først




1 › FC Barcelona
2 › Zenit St. Pet.
3 › Aris Saloniki
4 › Anderlecht

Alle vidste på forhånd det ville blive svært, men da Ioannis Amanatidis bragte hjemmeholdet foran mod Zenit St. Petersburg lå træerne alligevel indhyllet i et tykt skydække. Få minutter senere hakkede russerne dog kronen af og lod drømmene få lidt mere fodfæste i jordmulen dybt nede. 1:1 efter 15 minutters champagne-fodbold i Champions League. Ja, det var så sandelig nye tider i Saloniki. To uger senere blev der hugget endnu et stykke af træet der symboliserede deres håb om videre deltagelse. Foran 80.000 fest-klare Cataloniere tog David Villa pynten af deres græske modpart. Hattrick af skarpskytten, der også havde en afgørende fod med i Garbinis selvmål kort før pausen. 4:0 efter 45 minutter. Inden opgøret havde pressen lagt op til et vendetta-togt fra Dellas, der en overgang arbejde i Spaniens nordøstlige storby. Det tætteste Aris’ manageren kom på hævn denne aften var dog en målløs anden halvleg. Fire mål og 22 skud til favoritterne. For Barcelona blev turneringen for en aften forvandlet for ”fornem” til ”for nem”.

Det græske afkom af en krigsgud var dog ikke lamslået. Tre uger senere leverede de et flot comeback efter Anderlecht havde bragt sig foran tidligt i første halvleg. Nicólas Blandi fremtvang et selvmål i det 24. minut, og gjorde selv arbejdet færdigt to minutter senere. Kanten Slavica leverede et fantastisk forarbejde, hvorfor ”Nico” blot skulle skubbe bolden over stregen. 2:1 i en kamp der var præget af de to holds lighed og velvilje til at spille flot. 58 % af tiden var Aris på bolden, selvom de aldrig fik fuld kontrol over kampen. To uger senere var det samme historie, men med omvendt fortegn. Belgierne vandt 2:1 hjemme, trods Aris bragte sig i front i kampens blot andet minut. Endnu et selvmål, men altså ikke nok. Sejren gav belgierne deres første point, hvorfor Aris stadig var på den afgørende tredjeplads grundet 1:1 med Zenit i jomfruopgøret.

Netop Zenit ventede i femte spillerunde; og her gjorde russerne kort proces. Efter fadæsen i Grækenland satte de alt på plads hjemme, hvor Dellas’ mandskab aldrig fik et ben til jorden. 2:0 efter 90 minutters dominerende fodbold. Blandi og Amanatidis gjorde hvad de kunne i angrebet, men chancerne var få. Det samme kan siges om gårsdagens kamp mod Barca. ”Den fortabte søn”, Bojan, er tilbage og viste sig frem med to flotte mål. Troldmanden Messi spillede hele kampen, men fik aldrig lov at udfolde sig. Blot 16 afleveringer fuldførte den korte argentiner.

Trods tre nederlag i træk, kunne Anderlecht ikke finde det ene point der var påkrævet for at vælte Aris fra gruppens tredjeplads. Én sejr, én uafgjort, fire point, fire mål og tre gange så mange i mod. Men alligevel skal AFC spille Europa League i foråret. Drømmen er slut. Men uret har endnu ikke ringet. Det er tid til et nyt eventyr.

TID TIL EUROPA LEAGUE

[Nibali]

Jeg læser absolut også! Dette er den mest gennemførte blog af dem, der er tilbage. 

Give 'em hell! 

Pinligt at jeg glemmer at sige tak, når endelig jeg får en kommentar. Undskyld, Dusty. I samme ombæring skal der lyde et stort tak. Mange tak!

[Daniel Nordentoft]

Du fastholder bare dit tårnhøje niveau og det er virkelig lækkert at følge med i, Nibali.

Du kender min lille anke, så den vil jeg ikke komme med igen, for du viser også glimt af det manglende, og samtidig gør du dine kampbeskrivelser utrolig spændende, så stor, stor kredit til dig.

Mærkeligt at der ikke er flere som kommenterer på - i min optik - konkurrencens bedste blog. Flot opsætning, og lækkert billede nede i bunden. Dog kunne du godt variere dit topbanner lidt, da det hele tiden er ham Aris-spilleren som man kun kan se trøjen på. Ellers er det jo vanvittig lækker læsning, og man sidder hele tiden og slikker sig om munden efter en mere.

Fortsæt og du bør vinde konkurrencen. Du har i hvert fald min stemme endnu, selvom der er et par andre blogs som bestemt også er værdige til titlen.

[JimmyGP]

Du fastholder bare dit tårnhøje niveau og det er virkelig lækkert at følge med i, Nibali.

Du kender min lille anke, så den vil jeg ikke komme med igen, for du viser også glimt af det manglende, og samtidig gør du dine kampbeskrivelser utrolig spændende, så stor, stor kredit til dig.

Mærkeligt at der ikke er flere som kommenterer på - i min optik - konkurrencens bedste blog. Flot opsætning, og lækkert billede nede i bunden. Dog kunne du godt variere dit topbanner lidt, da det hele tiden er ham Aris-spilleren som man kun kan se trøjen på. Ellers er det jo vanvittig lækker læsning, og man sidder hele tiden og slikker sig om munden efter en mere.

Fortsæt og du bør vinde konkurrencen. Du har i hvert fald min stemme endnu, selvom der er et par andre blogs som bestemt også er værdige til titlen.

+1

[Nibali]

Du fastholder bare dit tårnhøje niveau og det er virkelig lækkert at følge med i, Nibali.

Du kender min lille anke, så den vil jeg ikke komme med igen, for du viser også glimt af det manglende, og samtidig gør du dine kampbeskrivelser utrolig spændende, så stor, stor kredit til dig.

Mærkeligt at der ikke er flere som kommenterer på - i min optik - konkurrencens bedste blog. Flot opsætning, og lækkert billede nede i bunden. Dog kunne du godt variere dit topbanner lidt, da det hele tiden er ham Aris-spilleren som man kun kan se trøjen på. Ellers er det jo vanvittig lækker læsning, og man sidder hele tiden og slikker sig om munden efter en mere.

Fortsæt og du bør vinde konkurrencen. Du har i hvert fald min stemme endnu, selvom der er et par andre blogs som bestemt også er værdige til titlen.

Tusind tak, Daniel! Ja, jeg overforbruger nok det ene TB lidt. Ja har ellers en 4-5 stykker at vælge imellem, men jeg synes bare det her er bedst. Jeg skal dog nok give det lidt mere omtanke fremover. Jeg har slet ikke fået spille (Mourinho)-historien ind over bloggen i den grad jeg ønskede. Fortsætter jeg efter konkurrencens slutning skal der dog nok komme lidt mere af dét.

Mange tak, Daniel. Og også et stort tak til dig, Jimmy. Det er dejligt at se der stadig er nogle der læser med

[Nibali]

FARVEL TIL 2013
At Aris FC og deres manager Savas Dellas ikke helt er skrevet efter fodboldens ABC, kan bevises ved et syn på holdets udebanestatistik for denne sæson. Nordboerne er med i mesterskabskampen, men kan bestemt ikke kalde deres hjemmebane, Kleanthis Vikelidis, for et fort længere. På otte forsøg er det blot blevet til fire sejre og 14 point. Til sammenligning er deres point gennemsnit på udebane fantastiske 2.7 per kamp. På syv ture er det blevet til seks sejre og én uafgjort. Dette har været af afgørende karat, når man ser på kapløbet mod trofæet.

1:0 (U) Larisa
1:1 (H) Panathinaikos
3:0 (H) Ergotelis
2:1 (U) Xanthi
2:0 (H) Panserraikos
2:1 (U) Panaitolikos
0:0 (H) Levadeiakos
3:2 (U) Kerkyra
0:3 (H) AEK
1:0 (U) PAOK
2:1 (H) Giannia
3:0 (H) Panionios
1:2 (H) Olumpiakos
2:2 (U) Kallithea
3:0 (H) Pierikos 
*Aris nævnt først

1 › OLYMPIAKOS
2 › ARIS FC
3 › AEK ATHEN

› HELE STILLINGEN

Det er ikke første gang Aris præstere flot på udebane, men modsat tidligere har deres offensiv været sprudlende. Med ni mål i 11 kampe har Ioannis Amanatidis været den helt store oplevelse, men ikke været ene om de store øjeblikke. Som liga topscore han dog på alles læber. Fem oplæg står nyindkøbet Marko Slavica noteret for, kun Leandro Becerra har flere i ligaen. Når det kommer til at holde nullet, har De Gule også leveret storslået. Sammen med PAOKs Kresic fører Sifakis ligaen an i såkaldte ”Clean sheets”. Med en mere offensiv tilgang har Aris ofte leveret seværdigt fodbold, mod modstandere der alt for ofte gik for langt frem på banen når de fik besøg af Saloniki-beboerne. I ni tilfælde har Aris scoret mere end to mål og fire gang har de sat hele tre ind på 90 minutter.

Blandt de 15 kampe har der dog også været nedture. Efter at været ubesejret gennem de første otte runder, løb selvtilliden af med spillerne og rivalerne fra AEK slagtede Krigsguden med 3:0. Vanen tro havde Aris bolden mest, men deres udnyttelsesprocent var alt for lav. Lidt af det samme skete mod Olympiakos, i 13. runde. Af 11 skud var kun fire inden for rammen. Nicólas Blandi fik et af sine fem sæsonmål, men det var ikke nok mod Piræus-klubbens to scoringer. Efter kampen var Dellas dog ikke slukøret, men gjorde opmærksom på de efterhånden var i stand til at spille op med Olympiakos, der ellers har siddet tungt på den græske trone gennem de sidste to årtier. Aris stod længere fremme på banen end deres modstandere og fik da også efterfølgende ros for netop dette.

Ugen efter var der lagt op til hævn for pointtabet, da man gæstede Kallithea. Efter 14 minutter var Den Gamle Hovedstad foran 2:0. Dellas tog dog en kontroversiel beslutning, da han fastholdte presset og jagtede ydmygelsen. Det kom tilbage og bed ham i enden, da stillingen ved slutfløjtet var 2:2. En ukarakteristisk pointtab på udebane, trods en to mål føring. Som det tidligere har været problemet, var de offensive kræfter ikke skarpe nok og de forsvarende ikke hurtige nok. Et bitter pointtab, der kostede Aris muligheden for at fejre jul og nytår som ligaens duks.

Kort inde i det nye år blev der dog rodet bod på den i nogen grad. Efter to sejrsløse kampe, begyndte pressen at mumle om manglende form og held. Med 3:0 mod Pierikos i 15. runde forstummede snakken dog, og Aris viste sig som et af landets ypperste mandskaber. Tyve skud på mål, ti inden for rammen og tre mål af angriberne. Et vigtigt signal blev sendt denne aften: 2014 kommer til at stå i Aris’ tegn – i højere grad end 2013 gjorde det. Dellas svendestykke venter ved sæsonens ende. Efter at have modtaget prisen som ”årets manager” for 2013, vil kun et mesterskab være nok til at tilfredsstille trænerens sult.

[Nibali]

EUROPA LEAGUE - VS SS LAZIO
Hvis ikke grækere troede på mirakler, blev de måske omvendt på en kold februar aften. Aris FC fra Saloniki i det nordlige Grækenland endte på tredjepladsen bag FC Barcelona og Zenit i Champions Leagues gruppe B, hvorfor de var at finde i Europa Leagues første knockout runde. Her trak grækerne med vokseværk italienske SS Lazio, der sidste år vandt det nationale mesterskab men i år er faldet til ottendepladsen. På foran var romerne udråbt som store favoritter, men Aris var omvendt flyvende formmæssigt. Første kamp blev spillet foran et udsolgt Kleanthis Vikelidis. 22.574 fulgte med fra lægterne, men millioner sad til rette foran Tv-skærmen. Savas Dellas havde valgt en flad 4-4-2, mens Lazio spillede 3-5-2.

Fra start må de mange græker havde siddet med bange anelser. Gæsterne fra Rom dominerede, og havde inden for den første halve time 2-3 chancer der burde have resulteret i mål. Det skete dog ikke, og trods et flot kontrastød fra Aris i de sidste minutter af første halvleg, var kampen målløs halvvejs igennem. Efter de famøse femten minutter i omklædningsrummet, fortsatte takterne fra første halvleg: Lazio dominerede. I det 60. minut fandt hjemmeholdet dog pludselig takten, og rev Lazio fra hinanden ved at smide bolden fra side til side. Efter at Nicólas Blandi modtog bolden på midten, smed han den ud til Kapetanos, der kom stormende frem i venstre side. Selvom to Lazio spillere prøvede at stoppe ham, kom grækeren til baglinjen, hvorfra han slog den på tværs. Keeperen tøvede og lod bolden gå igennem de lille felt. Ved bagerste stolpe kom den anden fløjspiller, Javier Umbides, i fuld spurt og fik akkurat klemt sig ind mellem to blåklædte. Med en glidende takling, fik argentineren bolden ekspederet i mål, til tilskuernes store fornøjelse. Efter en times spil til ét mål, var det andet hold pludselig foran. Tydeligvis chokeret over deres egen sårbarhed, var det en flok lamslået italiener der spillede resten af kampen. Uden at blive rigtig farlige, kunne de intet gøre ved Aris’ 1:0 sejr.

En uge senere tog returopgøret sig ud. Med små 35.000 forventningsfulde romere i ryggen, var alt andet end en klar sejr til Lazio en skuffelse. De startede dog noget konservativt ud, og jagtede forgæves bolden, der blev spillet rundt mellem udeholdets offensive aktiver. I den modsatte ende så Lazio også forsmået ud, da de ikke kunne nedbrude forsvarsmuren der stod lavere end i første kamp. Det første kvarter stod i De Gules tegn, selvom Lazio havde enkelte chancer. Herefter skiftede opgøret dog karakter, og bølgede mere frem og tilbage. Som i Saloniki var første halvleg målløs, men det blev hurtigt ændret efter. Et indlæg fra dybden ramte Soukouna i panden, og så kunne Sifakis kun sprælle forgæves. 1:0 og Lazio virkede atter som favoritterne til at gå videre samlet. Dellas mandskab lod sig dog ikke slå ud, men forblev i troen på overraskelsen. I det 54. minut til spillede de sig et hjørnespark, som Umbides krøllede ind centralt i det lille felt. Igen var keeperen tøvende, og Nicólas Blandi kunne springe op og sætte hovedet på bolden. Med et kraftfuldt hovedstød udlignede han til 1:1, hvilket betød Lazio skulle score ydereliger to gange, for at sikre sig videre avancement.

Tolv minutter efter Blandis mål, fik Lazio lidt fornyet håb. Målmand Sifakis både sprang og strakte sig, men kunne ikke nå ned til Mendicinos skud, der gik ind ved foden af den fjerne stolpe. Igen var det en kamp om ét mål. Krigsguden lod sig dog ikke skræmme, men mødte deres modstandere højt på banen. I det 78. minut gav dette næsten bagslag, da Mendicno kun var en grum afbrænder fra at blive dobbelt målscore. I takt med at minutter løb af klokken steg desperationen hos Ørnene. Uanset hvad de forsøgte, stod Aris stand. Kort før 20.45 lokal tid, lød fløjten for sidste gang. Slutstillingen blev 2:1 til de italienske værter, der alligevel kastede sig grædende i græsset. De var ude; Aris var inde.   

ARIS 2u-2 LAZIO
1:0 - Umbides (60. minut, i Saloniki)
1:1 - Soukouna (46. minut, i Rom)
2:1 - Blandi (54. minut, i Rom)
2:2 - Mendicino (66. minut, i Rom)

[Nibali]

+

_{I DJÆVLENS FODSPOR
UDE AF STAND...}


Han var sulten, men havde ikke lyst til at spise. Han var træt, men kunne ikke falde i søvn. Han var en færdig mand, med et uforrettet foretagende der holdte ham i byen. Viserne på hans ur fortalte klokken nærmede sig fire. Alt var stille omkring ham. Han kunne kun høre havets brusen. Om fire timer skulle han møde ind på klubbens træningsanlæg, men han havde endnu ikke sovet. I går var det også kun blevet til tre timer. Tankerne kørte rundt i hans hoved. Han var overvældet. Der var for få timer i hans døgn. Fanget mellem familie, arbejde og glæde var han på vej til at tabe det hele i havnen. Sammen med sin egen forstand. Det hele balancerede på bryggens kant. Havet virkede så lokkende. Det problemfrie dyb.

Mens en gadelygte kort lyste hans mørke skikkelse op, så han tallet i bunden af sit ur. ”27” stod der med tal. Med hastige skridt nærmede februar sig sin slutning. Endnu en måned var nær gået. Det hele var så monotomt. Som lyden af hans skridt, der gav gengang i hele havnearealet. Det var blevet til en rutine der hang ham langt ud af halsen. Da han startede, for snart tre år siden, smilte han lystigt hver gang han parkede sin sølvgrå Suzuki. Nu ankom han i en bordeauxrød Audi, men uden et smil på sine læber. Han var ikke længere den første der mødte ind. Han sprang ikke længere ud af sengen om morgnen. Ofte følte han sig syg og utilpas. Længe havde han tænkt på at slå sine symptomer op på nettet eller besøge en læge, men det var blevet ved tanken. Symptomer og læger er for syge mennesker; han havde ikke tid til at være syg. Hele verden flyttede sig så hastigt forbi, og prøvede bare at hænge på i farten. Det var efterhånden ni kampe, og næsten tre måneder, siden de sidst havde tabt i ligaen. Men alligevel var de stadig kun nummer to. Uanset hvad han gjorde var det et skridt foran. Det var som en pengeseddel der fløj afsted i vinden. Hver gang han kom tæt på, tog vindens styrke en smule til og han greb derfor kun luft når han greb ud efter sedlen. Når han kiggede ned over klubbens facetter; deres styrker og svagheder, kunne hans logiske sans ikke argumentere for at forlade det. Han havde opbygget det. De havde penge, talenter og spillede med i mesterskabskampen – for ikke at tale om Europa. Han var på alles læber. Men han var så træt. Hans mavefornemmelse bad ham om at gå ud i natten og aldrig se sig tilbage. Han savnede de simplere tider. Dengang han ikke efterladte skoaftryk i asfalten han gik på, grundet presset der hang på hans skuldre. Men han savnede også sin familie. Sin Maria og sin Karisa. Han savnede glæden ved fodbold. Men mest af alt savnede han sin egen sikkerhed på en lys fremtid. Han følte at hver dag var en skillevej, men uanset i hvilken retning han kiggede var udsigten dyster. Trods alt han gjorde, var det aldrig nok. Henover sommeren og igen ved vintertid, havde han taget kontakt til flere større klubber for at komme på deres rader når de manglede en træner. Han manglede luftforandringer. Måske kunne dét redde ham. Men hver gang var han blevet mødt af en hånlig latter. Et sardonisk smil der lovede at ringe tilbage, men ikke gjorde det. Han forbandede dem langt væk. Dem alle sammen.

Han var træt af det hele. Noget måtte gøres. 

   

[Daniel Nordentoft]

Sygt flot at du nakker Nicklas Jakobsens Lazio! Din ligastilling er også flot og jeg håber inderligt, at det bliver Aris der løber med guldet i det græske. Det bliver spændende.

Dit skriftlige niveau er stadigvæk vanvittigt højt, om end der lige var nogle sjuskefejl i den næstseneste update.

Du skal vinde denne konkurrence, og jeg vil stadigvæk hjælpe dig på vejen med min stemme.

Håber vi lige ser en enkelt update eller måske mere inden konkurrencen slutter om knap 26 timer. Derudover stemmer jeg klart for, at du kører bloggen videre efter konkurrencen. KIU!

[Nibali]

Sygt flot at du nakker Nicklas Jakobsens Lazio! Din ligastilling er også flot og jeg håber inderligt, at det bliver Aris der løber med guldet i det græske. Det bliver spændende.

Dit skriftlige niveau er stadigvæk vanvittigt højt, om end der lige var nogle sjuskefejl i den næstseneste update.

Du skal vinde denne konkurrence, og jeg vil stadigvæk hjælpe dig på vejen med min stemme.

Håber vi lige ser en enkelt update eller måske mere inden konkurrencen slutter om knap 26 timer. Derudover stemmer jeg klart for, at du kører bloggen videre efter konkurrencen. KIU!

Ja, det var jeg også svært tilfreds med. Om hemmeligheden er NJ eller Cissé skal jeg ikke kunne sige, men uden de to kom resultatet i hvert fald i hus. Ja, det ville være skønt hvis jeg kunne få hentet guldet hjem. Et fantastisk punktum at sætte efter tre år i Thessaloniki.

Tusind tak, Daniel. Det er jeg utroligt glad for. Da jeg gik ind til denne konkurrence, var det blot med en håb om at levere noget værdigt, men nu - nær slutningen - er det da klart stemmer også betyder noget

Jeg satser på et par updates endnu, inden jeg er helt færdig. Måske kan jeg endda få rundet hele tredje sæson af. Det ville være skønt! Jeg poster formentlig en update omkring klokken 14, dansk tid, imorgen... Og så er det slut. Jeg er i skole indtil efter midnat (igen; dansk tid), så hold øje med bloggen imorgen. Jeg skal se om jeg kan få sneget et par updates af sted mens resten af siden nyder deres skønhedssøvn.

[Daniel Nordentoft]

Ja, det var jeg også svært tilfreds med. Om hemmeligheden er NJ eller Cissé skal jeg ikke kunne sige, men uden de to kom resultatet i hvert fald i hus. Ja, det ville være skønt hvis jeg kunne få hentet guldet hjem. Et fantastisk punktum at sætte efter tre år i Thessaloniki.

Tusind tak, Daniel. Det er jeg utroligt glad for. Da jeg gik ind til denne konkurrence, var det blot med en håb om at levere noget værdigt, men nu - nær slutningen - er det da klart stemmer også betyder noget

Jeg satser på et par updates endnu, inden jeg er helt færdig. Måske kan jeg endda få rundet hele tredje sæson af. Det ville være skønt! Jeg poster formentlig en update omkring klokken 14, dansk tid, imorgen... Og så er det slut. Jeg er i skole indtil efter midnat (igen; dansk tid), så hold øje med bloggen imorgen. Jeg skal se om jeg kan få sneget et par updates af sted mens resten af siden nyder deres skønhedssøvn.

Selvfølgelig er det franskmanden og ikke talentløse Nicklas, der bringer succes i Rom. (Håber han læser med her )

Men det lyder fantastisk.

[Nibali]

EUROPA LEAGUE - VS ATALANTA
”Drømmenes mestre”, er Aris FC fra Saloniki blevet døbt af Fodbold Europa. Efter sejren over SS Lazio så de næsten ustoppelig ud, mens linjer blev trukket til AS Monaco i 2004 og naturligvis det græske landshold ved Europamesterskabet samme år. At de skulle være overrasklens der skabte sensationen og klarede sig langt, stod næsten skrevet på nattehimlen. Skønt at de var erklæret underdogs, var der alligevel et snært af favoritværdighed over dem – en strøg af usårlighed. De var for elskværdige til at tabe. De var folkets hold.

ATALANTA 7:3 ARIS FC
0:0 - Slavica, rødt kort (27. minut, i Bergamo)
0:1 - Blandi (48. minut, i Bergamo)
1:1 - Padoin (55. minut, i Bergamo)
2:1 - Dossevi (86. minut, i Bergamo)
3:1 - Marilungo(89. minut, i Bergamo)
4:1 - Viatri (10. minut, i Saloniki)
5:1 - Viatri (21. minut, i Saloniki)
5:2 - Péle (50. minut, i Saloniki)
6:2 - Marilungo (55. minut, i Saloniki)
6:3 - Castillo (69. minut, i Saloniki)
7:3 - Fauvergue (71. minut, i Saloniki)

EUROPA LEAGUE:
2. KNOCKOUT RUNDE: EXIT

Efter en halv times spil af opgøret i Bergamo, Atalantas hjemmeby, bankede virkeligheden dog på døren. Spilfordeleren og kreatøren, Marko Slavica, blev smidt ud for en hovedløs takling. Aris havde ellers været bedst indtil dette punkt, men uden kroaten var det svært. Atalanta overtog boldbesiddelsen og kom længere frem på banen. Kort efter pausen blev værterne dog overmodige, og da en midterforsvar skød frem kunne bolden let stikkes i dybden til Nicólas Blandi, der alene med keeperen ikke skuffede. Efter 48 minutter i Italien var stillingen 0:1 til grækerne. Drømmen stod atter i fuldt flor. Levende som sjældent før.

Ti minutter senere udlignede Atalanta. Det første blad faldt af blomsten. Med et pragtfuldt skud fra kanten af feltet, kunne Sifakis blot se til mens måltavlen skiftede fra 0:1 til 1:1. Aris var dog ikke færdig med at jagte drømmen. Langsomt krøb de længere frem på banen, og holdt derved hjemmeholdet i skak gennem en halv time. Fem minutter før tid stak Dossevi dog en kniv i hjertet på de håbefulde. Han gjorde det til 2:1 fra en spids vinkel. Endnu et blad. Savas Dellas, Krigsgudens træner, var dog ikke rede til at acceptere et nederlag. Med assistenten Denis Goavec som sin megafon, dikterede han dem endnu længere frem. Som alle andre havde han en opfattelse af at heldet ikke ville svigte dem – at Atlanta ikke ville få deres tredje mål, uanset hvor offensivt Aris gik til værks. I bagklogskabens klare lys, var dette dog en fejlfortolkning. Blot tre minutter efter 2:1-scoringen sendte Carmona en bold tværs gennem grækernes forsvar. Sifakis var atter chanceløs og måtte blot se til mens bolden gik i mål. Det tredje mål. Det tredje blad på faldt fra den engang levende blomst. Det umulige var sket. 0:1 var blevet til 3:1, og Aris hang pludselig i med fingerspidserne. Skulle de klare det, var det tvunget frem over stepperne i Saloniki.

Det var dog ikke sådan kampen startede ud, da Atalanta gæstede Grækenland. I løbet af tyve minutter havde den argentinskfødte Lucas Viatri banket sit hold foran 0:2 med to mål, og sendt Aris så dybt ned i dybet at end ikke Poseidon ville kunne opspore dem. Helt derned hvor blomster drukner inden de bliver opløst. Midtbanespillerne Pelé bragte lidt håb tilbage kort efter pausen, da han bragede et flot mål ind. Atalanta svarede dog prompte igen, ved at gøre det til 1:3. To minutter efter Nery Castillo i det 69. minut gjorde det til 2:3, lukkede gæsterne kampen med en scoring til 2:4. Derved kom de foran 7:3 i det samlet regnskab, med mindre end tyve minutter tilbage. Stilken stod nu kun tilbage; et minde om livet og døde. Et minde om hvorfor de var underdogs.  De fanatiske Aris’ fans sang stadig deres lunger ud, men melankolien i deres stemme var svær at overhøre. De havde taget for let på opgaven. Savas Dellas havde begået en af sine sjælden taktiske fejle ved at gå efter udligningen i Bergamo ved stillingen 2:1. Den tredje scoring blev fatalt, og reelt var opgøret i Saloniki blot en formsag. Aris’ drømme døde til lyden af de blafrende netmasker en uge tidligere. Det blev ved idéen, håbet. Om ti år vil de ikke blive husket – men i nuet, føltes det som overraskelsen der burde havde været der, men aldrig blev. Kandidaten der var så forkert at det virkede rigtigt.
  

[Newton Heath]

Nu er det begrænset hvor mange blogs jeg har fulgt med i og kommenteret på i dette års blogkonkurrence, men af de tre stykker jeg har stået og vaklet imellem vedrørende min stemme, har din bestemt været en af dem. Udover at du skriver om et ekstremt spændende mandskab og ikke mindst også et interessant miljø og kultur, så har du et flot og malende sprog, der er rigtig behageligt at læse, og det du gør bedre end mange af de andre deltagere er at variere i sprogbruget, hvilket ofte kan være utrolig svært, specielt hvis man skal beskrive kampe, hvor det kan være besværligt at finde på nye vendinger og adjektiver konstant. Du er en af de få der i mine øjne formår at gøre det til en naturlig ting, og dit ordforråd er uden tvivl overlegent set i forhold til gennemsnittet her på siden, og det har været en af grundende til at jeg været med i den blog hele vejen igennem, den er rigtig behagelig og varierende at læse. Dit skriftlige niveau kan der ikke pilles ved, og selvom der sniger sig skønhedsfejl ind hist og her, så er det ikke noget ødelægger helhedsindtrykket. Du er helt vildt dygtig.

Noget andet jeg har bidt mærke i er at dit layout for mig har været det mest overskuelige og behagelige i konkurrencen. Normalt er det ikke noget jeg tænker over når jeg sidder og læser en blog, for det skriftlige niveau vil altid vægte højest for mig og så er alle de øvrige facetter bare ekstra plusser i bogen, men måden du sætter tingene op på gør det dejligt nemt, og der er ikke så mange dikkedarer, hvilket jeg er stor fan af. Man ved hvad man får, og du bevæger dig ikke ud hvor det bliver for uoverskueligt og farverigt.

Sidst men ikke mindst vil jeg da også tillade mig at kommentere din grafik, der ligeledes er af høj klasse. Det er rigtigt dejligt for øjnene, og så synes jeg du bruger nogle flotte rammer omkring dine billeder, specielt topbanneret i den seneste update, er jeg helt og aldeles tosset med. Det er ret enkelt, men stadig utrolig stilrent og flot.

Men hvad jeg egentlig prøver at nå frem til her i mit uendelige vrøvl i de sene nattetimer er at du får min stemme i denne konkurrence, ganske enkelt fordi at du har været den bedst præsterende over alle parametre. Du har styr på alle blogkunstens vigtigste facetter, og det har du bevist til fulde i denne smukke blog, der klart fortjener at vinde konkurrencen i år.

[Nibali]

@NH
- Helt nede fra bunden af mit hjerte, lyder der et stort tak! Et sådan kommentar vil altid betyde meget, men når den kommer fra dig, bliver det ikke meget større. Kunne Terminator græde, er jeg sikker på han ville gøre det i mit sted. THANK YOU, SINCERLY!

[Nibali]

EFTER ET LIV I BAGGRUNDEN...

Anden verdens krig var kun lige overstået. Tyske nazister stod stadig tiltalt i Nürnberg-retssagen, og Europa lå stadig hen i ruiner. Mens de sidste brænde blevet slukket i London, trillede fodbolden atter i Grækenland, efter seks års pause. Siden dengang, siden 1946, har Aris FC ikke vundet det græske mesterskab. 68 år efter, var de atter med i kampen. Efter at havde taget skridtet op til og forbi AEK, Panathinaikos og PAOK sidste år, stod Saloniki-klubben anført af Savas Dellas som Olympiakos første udfordrer. Efter femten mesterskaber gennem de sidste sytten år, var muligheden der endeligt. Efter 15 runder var Olympiakos blot ét point foran Aris.

Fra starten af anden halv sæson, var Saloniki-mandskabet klar til kamp. Savas Dellas, der er gledet mere i baggrunden og i stedet har ladet sin assistent tale for sig, kaldte det en ”gylden mulighed”. Skulle Piræus væltes af pinden, måtte 2014 være året. Fem kampe inde i den afgørende halvdel, var Aris flyvende. Fire sejre og en enkelt uafgjort mod Panathinaikos. Et plus på syv i scoringsbalancen, efter en 5:2-sejr mod Panserraikos. Manolis Papasterianos scorede halvdelen af sine fire sæson mål på disse halvfems minutter, hvor også Blandi og Amanatidis øgede til deres sæsontotal. Sæsonens største sejr efter en kamp der lugtede af ild og krudtslam; Halvanden times fyrværkeri show var hvad de godr 4000 tilskuere havde overværet.

Ugen efter var det et helt andet sceneri, da det blev til 1:1 på eget græs. Tydeligt trætte fra sidste kamp, var Aris svage i offensiven og prøvede sig ofte med skud ude fra. 18 afslutninger, men kun én inden for rammen. Det problem var der dog rettet op på i de efterfølgende to kampe, der begge blev vundet 2:0 inden to 1:0 sejre tikkede ind på kontoen. De sidste to var mod AEK Athen og lokalrivalerne PAOK, der har måtte se sig overhalet inden om af Aris, men bestemt ikke havde tænkt sig at forære bysbørnene noget.

1 › ARIS FC (70P)
2 › OLYMPIAKOS (66P)
3 › PANATHINAIKOS (61P)
4 › AEK ATHEN (52P)
5 › PAOK SALONIKI (44P)
›  HELE STILLINGEN

Fire kampe i træk uden at lukke mål ind og tolv point var bølgen Aris red på, da de besøgte Giannina, der i Dellas’ første sæson var lidt af en byrde, men siden har været fraværende i toppen. 1:3 vandt De Gule, trods en udvisning og et tidligt mål i mod sig. Seks dage senere vandt Aris med samme cifre, da Panionios gæstede Saloniki i en kamp der dog var overskygget af mødet forude: Otte dage senere skulle Aris FC til Piræus og spille mod Olympiakos. Nordboerne var akkurat i front af ligaen efter en utroligt række på 14 kampe uden nederlag. Lige bag De Gule var de regerende mestre dog; klar til at spille sig i front af ligaen, ved at gentage sejren fra midten af december, hvor Aris tabte 1:2 på eget græs.

En sejr ville omvendt sende Dellas indenfor en armslængde af guldet. Og en overgang måske endda tættere på. Castillo scorede et af sine blot to mål gennem året til at åbne kampen på. Kroatiske Slavica gjorde ham kunsten efter i det 31. minut, og således kunne Aris gå til pause med en 0:2-føring. Hvad enten Ernesto Valverde fandt de store bogstaver frem eller skrev trusler på væggen med blod skal være usagt, men uanset hvad virkede det. I hvert fald næsten. Med en scoring i det 67. minut og en blot syv og tredve sekunder senere, ændrede stillingen sig fra 0:2 til 2:2 og Olympiakos var nu blot ét mål fra at bringe sig i front af ligaen med blot to runder tilbage. Med hårdt arbejde holdt Aris dog stand og lukkede kampen 2:2. Derved var de stadig i front af ligaen – tre point foran konkurrenterne.

Af samme årsag var det et højspændt Kleanthis Vikelidis der summede af forventninger i 29. runde. Tre point var påkrævet, og kunne sikre mesterskabet hvis Olympiakos fejlede i deres kamp. Med en uhyr sikkerhed foran mål tog Aris sig af deres halvdel allerede inden pausen med tre scoringer. Samtidig løb nyheden om Xanthis færing mod Piræus Røde ind, til stor jubel i Saloniki. Kunne disse resultater holde, ville mesterskabet være tilbage hos Aris, 68 år efter det sidste havde været der. Anden halvleg blev en kedelig affære i Thessaloniki, hvor tankerne tydeligvis var et andet sted. Til lyden af en rusten kommentator røst, blev stilhed forvandlet til storm. Håb og drømme til virkelighed. Olympiakos havde tabt. Mesterskabet var Aris. Foran mere end 20.000 fans kunne de lade sig hylde, én runde før sæsonen var ovre. Manager Dellas havde væltet Valverdes Olympiakos af tronen.

Fire dage efter mesterskabet kom i hus, kæmpede nedrykkerne Pierikos sig til 1:1 mod Aris. Det var dog en biting i mesterskabsrusen, der kun blev gjort sødere af det var den 17. kamp i træk uden nederlag. Ikke siden december havde de tabt. Fire måneder. Afgørende kampe i kampen om det mesterskab der nu var tilbage hvor det hele begyndte i 1928. Tilbage hos Aris FC.     

ARIS FC - GRÆSKE MESTRE ANNO 2013-14