Så kom vi til marts og månedens første kamp var Liga Cup finalen mod
Arsenal som imod sætning til
Brighton havde været i finalen før, dog havde de tabt flere gange end de havde vundet, så Hr. Andersen var optimist især også fordi sidst de 2 hold mødte hinanden vandt man
5-0. Kamp blev spillet på Wembley med
Howard Webb som dommer, og netop
Hr. Webb skulle få en central rolle. Kampen var knap nok fløjtet igang før Paloschi havde bolden i nettet, men fejlagtigt dømte
Webb offside og på det efterfølgende angreb fik Van Persie også et mål annulleret, hvilket må betragtes som en kompensationsdom. Det var som om
Brighton spillerne ikke rigtigt kunne fokusere på at spille deres spil som de plejede og det udnyttede
Arsenal til at score til
1-0 efter 30 min. Efter pausen var kampen bølgende frem og tilbage, men begge målmænd havde en god dag. Desværre fik
Arsenal held til at score til
2-0 efter 61. min også var den kamp afgjort. Brightonspillerne tabte helt modet, og på trods af 3 offensive indskiftninger fik vi aldrig bolden i kassen. Efter kampen var Hr. Andersen selvfølgelig ærgerlig over at have tabt, men samtidig også stolt af sine spillere som havde skaffet holdet en flot 2 plads i den lille pokalturnering.
I Ligaen skulle man op imod
Tottenham og den uge der var gået efter finalenederlag havde Paloschi brugt til at træne hidsigt. Som en 1 mandshær gik han forresten i kampen mod
Tottenham og scorede et hattrick til kampens resultat
3-0. Man havde fået yderlige 3 point til mesterskabskampen samt sikret at moralen var høj inden udebane turen til Grækenland, hvor
Olympiakos ventede i EL. Desværre var
Olympiakos udstyret med dommertække grænsende til det latterlige idet
Brighton fik annulleret ikke 1 men 2 mål, der sikrede at
Brighton fik et
2-0 nederlag med hjem til England, i det de to eneste skud som
Olympiakos havde i hele kampen gik ind. En rasende Hr. Andersen gik på det efterfølgende pressemøde til verbalt angreb på dommeren og antydede mellem linierne at han var bestukket op over begge øre. Heldigvis slap Hr. Andersen for karantæne i returopgøret, men bestyrelsesformand Tony Bloom var ikke alt for glad for Hr. Andersens udtalelser og bad ham om at passe bedre på i fremtiden.
Desværre blev denne kamp model for hvordan det skulle gå resten af måneden. I næste kamp skulle man til
Leicester i 6. runde af FA Cuppen og her fik man kun
1-1 og derfor skulle man ud i en opkamp i et allerede presset kampprogram. I returopgøret i EL fik man endnu engang annulleret 1 mål, mens man også blev snydt for et straffespark. På trods af det fik man vundet opgøret
2-1, men det var jo desværre ikke nok til at gå videre. Ligakampen mod
Aston Villa endte med et nederlag på
1-0 på deres eneste chance i hele kampen på trods af at de var på hjemmebane. Så blev det tid til omkampen i 6. runde af FA Cuppen og da
Leicester efter blot 4 minutter fik vist en mand ud burde det have været en walkover resten af kampen. Endnu engang kom vi dog op imod en målmand som stod over evne ligesom i kampene mod
Olympiakos og
Aston Villa og kampen gik derfor i forlænget spilletid da
Leicester selvfølgelig fik scoret på en dødbold til sidst. De løb dog tør for kræfter i forlænget spilletid og Brighton kunne derfor trække sig ud af kampen med en
2-1 sejr efter 120 min. I semifinalen venter Birmingham, men som holdet spiller lige pt er intet givet på forhånd.
Sidste kamp i marts var ude mod
Sunderland. For at gøre en lang historie kort fik
Sunderland 1-1 og vi satte endnu engang point over styr i kampen om mesterskabet. Heldigvis har vi 2 kampe i hånden i forhold til de andre hold, men vores forspring er nede på 3 point med 8 kampe tilbage, mens resten af flokken bagved har 6 kampe tilbage. Forhåbentlig kan april byde på bedre held når man nu kun skal koncentrer sig om Liga og FA Cup, men nu må vi se. Det er som om spillerne er blevet bange for at vinde kampe, og det er nu op til Hr. Andersen at sætte dem op til de afgørende kampe.