#26 - MAFIA - FÆRDIG

 

[Præsidenten]

Det er jeg glad for at du synes! Held og lykke med dit llm spil, spørg løs hvis du har nogle spørgsmål undervejs!

[GrandeMaterazzi]

Det vil jeg gøre, men jeg ved ikke hvor meget der kan føres fra FM11 til FM10 som jeg sidder og fnidre med men jeg kan da altid spørge og se hvad der sker. Jeg er har lige anskaffet mig FM10, hvor jeg er gået lige fra FM08 til FM10 så der er mange ting der slet ikke er som i "gamle dage"

Det første store spørgsmål er jo altid: Hvem skal jeg være, og med den aktivitet der er på FM10 delen af forummet må jeg nok sige at der er langt mellem svarene.  Jeg har læst i nogle enkelte andre forums og faldet over Gateshead, Crawley og Luton som nogle hold der virker interessante.

Men det løser sig når jeg får åbnet op for spillet og begynder at kigge på sagerne.

Ja så hurtigt kan det gå, det bliver Gateshead, også fordi de har et navn der fænger og at de er naboer til Newcastle, måske kunne man gå på rov der efter unge talenter der ikke er gode nok til Newcastle, og være heldig

[Præsidenten]

Ja det er i hvert fald en god ide at få sig en moderklub, som f.eks. Newcastle, hvor man kan leje et par talenter!
Udover det så er den største forskel, rent llm-mæssigt, fra fm10 til fm11 at jeg mener det var noget nemmere at skifte til en større klub i fm10 end 11. F.eks. kunne jeg dengang skifte fra Helsingborg i Sverige til Inter, hvilket man bestemt ikke kan i fm11 Men held og lykke!

[Præsidenten]

UPDATE 22 – FA Pokalfinalen, Part 1

Lørdag d. 5. maj 2012. Det var datoen. Da-to-en. Nu han var her kunne Alexander godt føle nervøsiteten. Klokken 3 den dag skulle den største kamp i hans hidtidige fantastiske og intet mindre end glorværdige fodboldkarriere spilles. Gud hvor ville han gerne vinde den kamp! FA pokalfinalen! På Wembley! Han skulle lede sit hold på Wembley, det af alle stadioner! Med sine 90.000 pladser var der altid god stemning på lægterne og Alexander følte sig sikker på at han for første gang skulle stå over for et publikum på flere tusinder mennesker.
Derfor havde han også samlet holdet klokken 9 formiddag for at begynde de første lette forberedelser. Alexander havde med det samme sendt sine drenge ud på græsset for lige at få prikket lidt til bolden og det strålede ud af dem at de var mindst lige så nervøse som han selv. Derefter gik han rundt og gav gestikulerende ordre til forskellige øvelser der skulle gøres som opvarmning. Alexander tog en dyb indånding og spejdede rundt for at få et overblik over begivenhederne. Da han nåede til klubhuset fangede hans blik et lille rundt buttet ansigt der var presset helt ind mod en rude og nysgerrigt kiggede med i forberedelserne. Da personen så at Alexander kiggede forsvandt hovedet med et forskrækket sæt væk fra vinduet og da man bagefter kunne høre et fjernt rabalder gættede Alexander på at Rick var faldet ned af hans stol. Derfor gik Alexander også ind og hentede den ”hårdt arbejdende” Rick udenfor, der meget nervøst og genert tog plads på en bænk ved siden af fodboldbanen for nysgerrigt at observere i stedet for at arbejde på hans skrivemaskine.
Heldigvis var truppen helt skades fri og da klokken nærmede sig 3 kunne Alexander i omklædningsrummet på Wembley fortælle at de stillede op i stærkeste formation fra start. Han havde netop som en sidste taktisk instruks fortalt at Mansfield stod dybt på banen, men til gengæld også havde et relativt langsomt forsvar som han ville have Antoine-Curier til at udnytte. Derefter tog han endnu en dyb indånding, samlede holdet i en rundkreds hvor de samlet råbte: ”Carpe Diem!”, grib dagen!
Holdet stillede op i spillertunnellen side om side med modstanderens spillere og til FA Pokalens hymne gik de bestemt ud til deres, uden tvivl, største kamp i karrieren og et brøl modtog dem da intet mindre end 35.000 tilskuere sad klar på lægterne!
Ligeledes tog Alexander sig sammen og lagde presset og nervøsiteten bag sig og gik med raske skridt og ret ryg over mod sin plads på sidelinjen.
Samtidig med at klokken slog præcis 3 på Big Bens enorme urskive satte dommer Howard Webb  FA pokalfinalen i gang et andet sted i London.
De første 10 minutters tid gik med at holdene spillede bolden frem og tilbage samt en del frispark. Det virkede tydeligt for Alexander at begge hold var nervøse og først lige skulle finde sig selv. Det første forsøg på mål var et forpjusket langskud fra Brian Kerr hvor han ramte jorden næsten ligeså meget som bolden og det opsummerede egentlig rimelig godt det første kvarter af kampen. Det blev dog spændende små 3 minutter efter da Agboh satte en kontra i gang med en bold i dybden til Antoine-Curier der blev skærmet godt af, af centerforsvareren. Det resulterede i at han sendte bolden tværs tilbage i banen til en fremstormende Morini der lossede bolden alt hvad han kunne på stolpen via en modspillers ryg. Ude på sidelinjen kunne Alexander ikke andet end bande og græmmes og håbe at heldet ville være mere med dem næste gang.
Da der var gået 25 minutter havde Guiseley præsteret et par langskuds forsøg og pokaltopscoreren Rigg fra Mansfield havde været tæt på at gøre det til 1-0, hvis ikke Fleming havde pareret bolden flot til siden. Hvad der ikke havde lykkedes for Rigg lykkedes desværre for Manfeilds Louis Briscoe, da han efter et par minutters Manfeild pres kunne bringe dem foran. En bold i dybden var alt han skulle bruge til at afdrible Fleming og køligt sætte den ind i et tomt mål. Alexander stod med et tomt blik på sidelinjen og samme skuffede følelse som han havde da Baywatch blev aflyst.
Guiseley prøvede resten af halvlegen at få banket en reducering ind, men for at være helt ærlig, tænkte Alexander, så formåede Guiseley sgu aldrig rigtig at blive farlige i den første halvleg. På vej mod omklædningsrummet var Alexander i gang med at udtænke den plan der skulle og måtte kunne vende kampen. Guiseley skulle fanme ikke gå fra banen i efter anden halvleg uden at have vist en kamp som bare afspejlede halvdelen af den styrke de havde haft hele sæsonen igennem!

[GrandeMaterazzi]

Jamen kan godt bare lade sine læsere hænge her, i uvished, i total spænding? kan man det?

[Præsidenten]

Haha ja det skulle jeg umiddelbart mene var en af de ting der kunne kategoriseres under kunstnerisk frihed  

[Præsidenten]

UPDATE 23 – FA Pokalturneringen, Part 2

Europa. England. Wembley. Omklædningsrum. Forestil jer et kort over verden og for hvert punktum sat zoomer man en enkelt tak ind. Så kom man til der hvor det foregik for Alexander lige nu. Han havde startet med at fortælle holdet om hvordan de skulle forsøge at nå frem til nogle flere chancer – noget de havde haft utroligt svært ved i første halvleg. Han fortalte at han ville give dem de næste 10min. og hvis spillet stadig ikke kørte så ville han sætte en ekstra angriber ind på bekostning af en midtbanespiller. De var holdet helt med på, da de allerede havde prøvet det et par gange i løbet af sæsonen og ofte med succes.
Alexander havde derefter i de sidste par minutter prøvet at skabe noget gejst i holdet og fortælle dem at det her sgu ikke var ovre. Et mål kunne sagtens hentes, det handlede blot om at skabe de rette muligheder.
”En bold i dybden, drenge, og så slår vi til!”, sagde Alexander og hamrede sin næve i døren på ordet ’til’. ”En forsvarsfejl, så slår vi til! For helvede, drenge, bare et hjørne og så kan det hele sgu være vendt!”, fortsatte han og hamrede gentagne gange hånden ind i døren. Det virkede som om holdet vågnede op og der kom en slags fandenivoldsk-tilstand ind i dem og en fornyet kampgejst var at spore i spillernes øjne. Således forlod Alexander omklædningsrummet med et hold fuldt af kampgejst og en hånd der pludselig var begyndt at værke noget så grusomt.
Dommer Howard Webb fløjtede et helt nyt Guiseley hold i gang, som havde flere chancer på kanten af feltet i de første 10min. Få minutter efter fik Lapira en kæmpe chance og brændte den på det grummeste, hvilket fik Alexander til at rive sig i håret og falde ned på knæ. Han rejste sig dog hurtigt igen og gennede angriberen Graham op for at sende ham på banen i stedet for midtbanespilleren Sissoko så formationen nu hed 4-1-2-3. Selv samme angriber der netop var sendt på banen kunne se sit skud reddet med fingerspidserne af en sprællende Mansfield målmand. Det samme kunne Antoine-Curier, hvorefter bolden røg ud til Kerr der lidt uden for feltet havde et tomt mål foran sig. Alligevel valgte han at skyde på stolpen, hvilket endnu engang sendte Alexander ned på knæ. Chancerne strøg frem på stribe og snart efter var det en helt fri Graham der igen skånselsløst måtte se sit forsøg blive pareret af Mansfields målmand. Et hovedstød af Pilmark efter hjørne måtte endnu en gang se stolpen og lidt efter blev skuddet fra Lapira pareret væk, som så mange gange før i kampen.
I det 73. minut blev Graham sendt af sted ned ad venstrekanten og før Mansfield kom helt på plads sendte han den ind til Morini der på kanten af feltet hamrede et fantastisk spark af sted og for første gang i kampen kunne Guiseley se nettet blafre til deres fordel! 1-1! Der var reduceret!
Alexander hoppede og dansede på sidelinjen og var lige ved at skrige sin glæde ud. Han kom til, midt i den totale glæde, at sende en vandflaske i hovedet på en strålende Chris Holland der var fløjet op fra hans plads på bænken og havde villet deltage i glædesdansen. Mens Chris Holland surmulende lå ned og ømmede sin næse løb de resterende spillere på holdet efter Morini der med rette lod sig hylde. 
Efter reduceringen bølgede spillet igen mere frem og tilbage, hvor Mansfield igen kom til chancer. Derfor brugte Alexander sin sidste udskiftning på at lave balance i systemet og udskifte angriberen Lapira med en ny frisk midtbane i form af Flindt.
Da de ordinære 90. min. var gået stod det klart at de to hold måtte tage endnu 30. min for at finde en vinder. Det blev et kvarter til hvert hold, hvor Mansfield helt klart havde nogle farlige dødbolde de første 15 min., hvorefter Guiseley overtog. Alligevel endte begge halvlege målløst og således måtte de sande at det skulle afgøres i en pinefuld straffesparkskonkur rence.
Første mand der skulle score fra ellevemeterpletten var pokaltopscoreren Sean Rigg, og han satte den stensikkert ind. Alexander måtte græmmes da han så sin ellers så sikre skytte, Antoine-Curier skyde bolden over. Den næste spiller fra Mansfield forstod at gøre Alexander glad da han ligeledes skød bolden over. Således bølgede det frem og tilbage til hvert hold havde haft 5 straffespark.
En meget nervøs ung spiller fra Mansfield blev den næste i rækken og han græd næsten da han så hans skud prelle af på overliggeren.
Alexander tænkte at det var nu eller aldrig. Playmakeren Brian Kerr gik selvsikkert frem til bolden. Han var manden der kunne sikre Guiseley trofæet og sejren. Han begyndte tilløbet og snød perfekt målmanden der allerede havde smidt sig til den forkerte side. Bolden ramte dog ikke nettet men tog stolpen og sendte Alexanders hænder fortvivlet op i håret.
Da Mansfield scorede på deres næste straffespark var det pludselig Guiseley der var på vippen til at ryge ud. Allerede før Simon Flindt havde skudt vidste Alexander det. Kampen var forbi. Guiseley havde tabt FA Pokalfinalen.
For tredje gang på aftenen faldt Alexander på knæ. Denne gang tvivlede han dog på om han nogensinde ville kunne rejse sig igen.

[GrandeMaterazzi]

NEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEJ, det skete så bare ikk' det der:)

Det var ikke fortjent...

men næste gang så får du dem.....

glæder mig til at høre om hvad der nu sker....

[Præsidenten]

Ja det var sgu meget skuffende! Havde håbet at vi kunne havde dem efter udligningen men de kunne desværre bare ikke holde dampen oppe

[Highbury]

Noget værre møg med den finale der.. men alt for meget medgang til en træner der ikke har forstand på fodbold ville måske også være for meget for historien i bloggen her... no offense..

Men du skal nok få rettet op på den finale... følger stadig med..

[Præsidenten]

Ja du har nok ret i at det ville begynde at være lidt urealistisk hvis han vandt alt

Undskylder at der ikke har været nogen updates her på det sidste, men har haft meget travlt. Jeg kan desværre allerede nu beklage at der heller ikke kommer nogen det næste stykke tid. Det er pga. at jeg tager på ferie og selvom jeg har internetforbindelse så har jeg altså ikke fm Men heldigvis er der kommet så mange gode blogge her på det seneste så jeg tvivler ikke et øjeblik på at i nok skal føle jer underholdt af dem! 

[GrandeMaterazzi]

Jeg gik så igang med Gatehead FC, jeg har ikke spillet FM10 særlig længe, jeg er faktisk gået fra 08, direkte til 10, men det har ikke hindret mig i at være ubesejret i ligaens 7-8 første kampe, og der med en top placering.
Det skulle være en kamp for overlevelse i BSP, det kan selvfølgelig hurtig nok komme, men med holdets brede, som er kommet igennem gode erhvervelser, ser jeg lyst på det.
LLM er for godt, jeg plejer altid snuppe top 5 hold i top ligaerne, og floppe, men det her er sgu sjovt, de spillere man plejer at skrige af grin over, kan pludselig vise sig at være 5 stjernet materiale på, hvad der på papiret  skulle være, BSP's bundprop.
Tak for inspirationen til alle jer LLM bloggere.

Hilsen
GrandeMaterazzi

[Præsidenten]

Lyder som om du har fået en virkelig god start! Synes også at bredde er vigtigt, især i de engelske ligaer, hvor man spiller så mange kampe.
Ja, spillerne ser man i et lidt andet perspektiv når man er llm! Men glad for at du har fundet inspiration og held og lykke fremover

Kan desuden sige at jeg nu er kommet hjem fra ferie, men skal til gengæld afsted igen til New York her om en 5 dages tid så vi må se hvor meget jeg når!

[Præsidenten]

UPDATE 24 – Opsummering af 2. sæson

Alle sæsoner får engang sin afslutning, og ligeledes havde denne sæson nu set dagens sidste lys. De første uger efter nederlaget i pokalfinalen var hårde at komme over, men tiden heler alle sår, som man siger. Derfor kunne Alexander også se tilbage på sæsonen som en kæmpe succes da det mirakuløst endnu en sæson hvor blevet til en oprykning.
Økonomien var der også kommet styr på, og således havde Alexander kun brugt halvdelen af lønbudgettet på 70.000/uge gennem hele sæsonen. Det havde også resulteret i at klubben var gået fra at have et underskud til igen at få et stabilt overskud. Dog kunne flere spillere se frem til en lønforhøjelser i og med at holdet rykkede op, men samtidig var en ny oprykning også lig med nye indtægter. Fremtiden så lys ud på dette punkt.

Alexander var ligesom sidste år taget hjem til den ene af klubbens to talentspejdere, Stephen Fennel, for at kigge på forstærkninger til den nye lige.
En højreback var et must da lejesvenden Lees ikke havde lyst til at tage endnu et år i klubben. Ligeledes manglede angrebet igen bredte, og måske endda muligvis en der kunne tage over på Lapiras plads, da flere skader havde medført at han ikke havde det niveau han engang besad. Endnu en dygtig midtbanespiller for at følge med niveauet op, ville heller ikke skade. Agboh på den defensive midt kunne også godt vente et år med at blive forstærket, men den efterhånden ældre herre på 34 lignede også en mand der godt kunne bruge noget frisk blod til at tage over. Alt i alt var der nogle positioner der skulle kigges på, men ikke noget uoverkommeligt.

Alexander havde nu indtjent 500k i karrieren der medførte at han med russeren Vladimir Poposkis renter altså nu skyldte ham 51.500.000kr. Det stod altså klart at der skulle et par lønforhøjelser til før det begyndte at gå den rigtige vej.

Årets spiller og ungdomsspiller var der ikke meget nyt ved. De samme to var dem som også sidste år havde spillet bedst. Antoine-Curiers målfarlighed og Ryan Connors forsvarevner havde altså ikke taget skade ved at tage et niveau højere op, og Alexander håbede at de kunne klare et til.

[Præsidenten]

UPDATE 25 – 3. sæsons venskabskampe

Transfers ind <<<

Jack Hunt - FB
David Atkinson - FBc
Mark McChrystal - FC
Alex-Ray Harvey - MC
Pape Maly - MC
Oumare Tounkara - Bo
Carl Finnigan - Bo

Igen i år var der arrangeret venskabskampe mod større hold for at glæde en sulten klubkasse, og den tog glædeligt imod dem. Det gjorde vores hold dog ikke og led derfor 3 nederlag ud af 5 kampe. Det var dog forventeligt og Alexander havde mere fokus på at forstærke holdet end venskabskampene. Her var det blevet til en ny centerforsvar, 2 backs på lejeaftaler, en midtbanespiller ligeledes på leje samt en som backup. I angrebet var der også to nye ansigter til hvor især Carl Finnigan var værd at nævne. Med en god fart og ligeledes et godt skud var det meget muligt at Lapira måtte se sig slået af hans meget majæstetiske trone hvor han tidligere havde regeret – dog ikke godt nok til at tilfredsstille en mand ved navn Alexander Winther, der desværre for Lapira sad på en endnu større trone end ham.
Men ikke kun på spillerpositionerne var der fundet forbedringer. Således måtte Alexander sande at han ikke altid kunne holde alt hvad han lovede. Under hans første pressekonference for klubben, hvor han blev introduceret havde han lovet et langt og godt samarbejde med den assisterende manager Chris Holland. Siden havde han dog fundet ud af at Chris Holland havde en taktisk forståelse på størrelse med en treårig eller en mentalt retarderet – vælg selv. Hans evner uden for kridtstregerne lignede dog til gengæld de samme som Superman har til at redde verden – hvis man sammenlignede med hans evner indenfor kridtstregerne. Det tog ham cirka ligeså lang tid at løbe fra den ene ende af en fodboldbane til den anden som et dovendyr der havde luksus modellen af Jysksengetøjslagers multifunktionelle seng, plus en mini biograf og nok dovendyrssnack, eller hvad de nu spiser, til de næste par år foran sig.
Da Alexander havde været inde på hans kontor og overbragt ham nyheden havde Chris rejst sig og stod med hænderne knyttet mod hans kontorbord. Derefter begyndte han at fyre en lang smøre af om hans loyalitet til klubben, hans utrolige talent, noget om at dette her måtte være en joke og at datoen ikke var første april. Til sidst efter i 5min. at have opbygget en hel masse vrede begyndte han at kaste med tingene i hans kontor og det vidste sig at han nok havde været en bedre bueskytte end en fodboldspiller, da overraskende mange af tingene fandt vej mod Alexander – især en blyantspidser der ramte Alexanders næse, mente Alexander imponeret var et utroligt godt kast. Det viste sig også efter en løbetur rundt om hele Guiseleys fodboldanlæg at Chris Holland alligevel skam sagtens kunne løbe når det galt noget. Dette resulterede i at Alexander til sidst måtte tage flugten i hans 2cv der heldigvis holdt parkeret på parkeringspladsen udenfor Guiseleys klubhus. Således stormede bilen hvinende ud fra Guiseleys område og Alexander satte den hurtigt i bilens tophastighed, altså 50 km/t, i fuld fart væk fra Guiseley by – og ikke mindst en rasende Chris Holland.