Indsæt Blog

 

[V-4-E]

Kan godt lide længden på dine updates og sproget helt generelt. Bliver spændende at se, om du kan rykke op
Og altid fedt at høre om den finansielle situation i de små klubber. En stor del af udfordringen ligger dér

[Indsæt_Navn]

Mange tak for ordene, V-4-E - de varmer! ;-)
Oprykning tror jeg desværre ikke er mulig i denne sæson, da holdet er for svingende, men til næste år er det nok ganske realistisk.

Økonomien kan ganske rigtig være enormt problematisk at håndtere nede i de helt små rækker. Selvom jeg har det laveste (tror jeg) lønbudget i ligaen, har jeg underskud hver måned, med undtagelse af dem, hvor der spilles cup kampe, så det er der, pengene skal hentes.

[Indsæt_Navn]

2014/15 sæsonopdatering
Sæsonen er nu overstået, og det er tid til at se tilbage på et års fodbold, hvor der aldrig rigtig var spænding om slutplaceringen, men som alligevel bød på en masse spændende momenter. FA Cup-præstationen var det altoverskyggende positiv, men der var afgjort også gode resultater i ligakampe. Især den sæsonens afsluttende fase kan nævnes, for da jeg langt om længe fik hentet nogle habile forstærkninger til klubben, kom der gang i løjerne, og således bød de sidste otte opgør på seks sejre, en uafgjort, og et enkelt nederlag. Blandt de besejrede modstandere var tre af de fire hold, der kom med i oprykningsslutspill et, og faktisk kom disse tre sejre på udebane. Målscoren for de tre kampe var således 6-1, hvilket må siges at være et godt tegn for næste sæson.

Forud for sæsonen 2014/15, som altså netop er endt, havde jeg på ingen måde forventet at levere et overskud på den økonomiske front, men det lader ikke desto mindre til at være tilfældet, takket være kampen mod Sunderland. Da overskuddet i skrivende stund (25. april i spillet) ”kun” er på £90k kan det dog godt være, at det i sidste ende kommer til at ligge tæt på nulpunktet, da spillets sæsonopdatering vistnok først bliver gennemført ved udgangen af enten maj eller juni. Uanset hvad er jeg dog lykkelig over, at det var et Premier League mandskab, der blev trukket i FA Cuppens tredje runde, for havde det ikke været tilfældet, havde regnskabet ikke just været et kønt syn nu, for selv med et overskud på £90k for i år, er der et sammenlagt minus på £65k i klubkassen. Trak vi £150k fra årets indtægter, ville Chippenham Town altså befinde sig næsten £250k på den forkerte side af stregen.

For at vende tilbage til det sportslige, begyndte jeg allerede for et par in-game måneder siden, at forberede på næste sæson, og således ser truppen rigtig fornuftig ud nu, og mens seks spillere har kontraktudløb om et par måneder, er de fire alligevel ikke gode nok til truppen, mens jeg lige vil undersøge alternativerne før jeg beslutter mig for, om der skal forlænges med de sidste to. Det vigtigste er, at alle profilerne er bundet til klubben i minimum en sæson til, hvilket giver en vis ro forud for sommerpausen.
Ideelt vil der tiltræde en enkelt back, en kantspiller, og muligvis en defensivt orienteret midtbanespiller, hvis en specielt dygtig en af slagsen skulle være interesseret i at komme til Chippenham. Jeg tror dog på, at oprykning er realistisk med den nuværende trup, og det vil utvivlsomt være målet for den kommende sæson.

Ligastilling - Transfers – Prøvetræninger

[Szczesny]

Kan desværre ikke åbne nogle af dine links.

Lyder ellers til at det står ganske fornuftigt til med Chippenham Town

[Indsæt_Navn]

Ups! Jeg glemte åbenbart at få tilføjet dem i farten - de står som blanke links.
Det er ordnet om 10 sekunder.

[V-4-E]

Igen ser det rigtigt flot ud Jeg tjekker i hvert fald denne blog regelmæssigt

[Indsæt_Navn]

Tak skal du have, V-4-E.
Det er altid rigtig rart at høre, at nogen læser med. ;-)

[Indsæt_Navn]

Spil nummer to
Da jeg startede denne blog var intentionen, at jeg ville fortælle om mine generelle erfaringer gennem FM12-forløbet. Indtil nu har der dog udelukkende været to ting på menukortet; Chippenham Town, og træningsteori. Det vil jeg nu ændre på, ved at begynde at skrive lidt om mit andet save game i dette års Football Manager. Fokus vil formentlig stadig være på dafuge’s challenge og Chippenham, mens dette spil blot vil være et sideløbende projekt.

Det hele startede da jeg satte mig for, at mine træningsprogrammer skulle opdateres, for denne gang ønskede jeg selv at teste dem, inden de skulle uploades. Dette krævede dog et save game, og da Chippenham Town fortsat er en semi-professionel klub, måtte jeg finde en fuldtidsklub, der ville kunne holde mig interesseret gennem en sæson, og som samtidig var i besiddelse af tilstrækkelig mange talentfulde knægte til, at jeg ville få en chance for at afprøve ungdomstræningen. Tankerne faldt hurtigt på en klub, jeg tidligere har spillet med (og blogget om, faktisk, i blogkonkurrencen anno 2010), nemlig danske Lyngby Boldklub. Midt i sæsonen følte jeg mig rigtig godt underholdt, og af samme grund ”aftalte” jeg med mig selv, at jeg ville skrive lidt om spillet, hvis jeg stadig havde det på samme måde efter sæsonafslutningen. Spillets anden sæson er netop færdigspillet, og motivationen er fortsat i top, og derfor sidder jeg nu og skriver dette indlæg.

Som sagt er baggrunden for dette save, at jeg gerne ville have en mulighed for at holde øje med spilleres udvikling med mine træningsskemaer, og derfor er spillerudvikling det helt store emne i spillet, hvilket det også vil være i mine indlæg om dette save. Det er sandsynligvis let at tage en klub som Lyngby, hente en masse udlændinge, vinde Superligaen på et par sæsoner, og ellers bare brage derudaf. Spændende ville det dog ikke være (i mine øjne), og med fokus på de unge får man både et længere, og langt mere realistisk spilforløb.

De næste indlæg vil nok handle om Lyngby, da jeg vil forsøge at dække de to færdigspillede sæsoner før, jeg skriver videre om Chippenham, så det ikke bliver alt for forvirrende, så hvis du ikke er interesseret i Lyngby Boldklub, men i stedet ønsker mere om Chippenham, kan du godt vente et par dage med at besøge bloggen.

[Indsæt_Navn]

Første sæson i Lyngby
Da de fleste her på forummet nok kender samtlige danske Superliga klubber rimelig godt, er der næppe behov for, at jeg skriver en lang introduktion omhandlende Lyngbys historie. Desuden føler jeg, at jeg fik dækket mine planer for klubben rimelig fint i mit seneste indlæg, og derfor vil jeg allerede i denne opdatering forsøge at opsummere sæsonen 2011/12.

Med intentioner om at agere talentfarm frem for worldbeaters, blev det ikke just til mange indkøb før Superligaen begyndte. AaBs midtbanetalent Nicolaj Thomsen løb rundt på deres ungdomshold med en amatørkontrakt, mens keeperen Joose Koskiranta befandt sig i en tilsvarende situation hos FC Midtjylland. Jeg hentede derfor disse to unge spillere til klubben på fri transfer, og så kunne sommerpausen ellers ikke byde på flere Lyngby-handler.
Alligevel startede sæsonen rigtig godt, da klubben gik ubesejret gennem de første ni kampe, hvoraf to var i pokalturneringen. De syv ligakampe bød på 15 point, og det tegnede rigtig godt for De Kongeblå. Den gode start blev fulgt af tre svære kampe, som resulterede i tre nederlag mod FCK, FCM og AaB. Derefter var det back to winning ways i en periode, hvor vi spillede fem Superliga opgør uden nederlag, med ni point til følge, og desuden avancerede i pokalturneringen. Formen styrtdykkede dog, og de sidste seks kampe før vinterpausen bød på tre nederlag i ligaen, samt et exit i cuppen, og blot en enkelt sejr, mens den sidste kamp blev spillet uafgjort. Alligevel lå vi ganske fornuftigt placeret i midten af rækken da spillerne gik på ferie.

I løbet af januar kom tre nye spillere til klubben; FC Midtjylland-talentet Rasmus Gehlsen, som spillede som amatør på Ulvenes U19-hold, Beran Camili fra B 93, som skulle agere backup på de tre offensive midtbanepladser i min brede 4-2-3-1. Den sidste af de tre der kom til klubben var Brøndbys Thomas Rasmussen, som jeg egentlig ikke ville have noget at gøre med, men da transferen allerede var aftalt fra spillets start, måtte jeg acceptere at have fået en alt for dyr backup til venstrebacken. Cagara var en langt bedre spiller, og egentlig var jeg ganske tilfreds med Ryan Laursen og Nicolai Johannesen som backups, men sådan måtte det nu en gang være.

Foråret blev skudt i gang hjemme mod FC København, og vi måtte da også vige til side for de senere mestre, som slog os med et mål mod nul. De følgende tre kampe blev til syv point, og dermed kunne jeg være ganske tilfreds med starten på foråret. Det kunne jeg til gengæld langt fra være med det, der skete bagefter. På Brøndby Stadion blev vi slået med tre mål, før HB Køge af alle hold hentede tre point med hjem fra Lyngby Stadion. Denne bedrift gentog SønderjyskE, før rivalerne fra Nordsjælland slog os i Farum. Nu var vi pludselig gået fra at kunne spille med om de sjove pladser, til at skulle kæmpe for livet for at undgå nedrykning. SønderjyskE og Nordsjælland havde begge fået tre point imod os, og disse to var nu de eneste hold, der befandt sig under os.
Under presset blev Lyngby-spillet da også bedre, og der begyndte nu påny at komme point på kontoen, men desværre blev det til mange uafgjorte kampe, da kampprogrammet var ekstremt hårdt mod slutningen af sæsonen. OB, AGF og FCM måtte alle tage til takke med et point hver, mod de hårdtkæmpende Vikinger, men trods de tre point, var både FCN og SønderjyskE nu over os i rækken, og de sidste to kampe skulle spilles i Parken mod FCK, og hjemme mod AaB. Ufatteligt som det lyder, hev vi alle tre point med hjem fra Østerbro, da Kim Aabech scorede kampens enlige mål i det 85. minut, og Gud hvor var jeg ekstatisk! Desværre var det ikke helt nok i sig selv, da FCN, som lå á point med os, slog SønderjyskE, og igen delte point med os. SønderjyskE havde forud for kampen været foran os begge, og nu var det et trevejsløb. En kamp mod AaB, som befandt sig på fjerdepladsen var dog ikke just den letteste, at skulle redde røven i, og lad mig sige det sådan her: Det blev dramatisk.

Kayke bragte AaB foran efter 25 minutters spil, før veteranen Peter Madsen udlignede føringen i det 35. minut. Derefter måtte vi helt frem til det 91. minut, før der kom gang i scoringerne igen, og det var gæsternes Mathias Wichmann, der igen satte AaB i front. Håbet var ude, og jeg havde lyst til at sætte mig til at tude. Da skete der noget helt vidunderligt. AaB slog en lang bold frem, Frederik Krabbe clearede den, og Emil Larsen øjnede en mulighed, og satte fart på. Han løb frem, fik fat i bolden i en position, hvor Aalborgensernes forsvarsspillere befandt sig langt bag ham. Hans gode teknik muliggjorde en milimeter præcis tæmning, hvorefter han sparkede bolden rundt om AaBs Nicolai Larsen i målet, og i kampens sidste sekund havde en spiller, der mindre end tre år forinden havde løbet rundt på klubbens U19-hold, reddet Lyngby et enkelt point i sæsonens sidste kamp, og da dette jo skal have en eventyrsslutning, tabte FC Nordsjælland naturligvis på Mascot Park i Silkeborg, hvilket betød, at vi ikke alene kunne fejre endnu en sæson i den bedste række, men også en nedrykning til de forfærdelige papvinsdrikkere fra Farum, da SønderjyskE havde storsejret mod OB.

League Table – Transfers - Danish Cup

[Indsæt_Navn]

..og så en smule om talenternes sæson
Når nu jeg spiller med fokus på at udvikle de unge spillere, fortjener disse vel også deres egen lille sæsonopdatering.

Den spiller, det er vigtigst at nævne, er langt fra den, der har udviklet sig mest stat-mæssigt. Til gengæld har den blot 20-årige Emil Larsen gang på gang leveret varen, og foruden to præstigefyldte priser som årets ungdomsspiller i Superligaen, og årets danske U21-talent, fik kantspilleren med otte ligascoringer landsholdsdebut sidst i maj, i en venskabskamp mod Tyrkiet. Derudover repræsenterede han, sammen med midtbane-kollegaen Kim Aabech, Lyngby på årets hold, som også inkluderer danske spillere, der til daglig slår folderne i det store udland.

Mens Emil Larsen fra start var udset en vigtig rolle på mit hold, var der et par spillere, der i høj grad overraskede. Mest af alt Nicolai Johannesen, som først er fyldt 18 efter sæsonafslutningen. Den purunge forsvarsspiller spillede hele 15 Superliga-kampe i løbet af sæsonen, og gik gennem en kæmpe udvikling, hvor han steg hele 27 stat-point. En anden spiller, der overraskede mig, var Jonas Henriksen. Offensivspilleren er lige fyldt 21, og jeg regnede egentlig med, at han var for gammel til at nå sit fulde potentiale, og mens det måske også er tilfældet, har han alligevel udviklet sig meget pænt, og det er da også blevet til 20 ligakampe i løbet af sæsonen.
Angriberen Rasmus Gehlsen, som jeg hentede hos ligarivalerne FC Midtjylland i vinterpausen nåede også at give mig et lille chok, da han pludselig steg i 19 forskellige egenskaber på en gang, efter forholdsvis kort tid i klubben.

På trods af de mange fremskridt, har der dog også været et par spillere, hvis udvikling har været noget skuffende. Anders ”AC” Christiansen er den ene. Godt nok er han på nuværende tidspunkt bedre, end da spillet startede, men grundet en masse skader, er det ikke gået nær så hurtigt, som det måske burde, og jeg frygter lidt, at han ikke når at blive så god, som jeg ellers havde håbet. Under skadespauser faldt han 5 stat-point, og selvom han efterfølgende er steget med 11 (nogle af dem er dog i de samme egenskaber, som han faldt i, således at de er tilbage til startpunktet), kunne man godt have forventet sig bedre udvikling. Den helt store skuffelse har dog været backen Ryan Laursen, som faktisk faldt en anelse over sæsonen, grundet en lang række skader. Når han ikke var skadet, steg han langsomt, men grundet mange skader, gik han samlet set en anelse tilbage, og det er altså ikke noget særlig godt tegn for en spiller, der først fyldte 19 ved slutningen af sæsonen.

For at vende tilbage til de gode ting, ser en række af de nye regens på U19-holdet rigtig, rigtig gode ud. Især en central offensiv-spiller (MC, AMC, ST) kaldet Hans-Henning Ziegler virker enormt lovende, og jeg er overbevist om, at han kan blive en fremtidig landsholdsspiller, hvis jeg får udviklet ham ordentligt, og han slipper nogenlunde for skader. Assistenten vurderer hans potentiale til at være 5 stjerner, hvilket er noget, kun Emil Larsen, Uffe Bech og Nicolai Johannesen deler med ham. Jeg har dog på fornemmelsen, at han har større talent end de tre førsteholdsspillere .

Hvis nogen er interesseret i at se udviklingen hos de 6, der har gjort det bedst (3 på U19-holdet, og 3 fuldtidsprofessione lle), kan det gøres her.

[Indsæt_Navn]

Sommeren 2012
Transfervinduet forud for 2012/13-sæsonen mindede meget om det foregående, idet der igen kom nogle unge spillere til klubben på fri transfer. Denne gang har det dog været nogle knægte, diverse danske fodboldkendere ved en anelse mere om. Den offensive midtbane er blevet styrket med to mand; 20-årige Casper Sloth fra AGF, og den tre år (sådan da – han har fødselsdag i midten af august) yngre Lasse Vigen. Begge er spillere, man kan forvente sig meget af. Til forsvaret er Dario Dumic stødt til truppen, efter hans kontrakt løb ud i Brøndby IF, og ligesom de to offensivspillere, besidder Dario et ganske stort potentiale.
Den sidste gratis signing har ikke just samme berømmelse som de foregående, men selvom Rasmus Svennesen næppe er et navn, alt for mange kender, er den 17-årige spiller en, der bør have talent nok til at komme på førsteholdet før eller siden. Rasmus, som gør sig nyttig i det centrale forsvar, eller i rollen som bolderobrende midtbanespiller, er kommet fra Esbjerg.
Ser man bort fra de fire gratis spillere, er der faktisk blevet brugt penge på en spiller i Lyngby, hvilket vistnok er første gang siden konkursen i starten af ”nullerne”. Og ironisk nok er den omtalte spiller hentet hos klubben, der efter Lyngbys konkurs løb med en masse af De Kongeblås profiler. Enock Adu har nemlig taget turen fra Farum til Lyngby for en overgangssum på £85k, og han ventes at få en hovedrolle på Lyngby Stadion i de kommende sæsoner.

Ligesom der er kommet fem spillere til klubben, er fem draget bort. Højrebacken Jeppe Brandrup, midterstopperen Jakob Bresemann, den finurlige kantspiller Ayoub Sørensen, samt to unge spillere – Jasin Khayat og Kasper Koll, har alle forladt Lyngby Boldklub på fri transfer. Med tilgangen af Dario Dumic var der ikke længere behov for den aldrende Jakob Bresemann, mens Uffe Bechs rivende udvikling havde skubbet Ayoub Sørensen helt ud af holdet. Jeppe Brandrup kunne have været en udmærket reserve for Rasmus Nielsen, som sidder tungt på højrebacken, men i stedet får talentet Ryan Laursen chancen for at vise talentet frem i det næste års tid.

[Indsæt_Navn]

Ligegyldig sæson.. eller?
Efteråret 2012 blev sparket i gang for fuld fart i Lyngby Boldklub, hvor det virkede som om, at De Blå Vikinger var kommet ud i gang med Superliga sæsonen før konkurrenterne overhovedet var begyndt opstartfasen, og de første syv kampe resulterede i hele 16 point. Ligesom året før, gik det hele dog hurtigt i stå for den sjællandske fodboldklub, hvor påny blev smidt point efter point, som gik hele 10 kampe uden sejr (heraf 2 cup-kampe – de blev begge afgjort via straffesparkskonkur rencer). Denne elendighed endte dog på lidt speciel vis.
Den sidste af de to nævnte pokalkampe fandt nemlig sted i Parken, mod de forsvarende meste, FC København. Her blev det til en utroligt lige kamp, og en straffesparkskonkur rence, som imiterede dette. De første otte spark for hvert hold blev alle til scoringer, før Lyngbys Nicolai Johannesen, og FC Københavns Thomas Delaney begge brændte deres muligheder. Derefter scorede begge hold en enkelt gang, før det var tid til en dyst mellem målmændende. Lyngbys Nicklas Højlund misbrugte sin chance fra 11-meter pletten, mens Løvernes Johan Wiland formåede at sende bolden i nettet bag sin målmandskollega i en kamp, hvor Højlund alligevel blev kåret til kampens spiller.
Resultatet mod storklubben gav fornyet selvtillid, og da man igen skulle på besøg hos en rival fire dage senere, hev man tre point ind på kontoen mod Brøndby IF, før man spillede tre kampe uafgjort (inklusiv endnu en mod FC København), og i efterårets sidste kamp slog SønderjyskE.

I løbet af vinteren solgte forlod Bajram Fetai Danmark til fordel for Al-Ittihad og Saudi Arabien, for den nette sum af £60k. Det lod dog ikke til at have nogen stor effekt på spillet i Lyngby, for ligesom efteråret, startede forårssæsonen ganske pænt for De Kongeblå, der hapsede to sejre og tre uafgjorte resultater til sig, før der igen kom problemer. Det hele kulminerede i et 0-4 nederlag i Parken, hvilket resulterede i en række mindre taktiske ændringer. Disse forandringer lod til at give pote, da både SønderjyskE og AC Horsens blev slået i to af sæsonens sidste tre kampe, før AaB sendte Lyngby-spillerne tilbage til Sjælland med trukne miner, da aalborgenserne fik en 3-0 sejr i sæsonens sidste opgør.

Vurderet over kampresultaterne lignede denne sæson meget 2011/12, men modsat den forrige sæson, var der aldrig rigtig fare på fære i Lyngby, da Silkeborg, SønderjyskE og oprykkerne Vejle Kolding alle leverede ringe resultat efter ringe resultat. I sidste ende var det Silkeborg og SønderjyskE, der måtte tage turen ned, mens Vejle reddede numsen med 26 point, mod SønderjyskEs 25. Lyngby Boldklub sluttede på en 8. plads, hvilket er en forbedring på to i forhold til året før. Interessant nok, var der kun et point mere på kontoen (43), end året før.
Dette lod overordnet set til at have været en ligegyldig sæson for Lyngby, men det skulle vise sig at være helt forkert. Eftersom Danmark var blandt vinderne af UEFA’s Fair-Play lodtrækning, og Lyngby det bedst disciplinerede mandskab i Superligaen, bød den ellers let glemte sæson nemlig på en billet til EURO Cup, og dermed bliver 2013/14 første gang, De Blå Vikinger skal optræde på den internationale scene siden konkursen et årti tidligere.

[Indsæt_Navn]

Ikke just talenternes år
At der forud for sæsonstarten var nogle rutinerede spillere, der forlod klubben for at gøre plads til de yngre kræfter viste sig at være lidt ironisk, da 2012/13-sæsonen faktisk bød på meget lidt spilletid til de unge, hvilket også i høj grad er synligt når man ser på spillernes udvikling. Nogle stykker gjorde fremskridt på banen, og har cementeret en plads i førsteholdstruppen, og i enkelttilfælde endda i min foretrukne startopstilling. Alligevel har det dog ikke just været talenternes år, da jeg fra start af frygtede lidt for, at klubben kunne gå hen og komme i vanskeligheder mod slutningen af sæsonen, ligesom det var set i 2011/12. Som skrevet i sæsonopdateringen skete det også til dels, da spillets kvalitet faldt drastisk efter en sublim åbningsfase, men da holdet aldrig rigtig kom i fare, var det jo egentlig lidt fjollet, at jeg holdt så godt fast i, at de bedste spillere skulle bruges. Ærligt talt frygtede jeg bare, at der skulle ske noget alá FC Nordsjællands pludselige ”comeback” i sidste sæson, hvor de hentede omkring 15 point på mig over 7-8 kampe.

Selvom der ikke rigtig var så stor egenskabsmæssig udvikling, var der som sagt enkelte spillere, der virkelig formåede at imponere på banen. Blandt dem var målmandsreserven Nicklas Højlund, som startede med at tage et par MOTM-awards, hvilket gjorde at jeg fortsatte med at benytte ham. Han blev tilsvarende ved med at præstere, og det endte med, at Rune Pedersen kom med den udmelding, at han ville indstille karrieren efter sæsonen, da han alligevel ikke længere var førstevalg. På dette tidspunkt kunne jeg selvfølgelig have forsøgt at overtale ham til at tage en tørn til, men grundet Nicklas’ høje niveau gennem sæsonen, valgte jeg at lade Rune gå på pension, for så at trække Lukas Fernandes op på førsteholdet, hvor han vil agere reserve for Nicklas Højlund i den kommende sæson. Hvad angår Rune P. forsøgte jeg at tilknytte ham som målmandstræner, men desværre lykkedes det ikke, men med lidt held, vil han en gang få interesse i et sådant job, da jeg gerne vil have tidligere Lyngby-spillere på mit trænerteam.

Ikke overraskende lykkedes det også Uffe Bech at tilspille sig en fast plads i startelleveren, hvor han fungerer på højrekanten, mens Emil Larsen fortsat har venstrefløjen, og næppe kommer til at slippe den i den nære fremtid, da han var sæsonens bedste spiller, vurderet ud fra gennemsnits ratingen (7.05, Rasmus Nielsen var nummer to med 7.0). Helt i front er der dog kommet noget seriøs konkurrence om positionen som forreste angriber, som ellers så ud til at være 100% Patrick Mortensens, men det unge stortalent Yussuf Poulsen har i den grad budt op til dans, og faktisk fik Patrick kun en enkelt kamp mere end Yussuf. Hver især formåede de blot at score et enkelt mål hver, hvilket siger lidt om vores sæson, som i den grad har været målfattig. Forhåbentlig bliver det bedre til næste år, nu hvor jeg (muligvis) har fået styr på taktikken.

Herunder kommer et overblik over de seks spillere, der har udviklet sig bedst i løbet af sæsonen (tre med førsteholdstræning og tre fra ungdomsholdet):

Casper Sloth
+1 Agility
+1 Anticipation
+1 Balance
+1 Composure
+1 Creativity
+1 Crossing
+1 Decisions
+1 Dribbling
+1 Finishing
+1 Flair
+1 Heading
+1 Marking
+1 Off The Ball
+1 Pace
+1 Passing
+2 Stamina
+1 Strength
+1 Technique

Nicklas Højlund
+1 Agility
+1 Balance
+1 Command Of Area
+1 Communication
+1 Concentration
+1 Decisions
+1 Handling
+1 Jumping
+1 One On Ones
+1 Pace
+1 Positioning
+1 Stamina
+1 Strength
+1 Work Rate

Dario Dumic
+1 Acceleration
+1 Agility
+1 Anticipation
+1 Composure
+1 Influence
+1 Marking
+1 Natural Fitness
+1 Pace
+1 Positioning
+1 Stamina
+2 Strength

Mikkel Pedersen (ungdomsspiller)
+1 Acceleration
+1 Agility
+1 Anticipation
+1 Composure
+1 Creativity
+1 Crossing
+1 Decisions
+1 Dribbling
+1 First Touch
+1 Heading
+1 Jumping
+1 Long Shots
+1 Long Throws
+1 Off The Ball
+1 Pace
+1 Passing
+2 Stamina
+2 Strength
+1 Tackling
+1 Teamwork
+1 Work Rate

Michael Schønnemann (ungdomsspiller)
+1 Agility
+1 Anticipation
+1 Composure
+1 Concentration
+1 Corners
+1 Decisions
+1 Dribbling
+1 Heading
+1 Pace
+1 Penalty Taking
+1 Stamina
+1 Strength
+1 Tackling
+1 Technique

Simon Raahave (ungdomsspiller)
+1 Acceleration
+1 Anticipation
+1 Balance
+1 Creativity
+1 Crossing
+1 Decisions
+1 First Touch
+1 Off The Ball
+1 Pace
+1 Strength
+1 Technique
+1 Work Rate

[Indsæt_Navn]

Mindre udrensning i truppen
Nu er bloggen ved at have nået det punkt, jeg selv er kommet til i spillet, og det er rigtig rart, da jeg så kan skrive mere specifikke opdateringer, og inkludere screenshots. Først skal vi dog lige gennem den anden halvdel af kalenderåret 2013, da spillet er nået til januar 2014, hvilket nok kommer til at kræve 2-3 indlæg, for at undgå at de bliver alt for lange.

Sidste år ønskede jeg at begynde at benytte mig mere af klubbens mange unge spillere, men endte i stedet med at holde mig lidt for meget til de erfarne. Det satte jeg mig for at ændre, og således forlod en række af de ældre spillere klubben i løbet af sommeren. Rune Pedersen gik som sagt på pension, og Thomas Rasmussens karriere blev ligeledes indstillet (tak! Han trak så meget i løn). Christian Traoré og Frederik Krabbe havde begge kontraktudløb, og de fik ingen nye tilbud herfra. Det gav nogle flere pladser til de unge nede bagved, og forhåbentlig vil det kunne øge deres udvikling. Foruden de gamle defensivspillere, har den unge midtbanespiller Gustav Bang taget turen væk fra klubben, da han ganske enkelt ikke udviklede sig nok. Beran Camili blev, som den eneste spiller, solgt for penge. Vejle Kolding overtog offensivspilleren for £16k, efter han havde spillet fantastiske.. en Superligakamp for Lyngby.

Ikke en eneste spiller er tiltrådt klubben, hvis man ser bort fra de nye regens, der er kommet op på U19-holdet. Den bedste af de nye må siges at være højrebacken Michael Nielsen, som jeg ser en stor fremtid i. Desuden består ungdomsholdet nu udelukkende af spillere, der rent faktisk har en chance for at gøre karriere på klubbens førstehold, hvilket ikke just var tilfældet ved spilstart. De to dårligste bliver vurderet til 2½ stjernes potentiale, dernest er der en enkelt med 3 stjerner, og så har resten mere end det. I øjeblikket, anyway, for det skifter lidt fra tid til anden.
Apropos ungdomsholdet, spillede de sig sidste år til en fin andenplads i U19 ligaen, hvor de ellers lå nummer et helt frem til den sidste runde, hvor Brøndby overhalte dem. Selvfølgelig er det skuffende at miste positionen i den sidste runde, men det er stadig meget pænt.

Til sidst kan jeg lige nævne, at vi har trukket Neftci (med sådan et sjovt c) fra Azerbaijan i den første kvalifikationsrunde til EURO Cup, hvilket bør være en overkommelig udfordring.

[Indsæt_Navn]

Efterårets gang
Neftci var sæsonens første modstander, og selvom vi sejrede, var jeg lidt skuffet, for det blev kun til en smal 1-0 på hjemmebane. Skræmmende nok spillede vi 2-2 i returkampen, hvilket ikke tegnede alt for godt for de senere runder. Selvom det var to kampe, der ikke var alt for gode, virkede det dog lidt som en engangsoplevelse, for vi slagtede Zimbru med hele 6-0 i det første opgør af den næste runde. Kampen i Moldova var en noget sløvere oplevelse, men alligevel rigtig fin for klubben, da der blev stillet med rent reservespillere, og alligevel kom en sejr på kontoen, da Dario Dumic stod for kampens enlige scoring.

Den tredje kvalifikationsrunde bød på et skandinavisk opgør, da vi trak svenske IF Elfsborg. Vi startede med at tage turen til Sverige, hvor vi formåede at slå dem med cifrene 2-1, efter hjemmeholdet brændte et straffespark kort efter, de havde udlignet Patrick Mortensens føringsmål. I anden halvleg sendte Jonas Henriksen bolden ind til slutresultatet.
Kampen på Lyngby Stadion blev en endnu mere dramatisk affære, for blot ni minutter efter at Elfsborg kom foran i kampens anden halvlev, blev Enock Adu udvist, og det så nu svært ud, da det blot ville kræve et ekstra mål fra gæsterne. Overraskende nok dukkede Dario Dumic op ved en dødbold blot to minutter senere, og headede lædderet i kassen. I det 85. minut lukkede Kim Aabech kampen, og vi var videre til den sidste kvalifikationsrunde, hvor vi skulle op mod ukrainske Metalist.

Mens vi leverede et par fine præstationer mod Elfsborg, var det ikke just vores egen præstation, den første kamp mod Metalist vil huskes for. Selvom vi egentlig spillede lige op med de gule gæster, havde de i den grad skarpheden, som vi manglede, og de præsterede at påføre os et særdeles smertefuldt nederlag på hele 1-5. I Ukraine spillede vi igen lige, og resultatet var da også en anelse mere rimeligt, da vi denne gang kun blev slået med en enkelt pind, sat ind af Jonathan Cristaldo, som scorede hattrick i den første kamp. Det betød dog også, at det EURO-eventyret var ovre for Lyngby Boldklub. Cup-situationen er dog en helt anden, for i løbet af efteråret er det blevet til lutter sejre til det ungdomshold, der er blevet sendt på banen gang efter gang i den danske pokalturnering, og i april bliver det til to semifinaleopgør mod FC Nordsjælland, krydret med en ligakamp mod selvsamme rivaler, mellem de to cupkampe.

I Superligaen er det gået De Blå Vikinger ret så fantastisk, og ved enden af efterårssæsonen ligger man nummer tre med 38 point for 20 kampe, hvilket er næsten lige så mange point, som som der er kommet på kontoen over hver af de seneste hele sæsoner. Samtidig er vi det mest scorende hold med 47 mål, hvilket er noget bedre end sidste sæson, hvor det blev til 39 mål for 33 kampe. Det skyldes i høj grad Emil Larsen, som er gået helt amok, med 12 mål og tre assists i 14 kampe. Desuden har han den højeste gennemsnitsrating i Superligaen med 7.86. Nummer to er ligeledes at finde i Lyngby Boldklub, da Kim Aabech har et snit på 7.66 (og ligesom Emil, har han scoret 12 ligamål – dog over 17 kampe (og to indskiftninger)). Altså har der været godt gang i knægten, og der er da også kommet stor interesse for ham. Det samme gør sig gældende for Uffe Bech, og jeg modtager en masse bud på dem.