home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1342 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
| | | | |-+  [35] I Djævlens Fodspor
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 10 Udprint
Forfatter Emne: [35] I Djævlens Fodspor  (Læst 34500 gange)
Inferno
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [24] I Djævlens Fodspor
« Svar #105: 22 Apr 2012, 22:50 »

Du får underligt nok ikke så mange kommentarer. Så her kommer en fra mig. Det er stadig uden tvivl den stærkeste blog på siden, men bliver ikke i samme omfang imponeret gang på gang over dine skriftlige evner, som jeg gjorde i starten. Prøv at kigge tilbage på nogle af dem, og læs nogle af dine nyeste igennem, sammenlign og se hvilke forskelligheder der er, og hvilke forbedringer der eventuelt kan gøres.
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [24] I Djævlens Fodspor
« Svar #106: 23 Apr 2012, 03:10 »

Du får underligt nok ikke så mange kommentarer. Så her kommer en fra mig. Det er stadig uden tvivl den stærkeste blog på siden, men bliver ikke i samme omfang imponeret gang på gang over dine skriftlige evner, som jeg gjorde i starten. Prøv at kigge tilbage på nogle af dem, og læs nogle af dine nyeste igennem, sammenlign og se hvilke forskelligheder der er, og hvilke forbedringer der eventuelt kan gøres.

Nej, det er ikke overvældende. Men jeg lader dog ikke til at være ene med det problem.

Mange tak, Inferno. Jeg skal nok læse lidt updates igennem, og se om jeg kan fange din pointe. Jeg har (heldigvis) meget få updates på lager lige nu, så når/hvis jeg ser hvad jeg gør rigtigt og forkert, burde jeg være i stand til at rette op på det ret hurtigt.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [24] I Djævlens Fodspor
« Svar #107: 24 Apr 2012, 13:57 »



AF AFGØRENDE BETYDNING

Da Dynamo Kiev blev slået, stod kun Standard Liège i vejen. Bag dem gemte sig en deltagelse i ”Det Forjættede Land”, Champions League. For Aris FC og Savas Dellas ville en deltagelse i verdens mest præstigefulde klubturnering være kulminationen på to års hårdt arbejde, der har budt på både op- og nedture. Belgierne var på forhånd udråbt som en lille favorit over to kampe, men som angriberen Castillo udtrykte det inden det første opgør, havde Aris tænkt sig ”at kæmpe som en rabbis-ramt hund”, for at slå Liège.

Til lyden af fest i Saloniki, blev Champions League hymnen spillet på en tirsdag aften midt i august. Sifakis var tilbage fra en skade, og klar til at vogte Aris’ mål. Nery Castillo var også med i startopstillingen, men mexicaneren blev et kort bekendtskab. Efter bare tre minutter blev ”Casto” smidt ud, da han taklede en Standard forsvar med begge fødder. Pludselig fremstod hans rabbis-bemærkning i et langt mere bogstaveligt lys. Aris’ øvrige ti spillere blev dog ved med at kæmpe, og syv minutter før pausen chokerede de hele fodbold-Europa, da Sankaré headede et hjørnespark ind og bragte sit hold i front. Selv uden Castillo på banen virkede Aris bedre end deres modstander, og var dominerende hele kampen igennem. Efter 90 minutter havde hjemmeholdet haft 57 % boldbesiddelse, 17 skud og en håndfuld inden for rammen. Liege-spillerne havde røde ører og lovede revanche i nordligere omgivelser. Ikke desto mindre havde de dog forspildt en gylden chance.

I returkampen var Standard presset frem. De var tvunget til afslutninger og mål. Dellas’ tropper havde dog ikke tænkt sig at give noget væk, og efter det første kvarters pres fra Liège, kom også Aris frem til chancer. Amanatidis, der overtog Nery Castillos plads i angreb, var nærgående og snød næsten Sinan Bolat efter små minutter. Ind kom kuglen dog ikke og kampen fortsatte med at bølge frem og tilbage. Den største chance tilfaldt Nicólas Blandi, da han efter en halvtimes spil fik muligheden for kanten af feltet. Mål blev det ikke til, og så gik det i stedet den anden vej hvor Standard fik et af i alt 10 hjørnespark. De forblev dog også målløse, og således var stillingen 0:0 ved halvleg. 45 nervepirrende minutter ventede forude for begge mandskaber, hvor penge, præstige og berømmelse ventede på sejrsherren. De næsten 27.000 tilskuere summede også af nervøsitet.

60 sekunder inde i halvlegen blev nerve dog nær til forløsning, men Sifakis reddede flot skuddet på mål. Det tog lidt pusten fra hjemmeholdet, der i de næste ti minutter ikke kom frem til det store. Efter 56 minutter kom de  tæt på en kontrachance, men Lazaridis vendte det og startede et angreb der sluttede med et straffespark. Blandi blev nedlagt i feltet og så pegede Tom Øvrebø på pletten. Blandis angrebsmakker, Noé Acosta, var dog uskarp og ramte indersiden af stolpen efter at havde snydt Bolat. Stadig 0:0 selvom det hang i luften at et mål var under opsejling. Startende i det 64. minut kom dette virkeligt til udtryk, da en seks minutter lang angrebsseance blev indledt. Så snart det ene hold mistede bolden, bragede det andet til angreb. Belgierne havde en del hjørnespark i denne periode, men Aris virkede alligevel bedre. Både fløje og back-spillere kom frem til indlæg, der alle blev clearet. I det 70. minut løb Lièges held dog ud. Garbini fandt Kapetanos, der slog en lav tværbold til forreste stolpe. I en gentagelse af det sejrsgivende mål fra pokalfinalen, bragte Nicólas Blandi Aris i front. 1:0 i denne kamp, 2:0 samlet set. Duften af Champions League spredte sig i hjembyen, som et bageris nybagte lækkerier. Resten af kampen var Standard opgivende, og var end ikke tæt på at fravriste Aris’ Champions League billet.     


ARIS FC - CHAMPIONS LEAGUE 2013/2014
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [25] I Djævlens Fodspor
« Svar #108: 24 Apr 2012, 15:17 »

En meget flot præstation med den plads i fodboldens bedste klubturnering.

Så har grækerne da lidt at glæde sig over, ikke?  Wink
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [25] I Djævlens Fodspor
« Svar #109: 24 Apr 2012, 17:09 »

Flot, flot, flot og atter flot!

Dellas overgår snart 'The Special One'. Det ser rigtig godt ud, selvom jeg endnu engang må pointere, at jeg savner de malerisk-beskrevet updates fra din side. Det er noget, du mestrer til fulde og det er virkelig på forfatter-niveau. Med dine evner bør du kunne få noget handling ind over samtidig. Ikke at det skal være så deskriptivt som din prolog/indledning, men prøv at få en snært af det ind samt lidt handling. Der er ingen tvivl om, at du også skriver vanvittigt flot om dine resultater, men hvis du virkelig skal rive benene væk under mig - og det kan du - så mener jeg, du skal udfordre dig selv i dit skriftsprog.

Hvis du gør det, så kan jeg ikke se nogen anden vinde denne konkurrence, for du er lysår foran alle på dét punkt. Der er mange flotte blogs i denne konkurrence, uden tvivl, men du kan sagtens løbe med titlen.

Følger naturligvis stadigvæk med.
« Seneste Redigering: 24 Apr 2012, 17:13 af Daniel Nordentoft » Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [25] I Djævlens Fodspor
« Svar #110: 25 Apr 2012, 05:18 »

En meget flot præstation med den plads i fodboldens bedste klubturnering.

Så har grækerne da lidt at glæde sig over, ikke?  Wink

Jo, det må man da sige. To hold i CHL. Så burde de være i stand til at glemme finanskrisen for bare end stund i hvert fald.

Flot, flot, flot og atter flot!

Dellas overgår snart 'The Special One'. Det ser rigtig godt ud, selvom jeg endnu engang må pointere, at jeg savner de malerisk-beskrevet updates fra din side. Det er noget, du mestrer til fulde og det er virkelig på forfatter-niveau. Med dine evner bør du kunne få noget handling ind over samtidig. Ikke at det skal være så deskriptivt som din prolog/indledning, men prøv at få en snært af det ind samt lidt handling. Der er ingen tvivl om, at du også skriver vanvittigt flot om dine resultater, men hvis du virkelig skal rive benene væk under mig - og det kan du - så mener jeg, du skal udfordre dig selv i dit skriftsprog.

Hvis du gør det, så kan jeg ikke se nogen anden vinde denne konkurrence, for du er lysår foran alle på dét punkt. Der er mange flotte blogs i denne konkurrence, uden tvivl, men du kan sagtens løbe med titlen.

Følger naturligvis stadigvæk med.

Mange tak, Daniel! Ej, der er lidt vej endnu til José, men fortsætter bloggen efter konkurrencen kan det måske ske... Some day.

Ja, det er bare svært at finde tiden til det. Jeg har omtrent fem dage endnu, og kan grundet tidsforskellen ikke poste mere end én update om dagen, med undtagelse af weekenden. Derved har jeg at best 8 updates endnu. Jeg kunne godt tænke mig at komme gennem hele tredje sæson, så nu må vi se. Jeg ELSKER at skive beskrivende og malerisk, men dets plads i en FM synes jeg bare være begrænset. Jeg skal dog nok se om jeg kan få klemt lidt ind, da det nu engang er min helt store kærlighed.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [25] I Djævlens Fodspor
« Svar #111: 25 Apr 2012, 07:52 »


Mange tak, Daniel! Ej, der er lidt vej endnu til José, men fortsætter bloggen efter konkurrencen kan det måske ske... Some day.

Ja, det er bare svært at finde tiden til det. Jeg har omtrent fem dage endnu, og kan grundet tidsforskellen ikke poste mere end én update om dagen, med undtagelse af weekenden. Derved har jeg at best 8 updates endnu. Jeg kunne godt tænke mig at komme gennem hele tredje sæson, så nu må vi se. Jeg ELSKER at skive beskrivende og malerisk, men dets plads i en FM synes jeg bare være begrænset. Jeg skal dog nok se om jeg kan få klemt lidt ind, da det nu engang er min helt store kærlighed.
Jeg kan ikke helt følge dig i, at man ikke kan få den del ind over FM, men det lyder dejligt, at du alligevel vil forsøge at klemme det ind.

Held og lykke her de sidste dage. Smiley
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [25] I Djævlens Fodspor
« Svar #112: 25 Apr 2012, 14:28 »



ARIS FC – HOLDGENNEMGANG
   1. SEPTEMBER 2013

Sidste sæson var på mange måder et eventyr fans af Saloniki-klubben Aris FC aldrig vågnede op fra. Anført af Dellas på bænken bragede byens lille klub gennem lydmuren der omgav toppen af græsk fodbold. Ikke blot sikrede Nicólas Blandi den første pokaltriumf i fem årtier, andenpladsen i slutspillet såvel som den regulære sæson blev også hjemført. Kun Olympiakos var bedre set over 30 kampe, men at nævne Aris’ 3:0-sejr i pokalturneringens semifinale er værd at nævne i denne sammenhæng. Om få uger skal holdet spille Champions League, men inden er en gennemgang af Dellas’ tropper på sin plads.

MÅLMAND
Ganske som det har været kutyme siden hans ankomst i 2008 vogter Sifakis målet. Michaelis, der også er anfører, spiller ligeså for det græske landshold, hvorfor han vil være væk fra tid til anden. Når dette er tilfældet overtager schweiziske Eldin Jakupovic handskerne. Det var Jakupovic der stod på mål, da Dynamo blev nedlagt i Champions League forspillet. Sifakis er blandt ligaens bedste på positionen, hvis ikke den bedste, og hans backup har ligeså en landskamp på CV’et.

FORSVAR
Centralt starter Sankaré og Lazardis. To herrer der er store og målfarlige på dødbolde, men kan komme til kort mod hurtigere modstandere. Sammen har de lavet 21 mål over de sidste to sæsoner. Sankaré er bedre end sin makker, og på niveau lige under de bedste i landet. På venstre back er Garbini, mens det bliver den lejet Volpe eller Papazacharias der skal spille modsat brasilianeren. Samlet set er forsvaret fint, uden dog at være en decideret force sammenlignet med de øvrige hold i toppen af ligaen. 

MIDTBANE
Til trods for Ricardo Faty gjorde det godt som ”balancespiller” sidste år, er portugisiske Pelé hentet ind. De to skal formentlig deles om spilletiden, måske endda baseret på modstanderen. Pelé er lidt bedre teknisk mens Faty er stærkere. Ved siden af Faty eller Pelé er Toja eller Papasterianos at finde. ”Kreatøren”, som denne spillers rolle er, kan snildt udpeges som holdets svage punkt. Selvom Dellas gerne ville spille med et offensivt omdrejningspunkt placeret her, har han ikke materialet til det. Kanterne er dog omvendt gode. Javier Umbides vil som i sidste sæson spille i højre side, mens den 21-årige kroat Marko Slavica vil spille i venstre. Med sit lette antrit og gode boldkontrol blev det betragtet som lidt af et kup, da Aris kunne fremvise hans underskrift. Hajduk, hans tidligere klub, har intet fået i kompensation, da han havde kontraktudløb. Han trækker uden tvivl op, ligesom Umbides og Faty/Pelé gør det. Den manglende kvalitet hos ”kreatøren” trækker dog gevaldigt ned. Havde Aris en klassespillere her, kunne de måske udfordre Olympiakos i kampen om mesterskabet.   


ANGREB
At nævne Nery Castillo er næsten omsonst. Den tidligere Manchester City-frontløber var dog ikke udbredt skarp i forrige sæson, og måtte tage til takke med en plads bag konstellationen Blandi-Amanatidis. Sidst nævnte fik sin kontrakt forlænget og skal formentlig rotere med Castillo. Blandi derimod, blev købt for £200.000. Topscoren var sidste sæson på lån fra Boca Junoirs, men bestyrelsen fandt pengene og købte argentineren fri af sin kontrakt i hjemlandet. Han var med i duellen om topscore-prisen ved årets udgang, så at påstå han ikke er blandt ligaens bedste vil virke som en fejltagelse. Spanske Noé Acosta runder angrebet af som fjerdemand. En solid backup der formentlig kunne være i startopstilling andre steder.

MÅLMÆND
Sifakis
Jakupovic

FORSVAR
Volpe
Garbini
Lazardis
Papazharias
Sankaré
Torchyc

MIDTBANE
Faty
Katidis
Umbides
Slavica
Kapetanos
Dimoutsos
Toja
Pelé
Papasterianos
ANGREB
Acosta
Castillo
Amanatidis
Blandi



Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [26] I Djævlens Fodspor
« Svar #113: 25 Apr 2012, 14:43 »

Flot trupgennemgang med et flydende og flot sprog. Din grafik er virkelig eminent, og elsker topbanneret, samt taktiktavlen i bunden - virkelig smukt.

Man får et dejligt overblik og den eneste anke er måske, at updaten godt kunne være lidt længere, men på den anden side kommer du egentlig meget godt rundt i gennemgangen.

Du har min stemme lige nu. Fortsæt!
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [26] I Djævlens Fodspor
« Svar #114: 25 Apr 2012, 23:28 »

Flot trupgennemgang med et flydende og flot sprog. Din grafik er virkelig eminent, og elsker topbanneret, samt taktiktavlen i bunden - virkelig smukt.

Man får et dejligt overblik og den eneste anke er måske, at updaten godt kunne være lidt længere, men på den anden side kommer du egentlig meget godt rundt i gennemgangen.

Du har min stemme lige nu. Fortsæt!

Tusinde tak, Daniel. I disse trænge tider betyder så store roser uendeligt meget.

PS. Selvom jeg var på Real-side idag, er det måske ganske godt José ikke fik muligheden for endnu en CL-triumf. Han ville efterhånden være svær at indhente i så fald.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [19] I Djævlens Fodspor
« Svar #115: 25 Apr 2012, 23:40 »



+


I DJÆVLENS FODSPOR
ØDELAGT



Helt distræt sad han der bare. Hans blik fulgte bogstavernes bløde kurver. Det var tredje gang han kiggede det igennem. For hvert ord blev han lidt koldere. Først havde han følt sig såret. Bedrøvet. Men nu følte han sig bare forrådt. Han betalte alt for hende. Ofrede sig selv helt og holdent. Der var ingen andre; hun var hans alt. Men det var ikke nok. Om kærligheden havde gjort ham blind havde han svært ved at afgøre, men at han var rasende kunne ingen betvivle. Skilsmisse. Bare at sige ordet gav ham gåsehud. Skilsmisse. Han kunne ikke begribe det. At hun ville forlade ham? Hun? Forlade ham?  Han var indtægten. Han var på nippet til sit gennembrud. Han var ved at være et kendt navn. Han var lige ved. Vinden hviskede det næsten. Mr. Næsten.

Jovidst, han havde ikke haft tid til at besøge dem i Athen. Men han havde jo travlt. Og han havde sågar taget sig tid til at ansøge om det åbne trænersæde i West Ham, Wolfsburg og sågar Manchester United. Han gjorde det jo kun for hende. For deres skyld. Så de kunne få millionerne der lå for enden af den regnbue han kravlede hen ad. Så de kunne få den store villa i et nydeligt forstadskvarter. Var det måske ikke hendes drøm? Var det ikke alles drøm? Uden hende ville glansbilledet stå i skarp kontrast. Selv hvis han fangede Mourinho. Indhentede ham. Satte ham på plads. Selv da ville det være med et halvt smil på læben. Selv efter et nederlag kunne José betvivle ham: Han havde opgivet familien for succes i fodbold. Ynkeligt. Hvad var mere ynkeligt var at han løj for sig selv. Han havde ikke opgivet familien. De havde opgivet ham. Han var en slagen mand. Selvom han sporadisk fik tændt en flamme af had og benægtelse, havde den ikke noget brænde. Det var fremtvunget. Forfejlet. Han følte sig utilpas i Saloniki. Følte sig fremmedgjort. Skønt han ofte smilte, var han alt for ofte alene i nattens mørke. De var her ikke. Ikke. Her. Han priste altid sig selv med sin vilje; den var hans stærkeste force. Men som han sad der, på altanen i en lille lejlighed i Saloniki, helt alene, kunne han ikke holde tankerne borte. Er det dét værd? Måske skulle han sige farvel. Sige op og komme videre. Det var den eneste måde han kunne redde sin familie fra at blive revet itu. Han var ambivalent. Tankerne kørte rundt i et væk. Han havde lyst til at flå hovedet af sig selv. Flygte ud i natten og efterlade alt bagved. Men han var ikke sikker på hvilken retning han skulle løbe i. Han kunne både lugte nye penge og traditioner. Smage Atlantens hav salt og Ølandets regndråber. I hans hoved argumenterede de alle. De skreg om kap.



SKULLE HAN BLIVE? SKULLE HAN REJSE?


Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [27] I Djævlens Fodspor
« Svar #116: 26 Apr 2012, 14:10 »



NYON, FRANRKRIG
Tiden stod stille. Verden var ikke nuanceret; den blev indfanget i sort/hvid. Sort skrift på hvid baggrund. Fire klubber, én gruppe. Det var alt der betød noget. Ikke hvem de andre endte i seng med. Ikke hvem der var faldet på vejen. 32 klubber, otte grupper. Seksten finalister, seksten tabere. Det var hvad disse sanseløse minutter kom ned til. For mange var hjernen slået fra; det var de pureste følelser der blev udstillet. Det var Champions League lodtrækning. Det var kulminationen for nogle og begyndelsen for andre. Men det var for alle var det et øjeblik. Noget ude af deres kontrol. Fodboldens sidste tilfældighed.

For Aris var det dog mere end som så; de var jomfruer. Skønt de havde gemt sig nær døren, var de ikke blevet fundet og sendt hjem. Ingen havde taget dem seriøst; ingen troede på de kunne klare sig til gruppespillet. Men de var stadig med. Blandt de sidste 32. Savas Dellas, holdet cheftræner, ønskede ikke at sætte navn på drømme- eller mareridts modstandere. Teams som de forsvarende mestre, Bayern München fra Tyskland, engelske Manchester United og den spanske duo Real Madrid og FC Barcelona var dog oplagte til den sidste kategori.

Fem og tredve minutter efter den franske legende Zinedine Zidane havde trukket det første hold op af bowlen, stod det dog klart at Krigsguden ikke helt undgik de ”fantastiske fire”, som Bayern, United og Madrid samt Barcelona blev omtalt som. Reals tidligere 5’er trak FC Barcelona i gruppe B, sammen med russiske Zenit, belgiske Anderlecht og græske Aris FC. Derved kan Dellas godt begynde at lægge taktikken mod Messi, Iniesta, Criscito og Lucas Biglia, for blot at nævne et udsnit af de fantastiske fodboldspillere der kommer til at betræde græstæppet på ”Fort Dellas”, som Kleanthis Vikelidis Stadion bliver kaldt i folkemunde. At påstå Castillo, Sankaré, Sifakis og de øvrige udvalgte skal spille op til deres aller ypperste understreges af Olympiakos’ optræden i turneringen sidste år. Foruden seks point mod danske Brøndby IF blev de græske mestre gjort til hakkekød af Valencia og Lille, der ikke tabte til Piræus-holdet. Skal det blive anderledes for Saloniki-mandskabet kræver det at man udnytter enhver lille svaghed der findes hos de tre modstandere.

FC BARCELONA, SPANIEN
Styrker: Måske verdens bedste hold. Messi, Iniesta, Xavi. Perlerækken af stjernenavne er lang. En fantastisk flydende offensiv, der er svær at stoppe for selv de bedste forsvar på kloden. Uanset hvad du stiller op, vil deres angreb komme frem til chancer.

Svagheder: Kan Messi lukkes ned, kan ”Tiki Taka” offensiven måske også. Desuden må Guardiola undvære Victor Valdes i 4-5 uger fra første kamp. På mål er enten Volkan Demirel eller Júlio César; klasse målmand, men ikke af Valdés-kaliber. Måske vil der være usikkerhed at spore.

ZENIT ST. PETERSBURG, RUSLAND
Styrker: De nyrige russere har en god blanding af talent og erfaring. Lysende stjerner og anonyme baggrundsspillere. midtbaneprofilen Domenico Criscito skiftede fra Genoa til Zenit for et beløbende der ville sprænge Aris’ klubkasse og hans løn er omkring 50 % af grækerens samlet. De er et solidt hold der står godt og skyder flot.

Svagheder: Målmanden, Malafeev, er ikke fantastisk. Det samme kan siges om Bystrov, der starter på højre side af midtbanen. Kan Criscito tages ud af kampen bliver deres angreb langt mindre farligt. På mange måder et hold som Barcelona, bare ikke af samme kvalitet – om end de er rigtig gode.

ANDERLECHT, BELGIEN
Styrker: Lucas Biglia og Sacsha Kljestan på midten er en fremragende duo. Både Biglia og Kljestan kan gøre skade på modstanderen i begge ender. Argentinske Matías Suárez og Mbokani fra Congo er ligeså en farlig frontløber-duo. De er begge hurtige og kan skære gennem forsvaret som en kniv gennem daggammelt smør.

Svagheder: Angriberne har samme spids kompetence: Dette muliggør en langt mere simpel taktik for at stande dem. Biglia og Kljestan er gode med bolden, men deres medspillere holder slet ikke deres niveau. I venstre side render brasilianske Kanu rundt og er til tider en decideret skændsel. Deres centrale forsvar er ikke voldsomt hurtige.



« Seneste Redigering: 27 Apr 2012, 01:52 af Nibali » Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [28] I Djævlens Fodspor
« Svar #117: 26 Apr 2012, 14:29 »

Igen nogle flotte updates. Dit sprog er simpelthen fænomenalt, og dit layout er også rigtig lækkert.

Det bliver spændende og se, om Dellas bliver hængende i det græske eller hvad det sker. Svær gruppe, men Dellas skal nok få banket noget selvtillid ind i drengene, det er jeg ikke i tvivl om. Meget fedt aspekt du også kommer med, altså omkring svagheder og styrker ved de tre modstandere i gruppespillet.

Dog mener jeg ikke, at det hedder "Tika Taka", men derimod "Tiki Taka". Desuden synes jeg at dit banner nede i bunden af gruppen er grimt med den hvide baggrund. Du burde lave det til en png. og lade det gå i ét med siden, eller finde en mere fancy baggrund til det. Men det er flueknepperi i konkurrencens bedste blog.

Du er også begyndt, at få historiedelen ind over, hvilket jeg finder rigtig godt, men du kender min holdning, - jeg vil se dig udfolde dit maleriske og deskriptive skriftsprog. Du viser glimt af det, men jeg vil se mere til det her i slutspurten.

Derudover får du alt for lidt kommentarer, hvilket jeg finder mærkeligt. Se på bloggen. Amazing. You got my vote so far.
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [28] I Djævlens Fodspor
« Svar #118: 27 Apr 2012, 01:52 »

Igen nogle flotte updates. Dit sprog er simpelthen fænomenalt, og dit layout er også rigtig lækkert.

Det bliver spændende og se, om Dellas bliver hængende i det græske eller hvad det sker. Svær gruppe, men Dellas skal nok få banket noget selvtillid ind i drengene, det er jeg ikke i tvivl om. Meget fedt aspekt du også kommer med, altså omkring svagheder og styrker ved de tre modstandere i gruppespillet.

Dog mener jeg ikke, at det hedder "Tika Taka", men derimod "Tiki Taka". Desuden synes jeg at dit banner nede i bunden af gruppen er grimt med den hvide baggrund. Du burde lave det til en png. og lade det gå i ét med siden, eller finde en mere fancy baggrund til det. Men det er flueknepperi i konkurrencens bedste blog.

Du er også begyndt, at få historiedelen ind over, hvilket jeg finder rigtig godt, men du kender min holdning, - jeg vil se dig udfolde dit maleriske og deskriptive skriftsprog. Du viser glimt af det, men jeg vil se mere til det her i slutspurten.

Derudover får du alt for lidt kommentarer, hvilket jeg finder mærkeligt. Se på bloggen. Amazing. You got my vote so far.

Hi Daniel. Tusind tak. Glad for at se jeg da i hvert fald stadig har én læser! Mange tak for at du blive ved med at kommentere!

Ups, ja. Det er "Tiki Taka". Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke i det mindste googlede det og fandt det rette svar. Pinligt Skuffet Jeg retter det dog straks. Tak for at du nævnte det Smiley
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [28] I Djævlens Fodspor
« Svar #119: 27 Apr 2012, 08:50 »

Jeg læser absolut også! Dette er den mest gennemførte blog af dem, der er tilbage.  Thumbs Up

Give 'em hell!  Djævel
Logged

Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010