home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1332 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
| | | | |-+  34# Faith
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 6 7 [8] Udprint
Forfatter Emne: 34# Faith  (Læst 36932 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 26# Faith
« Svar #105: 20 Apr 2012, 18:00 »

Mange tak for kommentaren Nibali.

Ja, det er vildt at de bruger så lidt, ikke mindst da spillerne jo ofte forventer en højere løn bare at klubben spiller i Premier League.

Det syge ved Evertons indtjening er, at de egentlig ikke har solgt de store stjerner først. En af deres handler var blandt andet Darren Gibsons skifte til Southampton for hele 80 mio. DKK - fuldstændig vanvittigt!
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 26# Faith
« Svar #106: 21 Apr 2012, 08:21 »



SURPRISED?
Et skuffende transfervindue i løbet af sommeren havde efterladt West Ham sårbare - eller sådan blev der i hvert fald mumlet rundt omkring blandt tilhængerne. Alt for få penge havde resulteret i alt for få handler, hvilket så igen havde efterladt truppen stort set identisk med sidste sæsons Championship-mandskab. Derfor var forventningerne til årets deltagelse i Premier League på nulpunktet forud for sæsonens første kamp ude mod Sunderland.


*bemærk West Ham altid førstnævnt
Sæsonåbningen skal vise sig at blive en utrolig hektisk kamp, hvor holdet i én og samme kamp kom hele følelsesregistret igennem. I en meget lige kamp kom The Hammers foran allerede efter 13 minutter ved et flot opspil gennem midten af banen. Målskytten var Pablo Barrera, der dermed fik sig en perfekt indledning på sæsonen. Dernæst fulgte to mål fra hjemmeholdet, ét lige på hver side af pausen. Dermed var lykken skiftet ud med skuffelsen, og alt så pludseligt mere end svært ud. Heldigvis for 'Rafa' havde drengene på banen dog ikke smidt håndklædet i ringen endnu. Nicky Maynard kunne med en halv time igen udligne til 2-2 på et snu hovedstød, og to minutter før tid var han også manden med scoringen til 3-2. Dermed var holdet pludseligt ovenpå, og sejren synes nu inden for rækkevidde. Holdet måtte dog hente bolden ud af nettet endnu en gang før kampen blev fløjtet af. Ji Dong-Won var manden med det sidste mål til stillingen 3-3.

London-klubben havde meget godt at tage med fra åbningskampen, hvilket da også umiddelbart virkede tydeligt, da holdet i anden spillerunde hjemme tog imod Aston Villa. Allerede efter 9 minutter sendte Jack Collison sit hold i front, og efter en halv time gjorde han det også til 2-0. Denne stilling holdt helt ind i anden halvleg, hvor Barrera efter fem minutter gjorde det til 3-0. Alt tydede på en afklapsning af Aston Villa, hvilket næsten ville være for godt til at være sandt. Træerne groede da heller ikke ind i himlen. På ti minutter fik N'Zogbia og Bent reduceret til 3-2, og pludselig var kampen åben på ny. Gæsterne pressede nu voldsomt på, og i flere omgange var holdets angribere mere end almindeligt tæt på at få udligningen sendt i mål. Green fiskede dog den ene pragtredning frem efter den anden, hvilket sikrede The Hammers holdets første sejr i sæsonen. To kampe, fire point. Det var godkendt.


Dermed var sæsonen i gang. Flot og ikke mindst heldigt spil sendte holdet på vinderkurs i hele fem af de næste seks kampe, hvilket blandt andet indebar spinkle sejre over både Chelsea og Liverpool. Begge disse sejre kom i hus på hjemmebane, og begge var de utrolig heldige. Mere imponerende så spillet ud, da holdet hjemme besejrede Reading med hele 6-0. Storsejren kom i hus efter fantastisk offensivt spil,  hvor holdet endnu engang viste en skarphed der kun sjældent var set tidligere hos The Hammers.

Perioden blev imidlertid ikke uden nederlag. Ovenpå 1-0 sejren over Chelsea skulle holdet op imod dets onde ånd, nemlig Bolton Wanderers. I en kamp hvor de hvidblusede dominerede fra ende til anden, var det næppe ufortjent, at de på hjemmebane slap afsted med en sejr på 1-0. Surt var det dog alligevel for West Ham-mandskabet, der måtte se det ene point smutte ud af hænderne i de døende minutter af kampen. Først 3 minutter før tid fik Nigel Reo-Coker skovlet bolden i mål.

De mange point har sendt West Ham helt op i toppen af tabellen, et scenarie kun få havde forudset forud for sæsonen. De færreste forventer at holdet holder fast i denne position gennem sæsonen, men ikke desto mindre lader holder til allerede nu at distancere sig selv fra bundstriden. Overrasker 'Rafa' og West Ham i denne sæson, eller er det blot en heldig start på sæsonen?



Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 27# Faith
« Svar #107: 22 Apr 2012, 17:02 »

Som folk nok er ved at fornemme, så kommer der færre updates i denne blog her i konkurrencens afsluttende fase. Jeg har simpelthen enormt travlt med lektier og studie, samt en helvedes masse sport (5 dage om ugen), så min tid er simpelthen begrænset. 2. sæson er færdigspillet, og den skal vi selvfølgelig nå igennem, men det bliver næppe en lige så langt (updatesmæssig) gennemgang som den forrige.

Jeg håber I stadig læser med uanset Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 27# Faith
« Svar #108: 23 Apr 2012, 16:23 »



DEFEATED
Det var en tydeligt anspændt 'Rafa' der netop havde forladt pressekonferencen forud for kvartfinalerne i Liga Cuppen, et opgør der bragte 'Rafa' tilbage til Anfield for første gang siden skiftet tilbage til engelsk fodbold. Opgøret var uden tvivl et af dem, som spanieren var mest følsom omkring, og bestemt et af de opgør som han for alt i verden gerne ville vinde.

Vejen dertil havde været nem for The Hammers, om ikke andet, så i hvert fald på papiret. Anden runde havde budt på en sejr over sidste sæsons ligarivaler fra Derby. Sejren holdt dog hårdt, og trods hjemmebanefordel og et overtag i spillet, så var der spænding til absolut sidste fløjt. Opgøret var startet som lyn og torden, og 'Rafa's tropper var endda kommet i front efter blot ét minut ved Freddie Sears. Føringen havde dog kun holdt i omtrent tyve minutter, da gæsterne fik udlignet ved Jamie Ward. Den stilling holdte helt til halvleg. I anden halvleg viste The Hammers så en kort overgang klassen, og på ti minutter fik de bragt sig i front med to via scoringer af Maynard og Hammill. Fem minutter før tid fik Derby dog på ny bragt spænding i opgøret med endnu en reducering, men heldigvis for The Hammers blev det ved det ene mål.


*bemærk West Ham altid førstnævnt
I den følgende runde var det Middlesbroughs tur til at gæste Upton Park, et møde der denne gang var langt mere ensidigt. En relativt chancefattig kamp viste sig fra sin bedste side, idet at kliniske afslutninger fra hjemmeholdets side sikrede The Hammers en komfortabel 4-0 sejr. Igen var det pudsigt nok med Sears, Maynard og Hammill på scoringstavlen, denne gang alle i første halvleg. Kampen var derfor reelt set afgjort, da Winston Reid i anden halvleg slog sidste søm i kisten med sit hovedstødsmål efter hjørne.

Tredje kamp bød på et møde mellem oprykker og nedrykker, idet at West Ham denne gang måtte en tur til Norwich. Kampen skulle vise sig at blive en langgaber, og begge holds fans måtte vente ualmindeligt længe på at se mål. I en ellers god kamp var køligheden absolut ikke eksisterende på nogen af holdene, hvorfor holdene måtte helt ud i overtid førend at der blev prikket hul på bylden. Med fem minutter igen af den forlængede spilletid slog The Hammers til på en kontra. Maynard blev sendt afsted én mod én, og som så ofte før kom han hurtigt fri, hvorefter han nemt udplacerede målmanden i buret. Sejren var dog ikke hjemme endnu. Blot tre minutter senere ville Jonny Howson det nemlig anderledes, og med sit mål sendte han kampen ude i de afgørende straffespark.
Straffesparkene startede skidt for West Ham. Pablo Barrera var første sparker, men i kampens ånd var han naturligvis ude af stand til at sparke bolden i nettet. Anderledes konsekvent blev den sparket ind af Grant Holt for hjemmeholdet, hvorfor der pludseligt var pres på gæsterne. Dette fik tydeligvis koncentrationen frem i spillerne, og mens Sears, O'Neil og Collison alle tre sparkede boldene mål, så tog Green tre straffespark på stribe. Dermed var 'Rafa's tropper videre til kvartfinalen mod Liverpool.

Før kampen kunne man have svoret på, at West Ham ikke ville give op uden kamp. En flot sæsonstart havde sendt holdet op i toppen af Premier League, og på vejen dertil havde de endda besejret Liverpool med 1-0 på Upton Park. Denne aften skulle det dog vise sig anderledes besværligt at besejre de rødblusede. Dem der havde anklaget West Hams seneste sejr mod Liverpool for at være heldig, måtte denne aften finde sig i at se argumenterne blive smidt tilbage i hovedet på dem selv. I en meget lige kamp var det nemlig Liverpool, der denne gang trak det længste strå. Udskældte Steven Naismith blev den store helt for Meyerside-klubben, da han sendte sit hold i front hele to gange. Mens Abdoulaye Faye fik udlignet det første mål, så var der ingen der nogensinde fik givet et modsvar til mål nummer to. Som om at dette ikke var nok, så formåede Martin Kelly tilmed at forværre skaden, da han kynisk sparkede sit hold i front med 3-1, hvilket blev den endelige stilling.

Kampen lod 'Rafa' tilbage med et ømt, ømt nederlag. Et nederlag, som på mange måder var forventet, men ikke desto mindre et nederlag, som berørte 'Rafa' dybt. Var det mon hans skyld, at de ikke havde vundet? Havde han været for optaget af sin egen hævn?
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 28# Faith
« Svar #109: 23 Apr 2012, 16:51 »

Flotte updates Swizz, du får desværre ikke så mange kommentarer som du fortjener, men det synes jeg efterhånden er et generelt problem for konkurrencen!

Er især vild med vinklen i den sidste update, omend den ikke er virkelighedstro, da Rafa stadig er en mand der er højt elsket af fans i klubben og omvendt en mand som stadig nærer en stor kærlighed til klubben, senest set ved Hillsbrough Memorial sidste år, hvor han deltog og blev hyldet, mens han var meget berørt af omstændighederne! Men så meget for virkeligheden, dette er jo trods alt fri fantasi og det fik du forvaltet meget godt til din egen fordel! God update! Smiley
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 28# Faith
« Svar #110: 23 Apr 2012, 17:22 »

I know Wink Han ødelægger jo ligesom lidt min blog Tunge Men sådan er det nu engang. Jeg skulle have en mere spændende vinkel på, end en tilbedelse. Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 28# Faith
« Svar #111: 27 Apr 2012, 21:02 »



HALF-HALF
West Ham har åbnet sæsonen med en række imponerende resultater, deriblandt sejre over både Liverpool og Chelsea. The Hammers lader dog til at være alt andet end færdige med at imponere. Den sidste periode er således endt med fire sejre i otte kampe, og selvom de resterende fire alle endte med nederlag, så er holdet stadig med i den sjove ende af ligaen. Sæsonens hidtidige pointhøst på hele 31 point lader holdet tilbage med blot fire point op til Fulham på førstepladsen og imponerende femten point ned til den forventede 16. plads.

*bemærk West Ham altid førstnævnt

London-klubbens fantastiske efterår har givet klubben et ry for at være noget af en favorit-dræber. De omtalte sejre over Liverpool og Chelsea var enorme skalpe for oprykkerklubben, og et fantastisk bevis på hvordan, at flere tophold havde en tendens til at undervurdere netop hold som West Ham. Perioden bød dog også på undtagelsen til selvsamme regel, hvilket bl.a. skete allerede i periodens første kamp ude mod Tottenham. De hvidblusede var ellers længe om for alvor at vågne op til dåd, hvilket da også i første omgang blev udnyttet af det gæstende mandskab på White Hart Lane. Nicky Maynard lignede således længe en matchvinder med sit mål efter 16 minutter. Med et kvarter igen fik hjemmeholdet dog omsider bolden i nettet, hvilket kun var fortjent. Sandro fik skovlet bolden en smule heldigt i kassen, og blot fem minutter senere dukkede Defoe så op med det afgørende mål kort foran mål.

Runden efter måtte The Hammers igen på farten, denne gang helt til det nordlige England, hvor Newcastle bød dem velkommen til et møde i midten af tabellen. I en meget lige kamp var det igen West Ham der var først på måltavlen, denne gang ved Davide Di Gennaro, der havde taget et flot løb med bolden ind centralt i banen, hvorfra han flot bankede bolden op i det venstre målhjørne. Modsat den forrige kamp, så var modstanderen denne gang ikke i stand til nogensinde at komme tilbage i kampen, og dermed var West Ham igen oppe på hesten og afsted i fuldt galop med tre vigtige point.

Runden efter skulle byde på visit fra West Brom hjemme på Upton Park, en hjemmebane der hurtigt var ved at gøre sig selv til at frygtet spillested for mange af ligaens hold i denne sæson. The Hammers havde således fået fuldt udbytte af samtlige de fem forrige hjemmekampe i sæsonen. Denne kamp skulle dog vise sig at blive en af de lange - og til slut også mere ærgerlige. West Brom endte desværre med sejren, efter at have fået solid hjælp fra hjemmeholdet. Et selvmål samt to røde kort hjalp gæsterne til sejr, mens hjemmeholdet måtte hade sig selv for det dumme resultat. I en kamp hvor det kunne være blevet til endnu tre point, blev det eneste resultat dermed to lange karantæner til Barrera og Planas.

Runden efter bød på endnu et opgør mod et storhold, denne gang i form af City på udebane. De lyseblå var naturligvis en frygtet modstander, men endnu engang skulle et fokuseret West Ham-hold vise sig dødbringende i et sådant møde. Zabaleta slagtede Maynard i feltet efter blot 2 minutter, hvilket gav Mark Noble chancen fra 11-meter pletten allerede før kampen for alvor var gået i gang. Dette udnyttede englænderen sikkert, hvorved han bragte gæsterne i front med 1-0. En mand i overtal lykkedes det gæsterne at holde City nede på et fornuftigt antal chancer, omend hjemmeholdet spillemæssigt beholdt overtaget kampen igennem. Med et strålende beton-forsvar holdt føringen dog hele vejen hjem, dette til trods for en udvisning til Nolan kort før tid.

Sejren gav endnu mere selvtillid til 'Rafa's tropper, hvilket kun opildnede dem yderligere forud for de to kommende kampe. Både Fulham og Wigan blev således besejret, hvilket sendte holdet helt tilbage i topkampen her snart midtvejs i sæsonen. Dette blev tydeligvis for meget for spillerne, der i periodens afsluttende fase så ud til at have mistet noget af skarpheden. Det blev således til periodens andet hjemmebanenederlag i den næstsidste kamp i perioden mod Southampton, hvor holdet fik en snitter på hele 1-4. Ikke ligefrem den optimale forberedelse frem mod periodens sidste kamp ude mod Arsenal. Netop The Gunners havde indledt sæsonen som kælenavnet antydede. Holdet havde bombet mål i kassen på stribe, ikke mindst hjemme på Emirates. Denne kamp endte heldigvis for gæsterne ikke med en snitter, men ikke desto mindre med et nederlag. 2-1 endte kampen i Arsenals favør, efter at Maynard sent i kampen fik reduceret i en svær kamp, der bestemt ikke blev nemmere af Faye's selvmål samt røde kort til selvsamme mand og Planas.

West Hams seneste periode har dermed været mildest talt svingende. Fire sejre og fire nederlag blev det til, og trods en flot femteplads, så lader 'Rafa' til at have fået nye problemer at tænke over. Hele fem røde kort i otte kampe er simpelthen mere end holdet kan tillade sig, såfremt altså at holdet stadig ønsker at forblive i den sjove ende af tabellen.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 29# Faith
« Svar #112: 28 Apr 2012, 14:51 »

Ni point fra overlevelse.. crazy Super flot blog.. klart en af mine favoritter... Glæder mig til mere Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 29# Faith
« Svar #113: 28 Apr 2012, 17:50 »



STEADY IMPROVEMENTS
West Hams indkøbsmønster har været alt andet end bemærkelsesværdigt siden 'Rafa's overtagelse af trænerposten i klubben for nu halvandet år siden. Trods utallige rygter forud for hvert eneste transfervindue, så har klubben vist sig gang på gang blot at hente få, og ofte billige, spillere til klubben. Denne januars transfervindue har ikke været en undtagelse.

Hvor rygterne i de forrige vinduer har sendt den ene profil efter den anden i klubbens retning, så var der ret stille forud for netop dette. De økonomiske problemer der blev tilkendegivet i sommers har tilsyneladende sat spekulationerne i bero. Klubben var ellers ude så sent som i november for at sige, at økonomien nu igen var i fremgang, og at der nu igen var sorte tal på bundlinjen. 'Rafa' selv havde sågar været fremme for at rose klubben for dens velvilje økonomisk forud for dette transfervindue. Lidt af den velvilje blev der da også spottet i løbet af transfervinduet, i og med at klubbens eneste køb klart overgik sommerens fire hvad angik transfersummen.

Transfervinduets eneste ændringer blev foretaget i forsvarskæden. Dels havde Fauberts reserver på højrebacken længe haft problemer med at holde samme niveau som førstevalget, og dels så opstod der pludseligt en god købsmulighed, 'Rafa' simpelthen ikke kunne lade sin næse gå forbi.
Everton satte pludseligt stortalentet Seamus Coleman til salg for blot 16 mio. DKK, hvilket var et tilbud spanieren simpelthen måtte slå til på. Ikke alene havde Coleman tidligere vist fantastiske evner på hele højrekanten, samtidig var han med sine blot 24 år et super supplement til den snart 30-årige Faubert.

Efter hurtige forhandlinger valgte Coleman West Ham fremfor Fulham, hvilket betød, at The Hammers nu stod med overflod i forsvarskæden. Med både Winston Reid, Birger Maertens og Guy Demel, der alle som reserver kunne gøre sig i både midterforsvaret og på højrebacken, så var det nødvendigt at én af disse forlod truppen for at skabe plads til det nye indkøb. Med Demels kontraktudløb til sommer blev det derfor ivorianeren der måtte lade pladsen i truppen. Manglende interesse i ham fra andre klubber samt hans eget ønske om spilletid resulterede i en ophævelse af Demels kontrakt til fordel for begge parter.

Dermed er den hidtil succesfulde West Ham-trup så godt som bevaret forud for forårets prøvelser.

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 30# Faith
« Svar #114: 29 Apr 2012, 20:20 »



SKY HIGH!
Sæsonens anden halvdel er så småt gået i gang, og hvilken sæson West Ham ser ud til at være i gang med. Efterårssæsonen sendte West Ham med helt op i toppen af Premier League inden juleprogrammet, som dog skulle vise sig en overgang at hænge en skygge over klubbens ellers så fremragende sæson. Mod slutningen af perioden så klubben dog ud til igen at komme ovenpå, hvorfor klubben på imponerende vis holder fast i toppen, godt hjulpet på vej af sløje resultater hos både Chelsea og Tottenham.


*bemærk West Ham altid førstnævnt
Perioden startede ud på Boxing Day, hvor The Hammers hjemme kunne tage imod QPR i en skæbnesvanger kamp for den fortsatte deltagelse i toppen af ligaen. Med to nederlag i bagagen mod henholdsvis Southampton og Arsenal, så var en sejr vigtig for moralen i truppen, hvilket det da også blev til i sidste ende. I en tæt kamp viste West Ham sig gennem hele kampen at være et enkelt skridt foran når det gjaldt. Hjemmeholdet var således også de første på scoretavlen, da holdet kom foran på mål af lejede Adam Hammill. I første halvlegs overtid blev denne føring udbygget ved Carlton Cole, der omsider var tilbage fra skader. Anden halvleg blev en endnu tættere affære, men det var tydeligt at West Ham ikke længere satsede hele butikken i offensiven. Netop den defensive indstilling kom til at koste, idet at Djibril Cissé udnyttede et passivt Hammers-forsvar til at sende bolden i mål. Reduceringen blev dog gæsternes eneste scoring.

I den følgende kamp kom Everton på besøg, og hvilket besøg det blev. Intensiteten var i top hele vejen i gennem, hvilket også blev underbygget af kampens fire mål, to til hver. Sidste sæsons Hammer-helt, David Bentley, gjorde det onde ved sine tidligere holdkammerater efter 26 minutter. Et god løb til bagerste stolpe gav englænderen chancen for at score, hvilken han udnyttede kynisk. Hjemmeholdets midtbanedynamo, Jack Collison, bragte dog hjemmeholdet tilbage i kampen blot minuttet efter. Dermed var det uafgjort helt frem til halvlegen.
Ti minutter inde i anden halvleg kom gæsterne igen foran, denne gang på oplæg fra selvsamme Bentley. Rodwell var målscoreren, da han headede et hjørnespark i kassen under tungt pres fra Hammers-forsvaret. Den stilling så længe ud til at holde kampen ud, men kort før tid fik hjemmeholdet endnu en gang bragt balance i regnskabet, denne gang ved James Tomkins.

Juleprogrammet sluttede af med en tredje hjemmekamp på stribe, denne gang mod Sunderland. Det fremstormende gæstemandskab skulle dog få sig en noget anden velkomst end forgængerne fra Everton. Hjemmeholdet blæste denne gang gæsterne ud af Upton Park med hele 5-0 i en kamp, hvor især Cole og Barrera var på toppen. Begge scorede de to mål, hvilket kraftigt bidrog til den fantastiske sejr.

Januar skulle vise sig at blive en forfærdelig måned for West Ham, der dog i sidste ende så ud til igen at få styr på tingene. Månedens fem kampe endte ud med hele tre nederlag, deriblandt to horrible snittere mod henholdsvis Manchester United og Chelsea.
Det hele startede ude mod Aston Villa, hvor hjemmeholdet kampen igennem formåede at holde Hammers-truppen stangen, både hvad angik mål og større chancer generelt. Modsat formåede både Agbonlahor og N'Zogbia at sende bolden i nettet i den modsatte ende, hvorfor kampen endte med et 0-2 nederlag til 'Rafa's tropper.

Meget bedre gik det ikke i den efterfølgende runde, hvor en udsat udekamp mod United fandt sted. Et oplagt hjemmehold spillede West Ham baglæns ud af Old Trafford, og med slutcifrene på 4-0 var der reelt set ikke noget at diskutere efter kampen. Runden efter bød på endnu et møde med United, og trods et fantastisk resultat på 2-1 efter en absolut fantastisk indsats, så var det et West Ham-mandskab på vej direkte ind i tragedien. Sæsonens absolut værste kamp skulle nemlig vise sig at følge i den efterfølgende runde.

Ude mod Chelsea var 'Rafa's drenge i forvejen ikke levnet de store chancer, ikke engang de to klubbers sæsoner taget i betragtning, og desværre for The Hammers skulle bookmakerne vise sig at få ret. Chelsea-mandskabet var opsatte på revanche efter det ydmygende første indbyrdes møde, hvor West Ham var løbet med en ufortjent 1-0 sejr på Upton Park. Især Fernando Torres var i hopla, og i løbet af kampen formåede han alene at stå for fem kasser mod det famlende West Ham-mandskab. Dertil skulle lægges mål af Mata og Ramires, hvorved The Hammers i sidste ende blev sendt hjem med en snitter på 7-0.

Periodens sidste kamp hjemme mod Bolton var derfor frygtet i og med at holdet havde tabt til netop Bolton med 3-0 i sæsonens begyndelse. Anderledes gik det dog denne gang, hvor The Hammers fik vist jernviljen med en vigtig sejr på 4-1. Sejren betød at Upton Park fortsat stod noteret som en af de absolut sværeste steder at komme til og hente point. Blot 8 af i alt 39 mulige point var ikke endt hos hjemmeholdet på Upton Park i denne sæson.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 31# Faith
« Svar #115: 29 Apr 2012, 23:03 »



EVIL SPIRIT
Han huskede det stadigt. Han havde stået der på sidelinjen mens straffesparkene var blevet taget ét efter ét. Hans hold havde tabt kampen, men de havde bevist at de kunne udrette store ting, et bevis de havde fortsat i denne sæson. Nu måtte han så omsider erkende at træerne ikke voksede ind i himlen. Trods sit ry for at være en Cup-specialist, så var det heller ikke blevet til sejr i FA Cuppen i denne sæson. Desværre.

Holdet startede som de andre Premier League mandskaber ud i turneringens 3. runde i begyndelsen af januar. Modstanderen hed Wolves, en anden af de helt store overraskelser i ligaen dette år. Umiddelbart ikke den hårdeste modstander, men modsat heller ikke den nemmeste. Skulle man tro tendensen fra tidligere, så ville det dog blive en hård kamp. Aldrig var det lykkedes ham at få The Hammers flyvende ind i en cup-turnering endnu. Hver gang var første kamp endt som en slagmark, hvor ingen af holdene for alvor fik sat deres offensive præg på kampen, og hvor hans mandskab så alligevel til sidst trak stikket hjem. Årets udgave af FA Cuppen skulle vise sig ikke at blive nogen undtagelse.


*bemærk West Ham altid førstnævnt
Kampen på Molineux blev helt som forudsagt. En sporadisk offensiv fra gæsterne kreerede aldrig de store chancer i kampen, altså på nær den ene som udmøntede sig i føringsmålet efter ti minutter. Ricardo Vaz Te var her målscoreren. Herefter stod der mest af alt Wolves på begivenhederne, og det ville næsten have været uretfærdigt, hvis ikke hjemmeholdet fik scoret. Heldigvis for Wolves fik de da også bolden i nettet efter 68 minutter, hvor Sylvan Ebanks-Blake lod sig hylde for udligningen. Dette holdt helt til slut, hvorfor en omkamp var nødvendig.

Hvis man havde troet at den oprindelige kamp havde budt på store mængder løst krudt, så skulle man se omkampen. Trods en lige kamp med rigelige chancer til begge mandskaber, så forblev stillingen 0-0 kampen igennem. End ikke den forlængede spilletid kunne ændre på dette, hvorfor kampen i sidste ende måtte afgøres på straffespark.
Heller ikke her var der dog stor skarphed. Først i ottende runde blev det afgjort, efter at begge mandskaber havde brændt tre af de indledende fem skud. Den store skurk blev gæsternes Curtis Davies, der til stor ærgrelse for sine holdkammerater bankede bolden solidt over mål.

Den følgende runde stod på et møde med nedrykkerne fra Blackburn. Netop Blackburn forsøgte i øjeblikket at opnå en direkte oprykning tilbage i Premier League, hvilket de forsøgte på samme vis som Newcastle og West Ham i de senere år ved at beholde størstedelen af deres Premier League mandskab i klubben.
West Ham måtte dog ikke desto mindre betragtes som favoritter. Den værdighed tog Maynard på sine skuldre fra kampens start, og efter en halv time satte han sidste fod på kampens første mål. Dermed var gæsterne i gang, så da Hanley ti minutter senere udlignede på et hovedstød var der ingen panik at spore. Fem minutter senere sendte Maynard sit hold i front endnu engang, hvilket denne gang holdt helt til pausen.
To minutter inde i anden halvleg var englænderen på pletten igen, denne gang direkte på straffespark. Uanfægtet af sin manglende rutine i denne disciplin satte angriberen sikkert sit tredje mål i kampen i nettet, hvilket så ud til for alvor at punktere hjemmeholdet. Det blev da også kun værre for dem, da Mark Noble efter en times spil sendte dem yderligere bagud med et fantastisk langskud til stillingen 4-1. Senere i kampen nåede Ruben Rochina at reducere for hjemmeholdet, men mere blev det ikke til, hvorfor West Ham var videre til 5. runde.

Femte runde skulle vise sig at blive den sidste runde for The Hammers. Trods hjemmebanefordelen var London-mandskabet ikke i stand til at vinde kampen mod Southampton, der virkelig har udviklet sig til at være klubbens onde ånd siden Rafa tog over. Med den tredje indbyrdes sejr på stribe vandt The Saints således med 2-0 over The Hammers.

Dermed endte eventyret for West Ham før det egentligt var begyndt. Set med positive øjne, så gav dette dog klubben forstærket fokus på Premier Leagues afsluttende fase, hvori The Hammers stadig havde alt at spille for.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 32# Faith
« Svar #116: 30 Apr 2012, 20:30 »



CHAMPIONS LEAGUE?
Med blot seks kampe tilbage i sæsonen er der nu blot en slutspurt tilbage at gøre godt med fra de tyve mandskaber. West Hams forventede kamp for overlevelse er for længst afblæst, og i stedet indleder klubben nu en jagt på en af de eftertragtede pladser i Champions League. Intet er dog givet på forhånd. Med en kamp i hånden har The Hammers bestemt muligheder når de ser opad i tabellen, men modsat ånder klubber som City, West Brom, Tottenham og Chelsea klubben lige i nakken. Sæsonafslutningen kan ikke blive andet end et must-see!

Den seneste periode har trods et hullet forsvar ført frem til hele fem sejre, uden at holdet dog formåede at overraske mod hverken Tottenham eller Liverpool. Kun periodens første kamp endte med et clean sheet til Robert Green, hvorfor holdet næppe kan være stolte over deres defensiv på det seneste. Dette til trods, så har holdet dog været en oplevelse at følge, hvilket de andre midterhold i ligaen blot må erkende. Samtlige midterhold blev i den seneste periode besejret, hvorfor det ikke er helt ufortjent, at London-klubben ligger hvor den gør.


*bemærk West Ham altid førstnævnt
Startende hjemme mod Wolves kom holdet godt fra start med en sikker 3-0 sejr. The Hammers formåede kampen igennem at sætte pres på gæsterne, der derfor aldrig var i nærheden af at snuppe point på Upton Park. Pablo Barrera blev kampens store oplevelse, da han med et mål og en assist gjorde sit for at sende sit hold til tops.
Kampen efterfølgende skulle vise en noget anden side af The Hammers, idet at Reading hjemme gjorde sit for at revanchere deres ydmygende nederlag på 6-0  i holdenes første møde. Miku bragede sit hold i front på The Madejski Stadium efter blot seks minutter, hvilket sendte et meget godt signal om hjemmeholdets intentioner. Trods et fortsat pres fra Reading, så ville gæsterne det dog anderledes. Anført af en kæmpende Carlton Cole kom The Hammers tilbage i kampen blot ti minutter senere da targetmanden pandede udligningen i nettet. Gæsterne stoppede dog ikke her. To mål af Maynard, ét på hver side af pausen, sendte gæsterne i front, hvorefter de aldrig så sig tilbage.

Der var lagt op til herrefight, da den efterfølgende runde bød på et møde mellem Stoke og West Ham. I en noget tam kamp formåede begge mandskaber at score, omend Stoke i sidste ende måtte have hjælp af Hammers-forsvaret. Målscoringen startede dog i den modsatte ende. Et fantastisk raid af Faubert førte til backens egen chance i feltet, hvorfra han sikkert sendte sit hold i front. I anden halvleg gjorde Jack Collison ham så kunsten efter, da han flot sendte West Ham i front med 2-0. Stoke kom kortvarigt tilbage i kampen, da Tomkins sendte bolden uheldigt i eget net kort før tid, men en udligning blev det aldrig til.


Efter den gode periode med fire sejre i streg blev det så tid til et nederlag. Og hvilket et. Tottenham, en af sommerens største aktører på transfermarkedet, skulle vise sig at give The Hammers en fodboldlektion af dimensioner, da de på Upton Park sejrede med hele 4-0. West Ham fik aldrig et ben til jorden, og i stedet endte Tottenham med sejren, flot anført af Seydou Doumbias hattrick i anden halvleg.
Den efterfølgende rundes møde med Liverpool på Anfield blev en noget bedre oplevelse for 'Rafa's tropper, omend holdet akkurat ikke var i stand til at få point til sidst. I stedet endte Liverpool fortjent med en smal 1-0 sejr, hvor Downing var målscoreren et kvarter før tid. Dermed havde 'Rafa' nu tabt til Liverpool på Anfield to gange i streg, efter at spanierens mandskab ellers havde besejret Meyerside-klubben i deres første møde i sæsonen hjemme på Upton Park.

Periodens sidste tre kampe endte med to sejre og en uafgjort. Både Newcastle og Fulham blev spillet baglæns ud af Upton Park, hvor især Nicky Maynard viste storform og scorede adskillige mål. Ude mod West Brom måtte 'Rafa's drenge dog nøjes med uafgjort efter en tæt kamp i toppen af tabellen. Hjemmeholdet kom noget heldigt i front midtvejs i første halvleg på endnu et selvmål af Tomkins, men heldigvis for The Hammers lykkedes det Maynard at udligne kampen dybt inde i dommerens overtid.

Med seks kampe tilbage er der dermed maksimal spænding om udfaldet i toppen af tabellen, i hvert fald hvis man ser bort fra mesterskabet, hvilket United allerede har vundet. West Hams resterende kampprogram byder bl.a. på opgør mod både City og Arsenal, hvorfor holdet bestemt ikke får nemt ved at bibeholde en plads i top 4. Muligheden er der dog, og det er netop hvad 'Rafa' vil fokusere på, det er både sikkert og vist!


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 33# Faith
« Svar #117: 30 Apr 2012, 23:45 »



PRAISE THE LORD
Han var fuldstændig i ekstase. Sæsonens sidste kamp var nu færdigspillet, og selvom den var endt med et smalt nederlag til Everton, så var det med stolthed at han så tilbage på sæsonen. De havde overrasket alle, ikke blot dem uden for klubben. Han selv var blevet overrasket over holdets niveau, og det var med en glæde der rakte helt ind i sjælen, at han ønskede dem tillykke med resultatet.


*bemærk West Ham altid førstnævnt
Sæsonens sidste periode var gået over al forventning. To nederlag var det blevet til i de seks kampe, men de vigtige kampe, dem havde de vundet. Både City og Arsenal måtte forlade Upton Park tomhændede, hvilket i sidste ende var medvirkende til slutplaceringen som nr. 3. City havde sågar været det ringeste hold i det indbyrdes møde, og selvom Arda Turan var første målscorer i kampen, så rettede først Davide Di Gennaro og siden et selvmål af Boyata op på det, hvorved hjemmeholdet fik en fuldt fortjent sejr.
På samme vis måtte Arsenal forlade Upton Park i næstsidste runde, da også de blev overmatchet set over hele kampen. I en ellers tæt kamp var The Hammers uden tvivl skarpest, hvorfor målene af Noble, Maynard og Nolan fik lov at stå alene.

Resultatet mod Arsenal sikrede West Ham tredjepladsen i Premier League, og dermed en direkte billet til næste års Champions League. Ikke ringe for en klub, der ellers for seedet til en kamp for overlevelse. Præstationen fik da heller ikke lov at gå ubemærket forbi hverken pressen eller fodboldforbundet. Roserne til West Ham var efterhånden blevet fast inventar i diverse medier hver uge, og 'Rafa' var trods sine kontroversielle stunder blevet hyldet som hjernen bag succes'en hele vejen igennem.

Derfor var det da også en tilfreds træner der stod tilbage nu efter sæsonen. Han og klubben havde vist, at man ikke måtte afvise dem pga. hverken økonomi, talent eller armbevægelser. De havde vundet fodboldfansenes hjerter via fight og opofrelse i hvert eneste opgør, og tilbage stod de nu med frugterne. Europæisk fodbold, en redningpakke til den skrantende økonomi og en fremtid der i øjeblikket så lys ud. Nu var spørgsmålet så blot, hvad denne fremtid ville bringe. Klubben havde imponeret, spillerne havde imponeret, og også han selv havde imponeret. Her stod han omsider med kåringen som årets manager, et trofæ der, om noget, skabte ro i hans indre.


ENDELIG VAR HAN TILBAGE PÅ TOPPEN!


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 34# Faith
« Svar #118: 30 Apr 2012, 23:57 »



Det var så alt for mit blogeventyr denne gang. Titelforsvaret er slut, og jeg må erkende, at jeg forventer at se en ny mester om et par uger. Smiley Konkurrencen startede utrolig hårdt ud, feltet var stort, og især var der mange, som så ud til at komme til konkurrencen med et rigtig højt niveau. Jeg vil derfor gerne rose mine duellanter for deres flotte arbejde, både dem der holdt hele vejen, og dem der ikke gjorde. I fik mig sku næsten til at overveje at kaste håndklædet i ringen en uge inde i konkurrencen.

Uagtet resultatet, så vil jeg også gerne takke alle dem der har kommenteret min blog. Også en lille tak til jer der har læst med i det stille, omend jeg gerne havde set en enkel kommentar falde af i løbet af måneden (Tunge). Det har været fantastisk med den opbakning der har været, især fra dem der selv har deltaget i konkurrencen.

Må den bedste blog vinde. Husk at stemme!
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Sider: 1 ... 6 7 [8] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010