#26 - MAFIA - FÆRDIG

 

[Highbury]

Igen et par fine updates Skidt med de venskabskampe.. Mod hold af den størrelse er det mere billetindtægterne der er vigtige...
Også godt at se at du får hentet nogle folk ind nu du er kommet længere op i rækkerne

[Præsidenten]

Da min fm lyst desværre er faldet her på det sidste er jeg kommet til den kedelige konklusion at jeg må erklære bloggen for død. Dog kan jeg ikke sige om jeg en dag finder den frem igen hvis min llm lyst skulle komme tilbage.

Jeg vil gerne takke alle de læsere bloggen har haft, men specielt også dem der smed en kommentar. Jeg kan sige at det hundrede procent er pga. jer at bloggen har nået update 25.

God vind fremover til alle.

[Highbury]

Noget skidt at lysten er forsvundet...
Var ellers rart med lidt anderledes historie i en blog.

Må se om jeg ka holde min blog igang...
Målet er dog også blot at prøve at skrive om den sæson jeg er igang med for så at høre om folk gider høre mere...

[Præsidenten]

Ja, men det begyndte simpelthen at blive kedeligt. Muligvis fordi jeg ligefør min blog også havde et llm save så måske forsvandt noget af lysten der.

Jeg er helt klart glad for at have haft dig med Highbury, du har klart været en af de mest loyale læsere som jeg også fortalte betydningen af i mit sidste indlæg i bloggen Vil prøve at følge med i din blog og se om du kan føre din "mafia" klub videre

[Enzo]

Ærgerligt at denne blog skulle dø
Men jeg håber at du finder lysten tilbage en skønne dag .

[Præsidenten]

Det gør jeg også Enzo og er glad for at have haft dig som læser!

[Præsidenten]

Jeg syntes det var en skam at bloggen ikke fik en decideret afslutning og det kombineret med en kedelig dag, har endt med at jeg har besluttet at skrive en sidste update til bloggen som bliver afslutningen for denne gang. Den vil komme her om lidt engang eller senere i aften hvis jeg lige skal spise aftensmad først.

[Præsidenten]

UPDATE 26 – Straffeloven paragraf 144

En rynke forplantede sig i bestyrelsesformand Phil Rogersons pande. Uret på bestyrelsesformande ns kontor viste langt over midnat, men alligevel måtte han lade det svage skær fra bordlampen forblive tændt nogle timer endnu. Dagen havde bestemt ikke vist sig at være noget at råbe hurra for. Hvis offentligheden fandt ud af de oplysninger han havde fundet frem til ville forsiden på lokalavisen være prydet af et eneste ord den følgende dag: Skandale. Guiseley bys stolthed ville blive trukket ned i den største skandale den nogensinde havde set; konsekvenserne ville ikke være til at overskue.
Korruption - I hans egen klub. Dokumentfalsk - I hans egen klub. I løbet af en dag havde billedet af manden han nærede den største tillid til krakeleret totalt. Tidligt på formiddagen havde den økonomisk ansvarlige direktør i klubben trukket ham til side for at fortælle at han undrede sig over hvor pengene fra venskabskampene var blevet af. Derefter havde han set pinlig ud og fortalt at dette havde ført til at han havde gået hele klubbens regnskab igennem igen og erfaret at der var flere steder hvor indtægterne ikke så ud til at stemme overens. Phil Rogerson havde givet et kort, kontant nik hvorefter han var gået direkte tilbage til sit kontor. Her havde han siddet dybt i sine egne tanker og kommet frem til hvilke personer der havde muligheden for at snyde på det område. Desværre kunne han kun kom frem til en; den sidste person han ønskede at det var.
Han foldede med et støn dokumentet foran ham sammen så forsiden med de afblegede ord ”Eksamens bevis for DBU A-træner” atter så triumferende ud på ham. Utallige opkald havde vist at DBU aldrig havde haft en elev med navnet Alexander Winther hos sig.

Da Phil Rogerson senere endelig forlod Guiseleys mørke klubhus for at gå den tunge vej ud mod sin bil var han mere bedrøvet og vred end han længe havde været. Han følte at han var blevet ført bag lyset og kunne ikke fatte at den hidtil mest succesrige tid i Guiseleyklubbens historie var endeligt forbi. Og på hvilken måde. Phil Rogerson havde efter mange timer kun kunnet kommet frem til en løsning. En mand måtte forlade klubben Guiseley. Ikke stolt med løftet pande over et fantastisk stykke arbejde de sidste par år, men i vanære gemt ud af bagdørens mørke, forsøgt glemt i Guiseleys historie så hurtigt som muligt. Ikke andet end en ussel fodnote skulle skrives om denne mand, der på mindre end en dag var gået fra helt til skurk. Alexander Winther skulle aldrig sætte sin fod på Guiseleys jord igen.