Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23453
0 Brugere, 1342 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
Seraphinang
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: FmFreaks.dk
Konkurrencer
Blogkonkurrencer
Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
34# Faith
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
2
[
3
]
4
5
...
8
Forfatter
Emne: 34# Faith (Læst 36953 gange)
Nibali
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 5# Faith
«
Svar #30:
04 Apr 2012, 03:45 »
Sådan! Jeg har ikke noget at sige, som ikke allerede er sagt. Det er en klasse blog; og med gode resultater! Jeg kunne godt tænke mig et SS af stillingen (hvis det var muligt - ellers i fremtidige updates) men det er som sådan det eneste jeg lige har af ønsker. Flot, flot blog. Bliv du bare ved med hvad du gør her!
Logged
DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN
nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 5# Faith
«
Svar #31:
04 Apr 2012, 03:49 »
Du gør det sgu igen. Hvis du kan fortsætte den flotte stil, er der ingen tvivl om, at du sagtens kan gå hen og vinde igen i år. Klasse!
Logged
FCK
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 5# Faith
«
Svar #32:
04 Apr 2012, 10:09 »
Citat af: Nibali 04 Apr 2012, 03:45
Sådan! Jeg har ikke noget at sige, som ikke allerede er sagt. Det er en klasse blog; og med gode resultater! Jeg kunne godt tænke mig et SS af stillingen (hvis det var muligt - ellers i fremtidige updates) men det er som sådan det eneste jeg lige har af ønsker. Flot, flot blog. Bliv du bare ved med hvad du gør her!
Det er simpelthen en fejl, at det ikke er kommet med. Det kommer snarest.
Jeg er glad for at du kan lide det.
Citat af: nicolajtmadsen 04 Apr 2012, 03:49
Du gør det sgu igen. Hvis du kan fortsætte den flotte stil, er der ingen tvivl om, at du sagtens kan gå hen og vinde igen i år. Klasse!
Store ord - tak for dem
Citat af: Highbury 03 Apr 2012, 23:04
Det ser sku godt ud Swizz, bestemt en flot sidste update... Håber du holder det fine niveau
Jeg skal prøve
Citat af: JimmyGP 03 Apr 2012, 22:31
Fuck dig Swiss..
Så simpelt kan det siges.. (JA man kan ane en smule jalousi
) For satan hvor er det altså HØJ HØJ klasse gang på gang og jeg får sgu selv lyst til at skrotte Everton for at leje med West Ham (igen)
Flot skrevet, gode updates, god grafik og flot opsætning..
EDIT: Helt klart også en top3 blog i min bog
Bliv du bare i Everton, du
Tak for rosen.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 5# Faith
«
Svar #33:
04 Apr 2012, 11:47 »
ACADEMY BOYS
West Ham er kommet flyvende fra start, og trods det tidligere tidspunkt i sæsonen, så ligner London-mandskabet allerede nu et hold der er på vej tilbage i Premier League. Optimismen er derfor også stor i og omkring klubben, men i løbet af de seneste par dage er det dog blevet klart, at træerne ikke vokser ind i himlen. Eller det er i hvert fald hvad dele af klubbens fans frygter.
Klubben har igennem mange år været kendt for sit talent-akademi, der nærmest har spyttet den ene store stjerne ud efter den anden. For bare at nævne en håndfuld kan nævnes Frank Lampard, John Terry, Rio Ferdinand, Michael Carrick, Jermaine Defoe, Glen Johnson og Joe Cole.
På nuværende tidspunkt er der også fire betydningsfulde spillere i West Ham-truppen, der alle har fået deres fodboldopdragelse hos klubbens eget akademi. Disse er Mark Noble, Jack Collison, James Tomkins og Freddie Sears.
Gennem sæsonens begyndelse har især de tre første tydeligvis været en del af 'Rafa's planer for klubben, men derudover så har det været småt med spilletid til talenterne. Netop dette har skabt bekymringer hos en del af klubbens fans. 'Rafa' er nemlig kendt for ikke at gøre meget ud af klubbens egne talenter. Således blev han nærmest berygtet for at svigte Liverpools ungdomsafdeling gennem sine seks år på Anfield.
Truppen har flere talenter på holdkortet, både fra klubbens eget akademi og udefra. Disse har dog ikke set skyggen af spilletid endnu, hvorfor fansene forståeligt nok begynder at frygte for konsekvenserne, såfremt dette bliver ved. I Liverpool snakkes der i disse år sågar om en hel tabt generation af spillere, der simpelthen bare ikke fik chancen under Benitez. 'Rafa' har dog været hurtig til at svare fansene på kritikken:
"Vi har bestemt i sinde at bibeholde klubbens stærke traditioner når det kommer til talentudvikling. Alt handler dog om prioritering, og i første omgang er oprykning til Premier League simpelthen bare det allervigtigste. Uden Premier League vil økonomien fejle, og uden penge, ja så er der ikke meget akademi tilbage at udvikle spillere fra."
Hvorvidt dette sætter en stopper for den begyndende modvind mod Rafael Benitez er dog hidtil uvist.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 6# Faith
«
Svar #34:
04 Apr 2012, 17:03 »
A SMALL TASTE OF PREMIER LEAGUE
Liga-cuppen betragtes af alle som den lille pokalturnering i engelsk fodbold, og det er da heller ikke uden grund. Flere af de store hold stiller med deciderede reserve- eller ungdomshold, og ofte ses mindre hold at ende med helt fremme i den afsluttende fase.
Med dette in mente, så ville Liga-cuppen naturligvis være det perfekte mediestunt for West Ham i denne sæson, det perfekte sted at få vist sig frem, og få bevist for alle at man stadig havde niveauet til Premier League.
West Hams vej mod succes startede da også blødt ud. Første, anden og tredje runde bød således på stadigt stigende modstand på papiret, men modsat på mere og mere overkommelige resultater. I første runde blev man trukket sammen med Torquay fra League 2 i en kamp, hvor der ikke burde være tvivl om resultatet på forhånd. Set ud fra spil og chancer, så var niveauforskellen da også tydelig, men målscoren oversteg aldrig 1-0 til London-mandskabet, hvorfor sejren på papiret blev alt andet end imponerende.
The Hammers lod sig dog ikke slå ud af dette, og i den efterfølgende kamp mod Charlton (League 1) viste holdet igen styrken der skulle til, for også at overvinde denne udfordring. Charlton gjorde det dog ikke nemt for gæsterne. I en meget lige kamp kom West Ham foran efter et lille kvarter ved nyerhvervede Birger Maertens. Efter en halv times spil fik hjemmeholdet dog udlignet, hvorefter det længe lignede, at kampen skulle ud i forlænget spilletid. Mod kampens slutning ville gæsterne det dog anderledes. Med stålsat mine first-timede Jack Collison bolden perfekt ned i højre målhjørne, hvilket skulle vise sig at blive det afgørende mål.
Det tredje opgør bød på papiret på et mere lige opgør. Ligarivalerne fra Derby var modstanderne, og igen viste det sig at blive en tæt kamp om retten til den videre deltagelse i turneringen. West Ham var dog gennem hele kampen det skarpeste hold, hvilket også sås tydeligt på scoretavlen fra kampens start. Efter blot en halv time var gæsterne foran med 3-0, hvilket i sidste ende kun blev forstyrret af en enkelt reducering i anden halvleg.
I fjerde runde blev The Hammers trukket sammen med Bolton, et Premier League-mandskab der burde være i stand til for alvor at presse West Ham-truppen til det yderste. Optakten til kampen var dog alt andet end optimal for The Hammers. Ikke alene kom man direkte fra en decideret lussing på 1-5 ude mod Portsmouth, samtidig måtte man undvære vigtige profiler som Robert Green, Julien Faubert og Carlton Cole. Da Carew også var ude med skade var man pludselig nødsaget til at spille med kun én angriber, og trods Maynards fremragende form i sæsonens begyndelse, så skulle Bolton-forsvaret vise sig for stor en mundfuld for ham alene.
Bolton stillede op i noget nær stærkeste opstilling hjemme på Reebok Stadium, og holdet skulle vise sig både fysisk og mentalt overlegne kampen igennem. Efter blot et lille kvarter kunne Zat Knight overtrumfe gæsterne i luftrummet, for derefter nemt at sende bolden i nettet til 1-0. Den overbevisende præstation fra hjemmeholdets side stoppede dog ikke her. Inden der var gået en halv time fik også Ivan Klasnic sendt læderet i nettet, hvilket nærmest lukkede opgøret. Hidtil havde West Ham intet andet præsteret end at få hevet en række gule kort til sig, hvorfor håbet hurtigt begyndte at svinde ind. Gennem hele anden halvleg kom gæsterne ikke frem til andet end små og ufarlige chancer, og som om det ikke var slemt nok, så fik Bolton scoret en sidste gang lige før slutfløjtet.
Med nederlaget på 3-0 ude mod Bolton var 'Rafa's tropper dermed ude af turneringen før den for alvor blev spændende. Man fik et klart signal om, hvorfor det var at man var rykket ned sæsonen forinden, og som niveauet i klubben var i øjeblikket, så var man heller ikke klar til at tage udfordringen i Premier League op endnu.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Highbury
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 7# Faith
«
Svar #35:
04 Apr 2012, 17:47 »
Surt at tabe til Bolton, men med en oprykning og nogle få transfers så burde du kunne give dem igen, næste sæson
Kender alt for godt at chancerne ikke bliver udnyttet desvær... de der kedelige 1 - måls sejre, selvom man har hovedparten af chancerne...
KIU
Logged
Nibali
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 7# Faith
«
Svar #36:
05 Apr 2012, 05:27 »
Rigtig gode updates. Spændende med lidt modvind til Rafa i form af manglende fokus på talenterne. Trist med Liga cuppen - 0:3 må havde gjort ondt. Bliv du bare ved med at opdatere som du har gjort indtil nu... Så bliver jeg i hvert fald ved med at læse.
Logged
DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 7# Faith
«
Svar #37:
05 Apr 2012, 13:07 »
CLOSE BATTLE
Efter 16 spillerunder er der stadig meget der tyder på en direkte oprykning for The Hammers. Efter en fantomstart på sæsonen, så er det efterhånden blevet dagligdag igen. Formen svinger, og de mange mål man var vidne til i begyndelsen, er efterhånden blevet til mere normale cifre. Ikke desto mindre, så ligger klubben dog stadig på en delt førsteplads.
*bemærk West Ham altid førstnævnt.
Det helt store problem for London-mandskabet har været den manglende stabilitet gennem perioden. Især i periodens begyndelse endte end ikke to kampe i træk med samme udfald, et problem som der først blev rettet op på til slut med tre sejre i streg. Meget af grunden hertil kan givetvis findes ved et kig på klubbens skadesliste. I løbet af perioden nåede Robert Green, Julien Faubert, John Carew, Carlton Cole, Henri Lansbury og Ricardo Vaz Te alle at være skadede i mere end én kamp, og især Green, Carew og Cole har været hårdt ramt. Af dem gik Green lettest fri med kun fire uger på sidelinjen.
Reserverne har derfor måttet tage over, hvilket især har været tydeligt for holdets offensiv. De 27 mål i de første otte kampe er således blevet reduceret til 13 i de otte følgende. Samtidig har man været i kamp mod flere af ligaens andre tophold, heriblandt Reading, Crystal Palace og Blackpool. Portsmouth ville også have været et tophold, hvis ikke det havde været for deres pointstraf, hvilket de meget godt viste da de klaskede West Ham med hele 5-1 på hjemmebane.
Den kamp ønsker man naturligvis hurtigst muligt at lægge bag sig i London-klubben. Ikke alene tabte man med en margin på hele fire mål, man var sågar foran 1-0 efter en halv time, hvor et dumt straffespark dog ændrede det hele. Straffesparket blev sat ind, og derefter blev det et gevaldigt stormløb mod West Hams mål. Blot otte minutter senere kom hjemmeholdet i front med 2-1 hvilket holdt til pausen. Knap var anden halvleg gået i gang førend Benjani satte målet ind til 3-1, hvorefter moralen var totalt smadret hos gæsterne. Chancerne væltede ned over Portsmouth-angriberne, og i sidste ende burde gæsterne være glade for at slippe derfra med et nederlag på 'kun' fire mål.
Som så ofte før i denne sæson, så var det dog sådan en ærgrelse og indebrændthed over et pointtab, der skulle få holdet op i gear på ny. I de efterfølgende tre kampe gjorde The Hammers således rent bord, og trods de mange skader spillede holdet igen både flydende og kreativ fodbold oppe på modstandernes banehalvdel. Frederic Piquionne fik chancen i angrebet ved siden af Maynard, og det kvitterede han for med tre tiltrængte mål i blot to kampe.
Dermed fik West Ham sluttet perioden ordentligt af. Sådan som stillingen er nu, er der 5 hold der mere eller mindre har isoleret sig i toppen, hvoraf det i realiteten nok kun er de 4 øverste, der på nuværende tidspunkt er i direkte kamp om førstepladsen. Med tredive kampe tilbage er intet dog afgjort, men ikke desto mindre kan man begynde at tolke på sæsonens hidtidige resultater. Foruden West Ham, så ligner det især Reading, Crystal Palace og Blackpool som der skal holdes øje med. Derudover er der mandskaber som Birmingham og Portsmouth der bestemt har klassen til at true samtlige hold på alle dage, hvorfor de bestemt heller ikke må skrives ud af billedet endnu.
HOLDSTATISIK
|
LIGASTILLING
|
SPILLERSTATISTIK
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Highbury
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 8# Faith
«
Svar #38:
05 Apr 2012, 13:33 »
Altid surt med skader til nøglespillere, men det er dog flot du stadig holder fast i toppen, omend pladsen deles mellem The Hammers og en anden klub
Fortsæt kampen
Logged
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 8# Faith
«
Svar #39:
05 Apr 2012, 20:45 »
LOOKING AT THE FUTURE
Sæsonen er i fuld gang. West Hams tilstedeværelse i The Championship tegner til at blive en enlig svale, og alt imens at fokusset naturligvis skal holdes på nutiden og de kampe der venter forude, så er Benitez dog begyndt at skimte ud mod horisonten. Hvad skal der ske dagen efter i morgen?
Truppen har gennemgået store ændringer hen over sommeren, og den nye orden samt de nye øjne på truppen har helt sikkert gjort, at ikke alle kan vide sig trygge forud for den kommende sæson, der forhåbentligt byder på Premier League-bold for The Hammers. I en situation som West Hams er truppen altid jagtet af større klubber, og derfor har Benitez på det seneste gjort sit for, at holde på lige netop de spillere, som han finder absolut nødvendige for klubbens videre udvikling.
Blandt de spillere de har kontraktudløb til sommer er der flere nøglespillere der netop har underskrevet nye kontrakter. Dette drejer sig dels om nøglespillerne og West Ham-drengene, Mark Noble og Jack Collison. Begge har de været en stor del af klubbens flotte sæsonstart, og især Noble har tegnet sig for mange af holdets absolut bedste momenter i denne sæson. Begge er de nu på kontrakt i klubben frem til sommeren 2016.
Samtidig er det lykkedes Benitez at overtale yderligere tre nøglespillere til som minimum at blive én sæson mere. Dette drejer sig om Robert Green, Abdoulaye Faye og Julien Faubert. Alle tre har de været absolut fantastiske i denne sæson.
Der er dog stadig spillere tilbage, der hidtil ikke har fået deres kontrakt forlænget. Blandt disse er John Carew, der mildest talt har haft en dårlig sæsonstart. Kun ét mål i små ti kampe, ganske vist ikke alle fra start, men ikke desto mindre ikke imponerende. Som om dette ikke er nok, så er nordmanden netop blevet meldt ude i op mod 4 måneder med en overrevet lægmuskel. Dermed kan der være lange udsigter til, at nordmanden får chancen for at imponere 'Rafa', der indtil videre ikke har haft det store incitament for at skulle forlænge hans kontrakt.
Den usikre fremtid for nordmanden har dog ikke behaget Carew synderligt. Carew har naturligvis lugtet lunten, hvilket ikke har ført til den bedste stemning mellem netop nordmanden og 'Rafa' på sidelinjen. Nordmanden skulle eftersigende mene, at han qua sin fortid og karriere skulle have bevist, at han er god nok til flere chancer hos West Ham, hvilket dog hidtil ikke har overbevist 'Rafa'.
Sæsonen er dog stadig lang, og Carew vil uden tvivl få flere chancer. Meget kan dog ske inden for fire måneder, og løbet kan meget muligt være kørt for Carew, også inden at han selv får chancen for at sige mere i den sag.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Nibali
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 9# Faith
«
Svar #40:
06 Apr 2012, 02:00 »
Gode updates! Jeg har egentlig ikke noget at udsætte, bortset fra 1:5 mod Portsmouth må havde gjort afsindigt ondt. KIU!
Logged
DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 9# Faith
«
Svar #41:
06 Apr 2012, 12:21 »
SPANISH ARMADA IN THE HORIZON
Mens kampprogrammet kører på for fuldt blus i denne sæsons udgave af The Championship, så ligger der ifølge rygterne en bombe og lurer under West Ham-lejren. Alt imens at holdet flot holder sig inde i varmen i toppen af tabellen, så rygtedes Benitez nemlig på spillerjagt, allerede nu før januartransfervindu
et. Dermed tyder noget på, at Benitez altså ikke fik lavet alle de ændringer han ønskede sig under sommerens transfervindue, trods indkøbene af Enoh, Bentley og Maertens.
Rygterne sender 'Rafa' på udkig i Spanien, hjemlandet hvorfra han i forvejen er kendt for at bringe spillere til sine klubber. Morgendagens aviser mener at vide, at 'Rafa's håndlangere igennem den seneste måned har været spottet ved adskillige kampe i La Liga, deriblandt opgørene mellem Malaga og Athletic Bilbao, samt Barcelona og Betis. Samtidig er rygterne om et snarligt skifte for Las Palmas vidunderdreng, Jonathan Viera, til West Ham på det seneste intensiveret voldsomt efter at 'Rafa' tidligere på ugen selv gik til medierne omkring hans interesse i netop denne spiller.
Set ud fra de mange rygter og de mange kilder, så tyder meget på at 'Rafa' er klar til endnu engang at hente massivt ind fra hjemlandet, så snart han ellers får chancen. I lyset af Carews seneste brok over sin manglende kontraktforlængelse, så kunne meget tyde på, at det især er i forreste geled, at 'Rafa' kigger efter nye navne til holdkortet. I kampen mellem Athletic Bilbao og Malaga figurerede således både spillere som Salomon Rondon og Fernando Llorente, der uden tvivl begge ville få spaniernes salv til at løbe i stride strømme.
Rygterne om Jonathan Vieras mulige skifte til West Ham passer umiddelbart fint ind i The Hammers-truppens sammensætning denne sæson. To af holdets tre foretrukne kanter er således kun i klubben på lånt tid, hvorfor forstærkninger bliver nødvendige i den kommende sæson. Hvorvidt det dog i sidste instans ender med Viera er uvist. Hos Barcelona og Betis finder man nemlig også andre spændende navne, deriblandt Cristian Tello og Ezequiel.
De intense rygter tyder på, at der for alvor må være noget om snakken. Ikke alene kan dette betyde et spændende transfervindue for West Ham til januar, samtidig kan det sende de forkerte signaler til resten af truppen, der næppe tager det som en tillidserklæring, at manageren i den grad ser på alternativer både i indland og udland.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Daniel Nordentoft
Manager
Offline
Sv: 10# Faith
«
Svar #42:
06 Apr 2012, 12:39 »
Rigtig flotte updates, Swizz! Skriftligt og grafisk ser det rigtig godt ud, og kan godt lide din meget stilrene tilgang. Bliver spændende og se, om Rafa kan hente nogle spillere hjemmefra. Fortsæt den gode stil, og jeg følger selvfølgelig videre med.
Logged
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 10# Faith
«
Svar #43:
06 Apr 2012, 20:01 »
TOP PERFORMANCE
Halvdelen af sæsonen er netop overstået, og det begynder i sandhed at ligne et mesterskab til The Hammers. Mens konkurrenterne den seneste periode har smidt det ene point efter det andet, så har West Ham præsteret meget tæt på ideelt, hvorved de kun har smidt 2 ud af 24 mulige point. Dette har givet dem et hul i toppen, hvor Reading på nuværende tidspunkt er distanceret med hele otte point på andenpladsen.
*bemærk West Ham altid førstnævnt.
Sidste periodes mange skader lader til at være fortid, og med Cole værende ved at være klar, så tyder fremtiden kun på at blive endnu bedre for London-mandskabet. Endnu engang har The Hammers især imponeret på hjemmebane, mens periodens eneste pointtab skete ude mod Nottm Forest, der ellers ikke burde have givet voldsomme problemer.
Sidste periode blev afsluttet med tre sejre på stribe, og denne stime blev udbygget til en total på fem sejre i streg. Først blev Brighton en smule heldigt slået med 2-1 efter en tæt kamp, hvor Brightons reducering dog først kom få minutter før slutfløjtet. Dernæst blev Middlesbrough sendt hjem fra Upton Park med et nederlag på 2-0, hvilket måtte siges at være et hæderligt resultat for gæsterne, der ellers blev spillet baglæns ud af stadionet gennem store dele af kampen.
Dernæst kom den famøse 0-0 ude mod Nottm Forest. Kampen var utrolig lige, men når alt kom til alt var det nok hjemmeholdet der var bedst på dagen. Meget symptomatisk for gæsternes frustration resulterede kampen således i en bøde til West Ham, eftersom at de igennem kampen indkasserede hele 6 gule kort. Til sammenligning indkasserede Nottm Forest ikke et eneste.
The Hammers kom dog hurtigt ovenpå igen. Først blev Bristol City besejret 2-0 hjemme uden de store problemer, hvorefter holdet gik ind til to for alvor svære kampe. Cardiff-tilhængerne kunne med rette føle sig snydt efter deres kamp mod London-mandskabet, hvor deres favoritter trods overtag i spil og chancer måtte se sig slået af et skarpt West Ham-mandskab. Maynard sendte to gange sit hold i front, mens Kenny Miller to gange fik udlignet. Kort før slutfløjtet fik David Bentley så sat en fuldtræffer ind bag David Marshall i Cardiff-målet, hvilket gav den endelige stilling, 3-2 til gæsterne.
I den efterfølgende runde var The Hammers så tæt på at lide modsatte skæbne. Denne gang havde man selv overtaget i både spil og chancer, men et skarpt Southampton-mandskab formåede i to omgange at få bragt sig foran. Begge føringer blev dog udlignet, og med under 10 minutter tilbage af kampen kunne Maynard så denne gang lade sig kåre som kampens spiller med sit vindende mål til slutstillingen 3-2.
Selvtilliden var dermed i top forud for periodens sidste to kampe. I et på papiret svært opgør ude mod Birmingham kom dette hurtigt til udtryk, da man uden store problemer spillede sig til en komfortabel sejr på 2-0, mod en ellers frygtet modstander.
Periodens flotte resultater efterlader dermed West Ham komfortabelt og alene i toppen, hvilket kan give klubben ekstra ro til at finde de korrekte spillere at investere i over den kommende måned. Januars transfervindue er netop åbnet, og skal man følge rygterne, så kan der være meget i gære hos The Hammers den kommende måneds tid.
HOLDSTATISIK
|
LIGASTILLING
|
SPILLERSTATISTIK
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Swizz CataR
Manager
Offline
Sv: 10# Faith
«
Svar #44:
07 Apr 2012, 01:20 »
Citat af: Daniel Nordentoft 06 Apr 2012, 12:39
Rigtig flotte updates, Swizz! Skriftligt og grafisk ser det rigtig godt ud, og kan godt lide din meget stilrene tilgang. Bliver spændende og se, om Rafa kan hente nogle spillere hjemmefra. Fortsæt den gode stil, og jeg følger selvfølgelig videre med.
Mange tak for kommentarerne Daniel. Dem er jeg glade for. Nu må vi se hvad transfervinduet bliver til.
Citat af: Nibali 06 Apr 2012, 02:00
Gode updates! Jeg har egentlig ikke noget at udsætte, bortset fra 1:5 mod Portsmouth må havde gjort afsindigt ondt. KIU!
Det gjorde det så helt bestemt. Hader at tabe, og så på den måde, det blev det kun værre af..
Citat af: Highbury 05 Apr 2012, 13:33
Altid surt med skader til nøglespillere, men det er dog flot du stadig holder fast i toppen, omend pladsen deles mellem The Hammers og en anden klub
Fortsæt kampen
Bestemt. I det store og hele skal jeg dog ikke klage. Foruden denne periode har jeg været utrolig forskånet for skader overhovedet.
Logged
DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!
Sider:
1
2
[
3
]
4
5
...
8
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »