|35| END Benjamin DesBois, le créateur de talent

 

[Heskey]

Mange tak Hilde for rosen, og ja som Daniel skriver og linker til, så kan man bruge begge dele, og jeg synes smilte lyder mere korrekt end smilede, selvom jeg sikkert kommer til at bruge begge to til tider.

Og også mange tak til dig Daniel, det er en dejlig kommentar.

[V-4-E]

Tror sjældent jeg har oplevet et så overraskende og veludført antiklimaks som under din sidste update. Hvordan du går fra at bygge en kliché-fyldt stemningsopbyggende update op til lynhurtigt at smadre det igen - dét er klasse! Elsker det kreative, nyskabende og "Fuck-FM-Min karakter er levende-mentalitet" med masser af udenoms-historier.
Og her overrasker du mig med din update-opbygning.
KIU

[Præsidenten]

Det er uden tvivl noget af det sjoveste og bedst skrevne jeg i lang tid har læst!

Og tillad mig at citere min favorit sætning taget fra update 11:
"Benjamin gik i panik, han havde ingen steder at stille sine oste." - HAHA klasse!

[Heskey]

Mange tak V-4-E, jeg er glad for at det fungerede med mit antiklimaks, og glad for dine pæne ord.

Og det samme til dig Pirate, glad for at du kan se humoren der til tider er til stede.

[Hilde]

Stand corrected 

[Crazy-Poul]

Rigtig god update den sidste Benjoe Du skriver rigtig godt, og jeg glæder mig til næste update

KUTGW

[Heskey]

Mange tak CP, det er jeg glad for at høre, så må jeg se om jeg få dig overbevist denne gang om at blive månedens blogger.

Regner med 1-2 updates i aften.

[Heskey]

Sweet Home

Blikket faldt på en slidt og gammel campingvogn, den lå i en almindelig trailerpark i udkanten af München. Der var ikke fint, pænt eller rent. Døren gik op og Benjamin kom gående ud, dette var hans hjem. Han var blevet hårdt ramt finansielt og kunne spare penge op ved at bo der, og han kunne faktisk lide det. Mod alle forventninger. Den fine franske mand var blevet en mand, der nød de stille aftener ude foran sit lille bålsted. Han kunne slappe helt af, der var ingen presse, intet pres, og søde mennesker over alt.

Han kom fløjtende ud af vognen, og steg op på sin cykel, han sparede benzinen på sin Renault og kørte ned til klubanlægget hvor der skulle trænes. iPhonens høretelefoner blev trykket ind i ørevoksen og der bliver skruet op for musikken. "Sweet Home Alabama!" lød det med det samme og han cyklede af sted.  Den første dag i december, han og assistenten Schmidt så tilbage på den overståede periode.  Otte kampe og for første gang havde de smidt point i sæsonen. To uafgjorte og ét nederlag, resten sejre.

Træningen forløb roligt og Benjamin så frem mod den kommende kamp mod Nürnberg i pokalturneringen. Kunne de holde deres flotte form, eller ville Nürnberg - ligesom St. Pauli besejre de blå? Det ville Benjamin snart finde ud af, men før denne kamp ville han opleve at Schmidt ville skabe en kontrovers, ville Benjamin kunne holde fokus, ville holdet kunne?

[assehehe]

Julelysene i mine øjne, hver gang der er update..

[HansenLFC]

Dejlig campingvogn !

[Heskey]

Det er jeg glad for at høre Assehehe.

Ja Hansen, det er det sandelig!

[Heskey]

Hysteria

Benjamin sad ved sit skrivebord på kontoret, han fiflede med en kuglepen, slog på øret og tænkte. Tænkte på hvordan de skulle slå nedrykningstruede Nürnberg. Hans eget hold havde en masse momentum og moral, men var det nok til at slå et hold der trods alt lå i Bundesligaen, eller var springet endnu for stort. Han tog kruset med kaffe op til munden, "I<3Benjamin" stod der på glasset. Det var en gave fra hans to sønner, det var fra dengang de var små. Lige idet han skulle tage en slurk brasede Schmidt ind ad døren og råbte "Jeg vil have lønforhøjelse, eller jeg siger op!" Benjamin tabte kruset på gulvet, og stykkerne fløj til alle sider. Rasende over det smadrede krus, og letter irriteret over kravet fra Schmidt rejste han sig. Han stirrede ind i øjnene på ham, lavede et lille grin, og sagde: "Det har været rart at arbejde med dig, held og lykke". Benjamin vendte sig og kiggede ud af vinduet ud mod træningsanlægget. Schmidt så overrasket tilbage og alt han kunne svare var et enkelt rystet, "Fint".

To opkald senere og Benjamin havde fundet en ny assistent træner. Borussia Mönchengladbach havde lige fyret deres manager, og assistenten havde opsagt sin position, Benjamin slog til og hentede Dirk Bremser til klubben. I modsætning til den hidsige og hysteriske Schmidt var Dirk en mere rolig mand, man kunne sige at han bremsede slagsmål. Det var også denne evne der gjorde ham god med de unge spillere, noget som Schmidt med tiden viste at han ikke kunne, modsat Benjamins første indskydelse. Dirk dukkede op efter mindre end en times tid, og træningen kunne begynde. Spillerne var lettere chokerede, men det generede ingen det store. Fokus lå på den kamp, som ville give 3 millioner kroner i klubkassen, hvis altså man vandt.

Dirk og Benjamin var til pressemøde dagen før kampen, og de kastede sig over Benjamin med spørgsmål om hvad der skete med Schmidt. Benjamins eneste svar var, "Han var skyld i at mit yndlings krus gik i stykker, det kunne han ikke leve med, så han sagde op". Journalisten smågrinte kort, efter lidt tid gik det op for journalisten at han ikke lavede sjov med dem, og der blev straks skrevet ned. "Don't mess with Benjamin's mug" lød overskrifterne på aviserne den næste dag, og Benjamin kunne grine mens han drak sin morgenkaffe, dog ikke af det knuste yndlingskrus.

[Heskey]

Fight!

Det var blevet Tirsdag og der skulle spilles fodbold på Allianz-Arena. Stadionet var som sædvanligt ikke i nærheden af fyldt, men stemningen var bedre end den havde været hidtil i sæsonen, og gruppen nede for enden var også blevet væsentligt større. Benjamin og Dirk gav den sidste peptalk til spillerne inden kampen. De skulle ville dette, de skulle ville vinde, de skulle ville kæmpe! En tabt kamp, hvor man havde kæmpet alt man kunne ville ikke skuffe dem, hvorimod en sejr uden at kæmpe ville skuffe dem. Alt handlede om mentalitet.

Spillerne løb på banen, og den jakkesætsbærende Benjamin tog plads på bænken, Dirk blev ved stående siden af bænken. München lagde sig hurtigt på presset, og Nürnberg var afventende. De ventede dog alt for længe, og efter en halv times tid kunne Mario Baotic skyde bolden under en chanceløs Nürnberg keeper. Benjamin hoppede op af stolen og begyndte at løbe langs sidelinjen, han svingede med armene og skreg ud mod tribunerne. Dirk stod blot og smilte og grinte. München holdte presset, men gav mere og mere slip på bolden i forbindelse med at de gik længere og længere tilbage på banen, og Benjamin to samtidigt og satte to defensive midtbanespillere ind, for at kunne holde målet rent. Nürnberg ville det dog anderledes.

To minutter inde i dommerens treminutters tillægstid, Jakub Kroupa slipper igennem i siden og løber mod målet, en svagt spillende Martinovic får kun snittet bolden og den triller over stregen. Hele stadionet stopper op, alle bliver stille, den eneste larm er Nürnberg tilskuerne der råber. Benjamin ser bedrøvet rundt. Dommeren fløjter af for kampen. De skal nu ned i omklædningsrummet og forberede spillerne på endnu en halv times bold. Det lykkedes dem, og spillerne kommer tilbage på banen med fornyet energi, det samme kan dog ikke siges om Nürnbergs spillere. Efter den første halvdel var det stadig 1-1, men indskiftede Pezzoni ville anderledes og han bragede den med kurs mod sejr, målmanden var igen magtesløs. Benjamin kunne igen tage sin løbetur, de havde vundet.

[Mathi89]

Kanon updates Benjoe ..

You know i love them <3..

Glæder mig allerede til de næste!

[Heskey]

Tak Mathi.

Ja, det ved jeg.

Ved dog ikke hvornår den næste kommer.