Nu vil jeg lige give lidt respons på det indlæg jeg skrev allerførst i denne tråd..
Jeg startede en master league med Man Utd, med de rigtige spillere.. Lige for at lære spillet at kende..
Men istedet for at spille på reguler (3 stjerner) som jeg hidtil havde spillet på i denne version, satte jeg niveauet op på proffessional(4 stjerner). Simpelthen fordi at jeg udfra erfaringer med de tidligere udgaver har fået den holdning at modstanderene er mere offensive og knapt så pakkede ned på det niveau. Og det fik jeg da også ret i.....
De næste par kampe går udemærket, jeg får 2 sejre og 2 uafgjorte. Og ja, jeg ved godt at det ikke er særlig godt at spille lige mod hold som Breda, Fenerbache osv. Men jeg tolkede bare de uafgjorte som et tegn på at jeg lige skulle kende spillet helt ordentligt før sejrene kom.. Det var
ikke tilfældet.. Det fortsatte som fra start og jeg ligger på en skuffende 4. plads.. Og nu vil jeg i bitterhed fyre en salve kritik af:
Når niveauet er på 4 stjernet kan en forsvar med 70 i hurtighed, sagtens følge med eksempelvis C. Ronaldo. Og når Ronaldo har bolden tager forsvareren sågar ind! Det er ikke realistisk, ligemeget hvor højt et nivaeu man spiller på. Forsvareren må gerne blive hurtigere af det, men ikke kunne løbe med/fra Ronaldo.
Men jo, man kan godt komme forbi alligevel, man skal bare kunne finde ud af at drible hvilket jeg, uden at virke selvglad, vil sige at jeg er i stand til.
Det er nærmest umuligt at spille med dybe bolde (medmindre man er i besiddelse af Obafemi Martins).
For det første er det som sagt svært at løbe fra en forsvar med en ellers rimelig hurtig spiller som Rooney eller Saha. For det andet er det meget, meget svært at holde forsvaret væk fra bolden hvis man skulle være så heldig at få fat i den. Forsvaret kommer simpelthen tromlende efter en, og skubber dig væk som var du en lille flue.. Det er ikke rart!!
Desuden er spillerne holdt op med at løbe for hinanden, som de ellers gjorde udemærket i PES 5. Jeg har tit oplevet at jeg løber op af sidelinjen med en back, og blot venter på at kanten får løbet fremad, eller omvendt. Men det sker næsten aldrig!
Men den ting der nager mig mest er helt klart spiludviklernes valg om at lave det automatiske skift mellem spillere mere intens. Mange gange sker det at man med en forsvar skal til at takle modstanderen, og i sidste øjeblik skifter den så automatisk til en anden spiller, og så bliver man enten nødt til at skifte tilbage eller at jagte ham med den "nye". Det har kostet mig en del mål. For ens forsvar går jo helt i stå i nogle sekunder, men det gør deres angreb ikke.. Og få sekunder er nok til at få et skud sat afsted eller at klemt sig selv forbi de noget så stillestående forsvarere. For selvom at forsvarene i spillet skulle reagere rimelig ok uden din hjælp er det ikke helt tilfældet.
Jeg kunne tilføje flere ting, men det ændrer ikke på at spillet er utrolig godt, køb det! Men hver forberedt på tilfælde af frustration under spil.
Det er sandsynligvis ikke helt umuligt at spore en vis bitterhed eller frustration i dette indlæg, hvis det er tilfældet undskylder jeg mange gange for mine knap så glædelige tone. Min bitterhed har muligvis også noget at gøre med at jeg skal skrive en stil til i morgen, som jeg ikke er begyndt på endnu...