home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
09 Jan 2025, 18:03 g00n Blogs Minimalistic 2020
06 Jan 2025, 20:57 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
06 Jan 2025, 19:25 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
06 Jan 2025, 11:47 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23490
  0 Brugere, 986 Gæster Online.

Indlæg: 1132975 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: godrejdevanaha...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Klubsøgning og -erfaring
| | | | |-+  Brøndby IF
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 21 22 [23] 24 25 ... 30 Udprint
Forfatter Emne: Brøndby IF  (Læst 104033 gange)
darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #330: 13 Mar 2012, 09:50 »

Pokalfinalen blev vundet 2-0 af FCM som mødte mine banemænd SønderjyskE.
Logged


darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #331: 13 Mar 2012, 13:22 »

så er vi klar til at starte en ny sæson.. jeg fik lejet Bernburg ud til Ado den Haag og Jan F. til Viborg. Jan K sagde nej til et skifte til Feynoord og Romkuglen vil heller ikke væk så dem og deres løn skal jeg trækkes med i endnu en sæson. Lodtrækningen til CHL gav os Sporting CP vi starter ude og med lidt held så burde vi kunne gå videre til næste runde inden gruppespillet. Vi starter sæsonen ude mod Silkeborg også tager vi FCK i kampen efter. Venskabskampene er forløbet meget godt med sejre og uafgjorte så alt i alt godkendt. Derudover har bestyrelsen valgt at efterkomme mit ønske om udvidelse af ungdomsfaciliterne samt sat beløbet op som bruges på ungdomstræning.
Logged


poochie
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Brøndby IF
« Svar #332: 16 Mar 2012, 18:07 »

Så klarede jeg mig sku også igennem semifinalen i Euro Leauge!

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig troede så meget på den efter jeg fik 2-2 hjemme, men jeg fik sku lige taget føring i de sidste minutter!  Opstemt

Så nu håber jeg sku det bedste for finalen hvor jeg skal møde Ajax!

« Seneste Redigering: 16 Mar 2012, 18:10 af poochie » Logged

LazDad
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Brøndby IF
« Svar #333: 29 Mar 2012, 15:11 »

Nogen af jer der har problemer med økonomien?
av av av, havde ellers holdt mit lønbudget 200k under hvad jeg var blevet stillet til rådighed
men op til den nye sæson har bestyrelsen valgt at sætte lønbudgettet helt ned til 446k per uge.
Det giver altså store begrænsninger for at holde en bred trup og derfor er jeg blevet nød til at afskede bla. Thygesen/Krohn-Dehli osv som var blevet lidt af en fanfavorit/årets spiller Skuffet

Logged

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #334: 30 Mar 2012, 20:21 »

http://imageshack.us/f/560/2012033000003.jpg/

bare mig eller er det her lidt foruroligende?
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Skovlyst
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #335: 30 Mar 2012, 20:33 »

http://imageshack.us/f/560/2012033000003.jpg/

bare mig eller er det her lidt foruroligende?

Er han den eneste eller er det hele truppen?
Er det en træning du selv har lavet eller en du har downladet? Eller er det std?

Har han været skadet?
Logged

Citat af: Spardle
Lad os lige få facts på plads, dengang man kun gjorde det bagfra, var røven det store seksuelle symbol.
Men efter man begyndte at dyrke sex forfra, begyndte brysterne også at få en seksuel betydning, så det er nu brysterne der er en form for den nye røv.

Smukke ord

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #336: 30 Mar 2012, 20:52 »

Er han den eneste eller er det hele truppen?
Er det en træning du selv har lavet eller en du har downladet? Eller er det std?

Har han været skadet?

for det første har jeg ikke lavet noget om med hensyn til træningen og så vidt jeg ved har han ikke været skadet.

http://imageshack.us/photo/my-images/708/2012033000004.jpg/

den her er heler ikke for god. de to er klart de værste. ellers gør nogen af de andre det også men det er mest dem der er skadede Smiley
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

LazDad
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Brøndby IF
« Svar #337: 01 Apr 2012, 20:04 »

Økonomien er hård i Brøndby i øjeblikket og har derfor solgt alle de løntunge spiller
skal også nævnes at Krohn-dehli blev solgt i vinterperioden til 18 mil
Havde heller ikke nogen penge til rådighed så sådan her ser min transferhistorie ud for starten af sæsonen Opstemt

Dog ligger vi nummer 1 efter 10 kampe med 1 point ned til fck og vi har såmen også sikret os gruppespil i europe league!
Logged

Anfield Road
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #338: 05 Apr 2012, 08:52 »

http://imageshack.us/f/850/2012040500001.jpg/

hjælp!! hvad gør jeg? alle mine midterforsvarer er skadet og jeg har en meget vigtig hjemme kamp mod spartak. det eneste der er udenfor billedet er Dario Dumic. og de gange han har spillet har han mildest talt været rystende usikker. nogen af jer der har forslag til hvad jeg skal gøre? og min erfaring siger mig at i sådan en kamp kommer man langt med rutine. er der nogen af jer der har prøvet det før? hvis i har kan i så ikke hjælpe lidt?
Logged

"Tag dog den forbandede bandage af...og hvad mener du egentlig med dit knæ!? Det er Liverpools knæ!" - Bill Shankly

Duffe
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Brøndby IF
« Svar #339: 11 Apr 2012, 10:33 »

Så blev jeg færdig med min 4. sæson med Brøndby, som endte højst overraskende!

Superligaen: Førte fra start til slut. Blev dog spændende mod slutningen af sæsonen, da en 10 points føring næsten blev sat over styr, da mit hold kom ind i en dårlig stime i Superligaen.

Champion League: Kom i en meget svær gruppe mod Real Madrid, Liverpool og Werder Bremen, hvor jeg endte 3'er med 5 point.

Euro Cup: Efter at jeg røg ud af CL, kom jeg med i KO-runderne i Euro Cup.
I første KO-runde mødte jeg sc Heerenveen, en overkommelig modstander. Efter 2-2 på udebane, var det tid til spille på hjemmebane. Her bragte jeg mig foran med 2 - 0, og troede at sejren var hjemme. Men i slutningen af kampen fik sc Heerenveen lavet to hurtige mål, og vi måtte ud i straffespark, som jeg vandt.
I 2. KO-runde mødte jeg HSV, som blev besejret 4 - 2, begge gange 2 - 1 til mig. Efter som de lå 2'er i Bundesligaen, troede jeg de ville give mere modstand, men de var aldrig rigtig farlig, udover at de fik scoret et mål i hver kamp.  
I kvartfinalen mødte jeg Stade Rennais FC, som jeg sammenlagt besejrede 5 - 3, efter 2 - 2 på udebane.
I semifinalen var det tid til at møde Man City. Jeg har tidligere mødt dem, hvor de vandt, så jeg regnede med at eventyret ville slutte her. Men til min store overraskelse, vandt jeg 2 - 1 over dem på udebane, og efterfølgende spillede vi 1 - 1 på Brøndby Stadion. Så til min helt store overraskelse, stod jeg lige pludselig i finalen.
I finalen ventede Athletico Madrid. Jeg havde ikke de store forventninger, da finalen skulle spilles på deres hjemmebane. Allerede efter 31 mins spil, stod det 3 - 0 til mig. Det ene mål på straffespark. De fik reduceret til 3 - 1 lige før pausen. 3 - 1 blev slutresultatet og så stod vi der som vindere af EURO-cuppen. Meget stolt og over al forventning.

Transfers: Jeg fik "an offer you can't refuse" for Sylvester Igboun på hele 60 mio. fra AS. Saint Etienne. Jeg solgte også Danny Olsen for 6,75 mio, samt Thygesen for 5,75 mio. Ind kom nogle nye talenter, blandt andet min nye angriber Mathias Tekolla, som er et regen. Han har gjort det udemærket indtil videre.

Så alt i alt en meget tilfredsstillende sæson.

Logged

U-4-E
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #340: 06 Maj 2012, 15:24 »

Brøndby IF 2011/2012

Mål:

- Top 2 i ligaen []
- Ubesejret på hjemmebane i danske turneringer []
- Kvalifikation til Europa League gruppespil []
(-- Opnå otte point i gruppespillet [])

Transfers:

Det tyske målmandstalent Kevin Trapp blev hentet i Kaiserslautern til at være førstemålmand, mens Sebastian Svärd blev hentet som gardering til de defensive pladser. Han blev dog solgt i januar, da jeg hev Frederik Holst op på førsteholdet. Tiago Ilori, Tobias Figueiredo og Alexander Garba blev hentet til ungdomsholdet, mens det lykkedes mig at leje Nicolai Boilesen og Denis Odoi til de to backpladser.

Den anden vej røg Michael Tørnes, Jan Frederiksen og Mikael Nilsson udover diverse lejeaftaler.

Taktik:

Jeg kørte med to forskellige taktikker. En til hjemmebane i alle turneringer og de fleste udekampe i ligaen, samt en udebanetaktik til udekampe i Europa og i Parken.

                                               Hjemme                                                                                                          Ude


Ligaen:

Vi startede med den værst tænkelige kamp, nemlig i Parken mod FC København, hvor Mostafa Abdellaoue blev den eneste målscorer i en tæt kamp. Det skulle være det første af tre nederlag i efteråret, da vi senere også tabte i Horsens og i Farum. Det skulle dog også være de tre eneste nederlag, da vi gik ubesejret gennem foråret. Det betød også at vi opnåede vores mål om ikke at tabe på hjemmebane, hvor kun AaB, FC Midtjylland og Silkeborg tog et enkelt point. Og med det pointgennemsnit kunne vi da også køre mesterskabet sikkert hjem, otte point foran FCK, efter at have været 1 point efter ved årsskiftet.

Ligastilling

Europa League:

Vi skulle igennem to kvalifikationsrunde r hvor vi først træk Dinamo Tbilisi og senere Honka. Ingen af dem voldte os problemer, og blev besejret med samlet 7-1 og 4-0.

Vi endte i Gruppe L med Rubin, Dynamo Kiev og Maccabi Tel-Aviv, og her følte jeg vi burde få seks point mod sidstnævnte, og mindst et point hjemme mod Rubin og Kiev. Mine spillere overgik dog dette, og viste hurtigt at de skulle være ustyrlige i Europa.

Tel-Aviv blev som forventet besejret over to kampe, ed 2-0 ude og 1-0 hjemme. Kiev kampene gav to point, mens vi i Kazan blev snydt for sejren med en udligning fire minutter før tid. Vi fik til gengæld hævn i den omvendte kamp, hvor vi sendte russerne hjem med et 2-1 nederlag.

Gruppestilling

Selvom vi snuppede førstepladsen skulle vi op mod Benfica, der ikke kunne gå forbi Sochaux i Gruppe F. I husker sikkert stadig Sporting kampen, og jeg sad lidt og frygtede det samme i returkampen. I Lissabon havde vi nemlig vundet 2-1 på mål af Mikkel Thygesen og Michael Krohn-Dehli kort inde i anden halvleg, efter Oscar Cardozo havde bragt værterne foran efter 12 minutter. En uge senere var Brøndby Stadion dækket af sne, men det skræmte ikke portugiserne, og da uret rundede en time var de foran 2-0, og det begyndte for alvor at ligne en ny Lissabon-fadæse. Martin Bernburg ville det dog anderledes, og han fik reduceret til 1-2. Vi nærmede os forlænget spilletid, men Krohn-Dehli ville det anderledes, og seks minutter før tid sendte han os videre til 2. knockout runde med hans udligning.

Her blev det ikke nemmere, for vi trak Atlético og Falcao. Han sad dog over i Madrid, hvilket betød at vi overraskende havde bolden mest samt skabte flest chancer, selvom vi spille med udebane/kontra taktikken. Til gengæld brændte Krohn-Dehli hans eneste straffespark i sæsonen efter et kvarter, mens Denis Odoi scorede selvmål i tillægstiden. Det så bestemt ikke nemt ud inden returkampen - Hvor Falcao var med. EL-topscoren blev dog lukket fuldstændig ned, og blev kåret til kampens dårligste spiller efterfølgende. Det gjorde Thygesen og Krohn-Dehli bestemt ikke, for ligesom mod Benfica scorede de en gang hver, og sendte os videre.

I kvartfinalen ventede noget overraskende Steaua, og vi måtte for første gang påtage os favoritværdigheden. Det betød også at vi spillede ekstra forsigtigt i den første kamp og spillede efter nullet. Det lykkedes også, og vi kunne derfor køre en sikker 3-1 sejr i hus på hjemmebane efter et Thygesen hattrick.

Jeg havde godt lagt mærke til at FC København også havde spillet sig i kvartfinalen, men jeg regnede ikke med at de ville slå Palermo. Men efter sejr både ude og hjemme stod vi pludselig over for dem i Europa League semifinalen. For første gang startede vi hjemme, og det var et meget nervøst Brøndby hold der kom ud til kampen. Der skulle et straffespark til for at vi kunne score, og denne gang svigtede Krohn-Dehli ikke. 1-0 blev også resultatet. Intet var dog afgjort, for i ligaen havde vi i Parken tabt en og spillede en uafgjort. FCK kom frem til mest, men vores kontra fungerede på ny optimalt, og som så mange gange før i Europa scorede Krohn-Dehli og Thygesen. Mathias Gehrt ville heller ikke holde sig tilbage, og det endte altså med hele 3-0. Brøndby IF var i Europa League finalen.

Vejen til finalen.

Vi stod over for ingen ringere end de forsvarende mestre FC Porto, der var endt på tredjepladsen i deres CL-gruppe. Vi vidste at de var klasser bedre end os, og der var absolut intet pres for at opnå et resultat. Vi gik efter 0-0, men vi blev udspillet fra start til slut. Der skulle dog gå 76 minutter før de fik hul på bylden, da et et flat indlæg fra højre blev snittet ind i målet af Thygesen. Herefter var vi nød til at kaste alt frem, men lige lidt hjalp det, og i stedet scorede Hulk til 2-0 i det fjerde tillægsminut.

En utrolig sæson er slut, og der er heldigvis masser af se frem til i næste sæson, hvor der er Champions League og masser af millioner i vente.
« Seneste Redigering: 06 Maj 2012, 21:37 af U-4-E » Logged

Grün
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #341: 06 Maj 2012, 15:28 »

Shiit det save der kører da på skinner Smiley
Logged

U-4-E
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #342: 06 Maj 2012, 15:35 »

Det kan man vidst roligt sige.. Tunge Det plejer som regel at gå godt i første sæson, men det her er dog helt vildt. Det ender så også tit med at jeg bliver ramt af "second season syndrome".

EDIT: Intet Second season syndrome over den første træningskamp, hvor de hollandse mestre blev sendt hjem med et 3-0 nederlag. De to (eneste) nyindkøb Hassan og Salami kom endda begge på tavlen.

http://img100.imageshack.us/img100/655/brndbyvajaxinformationo.png
« Seneste Redigering: 06 Maj 2012, 21:37 af U-4-E » Logged

U-4-E
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Brøndby IF
« Svar #343: 10 Maj 2012, 22:46 »

Er nået frem til vinterpausen i 2. sæson, og alt kører fortsat på skinner - og lidt til.

I ligaen ligger vi nummer 1 med seks point ned til FCN. Vi er løbet ind i 2 nederlag og en enkelt uafgjort, og ellers 16 sejre. Målscoren hedder 51-13.

Der skulle naturligvis spilles CL, og her havnede vi i en knap så sjov pulje med Real Madrid, Zenit og Hoffenheim.

Vi startede i Tyskland, hvor det længe lignede 0-0, indtil Kevin Trapp scorede selvmål i det 88. minut. Alt blev derfor kastet frem, og det lykkedes fortjent Mike Jensen at udligne i tillægstiden. Herefter tog vi imod Zenit hvor vi vandt sikkert med 2-1, og så bød det ellers på to opgør mod Real Madrid. På Bernabeu blev vi naturligvis udspillet, men der skulle alligevel et straffespark til for at Ronaldo kunne score kampens eneste mål.

Hjemme var vi noget mere med i kampen, og det lykkedes at kæmpe os til et flot og fortjent 1-1. Derefter tog vi imod Hoffenheim, som har været elendige i ligaen, og har været placeret i den dårligste halvdel. Det var derfor et Hoffenheim hold uden moral der blev sendt hjem med et 3-0 nederlag. I den sidste kamp ude mod Zenit havde resultaterne flasket sig således, at vi med uafgjort var videre fra gruppespillet. Det spillede vi naturligvis på, og i en elendig kamp hvor begge hold kun ramte målet én gang fik vi 0-0, og dermed var vi for første gang videre til knockout-fasen i Champions League.

Sjovt nok bliver der her gensyn med Benfica, som vi slog ud med 4-3 i sidste sæsons EL.

Den store success skyldes især to mænd. Den første er vores anfører Michael Krohn-Dehli. Han har desværre misset de sidste fem kampe af efteråret med en skade, men inden det havde han i 12 ligakampe scoret 8 mål, lagt op til yderligere 8, og blevet kåret til kampens spiller 7 gange. Gennemsnitsvurderin g på 8.39.

Han blev ikke overraskende kåret til årets danske spiller for andet år i træk, men hvad der til gengæld var overraskende, var denne nyhed:

http://img195.imageshack.us/img195/9832/nicholaiaskholmnewsinbo.png

Den anden spiller er en af mine to stjerneindkøb. Newcastle rykkede ned, og det betød at der pludselig var en del spillere der var interesseret i at spille for Brøndby, og samtidig kunne fås relativt billigt. Og da jeg så at en af dem var Papiss Cissé, måtte jeg slå til. Det var en god ide, for han har i 12 ligakampe scoret 13 mål og lagt op til yderligere to. I CL har han i 6 kampe scoret 4 mål og lagt op til et enkelt.

Det andet indkøb skal findes i Benfica, hvor en af mine talentspejdere pludselig synes jeg skulle spejde Nicolás Gaitán midtvejs i efteråret. Han var blevet frosset ude i hovedstadsklubben, og er netop kommet til i transfervinduet.

Lidt over 100 millioner kostede de to spillere, og den anden vej er røget Nicolaj Agger, Jan Kristiansen og ikke mindst sidste sæsons topscorer Martin Bernburg, alle for pæne summer.

Samtidig har jeg også gjort et par sjove handler i Royston Drenthe og Rene Adler på fri transfer, for seks måneder senere at sælge dem til henholdsvis Everton og Schalke.

Logged

rynke
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Brøndby IF
« Svar #344: 10 Maj 2012, 22:56 »

Det lyder som et vildt spil det der! Smiley
Logged

Det bedste manager der har været, er cm 0102 Smiley

Sider: 1 ... 21 22 [23] 24 25 ... 30 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010