home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 899 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Baren
| | |-+  Kategori: Cykling
| | | |-+  Omloop Het Nieuwsblad 2012
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Omloop Het Nieuwsblad 2012  (Læst 2973 gange)
JosepGuardiola
Gæst
 
Omloop Het Nieuwsblad 2012
« : 22 Feb 2012, 22:24 »

På lørdag d. 25. februar starter cykelsæsonen i Belgien, når åbningsweekenden finder sted i landet. Her skal rytterne om lørdagen køre Omloop Het Nieuwsblad og om søndagen Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Begge løb er præget af brosten, men det er klart førstnævnte, der er mest interessant, mens sidstnævnte ofte ender i en massespurt.

Boonen i angreb på brostenene

I Omloop Het Nieuwsblad skal rytterne passere 200 kilometer fra Gent til Gent, og undervejs er der 10 stigninger, blandt andet Taaienberg efter 141 kilometer, hvor vi plejer at se Tom Boonen angribe - blot for at teste sig selv af. Det skaber ofte lidt panik i feltet, Stigningerne er dog primært blot med til at luge ud i feltet, samtidigt med at angreb får større chance for at overleve. For foruden stigningerne er der også brostenspassager. Faktisk hele ni af slagsen, hvor den sidste kommer kun tre kilometer før målstregen.

Tidligere vinder:
2011 – Sebastian Langeveld
2010 – Juan Antonio Flecha
2009 – Thor Hushovd
2008 – Philippe Gilbert
2007 – Filippo Pozzato
2006 – Philippe Gilbert
2005 – Nick Nuyens

Det er specialister, der har vundet løbet, og det fortæller meget godt, hvor meget den her åbningsweekend betyder for disse ryttere. Juan Antonio Flecha vandt løbet i Rabobank-dragten tilbage i 2010, mens han sidste år igen var en af de dominerende ryttere – alene kørte han op til Sebastian Langeveld, der havde været ude på ruten i noget tid, men i spurten kunne Flecha ikke køre meget mod Langeveld, der vandt løbet og senere kørte flot under Flandern Rundt. Dermed har Rabobank vundet løbet i de seneste to år, men de har endnu ikke prøvet at stille til start med nummer 1 på ryggen.

Hvem kan vinde?
Men hvem er så favorit i år? Bookmakerne nævner Tom Boonen, Edvald Boasson Hagen, Juan Antonio Flecha og Philippe Gilbert, men hvis man ser bort fra Juan Antonio Flecha og Edvald Boasson Hagen (han er nemlig syg og deltager ikke), så tvivler jeg på at hverken Gilbert eller Boonen vil ofre for mange kræfter i det her løb. Gilbert sætter dog åbningsweekenden meget højt, men omvendt betyder Flandern Rundt så meget for ham, at jeg tror han nøjes med at teste sig selv af, og så ellers spare på kræfterne. Juan Antonio Flecha har derimod bevist, at han meget gerne vil gøre det godt i det her løb, og mon ikke han forsøger at gå efter endnu en sejr?

Jeg tror dog, at Rabobank har ganske gode chancer for at tage den tredje sejr i træk. Matti Breschel er i god form, og har bevist sig på Mallorca og i Volta ao Algarve, og jeg tror helt oprigtigt på at han har realistiske chancer for at tage et godt resultat her i Omloop Het Nieuwsblad. Der er dog også andre, der har bevist deres storform. Geert Steegmans var stærk i Tour of Qatar, ligesom Björn Leukemans viste få tegn på god form i Volta ao Algarve. Men man kan heller ikke rigtigt tillade sig at udelukkede Sylvain Chavanel, som jeg personligt tror rigtig meget på. Sidste års vinder, Sebastian Langeveld har også en fornuftig chance, og hvad med Heinrich Haussler, Yoann Offredo, Sep Vanmarcke, Greg van Avermaet eller Alessandro Ballan, der alle med den rette dagsform kan køre af sted med sejren. I princippet kan
de fleste solide klassikerryttere i løbet vinde, men jeg tror personligt at de helt store favoritter holder sig i ro, fordi der stadig er længe til Flandern Rundt. Jeg tror derfor ikke på Philippe Gilbert, Thor Hushovd eller Tom Boonen, og af samme grund deltager RadioShack-Nissan heller ikke i løbet, for deres store es, Fabian Cancellara plejer ikke at køre løbet, og uden ham har de ikke meget andet end hjælpere. Skal jeg vælge én favorit, så vælger jeg med hjertet og siger Matti Breschel: Han har simpelthen haft alt for meget modgang, og når han rammer formen, så er han netop en rytter, der kan køre helt op med de bedste, som vi før har set det i Dwaars door Vlaanderen, men så sandelig også i Flandern Rundt, hvor han senest i 2010 var meget stærk, men desværre fik en defekt på et uheldigt tidspunkt. Jeg tror, at han kommer tilbage med stil i denne sæson, og det kunne meget vel ske her.

Matti Breschel er ikke den eneste dansker i løbet. Lars Bak er netop gjort til kaptajn for Lotto-Belisol, og det skal blive spændende at se hvad han kan drive det til.

Til slut kan vi kun håbe på, at vejret bliver som sidste år. Brostensløb er nu en del sjovere for seeren, når regnen pisker ned, og rytterne kører drivvåde over stregen fyldt med mudder. 

« Seneste Redigering: 22 Feb 2012, 22:39 af JG7 » Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: Omloop Het Nieuwsblad 2012
« Svar #1: 23 Feb 2012, 18:56 »

Løbet bliver forresten vist på Tv2 Sport fra kl. 14.30. Der skrives følgende:

"Sæsonens første brostensløb, Omloop Het Nieuwsblad, køres i det østlige Flanderen i Belgien og er kendetegnet af udfordrende vejrforhold og korte, knudrede stigninger. Sidste år vandt Sebastian Langeveld. Endagsløbet kommenteres af David Kroner."

Det vises desværre ikke på Europort, hvilket er en synd og en skam, da de har fået Brian Holm tilbage som kommentator: Han skulle dog få lidt sendetid under klassikerne.
Logged

ligemeget
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Omloop Het Nieuwsblad 2012
« Svar #2: 23 Feb 2012, 19:07 »

Helt Fantastisk introduktion til løbet, og man får helt løst til at se det nu! Rigtig god gennemgang og et par gode velargumenteret begrundelser for hvem der vinder. Man kan da også kun håbe det holder stik med en sejr til Matti.

Hvis jeg skal komme med et bud på en vinder, så vil jeg sige, at hvis Philip Gilbert er bare på nogenlunde samme niveua, som sidste år, tror jeg han snupper den. Har dog en forkærlighed for de franske rytter som elsker lange udbrud, så med hjertet håber jeg på en af dine outsider Sylvain Chavanel 
Logged

Wulff
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Omloop Het Nieuwsblad 2012
« Svar #3: 23 Feb 2012, 21:52 »

Alt i alt en god guide til løbet.
Yoann Offredo burde ikke nævnes i denne sammenhæng, da han netop har fået en et års karantæne, og derfor ikke kan stille til start Wink
Logged

Når den intellektuelle sol står lavt, kaster selv dværge lange skygger.

SC30
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Omloop Het Nieuwsblad 2012
« Svar #4: 23 Feb 2012, 22:00 »

Jep, det er virkeligt lækkert. Cykelsæsonen starter for mig i weekenden - selvom jeg havde glemt det - med de 2 løb i Belgien. Så fedt lige at få en reminder og analyse Smiley
Logged

Lavezzi
Gæst
 
Sv: Omloop Het Nieuwsblad 2012
« Svar #5: 23 Feb 2012, 22:04 »

Hvem skal jeg spille min børnepenge på, Jezzer? Thor? Juan Antonio? Eller Chavanel?
Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: Omloop Het Nieuwsblad 2012
« Svar #6: 24 Feb 2012, 23:05 »

Alt i alt en god guide til løbet.
Yoann Offredo burde ikke nævnes i denne sammenhæng, da han netop har fået en et års karantæne, og derfor ikke kan stille til start Wink

Yoann Offredo burde da nævnes - første indlæg er blevet skrevet d. 22., karantænen kom d. 23. Wink

Hvem skal jeg spille min børnepenge på, Jezzer? Thor? Juan Antonio? Eller Chavanel?

Sep Vanmarcke. Han vinder lortet. Jeg kan mærke det.
« Seneste Redigering: 26 Feb 2012, 19:23 af JG7 » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010