#6 Er muren her stadigt?

 

[jskovc]

Intro

Stolene stod snurrelige række efter række, i den store rødklædte korridor, der blot var belyst af spotlampernes skær fra hver side af salen. Storsvedende slog dirigenten ansigtet i vejret, efter endnu en vellykket prøve. Om sølle tre dage skulle premieren på hans mesterværk stå, og kun særligt udvalgte gæster kunne før den ydmyge pøbel, få lov at se dette kunststykke. Netop en af disse gæster var jeg, sammen med resten af ledelsen fra byens anden stolthed.

Egentligt bryder jeg mig ikke om klassiske forestillinger på teatret, men efter min hidkomst til dette mærkværdige land, har jeg fundet ud af, at hvis man betyder noget for folket, så bliver man overdynget med frynsegoder fra den lokale borgmester. For vi er dem der tilfredsstiller folket, og hvis folket er tilfredse, så får borgmesteren stemmer. Sådan er moralen i Polen, sådan er moralen i Krakow, og hvis du ikke er "nede med det", så ved du selv hvor døren er.

- Velkommen til Polen

[jskovc]

DETTE INDLÆG ER REGERINGENS EJENDOM, AL ADGANG FORBUDT!!!

Intro
1. Update: Krystalnattens revy
2. Update: Krystalnattens revy (part 2)
3. Update: Den store stygge ulv
4. Update: Bestyrelsens dårlige ånde
5. Update: Grubleren
6. Update: Første skår i potten

[Dusty78DK]

På tide at nogen blogger om en af de "jævnt gode" ligaer i Østeuropa. Respekt herfra! 

[jskovc]

Krystalnattens revy

1. Update

Egentligt er det slet ikke rimeligt at bruge denne rædsomme sammenligning. Men hvad jeg opleve i bagagerummet i en sort BMW, sent på aftenen den 15. maj 2010, er ganske enkelt hvad jeg vil beskrive som min personlige "krystalnat". Jeg husker med gru fars fortællinger på de sene aftener, om hvordan han var med til at forfølge jøder, og stjæle deres værdier, mens de med stor frygt og rædsel i øjnene, forsøgte at rede deres liv ved at spæne ned af de brostensbelagte gader i datidens München. Men for at kunne se sammenhængen mellem rædselsslagne jøder, og min stilling som manager i Krakows stolthed, med fornavnet Wisla, skal i med på et lille vue tilbage i tiden. Helt akkurat tilbage til 16. januar 2010.

Som sagt er datoen 16. januar 2010, den polske sportspresse skar et utal af grimasser, og løftede øjenbrynene op over hårgrænsen da nyheden kom frem. De to ærkepolske klubber Lech Poznan og Wisla Krakow, meldte for få øjeblikke siden ud at de havde haft gang i en god gammeldags "bytte-bytte købmand". Og på ærke-kommunistisk manér, som det bedst praktiseres i Østeuropa, var der tale om en handel hvor der ikke var penge indblandet. Som sådan er der jo ikke noget mystisk i at bytte lidt indenfor fodbolden, men denne gang var det ikke to spillere der byttede domicil. Derimod var det selveste klubbernes isbrydere: de to managere. For at historien skal give mening, var jeg naturligvis den ene af de to, og pr dags dato skulle jeg tage hånden stærkt og bestemt, om den talentfulde Krakow trup.

Det hele startede helt fantastisk, som det ofte gennem historien har gjort for polakkerne. 24 kampe var spillet, og afstanden til andenpladsen, og min gamle flirt Poznan var glimrende fem point. Og da den 25. kamp mod netop Poznan, endte med en lykkelig nulløsning, begyndte alt at simre af mesterskab i den gamle fæstningsby. Men for at vende tilbage til polsk historie, så plejer polakkerne som regel efter en glimrende start at tabe pusten. Vi gik ind til 27. runde, fortsat med fem point ned, men de kommende tre kampe, skulle vise sig at blive helt fatale, med en statistik der sagde 1-1-1, og et enkelt point ned til Poznan inden den 30. og sidste spillerunde.

På den måde er vi med en kort fortælling, tilbage i bagagerummet i en sort BMW. Det hele så ellers så glimrende ud i kampen mod Odra, hvor det efter 92 minutter så ud til at det enlige sejrsmål var scoret 37 minutter inde i opgøret. Men som i et ulykkeligt eventyr fra den mørkeste tid af barokken indtraf ulykken, og patienten døde da operationen så ud til at være vellykket, og de sidste stink blev syet. Så rullede skandalen, dele af Krakow stod i flammer, og vrede fans med diverse slag, stik og skydevåben ventede foran vores private parkeringskælder. De mest vovede af spillerne kørte ud i holdets bus, men kom kun med nød og næppe gennem den rasende folkemængde. Men for os der ikke var med bussen, var gode råd ubeskriveligt dyre. Men som en ægte James Bond, foreslog min netop ankomne kone, at jeg skulle gemme mig i bagagerummet på familiens sorte BMW.

Her ligger jeg så, jeg kan høre den store ståldør der skiller kælderen, og den kogende folkemasse åbne sig med et stort brag, mens jeg mærker BMW'en accelerere.

Fortsættes...

[Frederikbjerg]

Såvidt mine evner rækker, så er t'et i slutningen af 'stadigt' forkert. Burde overskriften ikke bare hedde: "Er muren her stadig?" :-)

[jskovc]

Såvidt mine evner rækker, så er t'et i slutningen af 'stadigt' forkert. Burde overskriften ikke bare hedde: "Er muren her stadig?" :-)

Mange tak skal du have, jeg håber bloggens overskrif fortsa vil fange din interesse

[Frederikbjerg]

Mange tak skal du have, jeg håber bloggens overskrif fortsa vil fange din interesse

Det gør den helt sikkert!

[Viborg FF]

Jeg har egentligt altid bare fulgt siden her uden at oprette bruger, men jeg fik lige lyst til at kommentere den her "blog". Og så var der jo ingen vej udenom hehe...

Jeg vil bare lige rose dig utroligt meget for din måde at skrive på. Det syntes jeg er helt fantastisk, med den måde du ligesom formår at få metaforer og billedsprog ind i teksten. samtidigt synes jeg det er meget spændende som Dusty78DK også skriver tidligere, at du har valgt at skrive om en af de mindre ligaer, hvor vi nærmest aldrig bliver forkælt med nogle blogs fra. Men det bliver spændende at se om du kan få den til at holde lang tid hehe... Hvilket jeg håber du får den til Keep it up

-Viborg FF

[jskovc]

Jeg har egentligt altid bare fulgt siden her uden at oprette bruger, men jeg fik lige lyst til at kommentere den her "blog". Og så var der jo ingen vej udenom hehe...

Jeg vil bare lige rose dig utroligt meget for din måde at skrive på. Det syntes jeg er helt fantastisk, med den måde du ligesom formår at få metaforer og billedsprog ind i teksten. samtidigt synes jeg det er meget spændende som Dusty78DK også skriver tidligere, at du har valgt at skrive om en af de mindre ligaer, hvor vi nærmest aldrig bliver forkælt med nogle blogs fra. Men det bliver spændende at se om du kan få den til at holde lang tid hehe... Hvilket jeg håber du får den til Keep it up

-Viborg FF

Mange tak skal du da have. Jeg er glad for, at du kan lide min måde at skrive på. Jeg kan personligt godt lide billedsprog, og så synes jeg det er yderst interessant med Østeuropa som hovedsæde. Jeg håber du fortsat vil følge

[jskovc]

Krystalnattens revy (part 2)

2. Update

Rul - bump - rul - bump - rul. De først hundrede meter væk fra stadion, var et rent helvede af råb og skrig, lyden af sten mod bilens skrog og slagsange mod mig og min trup.

På dette tidspunkt havde jeg ingen idé om, hvad der skulle ske med mig som manager. tanken om en fyreseddel havde slet ikke strejfet mig. Lige nu var kun mit liv i tankerne, hvad kunne de mon finde på hvis de finder mig? Med den ekstreme vrede, kan ingen føle sig sikker i en vred polaks hænder. Jeg kunne mærke at rytmen blev mere fast. Der blev længere og længere mellem opbremsningerne, og accelerationerne blev længere og længere. Efter hvad jeg vil skyde til halvanden times kørsel, bremsede vi helt op. Klikket fra bagsmækken var som en befrielse, og jeg kunne endeligt se lys og mærke den fantastiske luft strømme ind i mine lunger.

På en rasteplads 20 km fra Krakow, var jeg netop kravlet ud af det trange bagagerum, og stod nu sammen med min kone. Hun fortalte at hun netop havde talt med bestyrelsen, der når urolighederne havde lagt sig, ville have en fortrolig samtale med mig på Krakows gamle teater angående den kommende sæson. På den måde var det så godt som sikkert at jeg skulle fortsætte i klubben. Men med kendskabet til polsk fodbold, så er der ikke plads til så meget som et eneste fejltrin i løbet af det næste år, hvis jeg skal kunne kalde mig managar for Wisla i fremtiden.

[TheHansibush]

Elsker din måde at skrive på, og historien virker også rigtig spændende.
Selvom du kun har lavet 3 updates, er det allerede en af de bedste blogs jeg har læst!

[Frederikbjerg]

Såvidt mine evner rækker, så er t'et i slutningen af 'stadigt' forkert. Burde overskriften ikke bare hedde: "Er muren her stadig?" :-)

[jskovc]

Mange tak skal du have, jeg håber bloggens overskrif fortsa vil fange din interesse

[jskovc]

Elsker din måde at skrive på, og historien virker også rigtig spændende.
Selvom du kun har lavet 3 updates, er det allerede en af de bedste blogs jeg har læst!

Så håber jeg sørenme at du har læst mere end en blog Men ellers mange tak, jeg håber du bliver underholdt i de næste mange updates...

[jskovc]

Den store stygge ulv

3. Update

Mødet med ledelsen gik som forventet. Vind mesterskabet, eller smut ad helvede til. Ganske vidst var ordene ikke formet på denne måde, men hvis man løftede kryptikken væk, var der ingen tvivl om at det var hvad der stod mellem linjerne. Men tro det eller lad være, så har jeg intet problem med den udmelding, nærmest tværtimod. For jeg har aldrig fattet den mentalitet, hvor man går ind til noget, uden det helt klare mål om at få succes. Hvorfor skal man dog gå og lurepasse? Hvorfor ikke fortælle til alle og enhver, at man er de bedste, hvis det er den opfattelse man har af det hele. For at kunne forstå den mentalitet, så lad mig præsentere mig selv, og give jer et klart billede af hvem jeg er, og hvad jeg står for.

Traditionen tro vil jeg starte med navnet, så i der følger med kan få følelsen af at i har et tilhørsforhold til mig. Jeg hedder Tomaz Radlinskew, bedre kendt som den store stygge ulv, søn af den tyske nazist Linus Müeller fra München, og hans kone, jordemoderen Krina Müeller. Grunden til at jeg ikke besidder samme efternavn som mine forældre, er at min far ikke ønskede at jeg skulle have nazispøgelset hængende over hovedet resten af mit liv. Jeg blev født i Münchens aften-skumring den 30. april 1944. Men kort efter min fødsel, begyndte min fader at ane enden på krigen, og derfor tog de sammen med mig, til den senere polske by wroclaw, nær det der senere blev grænsen mellem Polen og Tyskland. Kort efter krigen tog mine forældre navneforandring til Radlinskew, hvilket blev vores nye familienavn. Tiden efter krigen var ikke lutter lagkage for mine forældre, og efter en årrække med tarmbrok gik min moder til de evige jagtmarker. Atypisk for tiden var min fader nu helt alene med mig, og for at komme på afstand fra savnet fra min moder, rev vi teltpælene op, og flyttede ind i en lille taglejlighed i hovedstaden Warszava. Her foregik hele min opvækst, og til trods for trange kår og stramme tider, husker jeg kun tiden i lejligheden som noget godt.

Efter lang tids plageri, begyndte jeg i en alder af ti år, at trille læder i byens storklub Legia Warszawa, der kun lå et stenkast fra vores lille hybel. For at være helt ærlig, var det ikke de store evner jeg præsterede på den grønne firkant, men det var typisk for en tid hvor Polen ikke havde de store boldkunstnere at prale af. Det vigtigste var sammenholdet, det var et herligt afbræk fra den ellers triste virkelighed. Det var som om at når man bare befandt sig indenfor stregerne, så kunne virkeligheden ikke komme ind, det var kort sagt et helle fra tristheden. Dog husker jeg en enkelt gang, med dårlig stemning på grønsværren, da jeg var kommet op i teenageårene. Den jødiske dreng Ibrahim, var kommet til træning, og viste et kæmpe talent. Men det kunne hverken jeg, eller de andre polske drenge acceptere. For her var vi ikke for at vise os frem, vi var her for sammenholdet, og det skulle en blærende jødetamp ikke komme og spolere.

Jeg nød fodboldspillet som halvtidsprof, indtil alderen sagde 34. Pludseligt sagde minisken stop, og jeg måtte smide støvlerne på hylden. Men sidenhen har jeg først været assistent diverse steder, og sidenhen træner, indtil muligheden for prof-tilstande en dag bød sig. Der slog jeg til, og var indtil januar 2010 manager for Lech. Og resten af historien er jo som bekendt fortalt.

En ting foruden fodbolden, har dog forfulgt mig gennem hele livet. En ting jeg har arvet fra min far - Mit store had til fremmede kulturer. Dette har også medført, at i de klubber hvor jeg har trænet, har der sjældent været folk af fremmed herkomst i ret lang tid. I mine øjne er fodbolden, et spil der hører til i Europa. Og hvis andre har lyst til at spille det, så må det gøre det hos dem selv. Derfor kan Fifa for min skyld, også godt stikke deres slogan langt op, for fodbold er ganske vidst med til at samle nationer, men nationer bliver også bedst samlet af deres egne. Mit mål inden jeg trækker mig fra fodbolden, er derfor at skabe et slagkraftigt hold, bestående af primært østeuropæiske, men om ikke andet KUN europæiske spillere, og gøre dette til verdens bedste fodboldhold.