UPDATE 6 – Pressekonferencen
Pressekonferencen blev kun overværet af en enkelt journalist fra den lokale avis ’Guiseley Today’. Det blev afholdt i Guiseleys klubhus og han sad ved siden af hans assisterende manager Chris Holland samt bestyrelsesformande
n Phil Rogerson.
Der blev stillet flere forskellige spørgsmål omkring hans måde at lede klubben på og for at være helt ærlig havde Alexander ikke den fjerneste anelse om meget af det.
Et af spørgsmålene lød om han ville hente nye folk ind i hans stab eller om han var tilfreds med Chris Holland og de resterende. Lettet over at der her var et spørgsmål han i hvert fald med sikkerhed kunne svare på uden at risikere at vise sin midlertidige uvidenhed omkring fodbold, svarede han at han forventede et langt og godt makkerskab med Chris Holland. Chris sad ved siden af med et smil der gik fra begge øre mens han nikkede så voldsomt at hele bordet foran dem rystede.
Lidt større problemer kom der da journalisten spurgte om han ville spille defensivt eller om han var til det mere offensive der måske kunne skrabe flere mennesker sammen på lægterne og tjene en skilling mere ad den vej. Ordet ’skilling’ vente sig et par gange i hovedet på Alexander hvorefter han selvsikkert svarede: ”Tjah, jeg tror det er en udmærket ide at spille offensivt!”
Det valg viste det sig at han ville komme til at følge det meste af hans karriere – helt sikkert af en anden grund end den der først var kommet til en stakkels gældsplaget ung mand.
Efter konferencen træk Phil Rogerson ham ind på hans kontor, hvorefter han fortalte at han var tilfreds med hans svar. Derefter diskuterede de sæsonens forventninger og Phil sagde at han egentlig kun forventede en midterplacering. Han mente dog at da man nu havde været så heldig at finde en så kvalificeret mand til jobbet, som havde været på så mange forskellige trænerkursus så burde de vel egentlig nok i hvert fald få en placering i den bedre halvdel. Sveden begyndte igen at pible frem på Alexanders pande, men han fik da hurtigt givet Phil ret i hans antagelser og således blev det at forventningerne for Guiseley i den kommende sæson lød på en placering i den bedre halvdel med et løn budget på 49.000/uge.
Derefter tog Chris Holland ham med over for at se på holdet der var i gang med deres første træning efter sommerferien.
Efter at have stået og set på træningen i 5 minutter stod det klart for Alexander at han havde taget fejl. Klart og tydeligt fejl. Hvordan dette hold på nogen tænkelig måde kunne skaffe ham en placering i den bedste ende af en liga stod meget uklart i Alexanders hoved. Ved mindre, selvfølgelig, at ligaen hed u13 piger i San Marino! Her mente Alexander at de klart skulle have en chance, måske endda så god at de kunne kæmpe med om oprykning, hvis man selvfølgelig tog for givet at ligaen ikke husede mere end 5-6 hold og 3/4 af disse var sikret direkte oprykning.
Angrebsstjernen på holdet, ja det kaldte de ham sgu, hed Joe O’Neill, og han havde en koldblodighed der var så lav at ligeså snart målmanden bare nærmede sig et par meter så ramte han oftere mågerne over dem end selve målet. Man havde på fornemmelsen at man så en rumraket flyve tur/retur omkring månen før man fandt en af de mange bolde O’Neill havde ramt en uskyldig måge med.
Derfor stod det også hurtigt klart for Alexander at der skulle forstærkninger til. Og det skulle ske snart!