Blog-Light - FM12

 

[Erzael]

Med en ny FM version på gaden, så hører der som altid en Blog Light tråd til. Den er til jer der ikke lige har mod, lyst, tid, råd eller overskud til at lave jeres egen blog, men stadig gerne vil prøver jeres kræfter af som skribenter af guds nåde.

Happy writing! 

[Skipper]

Med en ny FM version på gaden, så hører der som altid en Blog Light tråd til. Den er til jer der ikke lige har mod, lyst, tid, råd eller overskud til at lave jeres egen blog, men stadig gerne vil prøver jeres kræfter af som skribenter af guds nåde.

Happy writing! 

I approve this message.

[Zulue]

Er der nogle, der ville gide at læse om min første sæson med Real Madrid - der på mange måder minder om SirTobys Manchester United-hold, hvor jeg ikke laver nogle indkøb og satser meget på ungdomsafdelingen? Det vil ikke blive noget vildt, men hvis I er lidt interesserede, vil jeg med glæde skrive. :-)

[Newton Heath]

Det ville uden tvivl være interessant! :-)

Har helt sikkert savnet en blog fra dig Zulue, så jeg vil med glæde læse med.

[SirToby]

Er der nogle, der ville gide at læse om min første sæson med Real Madrid - der på mange måder minder om SirTobys Manchester United-hold, hvor jeg ikke laver nogle indkøb og satser meget på ungdomsafdelingen? Det vil ikke blive noget vildt, men hvis I er lidt interesserede, vil jeg med glæde skrive. :-)

Lad os høre! Det lyder rigtig spændende.

[Zulue]

Δ

Hej og velkommen til en lille gennemgang om mit Real Madrid-mandskab. Det er ikke mit første spil i det nye Football Manager, men det er mit første spil med et storhold. Det er jeg generelt stoppet med – jeg synes ikke det er specielt fedt i længden, og jeg synes meget let, at det kan blive svært at sætte sig nye mål. Men da jeg alligevel ikke kunne få det til at fungere i mindre klubber som Darlington, prøvede jeg nu alligevel lykken her i Real Madrid.

Jeg satte mig nogle mål:
-   Ingen indkøb i første sæson
-   Ingen indkøb på spillere over 17 år.
-   Helst købe spaniere, der vil kunne gå ind i førsteholdstruppen på kort sigt.
-   Mindst 5 ungdomsspillere i førsteholdstruppen på Valdebebas – og meget gerne brug af loyale klub-spillere som Granero.

Jeg startede med at rykke 5 af de helt unge op på førsteholdet. Det drejede sig om Enzo Zidane (16), Raphael Varane (17), Morata (18), Alex Fernandez (18) og Jesé Rodriguez (18) – Zidanes søn, Zidanes indkøb (Varane) og de 3 spanske stortalenter, jeg – både i virkeligheden og mit spil – glæder mig meget til at følge.
Målet er, Raphael Varane skal tage over for Carvalho. Det kan han allerede gøre i næste sæson; talentet er uendeligt stort og han får 4 stjerner som den eneste i truppen, udover Ronaldo. Morata skal blive den nye bomber, mens Alex Fernandez skal tage over for Xabi Alonso på midtbanen. Jesé håber jeg på, kan komme op og spille Kakás position. Jeg smed desuden Alex’ bror, Nacho op på førsteholdet, men han er ikke helt så ung som sin bror, og udvikler sig derfor ikke nær så meget som jeg håber, mine talenter gør. 
Desuden var jeg opsat på at have en bred trup, der skulle supplere hinanden.

Min ideal-opstilling så i første omgang således ud, men ingen spillere skulle vide sig sikre på at spille to kampe i træk. Adan skulle have spilletid som reservemålmand, Granero skal spille masser kampe, både på den offensive og centrale midt. Samtidig med det, skal talentfulde Callejon have plads på de offensive pladser, samtidig med at Khedira og Lass skal puttes i spil, når jeg ikke skal kontrollere midtbanen. Jeg har en kæmpe trup, og med spillere som Di Maria og Benzema på bænken, kan ingen vide sig sikre forud for sæsonen.
Smider en opdatering om sæsonen senere. Håber det er værd at læse...

[nicolajtmadsen]

Det ser sgu godt ud, Zulue. Glæder mig til at læse mere.

[Zulue]

Fedt! Glæder mig også til at fortælle videre og se, hvordan mine talenter udvikler sig..

[Zulue]

Det startede ikke just fremragende for mit Real Madrid-mandskab. I det første Super Cup-opgør, der blev spillet på min bane, spillede vi Barcelona ud af banen, men Messi og holdkammeraterne var langt skarpere end os, og selvom statistikken sagde 25-9, endte kampen 3-3. Vores mål blev scoret af Marcelo, Ronaldo og Kaká, men det skulle også blive mine eneste mål i årets Super Cup, for i den omvendte kamp tabte vi 0-1 på Camp Nou på et solo-mål af Messi efter et hjørnespark.

Ligaen, derimod, startede fremragende. Først vandt vi 1-4 ude over Zaragoza og dette skulle blive indledningen til 11 kampe i streg med sejr, med en samlet målscore på 51-6. I denne periode skulle vi både få Jesé, Morata, Varane, Callejon på tavlen og som resultat af den mængde spilletid, de fik, blev de blot bedre og bedre. Bedre og bedre skulle Barcelona også blive i takt med, at det virkede som om, min taktik blev læst mere og mere af modstanderen. Spillet flød ikke, og det så man da Atletico Madrid gjorde det umulige og vandt 1-0 på Santiago Bernabeu. Bagefter det hentede vi dog en vital sejr på 1-3 i Villarreal, men da El Clasico den tiende december stod for døren, var vi ikke i topform. 6 dage forinden havde Cristiano Ronaldo fået en skade på, sjovt nok, 6 dage og selvom han lige akkurat blev klar til at kunne spille kampen, var hans form helt nede. Derfor startede Ozil på hans plads, mens vi havde Di Maria på venstrefløjen og både Benzema og El Pipita Higuain i front. Det bragte os foran, mens David Villa udlignede til kampens slutresultat, 1-1. Igen lidt ufortjent, men jeg måtte indse, at Barcelona blot blev stærkere og stærkere som sæsonen gik – især hev Lionel Messi sit niveau op på et astronomisk niveau, hvor han i sæsonens sidste tredjedel lavede hattrick i cirka hver eneste kamp.

Dette kunne jeg ikke hamle op med – det hele kulminerede den fjerde april 2012, da jeg på et mål af selvsamme Messi tabte mesterskabet. Det var jeg okay med – årets spiller i Spanien blev Ronaldo, som vandt foran Higuain og Kaka. Jeg selv vandt årets manager foran Pep Guardiola, men vigtigst af alt, vandt Alvaro Morata årets spiller og Raphael Varane kom på 3. pladsen. Varane kom desuden i startopstillingen på årets hold! Tillykke til mit største talent.

I Champions League-gruppen blev jeg parret med Rosenborg, Ajax og CSKA Moskva og det bragte 6 sejre og 18 point af sig, men også den vigtige førsteplads. I første runde blev jeg trukket op imod AC Milan, der klarede 1-1 på San Siro, men ikke kunne stå distancen på Bernabeu. Ronaldo, Ozil, Higuain og Benzema garnede en gang hver, og dermed var jeg i kvartfinalen. Her trak jeg de mægtige United, der fantastisk klarede 1-1 på Bernabeu. Dermed var jeg presset, da vi skulle på Old Trafford, men de to storhold leverede en nyklassiker; jeg vandt 3-4 efter sublimt fodboldspil i begge ender, og det var især Ronaldo, der smadrede sit gamle hold med to scoringer og et assist.
I semifinalen skulle jeg møde Lyon, der ikke gav mig modstand som United, og i finalen skulle jeg op imod Manchester City. Det stod 0-0 efter 90 minutter, men indskiftede Mario Balotelli skulle ødelægge mine drømme om et Champions League-trofæ.

Sådan ser mine unge spillere ud nu:
Alex
Jesé
Morata
Varane
Zidane

[U-4-E]

Manchester United 2011-2012

Så har jeg netop overstået første sæson i Manchester United, i en sæson der bød på både op- og nedture.

Community Shield

Manchester City 1-3 Manchester United
David De Gea; Rafael, Rio Ferdinand, Namanja Vidic (c), Patrice Evra; Antonio Valencia, Darren Fletcher, Ryan Giggs, Nani; Wayne Rooney, Dimitar Berbatov

Årets første rigtige test var naturligvis Community Shield mod naboerne, og selvom City havde et lille overtag, så var vi langt mere kyniske. Fletcher sørgede for føring lige inden pausen, og selvom Tevez udlignede midt i anden halvleg, sørgede Rooney og anfører Vidic for trofæet.

Champions League

http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31385.msg960828#msg960828 ...

FA Cup

Heldet var ikke med os, og derfor skulle vi en tur til Emirates i første (tredje) runde. Vi havde slået dem i PL på selvsamme bane en måned forinden, men denne gang skulle det ikke lykkedes. Chu-Young bragte værterne foran allerede efter syv minutter, og på trods af et overtag på både spil og chancer, fik vi ikke scoret. Vi var derfor ude af både CL og PL langt tidligere end forventet, hvilket hverken bestyrelsen, fansene eller jeg selv var tilfreds med.

League Cup

Første kamp var også den eneste kamp hvor vi ikke mødte et PL hold. Her gæstede vi nemlig Middlesbrough, hvor reserverne sørgede for en sikker 2-0 sejr. Herefter tog vi imod Stoke, hvor Chicharito var hovedmanden bag en 4-1 sejr, med et hattrick på 19 minutter. I kvartfinalen mødte vi på ny naboerne fra City, som endda også havde hjemmebanefordel. I hvad der skulle blive sæsonens mest underholdene kamp, var vi foran både 2-0, 3-1 og 4-2, men alle gange vekslede Agüero vores to-måls føringer til et-måls føringer. Rafael afgjorde i tillægstiden kampen til 5-3. I semifinalerne ventede Wolves, og efter 2-0 hjemme og 1-1 ude, var vi finale klar.

Manchester United 3-0 Queens Park Rangers
Ben Amos; Chris Smalling, Jonny Evans, Phil Jones, Patrice Evra (c); Ashley Young, Tom Cleverley, Christian Eriksen, Nani; Danny Welbeck, Federico Macheda

Der var aldrig tvivl om udfaldet, selvom det ved pausen kun stod 1-0 på mål af Welbeck. Sejren blev dog slået fast i 2. halvleg via en tidlig scoring fra Eriksen, og en sen scoring fra Evans. Den anden titel var dermed i hus, selvom det var de to små.

Europa League

Efter det skuffende CL exit måtte vi se os nødsaget til at spille Europa League. I de to første runder trak vi to belgiske hold, nemlig Club Brugge og Standard Liege. Her kunne halve reservehold sørge for to 2-0 udesejre, og to 3-0 hjemmesejre.

Lidt mere modstand kom der i kvartfinalen, hvor Benfica ventede. Der var dog først i Portugal, for hjemme på Old Trafford ydmygede vi gæsterne med en sæk på 4-0. I udekampen var vi derfor lige ved at tage for let på tingene, og selvom vi spille fornuftigt, tabte vi med hele 3-0, sæsonens største nederlag.

I semifinalen ventede velspillende Athletic Bilbao, og i Spanien var vi mere end tilfredse med at vi stjal en 1-0 sejr, via en sen Vidic scoring. Hjemme på OT var vi noget bedre, og vandt komfortabelt med 4-2. Eriksen blev desuden kampens spiller, og vi kunne se frem til at møde Porto i finalen.

Manchester United 3-0 FC Porto
David De Gea; Chris Smalling, Phil Jones, Nemanja Vidic (c), Patrice Evra; Ashley Young, Darren Fletcher, Christian Eriksen, Nani; Wayne Rooney, Dimitar Berbatov

Man kunne bestemt ikke se at Porto sæsonen forinden havde fejet al modstand af banen i både Portugal og Europa, for denne aften gad de absolut intet. Vidic, Rooney og Young havde bragt os foran 3-0 ved pausen, og herefter kørte vi den sikkert hjem i 2. havleg, i hvad der måske var sæsonens kedeligste. Lidt historie blev der dermed skrevet i denne sæson, da det er første gang at Europa League-pokalen skal stå på Old Trafford.

Premier League

Det var hverken City, Arsenal eller Chelsea der skulle blive de største udfordrere, men derimod Tottenham og Liverpool. I City fyrede man både Mancini, og senere Van Gaal, mens Chelsea skilte sig af med Vilas-Boas. City var faktisk vores største konkurrent længe, men da sæsonen var slut, var de 16 point efter. I stedet snuppede Tottenham en flot 2. plads, fire point efter vores 91 point. Det blev dermed til det 20. mesterskab, og for blot tredje gang blev det med mere end 90 point.

Ligastilling

Andet

Topscorer blev noget overraskende Danny Welbeck, der stod bag 18 af vores mål. Welbeck var faktisk 4. valg i angrebet, men det forhindrede ikke den unge angriber i at score et enkelt mål mere end både Rooney og Hernandez. Fem af de 18 mål faldt dog i én og samme kamp, nemlig en 8-0 nedsabling af Stoke. Berbatov nettede desuden 15 gange, hvilket betød at alle mine fire angribere rundede 15 scoringer.

Flest assists stod Ashley Young for, hvilket igen er lidt spøjst, da han var 3. valg på fløjene efter Nani og Valencia. Young stod for 17 assists, Valencia for 11, og Nani for 10.

Årets køb kan kun blive en person, og det er simpelthen fordi jeg kun købte én spiller til førsteholdet, nemlig Christian Eriksen. Når det er sagt, så havde Eriksen dog også en fantastisk sæson. Da sæsonen var slut havde han et gennemsnit på 7.48, hvilket faktisk var det højeste af alle i truppen. Det var især i Europa at han brillerede med 10 kampe, 5 mål, 2 assists og 2 x kampens spiller, og viste alle at han ikke længere blot er et talent. I alt blev det 37 kampe, heraf 22 fra start.

Som billedet her også viser, så prøvede jeg igennem hele sæsonen at køre med så meget rotation som muligt, hvilket Lindegaards 15 kampe meget godt viser, da De Gea på intet tidspunkt var hverken skadet eller havde karantæne. Den centrale midtbane var hvor jeg havde flest "problemer", for her delte Fletcher, Giggs, Eriksen, Anderson, Cleverley og Carrick (og for den sags skyld Pogba, der fik otte kampe) om blot to pladser. Giggs spiller dog på sidste vers med sine 38 år, og jeg overvejer også at skille mig af med Carrick.

Der var også spilletid til mine unge talenter, hvor Ravel Morrison, Uffe Bech, Will Keane, Ben Amos, Paul Pogba, David Petrucci, Matt James og Federico Macheda fik spilletid i ligaen, mens at Lucas Andersen, Giuseppe Prestia, Lorenzo Crisetig, Juanmi og Rob Nash også fik prøvet kræfter med førsteholdet i andre turneringer. "Topscorerne" blev Ben Amos der stod igennem hele Liga Cuppen (pånær City-kampen), samt to Europa-League og en enkelt liga kamp (i alt otte), mens at Paul Pogba som sagt ligeledes optrådte otte gange, fordelt på fire cup-kampe, tre i Europa, og en enkelt i ligaen.

Næste sæson er vores største mål uden tvivl at få hævn i CL, oven på den kolossale skuffelse det var at ryge ud i gruppespillet. Jeg er egentlig godt filfreds med truppen, men ser gerne at vi tilknytter endnu en fløj, hvilket jeg allerede forsøgte inden den netop afsluttede sæson. Nani, Valencia og Young har gjort det fortrinligt, men næste mand i rækken er Park, som jeg ikke ser som udpræget fløjspiller. Da vi tit spiller tre kampe om ugen, ser jeg derfor gerne at vi har to kompetente spillere til hver position.

[Søgaard]

Atalanta Bergamasca Calcio

Her i Football Manager 2012 er jeg ligesom de forgående år gået i gang med et save med Atalanta, som i år ligger i Serie A. Her starter de med minus 6 point grundet en betting/matchfixing-skandale, som kørte i sommers og nu igen er blusset op. Denne skandale kostede altså Atalanta seks point, ligesom den normale anfører Cristiano Doni har fået 3 års karantæne.

Første sæson startede svingende, hvor jeg længe kæmpede lidt med at finde den rette balance mellem offensiven og defensiven, hvilket gav mange målrige kampe, hvor pointhøsten også var ustabil. Efter et par måneder kom der dog for alvor styr på sagerne og især ved hjælp af sejre over storholdene kravlede jeg hurtigt op gennem tabellen, hvor jeg dog gennem hele sæsonen lå en del point efter både Juventus og Inter.

Transfers 1.sæson
Serie A

Af indkøb denne sæson var de mest betydningsfulde tilgangen af Montoya og Kaboul (leje), som tilførte endnu mere stabilitet i forsvaret, hvilket gjorde at jeg i foråret i højere grad vandt 1-0 fremfor at spille 1-1 i de tætte kampe. Til slut i sæsonen gik AC Milan fuldstændig ned, mens også den anden overraskelse Chievo også begyndte at tabe flere kampe end de vandt og det betød faktisk at jeg gik fra at ligge i kampen om EL-pladser til pludselig at have et komfortabelt forspring ned til 4.pladsen, hvor de to førnævnte klubber lå og kæmpede. Sæsonen sluttede jo, som screenshotet bevidner, med at jeg sluttede på 3.pladsen og derfor skulle spille kvalifikation til Champions League i denne kommende sæson. Af samme grund skulle der investeres i et par nye spillere til især angrebet og midtbanen, hvor lejesvende, som Germain Denis, Luca Cigarini og Matteo Brighi forlod klubben efter vellykkede lejeophold, men ingen af dem var villige til at veksle lejeaftale til en permanent aftale. 

Op til anden sæson blev der altså hentet en del spillere ind og brugt mange millioner. Især blev der sendt penge til Genova, hvor især Sampdoria var en stor handelspartner, hvor hele tre spillere tog turen nordøst på fra Genova til Bergamo.

Transfers 2.sæson

For omkring 75 millioner kroner fik Atalanta trioen Andrea Poli, Zsolt Laczkó og Vincenzo Fiorillo. De var dog ikke ene om at tage turen fra Genova til Bergamo. Andreas Granqvist stødte til trioen. Derudover købte man de resterende 50% af både Andrea Masiello og Carlos Carmona, ligesom man hentede Luuk de Jong og Jonathan Dos Santos ind på frie transfers.

Modsat forrige sæson, så startede Atalanta på samme grundlag som alle de andre hold i ligaen og det viste sig hurtigt at de igen i år ville blande sig i toppen. Længe lå de i lige under de bedste, hvor man især hentede point mod de store hold, mens problemerne mod de bundholdene gjorde at man ikke tog det sidste skridt op på førstepladsen.
Champions League blev derimod en succes, da man efter 0-0 på hjemmebane og bagud 2-0 ved pausen i Ukraine mod Shakthar spillede en fantastisk halvleg, hvor især nytilkomne Luuk de Jong viste klassen. Med et hattrick i anden halvleg sørgede hollænderen for at Atalanta var klar til gruppespillet. Her kom man i gruppe med de forsvarende mestre i form af Manchester City, franske Lyon og tyrkiske Galatasaray.

Serie A
Champions League

Her lå man gennem alle kampene og kæmpede med City og Lyon om de to pladser om at komme videre, men et nederlag i Frankrig i sidste spillerunde gjorde at man måtte tage til takke med tredjepladsen med 9 point, mens City med 10 point tog andenpladsen og Lyon med 12 point tog førstepladsen i gruppen. Dermed stod den på Europa League efter vinterpausen, hvor man skulle op mod Montpellier. Dette blev dog til en stor skuffelse, da man røg ud med 1-2 samlet.
Dette betød dog at man kunne fokusere på ligaen igen og forsøge at indhente Milan og Juventus, som havde fået slået et hul i det hårde januarprogram. Dette forspring formåede man dog også at hente og i sidste runde var status at guld, sølv og bronze kunne ende i alle tre klubber. Det der skulle have været et festfyrværkeri i sidste runde endte med at blive en fuser, da alle tre klubber spillede uafgjort og Milan derfor løb med guldet, mens Juventus og Atalanta måtte nøjes med sølv og bronze.

For at undgå en ligende situation her i tredje sæson blev der endnu engang hentet prominente spillere ind i form af Rasmus Elm, Radosav Petrovic og ikke mindst Petr Cech. Dette har haft en virkning på især defensiven, hvor Petr Cech har haft 11 Clean sheets i 21 kampe for mig.

Transfers 3. sæson
Serie A
Champions League

Dette har selvfølgelig resulteret i en lang række sejre, når Luuk de Jong forsat bomber målene ind i front og har scoret 24 mål i 29 kampe i denne sæson. Dette betyder også at jeg på nuværende tidspunkt er nummer 1 i Serie A og er kommet sikkert videre i Champions League, hvor jeg slog HSV med to gange 4-0, for derefter at komme i gruppe med Dortmund, Liverpool og Porto, hvor jeg altså endte som nummer 1, skarpt forfulgt af Porto.

Truppen og taktikken ser på nuværende tidspunkt således ud:

Taktik

Målmænd:
Petr Cech
Andrea Consigli

Forsvar:
Andrea Masiello
Andreas Granqvist
Martin Montoya
Marica
Gianpaolo Bellini
Fabricio
Daniele Capelli
Federico Peluso

Midtbane:
Zsolt Laczko
Matias Schelotto
Radosav Petrovic
Jonathan Dos Santos
Rasmus Elm
Simone Padoin
Andrea Poli
Giacomo Bonaventura
Maximiliano Moralez

Angreb:
Luuk de Jong
Guido Marilungo
Walter Lucchesi
Manolo Gabbiadini

[g00n]

Start nu bare en blog, Søgaard

[Søgaard]

Start nu bare en blog, Søgaard

Har jeg ikke tid til eller lyst til Stortset samtlige timer er spillet som overspringhandlinge r, når der har skulle læses lektier eller fordi jeg har haft tømmermænd

[U-4-E]

Manchester United 2012-2013
(2011-2012)

Så blev anden sæson overstået, en sæson som bød på endnu flere trofæer end den foregående, og som også bød på en imponerende mængde kampe som ubesejret.

Community Shield

Manchester United 5-0 West Bromwich Albion
Anders Lindegaard; Fábio, Jonny Evans, Nemanja Vidic (c), Patrice Evra; Antonio Valencia, Anderson, Christian Eriksen, Nani; Wayne Rooney, Chicharito

Som forsvarende mestre lagde vi selvfølgelig nok engang ud med Community Shield, i år mod de noget overraskende FA Cup vindere WBA. Det var en noget ensformig affære, og der skulle også kun gå to minutter før Anderson havde bragt os foran. Ved pausen stod det 3-0 efter to Rooney scoringer, og efter pausen øgede først Nani og senere Park Ji-Sung. Det skulle desuden blive Parks sidste trofæ i United, da han få uger senere blev solgt til CSKA Moskva. Her var han med til at vinde The Double i sin første sæson.

UEFA Super Cup

Real Madrid 0-2 (a.e.t.) Manchester United

David De Gea; Rafael, Phil Jones, Nemanja Vidic (c), Patrice Evra; Antonio Valencia, Darren Fletcher, Christian Eriksen, Nani; Wayne Rooney, Chicharito

Da vi noget skuffende måtte tage til takke med Europa League i sæsonen forinden, blev det til et vaskeægte topbrag i Super Cuppen, da de spanske mestre Real Madrid tog sig af Champions League. Begge hold kom naturligvis i stærkeste opstilling, og det var derfor noget overraskende at jeg efter kampen kunne konstatere at vi havde haft bolden 56% af tiden, haft fire åbne målchancer, en enkelt på stolpen, og i alt 23 skud mod mål, mens Madrid havde 13. 0-0 stod det dog efter 90 minutter, men i den forlængede spilletid greb vi chancen, og efter 105 minutter stod det 2-0, selvom Fletcher blev udvist kort inden 2-0 scoringen. 2-0 holdt hjem, og det andet trofæ var allerede i hus. Samtidig havde vi bevist at vi i den grad kunne spille op med de allerbedste i Europa, og at sidste års CL fiasko ikke skulle gentage sig.

League Cup

2-0 @ Southampton
2-0 @ Newcastle
1-0 v. Bolton
2-1 @ Swansea
2-0 v. Swansea

Liga Cuppen skulle nok engang blive reservernes legeplads (i hvert fald indtil finalen), og nok engang skuffede de ikke. Lodtrækningen gjorde det aldrig rigtig svært, og derfor kunne vi sejre forholdsvis komfortabelt i alle kampene. I finalen ventede en gammel kending, nemlig bysbørnene fra Manchester City.

Manchester City 0-2 Manchester United

David De Gea; Chris Smalling, Phil Jones, Nemanja Vidic (c), Patrice Evra; Antonio Valencia, Anderson, Christian Eriksen, Nicolás Gaitán; Wayne Rooney, Dimitar Berbatov

Det var en lige og forholdsvis chancefattig kamp, men alligevel var bolden i mål hele tre gange i første halvleg. Berbatov scorede to gange, men det første blev underkendt for offside, mens han ved det andet begik frispark. Kort inden pausen havde David Silva også bolden i nettet for City, men på ny blev der vinket for offside. Først efter pausen kom scoringerne, og på bare fire minutter midt i halvlegen havde Rooney og Jones reelt afgjort kampen. City blev nemlig aldrig rigtigt farlige, og vi kunne sikkert køre sejren hjem. Tredje trofæ var i hus, men det var også først nu at det for alvor blev spændende med CL knock-out, FA Cup og de afgørende PL kampe.

Champions League

2-0 v. Galatasaray
1-1 @ Athletic
4-0 v. Schalke
5-2 @ Schalke
4-0 @ Galatasaray
4-0 v. Athletic
2-0 @ Benfica
5-0 v. Benfica
4-2 v. Barcelona
2-5 @ Barcelona

Vi skulle for alt i verden videre fra gruppespillet denne sæson, og selvom gruppen egentlig var sværere end sidste sæson, lykkedes det. Der var gensyn med sidste års EL-semifinalister Athletic Bilbao, mens vi også trak de tyske og tyrkiske meste, Schalke og Galatasaray. Der blev ikke taget nogen som helst chancer, og derfor sluttede vi da også af med 20 mål og 16 point. Kun i Bilbao snublede vi med 1-1, selvom værterne faktisk kun ramte vores mål én gang.

I 1/8-finalen blev det til endnu et gensyn, nemlig med Benfica som vi slog ud med samlet 4-3 i sidste års EL-kvartfinale. Denne gang blev det dog noget mere ensformigt. Vi startede ude med en 2-0 sejr, efter sene scoringer i hver halvleg, og i den anden kamp kunne jeg imponeret se på mens folk som Juanmi, Morrison og Petrucci gjorde det af med de portugisiske vicemestre med en overbevisende 5-0 sejr.

I kvartfinalen trak vi den absolutte skrækmodstander, nemlig den onde ånd fra FC Barcelona. Lionel Messi var skadet i begge kampe, men hvad gør det, når de har David Villa. Vi startede hjemme, og var foran både 1-0 og 2-1, men begge gange gik der præcis fire minutter før Villa udlignede, og derfor stod det 2-2 ved pausen i en fantastisk fodbold kamp. Først i anden halvleg skulle vores dominans give gevinst, da Rooney og Ferdinand sikrede 4-2 sejren med sene scoringer, og dermed gav os et nogenlunde udgangspunkt inden returen.

Det skulle blive en lige så mindeværdig kamp, og efter 16 minutter skulle Chicharito endda bringe os foran. Jeg var allerede begyndt at glæde mig til semifinalerne, men blot 11 minutter senere stod det 3-1 til Barca, og Rafael var endda blevet udvist. Villa var naturligvis manden bag alle tre scoringer. Da vi gik ud til anden halvleg var det mere eller mindre Mission Impossible, og efter 70 minutter stod det da også 5-1, og vi var godt i gang med at få en fodboldlektion. Chicharito gav os et lille håb med en reducering fem minutter før tid, men selv med Vidic på toppen kom vi ikke frem til mere, og vi var ude efter vanvittige 6-7.

Apropos Villa scorede han 14 gange i 30 ligakampe, men hele 16 gange i blot 10 CL-kampe.

FA Cup

2-0 v. Wimbledon
3-0 v. Stevenage
2-0 v. Hull
2-0 @ Liverpool
4-2 v. Everton (N)

Sidste år måtte vi allerede sige farvel i den første kamp da vi mødte Arsenal på Emirates, men denne gang trak vi i de første runder hold fra League 2, League 1 og Championship, og det var derfor intet problem for folk som Joshua King, John Griffin, Adam Campbell, Ashley Checketts og Tyler Blackett at sparke os frem til kvartfinalen og Anfield. Det var ikke bare en kamp mod vores nærmeste rival i ligaen, men også den første af to i træk på Anfield, da vi ugen efter mødte dem i ligaen. Begge gange var vi overbevisende, og begge gange vandt vi, først med 2-0, og herefter hele 4-1. Wembley og Everton ventede, og her var Chicharito manden bag sejren med et hattrick, selvom Oscar Cardozo hos gæsterne var en evig trussel, og faktisk spillede sig til et 9.0 på trods af nederlaget. I finalen ventede Championship klubben West Ham.

West Ham 2-3 Manchester United

Anders Lindegaard; Kyle Walker, Chris Smalling, Phil Jones (c), Fábio; Ashley Young, Anderson, Tom Cleverley, Nicolás Gaitán; Danny Welbeck, Chicharito

Jeg forventede egentlig en nogenlunde sikker sejr, men i en finale skal man naturligvis ikke undervurdere nogen, og det viste West Ham bestemt også. Kampen forløb egentlig som ventet, og Welbeck bragte os da også foran efter en halv time, mens Chicharito fordoblede efter en time. Sejren var så godt som hjemme, men West Ham skulle blot bruge ti minutter på at udligne vores føring, og med et kvarter igen var vi pludselig på vej mod forlænget spilletid. Én mand ville det dog anderledes, og i tillægstiden dukkede Chicharito som så mange gange før op, og sikrede os sejren og pokalen.

Premier League

Fuldstændig forrygende, overbevisende og uden modstand var vi i ligaen, og det betød bla. at vi fra den 29. september til den 26. januar, i alt 18 kampe i træk, kunne forlade banen som vindere, mens vi fra den 19. august til den 26. maj, i alt 38 kampe i træk, kunne forlade banen ubesejrede. Korrekt, hele sæsonen, og derfor kunne vi efter sæsonen kalde os "Invincibles" med 33 sejre, 111 mål og 104 point.

Ligastilling.

Dermed sluttede sæsonen som den begyndte, nemlig med et trofæ, og på trods af afklapsningen i Barcelona, der desuden blev det eneste nederlag, kan vi være mere end tilfredse med en sæson der bød på hele fem trofæer.

Andet

En af hovedårsagerne til den store succes i år er at angriberne har været helt forrygende. Sidste år blev Welbeck topscorer med 18 mål, men i år præsterede hele tre spillere (deriblandt ham selv) at score flere. Topscorer blev Chicharito, der fandt vej til målet hele 33 gange i blot 34 kampe, 21 af dem i ligaen. På landsholdet har han været endnu mere målfarlig, hvor han stod for 18 scoringer i 11 kampe, hvilket betyder at han nærmer sig 50 landsholdsmål i næsten lige så mange kampe. Rooney fulgte flot trop med 27 scoringer i 37 kampe, mens Welbeck som sagt også forbedrede sin scoringstotal, med 22 kasser i 29 kampe.

Nyindkøbet Nicolás Gaitán fløj ind på assistlisten, hvor han lagde op til 23 mål i 38 kampe, og samtidig selv scorede 8. De næste på listen var Valencia (19), Young (18), Anderson (15) og Nani (12).

De eneste indkøb til førsteholdet var førnævnte Gaitán, samt engelske Kyle Walker. Jeg ønsker at have to næsten lige gode spillere til hver position, og med Ferdinands alder valgte jeg at han ikke skulle være en af mine fire "faste" centerforsvarer. Ind gik i stedet Smalling fra højrebacken, hvilket betød at jeg hentede Walker for 13 milioner pund i Tottenham.

Efter salg af Carrick (WBA) og Park (CSKA) så truppen således ud i denne sæson. Som i kan se har jeg igen benyttet mig af meget af rotation, selv om jeg dog også havde en foretrukken startopstilling (Se Super Cuppen)

Til sidst skal vi da lige forbi de to danske islæt, først Anders Lindegaard. På landsholdet er han fast mand, men han må naturligvis tage til takke med en reservetjans i United. Han fik dog alligevel spilletid i alle turneringer (pånær Super Cuppen), og det sagde han tak for ved at holde buret rent i 16 af 24 kampe. I de resterende otte lod han i alt 10 mål gå ind.

Den anden dansker er naturligvis Christian Eriksen, som i denne sæson har været fast mand på den centrale midtbane. Der har dog været en del svingninger i hans præstationer, og det har måske noget at gøre med den lidt uvante position for ham. Ni assists i 38 kampe, hvilket er noget mindre end hvad jeg havde forventet. Jeg har dog planer om at ændre min taktik en smule, så han kan komme op på den offensive midtbane. Han har til gengæld været stensikker i sine afleveringer, hvor ni ud af 10 afleveringer har fundet en medspiller, det højeste i truppen. På landsholdet er han den helt store stjerne, hvor han han brilleret med tre mål og fem assists i 10 kampe.

Det altoverskyggende mål i næste sæson er selvfølgelig Champions League, da jeg nu har haft succes i alle andre turneringer.

[Ariana Grande]

Chelsea FC - Sæson 2021/22

Jeg har kun kørt updates omkring mit Chelsea hold på Managerlife.dk og derfor kommer i her på FmF ind i en sæson hvor jeg er nået rimelig langt med mit projekt som går ud på at vinde alt hvad der kan vindes samme sæson med Chelsea, med et rent engelsk hold.

Jeg har nu fået smidt alt udenlandsk ud af holdet og købt nogle engelske spillere, hvilket resulterer i at jeg nu endelig har et funktions dygtigt rent engelsk hold. Nu er det pokaler der skal jages!

Jeg har selvfølgelig stadig mange spillere i kikkerten til næste sæson, hvor jeg igen får penge, eftersom der stadig er engelske spillere rundt om i verden der vil kunne forstærke nogle pladser. Derudover handler det også om at hive nogle unge talenter hjem, så man har noget billigt at bygge holdet op på i fremtiden! Jeg glæder mig som en sindsyg til fremtiden, men lige nu må vi leve i nuet og håbe på en ok sæson! Mit mål for sæsonen er at være med om PL titlen og komme videre fra gruppespillet i CL. Bare jeg ikke bliver fyret så er jeg faktisk tilfreds. Jeg synes ikke jeg kan kræve vi skal vinde nogle trofæer allerede nu. Nu skal holdet spilles sammen og så fra næste sæson, vil vi være mere ambitiøse!

Charity Chield blev i øvrigt tabt 2-3 til Arsenal! Vi leverede en okay indsats.

Her er mine indkøb til sæsonen:
Chris Smalling - Fri transfer
Andre Wisdom - Købt fra Burnley for 100 millioner kroner.
Greg Lacey - Købt fra Everton for 24 millioner kroner.
Ashley Johnson - Købt fra Aston Villa for 140 millioner kroner.
Nick Broderson - Købt fra Nottm Forest for 180 millioner kroner.
Callum Hardliker - Købt fra Sheffield United for 120 millioner kroner.

Ud gik:
Marouane Fellaini - Fri transfer
Romelu Lukaku - Fri transfer
Sebastien Corchia - Fri transfer
Seydou Doumbia - Fri transfer
Ramires - Fri transfer til Flamengo
Matija Leko - Solgt til HSV for 36 millioner kroner.
Rodrigao - Solgt til Lazio for 60 millioner kroner.

Den nye trup: http://img24.imageshack.us/img24/62/chelseataktikoversigt.png

CL Gruppespillet
I CL var vi havnet i gruppe med Real Madrid, Porto og Brugge.

Gruppen endte således:

Chelsea 15 point.
Madrid 12 point.
Porto 6 point.
Brugge 3 point.

Vi vandt derfor gruppen og det skyldes at vi vandt 2-0 hjemme over Madrid.
Madrid vandt over os 2-0 på deres hjemmebane, men på grund af at de tabte mod Brugge, så vandt vi altså gruppen.

Champions League 1/8 finalen
I 1/8 dels finalen har vi trukket Bayern.

Bayern 0-3 Chelsea
Chelsea 2-0 Bayern

Bayern blev kørt rundt på banen både ude og hjemme hvilket sikrede os en fin sammenlagt 5-0 sejr! I kvartfinalen har vi selvfølgelig trukket Barcelona, så der bliver kamp til stregen!

Champions League Kvartfinalen
Barcelona 2-3 Chelsea
Chelsea 2-2 Barcelona

Vi vinder sammenlagt 5-4 over Barcelona efter 2 fremragende fodboldkampe! Først vinder vi 2-3 på Camp Nou, i en tæt affære hvor det faktisk havde været fair hvis de havde vundet eller fået uafgjort. I returkampen kom vi derimod bagud 0-2 ved pausen, men efter pausen vendte vi tingene og kampen endte 2-2, og vi er derfor i Semifinalen!

Her venter Manchester United. Kun en sejr er acceptabel her!

Champions League Semifinale 1 kamp

Chelsea 2-1 Manchester United.

Chris Smalling. Det er manden Manchester United i sommers lod gå på en fri transfer fordi de ikke forlængede hans kontrakt. Jeg tog ham under vingen som en vigtig del af mit rene engelske mandskab og det er United nok trætte af. 37 minutter spillet og Smalling med sine 192 cm stiger til vejrs og header os i front med 1-0.

Efter 89 minutter ser Gary Warren ud til at gøre det onde ved Manchester United da han bringer os i front 2-0. Det lignede derfor en god solid sejr, men den stupide cunt til Jack Robinson vælger efter 91 minutter at begå straffespark og blive udvist. Derfor sikrer Hernandez United et vigtigt udebanemål og det bliver derfor en gyser af en returkamp!

Champions League Semifinale Retur

Manchester United 0-0 Chelsea

Robinsons fuck up til sidst i kampen på Zola Park kom ikke til at ændre udfaldet, da vi går videre til finalen på en sammenlagt 2-1 sejr! Vi var godt nok pressede og jeg frygtede United ville få det ene mål de bare skulle bruge, men vi holdt ud og er klar til finalen.

Finale modstanderen er blevet Real Madrid som vi bekendt var i gruppe med.
I gruppe fasen vandt de 2-0 hjemme, mens vi vandt 2-0 hjemme.
Derfor bliver det helt sikkert en spændende kamp på Stade De France.

Sæsonen i Premier League er slut.
Vi vandt ikke noget mesterskab. Ikke en gang nær. Arsenal snuppede det for tredje år i træk, mens City var lige i hælene på dem. Vi mistede en del afstand da vi screwed up bad her sidst på sæsonen, men vi var aldrig i nærheden af mesterskabet.

Hvad angår cups, så vandt vi Ligacuppen over Derby, men tabte finalen i FA Cuppen mod West Brom.
Nu venter CL finalen mod Real Madrid!

Premier League tabellen: http://i44.tinypic.com/16i49z.png

Chelsea FC - Real Madrid

Champions League Finale

Stade De France, Saint-Denis, Frankrig

Tilskuere: 80.000

Dommer: Sascha Kever, Scweiz

Der var lagt op til et brag af en kamp i Frankrig. Et rent Engelsk Chelsea hold, som aldrig havde vundet Champions League titlen før, skulle op mod den succesfulde spanske kongeklub, Real Madrid. Kampen starter som lyn og torden og der er gang i den fra start. 8 minutter går der før Neymar bringer kongeklubben i front med 1-0. Vi kæmper dog godt videre og har bolden mest. Fabian Delph får da også efter 20 minutter udlignet på et hovedstød efter et veludført hjørnespark. Leonardo Gallardo bringer dog 9 minutter senere Real Madrid foran med 2-1. Resten af kampen kørte Madrid hjem på rutinen og det lykkedes os ikke at gøre noget ved det efter halvlegen. Real Madrid er Champions League mestre. På trods af nederlaget så synes jeg vi kan tage en del med hjem fra opgøret af positive ting!