home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:26:24 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23430
  0 Brugere, 1120 Gæster Online.

Indlæg: 1132894 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  My United
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 17 Udprint
Forfatter Emne: My United  (Læst 52113 gange)
SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #15: 24 Okt 2011, 11:35 »

Fantastisk blog, og det er den 1 af slagsen jeg læser.


Btw- Hvordan får man de orange pile på, jeg kan huske man kunne lave dem i 07-08. Men jeg kan ikke gøre det mere Skuffet.

Du siger "Convert To Classic" i options under din taktik. Smiley
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #16: 24 Okt 2011, 13:08 »

My United
1. februar 2012

To måneder er gået siden sidst, to måneder med lidt blandede bolsjer. Vi har fået sæsonens første nederlag. Det skete, da Tottenham på White Hart Lane var for stor en mundfuld, og vi måtte lide et 3-1-nederlag. 22 dage senere ramte vi en endnu større skuffelse, da Liverpool formåede at hente alle tre point på Old Trafford med en 2-1-sejr.

Men udover de to smertefulde nederlag har det set fornuftigt ud i ligaen, og vi har hentet seks sejre og spillet en uafgjort. Den uafgjorte kamp var ude imod Wolves. Kampen endte 1-1, efter vi havde misbrugt utallige muligheder. 27 afslutninger var ikke nok til mere end et enkelt point, hvilket var skuffende.
vs. Tottenham (a) 1-3
vs. Genk (h) 3-0
vs. Newcastle (h) 3-0
vs. Q.P.R. (a) 2-1
vs. Swansea (a) 3-0
vs. Liverpool (h) 1-2
vs. Norwich (h) 3-0
vs. Stoke (h) 2-0
vs. Chelsea (a) 3-1
vs. West Brom (a) 3-1
vs. Wolves (a) 1-1
vs. Q.P.R. (a) 2-0

I Champions League-gruppen sluttede vi med manér, da Genk blev tævet med 3-0, til trods for at jeg havde stillet et reservespækket mandskab. Dermed endte vi på 1. pladsen med 16 point. I ottendedelsfinalen har vi trukket franske Lille, og alt andet end en billet til kvartfinalen vil være en kæmpe skuffelse.

I FA Cuppen skulle vi allerede i 3. runde op imod en af de store, da vi trak Chelsea på Stamford Bridge. Fernando Torres bragte hurtigt Chelsea i front, og så så det unægteligt meget svært ud for mit mandskab. Men efter Chelseas føringsmål var spillerne fantastiske, og Cleverley, Nani og Vidic fandt alle vej til nettet. Med en 3-1-sejr var vejen banet til 4. runde, hvor Queens Park Rangers også havde voldsomme problemer i løbet af kampen. Vi løb af sted med en 2-0-sejr på et mål hver af mine to kometer, Welbeck og Cleverley.

Og netop Tom Cleverley har været en af sæsonens største lyspunkter, nu hvor det er ved at være tid til at lave status over spillernes præstationer hidtil i sæsonen. Den 22-årige midtbanespiller har fungeret fantastisk på den offensive midtbane-plads, hvor fra han har leveret ni kasser og fem assists. Han er nummer to på klubbens topscorerliste, som toppes af Hernández med 13 mål. Giggs og Nani har været forrygende i oplæggerens rolle med henholdsvis 11 og 14 assists. De tre centrale forsvarsspillere, Vidic, Evans og Ferdinand, fortjener også anerkendelse. De har været suveræne i forsvaret.

SPILLEROPTRÆDENER I DECEMBER OG JANUAR
MålmændForsvarMidtbaneAngreb
David de Gea - 9Chris Smalling - 8Ashley Young - 8 (2)Wayne Rooney - 8 (1)
Anders Lindegaard - 3Nemanja Vidic - 8Michael Carrick - 8 (1)Danny Welbeck - 4 (2)
Jonny Evans - 7Nani - 8Javier Hernández - 4 (1)
Rafael - 7Anderson - 5 (3)Dimitar Berbatov - 2
Patrice Evra - 5Ryan Giggs - 5 (2)
Phil Jones - 4 (2)Tom Cleverley - 5 (2)
Rio Ferdinand - 3Antonio Valencia - 5
Fábio - 2Ji-Sung Park - 5
Sean McGinty - 1Darren Fletcher - 4 (1)
Paul Pogba - 1
« Seneste Redigering: 24 Okt 2011, 13:10 af SirToby » Logged

slindj93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #17: 24 Okt 2011, 18:44 »

Du siger "Convert To Classic" i options under din taktik. Smiley

Hvad er fordelen ved at gøre det? Mener at kunne huske, at man ikke kan ændre "Kontra, kontroller, offensiv" knappen? Smiley
Logged

FM12 Barcelona (kun egen avl spillere) efter 5 sæsoner:

Vinder af ligaen: 4
Vinder af pokalen: 3 (5 finaler)
Vinder af CHL: 2
Balance (økonomi): 4,48 mia.
Anslået klubværdi: 12,06 mia.
Klubrangliste: Nr. 2
Stadionkapacitet: 102.980
Egen avl status/spillere i alt i 1. holdstruppen: 23/26

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #18: 24 Okt 2011, 18:47 »

Hvad er fordelen ved at gøre det? Mener at kunne huske, at man ikke kan ændre "Kontra, kontroller, offensiv" knappen? Smiley

Jeps, der er ingen hjælp at hente. Ingen roller at dele ud, eller noget som helst. Jeg synes, det er mere overskueligt og nemmere uden hjælp fra "Tactic Creator".
Logged

slindj93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #19: 24 Okt 2011, 18:50 »

Jeps, der er ingen hjælp at hente. Ingen roller at dele ud, eller noget som helst. Jeg synes, det er mere overskueligt og nemmere uden hjælp fra "Tactic Creator".

Så det er bare for at se om spilleren er offensiv eller defensiv orienteret, eller har jeg forstået det rigtigt? Smiley
Logged

FM12 Barcelona (kun egen avl spillere) efter 5 sæsoner:

Vinder af ligaen: 4
Vinder af pokalen: 3 (5 finaler)
Vinder af CHL: 2
Balance (økonomi): 4,48 mia.
Anslået klubværdi: 12,06 mia.
Klubrangliste: Nr. 2
Stadionkapacitet: 102.980
Egen avl status/spillere i alt i 1. holdstruppen: 23/26

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #20: 24 Okt 2011, 22:01 »

Så det er bare for at se om spilleren er offensiv eller defensiv orienteret, eller har jeg forstået det rigtigt? Smiley

Det forstår jeg ikke. Smiley

Jeg bruger ikke tactic creator, fordi det ikke giver mig et godt nok overblik over, hvad jeg har sat mine spillere til.
Logged

Januzaj
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #21: 24 Okt 2011, 22:04 »

Du skriver rigtig godt Toby, og følger naturligvis fordi at det er United Wink.

I mit spil fik Smalling, Cleverley, Welbeck og Jones alle debut på landsholdet. Og de var også med i EM truppen. Faktisk næsten lyspunktet i sæsonen, på trods af at jeg vandt Premier League, FA og Carling cup.
Logged

Manchester United

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #22: 24 Okt 2011, 22:16 »

Du skriver rigtig godt Toby, og følger naturligvis fordi at det er United Wink.

I mit spil fik Smalling, Cleverley, Welbeck og Jones alle debut på landsholdet. Og de var også med i EM truppen. Faktisk næsten lyspunktet i sæsonen, på trods af at jeg vandt Premier League, FA og Carling cup.

Ja, de er fantastiske. De holder min motivation oppe sammen med mine øvrige unge spillere. Smiley
Logged

Januzaj
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #23: 24 Okt 2011, 22:24 »

Ja, de er fantastiske. De holder min motivation oppe sammen med mine øvrige unge spillere. Smiley

Total enig Smiley
Logged

Manchester United

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #24: 25 Okt 2011, 12:32 »

My United
27. marts 2012

Min første sæson i Manchester United nærmer sig sin afslutning. Der resterer blot otte kampe i ligaen, og holdet er klar til Champions League-kvartfinalen samt FA Cup-semfinalen. De næste otte dage kan være meget afgørende for, hvordan Uniteds sæson kommer til at se ud i år. Først kommer Real Madrid på besøg i Champions League, inden der den 1. april venter lidt af en guldkamp, når ligaens 2'er, Manchester City, rejser til den røde del af Manchester og Old Trafford til en af sæsonens vigtigste kampe. Tre dage senere byder Real Madrid op til dans til returkampen i Champions League-kvartfinalen.

Og en sejr imod City vil bringe os i en fantastisk situation med hensyn til at vinde mesterskabet, for vi har været fantastiske i ligaen siden sidst med syv sejre og blot et enkelt nederlag. Kun på Stamford Bridge tabte vi point, da Chelsea sejrede med 2-0, og så var vi lidt heldige med at få alle tre point ude imod Arsenal. Det var imod spil og chancer, da Anderson i minut 84 bragte mit mandskab foran på Emirates Stadium og sikrede os en meget vigtig sejr. 21 point i de sidste otte ligakampe betyder, at vi nu er fire point foran City, som dog har spillet en kamp færre.
vs. Bolton (h) 2-1
vs. Arsenal (a) 1-0
vs. Sunderland (h) 2-0
vs. Preston (h) 2-0
vs. Lille (a) 4-0
vs. Everton (h) 3-1
vs. Chelsea (a) 0-2
vs. Wigan (a) 4-2
vs. Lille (h) 1-0
vs. Reading (a) 2-0
vs. Fulham (h) 3-1
vs. Aston Villa (a) 1-0

I Champions League var Lille ingen sag for os, ligesom Preston og Reading heller ej var det i FA Cup. I tre af de fire opgør kunne jeg stille med Ravel Morrison og Paul Pogba fra start, og det gik tydeligvis fortræffeligt. Pogba scorede imod Reading og Morrison imod Preston. Derudover havde jeg også Morrison i startopstillingen ude imod Wigan, og med et oplæg samt tre nøgleafleveringer var han en af mine bedste spillere. Og i undrer jeg nok over, hvorfor jeg overhovedet har ham til rådighed. Det har jeg, fordi jeg i januar trak ham tilbage fra hans lejemål i Southampton, da jeg simpelthen ikke mente, han fik nok spilletid. Det har jeg kunne give ham, og han har optrådt i fem kampe siden sidst.

Nu venter tre yderst væsentlige kampe i træk, og så har vi også et opgør på Wembley i FA Cup-semifinalen imod City den 14. april. Det er en spændende og meget afgørende periode af sæsonen, vi går ind i nu.

SPILLEROPTRÆDENER, 1. FEBRUAR - 27. MARTS
MålmændForsvarMidtbaneAngreb
David de Gea - 9Patrice Evra - 8 (2)Nani - 8Wayne Rooney - 8
Anders Lindegaard - 3Fábio - 7 (1)Anderson - 6 (1)Javier Hernández - 7
Nemanja Vidic - 7Tom Cleverley - 6 (1)Danny Welbeck - 1
Chris Smalling - 6 (1)Michael Carrick - 6Dimitar Berbatov - 1
Jonny Evans - 6Ji-Sung Park - 5 (1)
Rafael - 6Darren Fletcher - 5
Rio Ferdinand - 5Ashley Young - 4 (2)
Phil Jones - 3 (1)Ravel Morrison - 4 (1)
Antonio Valencia - 4
Paul Pogba - 3 (3)
Ryan Giggs - 3 (1)
Jack Barmby - 1
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #25: 25 Okt 2011, 18:43 »

My United

Champions League-kvartfinale, første kamp
Manchester United - Real Madrid
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Ji-Sung Park, Fletcher, Giggs, Nani; Rooney; Hernández

Vi skulle ud og udnytte, at Real Madrid var inde i meget skidt periode, da de gæstede Old Trafford til et brag af en kamp i Champions Leauge. Mourinhos tropper havde blot vundet én af deres sidste syv ligakampe. Spanierne så dog ikke specielt ramt ud i starten af opgøret, og Cristiano Ronaldo var i hopla, da han efter et kvarters spil drønede forbi Patrice Evra på vores venstre back og ind i straffesparksfeltet, hvor franskmanden nedlagde portugiseren og gav gæsterne et straffespark, som Ronaldo selv udnyttede. Det var en skidt start på kampen, men vi kom i den grad igen. Hernández og Nani havde begge været alene med Madrid-keeper Casillas og misbrugt, men sidstnævnte United-spiller skulle gøre op for det, da han efter 26 minutter smadrede bolden i netmaskerne et par meter ude fra feltet. Ikke en gang ti minutter senere stod det 2-1, efter Rooney havde scoret fra kort afstand. Vi sad fuldstændig på kampen, og det burde være blevet til flere mål - specielt fordi Hernández havde chancen fra 11-meterpletten - men det blev ved 2-1.

2-1 (Nani 26, Rooney 35 - Ronaldo str. 16)

Premier League
Manchester United - Manchester City
Line-up: de Gea; Rafael, Jones, Smalling, Fábio; Ji-Sung Park, Carrick, Anderson, Young; Cleverley; Welbeck

Jeg havde lavet intet mindre end otte ændringer til kampen imod City, simpelthen fordi jeg har en stor trup, som skal passes, og fordi jeg har tiltro til hver og en. Forhåbentlig ville Welbeck vise sig mere effektiv foran kassen, end Hernández var imod Madrid.

Det startede fantastisk, da Anderson efter blot to minutter smækkede et frispark ind i hovedet på Smalling, som headede bolden ind bag Hart i City-målet. Kort efter lobbede Citys Silva bolden på overliggeren, inden samme recept som til føringsmålet atter slog til: Denne gang sendte Anderson et hjørnespark ind i feltet, og igen steg Smalling til vejrs og headede et fantastisk hovedstød i mål - 2-0!

Kampen bølgede frem og tilbage resten af kampen, og City nåede kun at få reduceret en enkelt gang, hvorfor vi havde sikret os tre hamrende vigtige point i mesterskabskampen. Begge hold havde chancerne til mere, men det blev ved 2-1.

2-1 (Smalling 3, 15 - Nasri 35)

Champions League-kvartfinale, returkamp
Real Madrid - Manchester United
Line-up: de Gea; Smalling, Vidic, Ferdinand, Evra; Ji-Sung Park, Fletcher, Anderson, Nani; Cleverley; Rooney

Der var lagt op til et meget spændende opgør, da Real Madrid bød op til returkampen i Champions League. Vi kunne ikke være fuldt tilfreds med 2-1 i det første opgør, eftersom vi havde mulighederne til langt mere, og vi var klar over, at blot en lille 1-0-sejr ville sende Real Madrid til semifinalen.

Men vi fik en forrygende start på kampen, og vi havde i virkeligheden haft muligheder til at score fire mål i kampens første ti minutter, men vi måtte nøjes med et enkelt, efter Rooney havde sparket bolden i netmaskerne på en ripost fra en Nani-afslutning.

Det var en fuldstændig fantastisk fodboldkamp lige fra første fløjt. Der var konstant chancer i begge ender, og det var helt utroligt, at vi måtte vente indtil minut 50, før næste scoring faldt. Det var Real Madrids Higuaín, som satte udligningen i kassen. Blot fem minutter efter blev Cleverley nedlagt i Madrid-feltet, hvilket kastede et straffespark af sig. Hernández havde brændt et i den første kamp, og igen i aften blev Casillas vinderen, da han snuppede Rooneys spark. Vi gjorde det meget farligt for os selv, og fem minutter gyldne minutter for Real Madrid fra minut 78 til 82 dræbte os. Ronaldo, Ramos og Granero fandt alle vej til nettet, og så betød Andersons reducering med kort tid igen ingenting. Real Madrid var videre med en samlet sejr på 5-4.

To brændte straffespark skulle altså vise sig ekstremt dyre. Syv åbne chancer på Bernabéu og i alt 39 afslutninger over de to kampe var ikke nok for os - en enorm skuffelse.

4-2 (Higuaín 50, Ronaldo str. 78, Ramos 80, Granero 82 - Rooney 10, Anderson 85)
Logged

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #26: 25 Okt 2011, 21:50 »

Surt nederlagt til Real, specielt når man tager i betragning, at spillerne kun formåede at score 4 gange på 39 chancer...
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #27: 26 Okt 2011, 12:57 »

My United
1. juni 2012

Første sæson er færdigspillet, og Manchester United skuffede ikke. Selvom det var en stor mavepuster at ryge ud i Champions League på den måde, vi gjorde, holdt vi moralen oppe, og fra ligarunde 32 til 37 vandt vi rub og stub, inden Norwich af alle formåede at stoppe vores sejrsstime på ti sejre i træk.
vs. Bolton (h) 2-1
vs. Blackburn (a) 2-0
vs. Tottenham (h) 3-2
vs. Man City (n) 1-0
vs. Newcastle (a) 2-1
vs. Q.P.R. (h) 6-0
vs. Liverpool (a) 2-1
vs. Swansea (h) 1-0
vs. Blackpool (n) 3-1
vs. Norwich (a) 2-2

Blackburn, Tottenham, Newcastle og Q.P.R. blev slået (sidstnævnte med 6-0 efter en flyvende Welbeck havde scoret tre kasser), inden vi havde chancen for at sikre mesterskabet på Anfield i Liverpool. Det ville være helt fantastisk, hvis vi kunne bringe os foran med 20-18 i mesterskabstitler over netop Liverpool på deres hjemmebane. Det lignede længe en 0-0'er, og det kunne vi også godt være tilfreds med, da Vidic efter 53 minutter var blevet udvist, men i det sidste kvarter af kampen slog Wayne Rooney, som var helt suveræn i den afsluttende del af sæson, til to gange, og så betød Liverpools reducering ingenting, da vi vandt 2-1, og festen kunne begynde: Manchester Uniteds 20. mesterskabstitel var i hus.

Nu manglede FA Cup-titlen bare. Siden 2004, hvor United slog Millwall med 3-0 i finalen, har United deltaget i to finaler, hvor de begge gange måtte tage til takke med sølvmedaljerne. Derfor var det vigtigt for mig at vinde FA Cuppen. I semifinalen ventede bysbørnene fra City, som bestemt ikke var nogen skræmmende modstander, når det kom til stykket. De havde næsten ingenting at byde på, men det havde mine spillere til gengæld, og efter godt en time skulle Welbeck score det, der skulle blive sejrsmålet. Vi var klar til finalen, hvor Championship-holdet, Blackpool, minsandten ventede.

Og upåagtede Blackpool overraskede gevaldigt, eller så var det bare mit mandskab, som var uhyggeligt ineffektive. Fem minutter før tid skulle det dog endelig lykkes for Rooney at få scoret, men hvad betød det, når Blackpool i overtiden skulle udligne efter et hjørnespark? Blackpool fik på mirakuløs vis kæmpet sig til en forlænget spilletid, men her fik vi heldigvis gjort det af med dem. Først scorede Rooney, inden Smalling lukkede og slukkede. Vi slap for straffesparkskonkur rencen og kunne fejre sæsonens tredje trofæ efter en 3-1-sejr over Blackpool.

Nu er sæsonen slut, og derfor skal jeg til at vurdere, hvem der har været mine bærende profiler. Der var ingen tvivl om, at Nani var den største af dem alle, og fansene kårede ham også til årets United-spiller. Han var den, der spillede næstflest kampe, og derfor var det bare endnu mere imponerende, at han var den med det mest stabile niveau. 27 assists var også en fantastisk statistik for portugiseren. Det tog lidt tid, før Rooney kom op i omdrejninger, men da han endelig gjorde det, var han yderst afgørende. Han nåede også at blive topscorer med 20 mål, til trods for at han var skadet indtil november. Hernández missede dog også slutningen på sæsonen på grund af en skade. Cleverley fortjener også ros med hans 14 mål, mens hele mit forsvar spillede en forrygende sæson.

SPILLEROPTRÆDENER, 7. APRIL - 13. MAJ
MålmændForsvarMidtbaneAngreb
David de Gea - 6Patrice Evra - 6 (1)Nani - 7Wayne Rooney - 6
Anders Lindegaard - 3Chris Smalling - 5 (1)Ashley Young - 6 (1)Danny Welbeck - 4
Jonny Evans - 5 (1)Tom Cleverley - 6Javier Hernández - 1
Rafael - 5Anderson - 6
Nemanja Vidic - 5Ji-Sung Park - 4 (4)
Phil Jones - 4Ryan Giggs - 4 (2)
Rio Ferdinand - 3Michael Carrick - 4
Fábio - 3Darren Fletcher - 3
Paul Pogba - 1 (3)
Mats Dæhli - 1
Ravel Morrison - 1
Ryan Tunnicliffe - 1
Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: My United
« Svar #28: 26 Okt 2011, 16:31 »

Stort tillykke med både mesterskabet og FA cup titlen. Ligaen klarede du jo i suveræn stil, med et dejligt forspring ned til de øvrige konkurrenter. I øvrigt dejligt at se at der ingen overraskelser var i toppen af ligaen, og at alle de forventede hold sluttede i toppen. Det vidner om et realistisk spil..

FA Cuppen var knap så imponerende - Eller i hvert fald finalen. Men du fik sejren hvilket er det vigtigste, og sluttede af med the double. Næste år regner jeg dog med at du snupper the treble !   Wink
Logged

Arsrea
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: My United
« Svar #29: 26 Okt 2011, 16:34 »

tillykke med mesterskabet, surt du røg ud til Real.
du skriver rigtig godt & så er det bare holdét! (Y)
Logged


Sider: 1 [2] 3 4 ... 17 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010