home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 1067 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Overraskelser
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Overraskelser  (Læst 979 gange)
Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Overraskelser
« : 23 Dec 2011, 01:01 »

Hvem har været sæsonens hidtidige overraskelse i dine øjne? Lad mig begynde...


Jeg synes klart Udinese har været en kæmpe overraskelse, og det er sindssygt i mine øjne, at de ligger nummer tre i Serie A. De har solgt en masse klassespillere i sommers, holdets måske anden vigtigste spiller efter Di Natale (Alexis Sanchez) røg til Barcelona for et kæmpe beløb, ligeledes smuttede Zapata og Inler væk - men alligevel har holdet holdt fanen højt og er HELT i toppen af ligaen med en masse point. Det har sgu imponeret mig meget! At de så nærmest ikke kan lave mål og kun har lavet 20 i 16 kampe må være som det er, men så længe de skaffer resultaterne er det lige meget om kampen ender 4-0 eller 1-0. Jeg synes de kan være rigtig stolte de stribede fra Italien.

Derudover har Sunderland overrasket mig meget. De har virkelig en stærk trup i mine øjne, og at de ligger så tæt på bunden af ligaen havde jeg ikke regnet med overhovedet. De har mange profiler på holdet, men det er som om et eller andet har været i vejen og ikke fungeret for dem. Jeg ved ikke hvad problemet er, men de skal stramme lidt op og komme i gang. Det har overrasket mig meget, at de ligger som de gør - for deres hold er i mine øjne top 10 værdigt. Men hold kan underpræstere, og det synes jeg klart Sunderland gør!

Brøndbys fortsatte nedtur kommer også som en overraskelse for mig. Tænk med de navne de har fået på midtbanen - Thyge, Femi og Romme alligevel kan ligge i bunden af ligaen. Det er helt grotesk - jeg kan ikke sætte ord på hvad der sker. Sådanne typer burde ligge i top 2 i ligaen, det er spillere af højeste kaliber og at det ikke fungerer derhenne er mig virkelig en gåde. Deres hold er utrolig stærkt, men Brøndby har et problem, som de skal finde svar på, på en eller anden måde. Holdet skal i mine øjne kæmpe endnu mere for sejren og vinde ved fight og koncentration, for det er ekstremt voldsomt at de ligger hvor de gør!

Til slut synes jeg det er sindssygt Malaga ikke har lavet flere mål, at Horsens spiller som de gør og ligger som de gør, at Nordsjælland er gået helt amokka og spiller sambabold, Inters start i Serie A (puha), at Robin van Persie bare bliver ved og ved, at Agüero har bombet som han har i Premier League - det er flot. At Bolton har tabt fucking 13 kampe, det er sindssygt - og at Gladbach er at finde på fjerdepladsen i Bundesligaen.

Fodbold er sgu en spændende sport.

Hvad siger I? Hvad har overrasket jer??
Logged

philips
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Overraskelser
« Svar #1: 23 Dec 2011, 03:29 »

Nordsjælland har sgu overrasket mig helt vildt selvom jeg ikke havde den store tiltro til at Hjulmand kunne fortsætte som det plejede og jeg så os som mulige nedrykkere har han sgu gjort det bedre end Wggo nogensinde ville komme til og jeg tror faktisk godt vi kan holde på den andenplads her til foråret.
Logged

Evra er grim, dårlig, og så har han sågar en totalt lav moral. Evras far burde have gjort os alle en stor tjeneste og ramt forbi med sin ladning da han lå og hyggede sig med Evras mor  Thumbs Up

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Overraskelser
« Svar #2: 23 Dec 2011, 13:55 »

I Spanien kan man vidst roligt pege på Levante og Osasuna som de store positive overraskelser her i efteråret. De indtager henholdsvis 4. og 5. pladsen. Levante har været elevatorhold i adskillige sæsoner og har haft store økonomiske problemer - så sent som i 2007-2008 sæsonen var man meget tæt på at blive sat under administration og man havde angiveligt kun betalt en femtedel af spillernes løn den sæson. Osasuna har omvendt været fast inventar i La Liga i en del sæsoner efterhånden, men det har som regel været som et midter- eller bundhold, dog med en enkelt imponerende sæson som nr. 4 tilbage i 05-06, da man havde Javier Aguirre som cheftræner og spillere som Carlos Cuéllar, David López, Raúl García og den serbiske angrebslegende Savo Milosevic i spillertruppen. Raúl García er igen at finde i Osasuna i denne sæson og han har i samarbejde med Javad Nekounam leverede en stribe flotte præstationer på midtbanen - især førstnævnte har været en vigtig brik i offensiven, med 4 scoringer og 5 oplæg. Også det unge angrebstalent Ibrahima Baldé, der er kommet til op til denne sæson fra Atlético Madrid, har imponeret med 5 mål i sine 12 optrædener. Defensiven har dog ikke set alt for imponerende ud i Osasuna, og de er således det hold der har lukket næstflest mål ind i La Liga, kun overgået af bundproppen Zaragoza.

Som sagt har Levante været den anden store overraskelse, da de med sejre over mandskaber som Real Madrid, storsatsende Málaga og Sevilla, har sat sig på den sidste af de 4 pladser der giver adgang til Champions League (såfremt man altså klarer sig gennem den sidste kvalifikations-runde). I Levante har forsvaret, i modsætning til i Osasuna, faktisk set ganske stærkt ud i flere tilfælde og det er blandt andet takket være holdets højre-back, veteranen Javi Venta der tidligere har slået sine folder i Villarreal, samt den 35-årige venstre-back Juanfran der på klubplan har været vidt omkring, men i øvrigt også står noteret for 11 kampe for det spanske landshold. Defensiven i Levante har således været bygget op omkring adskillige bundrutinerede veteraner. På backpladserne har man som sagt haft 36-årige Javi Venta og 35-årige Juanfran, mens man i midterforsvaret oftest har haft 31-årige Nano og den 36-årige kaptajn og kæmpe Sergio Ballesteros. Det foretrukne forsvar i Levante har således haft en gennemsnitsalder på 34,5 år. En høj gennemsnitsalder er faktisk noget der gennemsyrer Levante-holdet, for ser man på de spillere der har optrådt over 10 gange i indeværende sæson, er gennemsnitsalderen på hele 31 år. Dermed må det også formodes at den nuværende succes ikke bliver nogen længerevarende nogen af slagsen, da holdets nuværende stamme næppe holder til mere end 1-2 sæsoner yderligere. Ikke desto mindre har de nuværende præstationer dog været mere end bare flotte.

I den anden ende af tabellen ligger Villarreal og roder á point med Sporting Gijón, som er det sidste hold under nedrykningsstregen. Et skuffende efterår er kulmineret med et tidligt exit i Copa del Rey mod det upåagtede tredjedivisionshold Mirandés og en fyringsseddel til cheftræner Juan Carlos Garrido. Det blev også året hvor et spansk hold for første gang nogensinde tabte samtlige kampe i gruppespillet i Champions League - og det stod Villarreal for. I det store hele et vanvittigt skuffende efterår for klubben med de store ambitioner. Hvordan det skal komme til at gå dem i foråret tør jeg slet ikke spå om. Man har ansat B-holdets træner, José Francisco Molina, som holdets cheftræner for resten af sæsonen, og jeg kender ham ganske enkelt ikke. Jeg ved at han er tidligere målmand hos Atlético og Deportivo og at han først lagde handskerne og støvlerne på hylden for ganske få år siden. Som træner er han dog et yderst ubeskrevet blad, der indtil videre kun har stået i spidsen for Villarreal's C og B-hold. Det virker lidt som en lottokupon, men mon ikke det er lettere at bedømme Molina om nogle måneder, når han har fået tid og kampe i spidsen for det bedste hold i Villarreal. Efteråret forbliver i hvert fald en massiv skuffelse for Fernando Roig's hold.
« Seneste Redigering: 23 Dec 2011, 13:59 af FC Barcelona » Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Overraskelser
« Svar #3: 23 Dec 2011, 15:21 »

Virkelig fedt, der kunne komme lidt fra den spanske liga på bordet. Følger kun Real Madrids kampe dernede og intet andet, så fedt jeg lige fik lidt ekstra viden der fra - og havde helt glemt Levantes fantastiske efterår - det er virkelig imponerende!!

Hvad mener du om Atletico Madrids sæson? Jeg synes ikke det er så overraskende de ligger hvor de gør, når man tænker over Diego Forlan, Sergio Agüero og David De Gea forlod dem i sommers. Dog har de jo hentet gode spillere som Arda Turan og Radamel Falcao (Hvordan er det gået dem??). Jeg ved ikke hvordan de har spillet udover kampen mod Real Madrid, så vil gerne lige høre det fra en La Liga nørd, FC Barcelona ;-)
Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Overraskelser
« Svar #4: 23 Dec 2011, 16:52 »

Jeg vil så udpege Stoke og Newcastle og måske Everton som overraskelser, men det er jo nu også fordi at jeg følger mest med i engelsk fodbold.

Stoke må man sige har overrasket positivt. Sidste år var de sådan lidt op og ned, men selvfølgelig altid sværere på hjemmebane. Men i år har de virkelig været stærke og fået udnyttet deres trup på bedste vis. Man har lige hentet enkelte forstærkninger der passede ind i konceptet (Crouch, Upson, Palacios og et par andre) og ellers ikke ladet nogen af profilerne smutte. Det har lige givet dem et nøk op af der gør at de har været rigtig svære at slå.

Newcastle har også overrasket mig, men det er nok mest pga. deres gode start og lette startprogram. De skilte sig af med Carrol i midten af sidste sæson og virkede meget mærket af det, og så forventede jeg at tabet af Enrique og Barton ville få dem til at ligge i den nederste halvdel af tabellen, men en rigtig god signing i Demba Ba har gjort en stor forskel (det er vel kun et spørgsmål om tid før Liverpool byder £65mio for ham) samt Obertan der også har gjort en god figur, har lagt dem overraskende højt i tabellen.

Everton har overrasket mig negativt. Ja, de solgte Arteta, men tilgengæld hentede man Drenthe, Yobo, McFadden og nogle lidt mindre profilerede spillere, og jeg har altid ment at Moyes var en fantastisk manager, men de har virkelig fået en skidt første halvdel af sæsonen med dumme nederlag, og ikke ret mange mål. Jeg håber virkelig at de vender det, for jeg har altid haft en svaghed for dem, og de hører med omkring 7-9. pladsen synes jeg.

Derudover har Norwich jo overrasket positivt og Villa negativt (men det er vel ikke så overraskende efter deres salg), men dem gider jeg ikke lige at skrive mere om..
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Overraskelser
« Svar #5: 23 Dec 2011, 17:01 »

Jeg har desværre ikke fået set Atlético så meget i år, men det lader jo til at de er fuldstændig clueless på udebane, mens de på hjemmebane, indtil denne uge, dog overordnet set har været gode. Jeg tror et af deres problemer på det seneste har været at de har spillet uden kanter, hvilket gør at Falcao i langt højere grad er nødt til at falde tilbage for at hjælpe med opspillet - og det er han ikke synderligt god til. Inde i boksen er Falcao en af de bedste i hele verden, men så duer det altså heller ikke at han er nødt til at falde næsten helt tilbage til midtercirklen for at hjælpe med at føre bolden fremad. Ovenstående afspejler sig sådan set også meget godt i Falcao's statistisk indtil videre i denne sæson: 9 mål og kun en enkelt assist. Han er ikke manden der lægger op til målene, men manden der scorer dem. I weekendens kamp mod Betis spillede man med en diamant på midtbanen - Arda og Gabi der lå på midten, lå dog så centralt at de ikke for alvor formåede at udnytte kanterne. Og når man har så stærk en spiller som Falcao bør man i mine øjne virkelig udnytte kanterne, så man kan få slået nogle indlæg ind mod lige netop Falcao. Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor Manzano vælger at stille med en diamant på midtben, med Paulo Assuncão bagest, Arda og Gabi på midten og Diego foran dem, når man har en mand som José Antonio Reyes siddende på bænken. Smed man Arda ud på venstrekanten og Reyes ud på højrekanten, kunne man passende droppe Assuncão og spille Gabi i en lidt mere tilbagetrukken rolle. Så kunne man også få plads til Diego, hvis man virkelig stadig vil satse på ham. Han har efter min overbevisning ikke været specielt meget værd indtil videre. Han forsøger meget ofte at slå den vindende bold, men det lykkedes bare sjældent. Han har forsøgt sig med 26 bolde i dybden, hvoraf kun 6 har været succesfulde. Til sammenligning har Arda forsøgt sig 8 gange, hvor det er lykkedes 5 gange.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke sidde og give Manzano gode råd til højre og venstre, for han har trods alt lidt mere erfaring end undertegnede, men jeg begriber som sagt simpelthen bare ikke hvorfor Reyes sidder på bænken. Men, ja. Som sagt har jeg ikke set Atlético så meget som jeg havde håbet i denne sæson, men det er vel tydeligt at deres forsvar også sejler godt og grundigt. Det kunne nok godt hænge sammen med De Gea's afgang. Courtois, som man har hentet ind på en lejeaftale i stedet, er ung (endnu yngre end De Gea) og virker ikke helt så autoritær som De Gea gjorde i Atlético. Jeg tror der kan være en sprogbarriere, for vi har jo også set lige netop De Gea være langt mindre autoritær siden han er kommet til United. Nu har de netop ansat Diego Simeone, som har haft en række knapt så succesfulde ophold i Argentina på det sidste, efter han ellers fik en fin start på trænergerningen ved at vinde Apertura'en i Argentina i 2006 med Estudiantes og Clausura'en i 2008 med River Plate. Jeg ved ærligt talt intet om hvordan Simeone er som træner, som ham tør jeg ikke udtale mig om. Men det står i hvert fald klart for mig at Manzano har fejldisponeret over sin midtbane adskillige gange, og ikke har indset at man er nødt til at føre bolden op ad kanterne og ikke op gennem midten. Det er hans centrale midtbanespillere simpelthen ikke dygtige nok til, og man bliver nødt til at gøre banen bred og sprede spillet ud, hvis man vil have det optimale ud af Falcao. Det bliver spændende at se om Simeone kan løfte dem op fra det hul de er faldet ned i, her i løbet af december.
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010