home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:29:37 b0nb0n Blogs Den danske Masterclass
14 Sep 2019, 11:01 brianberg85 Skadestuen Mine Scouts rejser ikk...
13 Sep 2019, 12:37 kvj92 Baren Vman-tråden
12 Sep 2019, 10:31 Johnwalks Klubsøgnin... Odense Boldklub
10 Sep 2019, 07:33 b0nb0n Klubsøgnin... Journeyman
09 Sep 2019, 08:18 b0nb0n Skadestuen Windows update
08 Sep 2019, 21:23 Gazza Blogs Córdoba CF
Antal Registrerede Brugere: 21114
  3 Brugere, 172 Gæster Online.

Indlæg: 1124666 over 30890 Emner
Nyeste Bruger: yfubedik
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  |39| - L'Erede
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint
Forfatter Emne: |39| - L'Erede  (Læst 21251 gange)
Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |26| - L'Erede
« Svar #90: 26 Apr 2011, 19:45 »

Det er en god række updates du fik lagt op der Adzke. Hvis jeg skal komme med en enkel lille ting der mangler, så kunne man godt bruge et SS af hver halvsæson i ligaen. Blot for bedre at kunne danne sig et billede af både hvordan du og dine konkurrenter klarer sig. Det kan godt være lidt svært ud fra kampene i siden alene.

Pånær dette, så er det fortsat en fremragende blog, hvor jeg glæder mig til at få slutningen med Smiley

Jeg havde faktisk smidt nogen ind, men kom så fra det igen. Jeg skal nok begynde at gøre det fra nu af.
Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: |26| - L'Erede
« Svar #91: 26 Apr 2011, 20:07 »

Der er ikke så meget at sige udover at det er rent guf.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |20| - L'Erede
« Svar #92: 28 Apr 2011, 17:05 »



Han stod og skyggede for solen med den ene hånd, imens han så på spillerne, der lavede øvelser. Sprint, småspil, kegler over det hele, glad råbe og leg. Det var som om, glæden ved spillet var lidt større her. Men de var selvfølgelig stadig kun drenge. Torinos Primavera-afdeling havde de sidste fire år været i blandt landets bedste. Der var blevet kastet store penge i det nye anlæg sydøst for byen, og nu begyndte de at høste frugterne af det hårde arbejde.

Han huskede, da han var 22 år gammel og fik sit første job hos Juventus. Han var ungdomstræner, og var på sin vis ikke meget ældre end de ældste spillere på holdet. Alligevel havde de respekteret ham. Tildels fordi han havde et efternavn, der gav genlyd i klubben, men også fordi han var en person, de altid kunne komme til. Når han tænkte tilbage, var det det perfekte sted at starte, i Juventus havde afdelingen ikke fået stor opmærksomhed under hans virke som ungdomstræner i klubben. Det var under Moggi og Lippi.

Det var anderledes i Torino. Han havde fra starten set mulighederne i de unge spillere, og han ønskede ikke at bruge penge på en spiller, hvis han kunne hente en fra ungdomsafdelingen, der var lige så god. Indtil videre havde det givet Luca Amato, Giovanni Barsotti, Daniele Nurchi og Alessandro Arata chancen på førsteholdet. Det var ikke et mål i sig selv for ham at bruge unge spillere, men når potentialet allerede lå i klubben, kunne han jo lige så godt udnytte det.

I Juventus havde mantraet været, at klubben ville have de bedste italienere og de bedste spillere i Italien. Desværre havde man ikke fra ledelsens side ønsket at udvikle nogle af delene selv. Det havde altid generet ham. En dag havde han spurgt Marcello Lippi, hvorfor han ikke havde brug for klubbens egne spillere, og han havde fået at vide, at en klub som Juventus ikke kunne ligge under for, at der ikke altid var nok talent i klubbens egne rækker. Det havde han ikke forstået dengang. Men efter at have været træner for klubben i tre år, forstod han. Presset for at vinde var for stort til at tage chancer. Sådan var det heldigvis ikke i Torino. Ikke endnu i hvert fald.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |23| - L'Erede
« Svar #93: 28 Apr 2011, 21:39 »



ACQUISTI:
->Tommaso Vailatti (£1,300,000)
->Stefano Marzocchi (£3,900,000)
->Pimentel (£15,000,000)
->Cesare Bovo (£0)
->Antonio Cassano (£110k)
->Kaká (£0)
->Miroslav Vidan (£1,400,000)
VENDITE:
<-Míchel (£1,000,000)
<-Andrea Beduschi (£1,000,000)



|3. september 2016| KLAR TIL SERIE A?
Transfervinduet er lukket, og det står nu klart, hvad Torino har at gøre med i Serie A. Giovannino Agnelli har angivelgt fået stillet næsten £20 mio. stillet til rådighed af præsident Urbane Cairo, og det antages, at hver en krone er blevet brugt. Målet for klubben er, at de skal overleve i Serie A, og klubbens fans ser frem til igen at skulle møde ærkerivalerne, Juventus.
Ind er kommet to ældre spillere, der begge forventes at indtage en reserverolle, hvor de skal styrke holdet med deres rutine, men også være til rådighed for klubbens unge spillere. Antonio Cassano er kommet til fra Catania, hvor han sad på bænken, imens Ricardo Kaká er kommet til, efter at hans kontrakt med Real Madrid blev revet over.
Endnu en kending
Torino har desuden hentet en spiller, der tidligere har været i klubben. Den tidligere klubkaptajn, Tomasso Vailatti er kommet til fra franske AS Saint-Etienne. Han kan spille alle tre pladser på midtbanen, og han forventes at komme til at fungere som en mentor for unge Daniele Nurchi. Samtidig skal han være i stand til at holde overblikket, hvis det brænder på.
Fremtidens Torino
For en klubrekord på £15,000,000 er 20-årige Pimentel blevet hentet i Panathinaikos kun et år efter, at klubben hentede ham fra São Paulo i hjemlandet Brasilien. Han er blevet sammenlignet med Ronaldo i de brasilianske medier, og alle Granata-fans håber, han kan leve op til det store prædikat, som mange brasilianere før ham er gået til grunde under. Udover Pimentel er også den 18-årige italiener Stefano Marzocchi blevet hentet ind fra Cesena. Han bliver sammenlignet med Alessandro Rosina og skal på sigt tage over for klubbens talisman.
« Seneste Redigering: 28 Apr 2011, 22:04 af Adzke » Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: |28| - L'Erede
« Svar #94: 28 Apr 2011, 21:51 »

Rigtig gode updates, og også en række spændende indkøb. Jeg fandt en enkel fejl i anden linje af den seneste update, ellers intet. Er det muligt at få et SS af Kaka og Cassano, blot så man kan se hvor gode de er på dette tidspunkt?
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |28| - L'Erede
« Svar #95: 28 Apr 2011, 21:59 »

Rigtig gode updates, og også en række spændende indkøb. Jeg fandt en enkel fejl i anden linje af den seneste update, ellers intet. Er det muligt at få et SS af Kaka og Cassano, blot så man kan se hvor gode de er på dette tidspunkt?

Dem glemte jeg. Jeg smider dem straks ind.

EDIT: Sådan.
« Seneste Redigering: 28 Apr 2011, 22:04 af Adzke » Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |28| - L'Erede
« Svar #96: 29 Apr 2011, 00:05 »


Hamilton 1 - 4 Torino
Inter 2p - 2 Torino
Torino 4 - 1 Hamilton
  Napoli 1 - 1 Torino
  Torino 1 - 1 Cagliari
  Fiorentina 2 - 2 Torino
Sporting CP 4 - 1 Torino
Torino 2 - 0 Lazio
Genoa 3 - 1 Torino
  Torino 0 - 2 AC Milan
   Torino 1 - 1 Dnipro
   Catania 0 - 0 Torino
   Torino 0 - 0 Udinese
  Rubin Kazan 1 - 1 Torino
Torino 0 - 2 Palermo
  Torino 4 - 0 Benevento
  Bari 2 - 0 Torino
  Torino 2 - 0 Rubin Kazan
Torino 0 - 2 Atalanta
Siena 1 - 0 Torino
Torino 0 - 2 Roma
Bologna 0 - 1 Torino
   Sampdoria 1 - 1 Torino
   Torino 0 - 0 Inter
  Torino 0 - 0 Sporting CP
Torino 1 - 0 Novara
Juventus 3 - 1 Torino
Dnipro 0 - 1 Torino
Torino 2e - 1 Modena




|2. januar 2017| EN SVÆR START
Efter at have kvalificeret sig til gruppespillet, meldte hverdagen sig igen hos Torino, da de igen skulle møde Inter i de to holds anden indbyrdes cup-finale på fire måneder, og igen måtte Torino se sig selv trække det korte strå i opgøret, der blev afgjort på straffespark. I Serie A skulle Torino ind i oktober, før holdet fik sin første sejr. Siden er der ikke sket meget på den front, og på af den grund ligger klubben i øjeblikket på Serie A's 17.-plads.
Stadig med i Europa
I Europa League er det blevet til to sejre, to uafgjorte og to nederlag. Det placerer klubben på gruppens andenplads, og der er dermed stadig en mulighed for at gå videre til gruppespillet, men forude venter en kamp mod gruppens førerhold, Sporting CP. Hvis Torino vil sikre sig videre avancement, skal de stærke portugisere sendes hjem fra Stadio Olimpico med et nederlag i bagagen.
Nedrykning?
Inden sæsonen var troen på en god placering i Serie A høj i Torino. Man havde klaret sig igennem Serie B uden problemer, og holdet havde spillet op med de absolut bedste i Coppa Italia. I stedet har klubbens fans set deres hold få uafgjorte med hjem i de bedste kampe og absolut ingenting i de værste. Agnellis angreb har ikke levet op til løfterne, og det kan meget vel blive en lang sæson, hvis ikke der bliver rettet op. Det officielle mål er stadig at klare sig fra nedrykning, men selv det kan vise sig vanskeligt ...
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |29| - L'Erede
« Svar #97: 29 Apr 2011, 00:07 »



Blitz! Det var en lidt usædvanlig situation. At fotografere sine spillere med deres koner, kærester og børn på modstanders udebane var ikke hverdagskost i Juventus. Men det var ikke længere Juventus. I stedet var det Torino, og nu var de på Old Trafford. Et sted, hvor flere spillere aldrig havde forestillet sig at skulle sætte deres fødder. Men nu var det virkelighed, og derfor var det et øjeblik, der skulle foreviges. Det havde han forståelse for, han var glad for, de nød det. Og hvem kunne sige, hvornår de igen ville trække et storhold som Manchester United i en betydningsfuld kamp? Endsige spille i Europa igen?

De havde tabt på hjemmebane. 1-0. Og der var ikke mange, der havde tiltro til, at de skulle klare det. Men der var heller intet pres for at vinde. Ingen, der regnede med at præstere. De to hold kom fra helt forskellige baggrunde. Manchester United havde knust alt på deres vej i turneringen, imens Torino havde lusket sig med, efter at have snuppet andenpladsen i en svag gruppe.

Før kampen gik i gang, havde han talt i telefon med sin gamle chef - Marcello Lippi. Det var første gang i fem år, han havde hørt fra ham. Lippi havde trukket sig tilbage nu. Men han fulgte stadig med og ville ikke andet end at ønske ham held og lykke med kampen.

Lippi havde lært ham meget. At et system ikke kan trækkes ned over en spiller, at et hold fungerer som en familie, og at summen af et hold kan være større end de enkelte spilleres værdi, hvis de bruges på den rigtige måde og arbejder sammen. Det havde Lippi endda skrevet en bog om. Havde han hørt.

Kampen var hurtigt overstået. Ikke at den tog mindre end 90 minutter, men englænderne havde allerede scoret efter 15 minutter og igen efter 20, og dermed var kampen reelt set forbi. Han gjorde sig ingen forestillinger, og dermed var det europæiske eventyr lukket.

Efter kampen havde han fortalt spillerne, at det nu var tid. Tid til at tage arbejdstøjet på. Tid til at kæmpe. Tid til at vinde. Der skulle ske noget i Serie A. De skulle overleve. Han var aldrig rykket ned, og han skulle heller ikke rykke ned nu. Næste kamp var imod Catania, og holdet måtte have point. Helst en sejr.

MANCHESTER UNITED 4 - 2 TORINO

Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |29| - L'Erede
« Svar #98: 29 Apr 2011, 00:29 »



Njaaaaaaaarvn! Boom! Den sædvanlige hilsen, inden kampstart, når de to hold mødtes. Juventus' fans sad og sagde lyde som et fly under Torino-spillernes præsentation, indtil det kom til træneren. For her styrtede flyet ned. En ukærlig og meget lidt diskret påmindelse om flystyrtet ved Superga-bjerget. Hver gang. Sådan var det.

Til gengæld råbte Torinos tilhængere både rubentus og feccia efter Juventus' spillere, når de løb på banen og under kampen. Dette var hadets kamp. De to hold kunne ikke lide hinanden, og holdenes fans kunne ikke fordrage hinanden. Nogle ville måske sige, Torinos fans var misundelige på Juventus' succes. Men sådan var det ikke. Byen var bare ikke stor nok til begge hold.

På Delle Alpi var der blevet piftet af ham, da han gik på banen. I dag blev han mødt af et brøl fra Torinos egne tilhængere. Hans navn blev sunget højt, og han måtte gå en runde på løbebanen for at hilse på tilskuerne inden kampen. Han var blevet accepteret, og til dagens kamp var han en helt. For Torinos fans var han en sejr. En ulv i fåreklæder. En Agnelli i Torino-farver.

Efter kampen var det endnu ikke gået op for ham. Men det var det for dem. For fansene. De havde vundet. For første gang siden 1995 havde de slået Juventus. Jublen begrænsede sig ikke til stadion. I omklædningsrummet fik de meldinger om, at folk var gået på gaden for at fejre deres sejrrige helte. Det her var blot en kamp i det samlede regnskab, men for Torinos tilhængere kunne det måle sig med et mesterskab.

Da spillerne efter kampen havde foreslået ham at tage med i byen, havde han sagt nej. Men han havde accepteret, at de for en gangs skyld skulle fejre en sejr. På denne aften fortjente de det. Pimentel havde scoret to mål, og han ville blive fejret som en gud til ud på de sene nattetimer.

Selv skulle han hjem og se film med Novara - deres næste modstander. Hjem at gøre klar til næste kamp. Normalt brød han sig ikke om at gøre et stort nummer ud af en sejr. Det gør man kun, hvis man ikke er vant til at vinde. Det sagde hans bedstefar. Men i dag smilede han. Hele vejen hjem.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |29| - L'Erede
« Svar #99: 29 Apr 2011, 00:30 »


Torino 1 - 0 Verona
Udinese 4 - 3 Torino
Torino 0 - 3 Napoli
Cesena 0 - 4 Torino
Cagliari 0 - 0 Torino
Torino 1 - 2 Fiorentina
Lazio 3 - 0 Torino
  Torino 0 - 0 Genoa
Palermo 2 - 0 Torino
Torino 0 - 1 Manchester United
AC Milan 2 - 1 Torino
Manchester United 2 - 4 Torino
  Torino 2 - 2 Catania
Udinese 2 - 1 Torino
Torino 2 - 1 Bari
Atalanta 2 - 0 Torino
Torino 6 - 1 Siena
Roma 0 - 2 Torino
Torino 2 - 1 Sampdoria
Inter 1 - 0 Torino
Torino 2 - 1 Juventus
Novara 0 - 1 Torino
Torino 1 - 0 Cesena
Verona 0 - 0Torino




|22. maj 2017| OVERLEVELSE
Efter en stærk afslutning på sæsonen har Torino sikret sig endnu en sæson i Serie A, og efter at have været under stregen i en måned i marts, kan lettelsens glæde mærkes på gaden i Torino, hvor folk samledes efter den sidste kamp mod Verona. Dermed sluttede en sæson, der har været en rutsjebanetur med både Europa League-fodbold, en tidlig exit fra Coppa Italia og noget så sjældent som en sejr over Juventus foran 25.000 frådende Torino-fans.
Holdet må forstærkes
Det hold, der virkede næsten uovervindeligt i Serie B viste i Serie A, at det ikke er så stærkt som først forventet. Forsvaret så til tider skrøbeligt ud i midten, og kun Giovanni Barsotti kan for alvor føle sig sikker i sommerens transfervindue. På midtbanen virkede Alexander Tettey som en spiller, der havde sit hoved i en anden klub, og der er fortsat vedvarende rygter, der siger, at han har nægtet at forlænge sin kontrakt. I angrebet har fløjene svigtet. Kaká-eksperimentet mislykkedes. Den lille brasilianer har været meget skadet, og og kan ikke regnes som andet end en breddespiller på dette tidspunkt i sin karriere. Der ligger fortsat meget arbejde foran Giovannino Agnelli, men fremtiden virker lysere end længe.

Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |32| - L'Erede
« Svar #100: 29 Apr 2011, 00:34 »

Og bang! Så gik det stærkt med egentlig at få en sjov sæson overstået på skrift. Det skyldes, at det pludselig gik op for mig, at jeg skal slutte bloggen i morgen, og at jeg er kommet lidt længere i savet. Jeg lover højt og helligt, næste sæson bliver mere detaljeret, at der kommer lidt flere fokus i samme sæson, og at vi får en fin krølle på halen til sidst.
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: |32| - L'Erede
« Svar #101: 29 Apr 2011, 10:46 »

Det gik hurtigt ja, men helt i orden. Jeg har dog et par ting jeg spekulerer over.

Jeg kan ikke helt forstå dig i din halvsæsonsupdate. Du nævner har holdet har spillet 6 kampe, men stadig mangler en kamp i gruppespillet. Betyder det, at de 6 kampe er inklusiv en kvalifikation forinden?

I updaten omkring Juventus-kampen, da nævner du forskellen på modtagelsen på Delle Alpi og på Olimpico. Men er det ikke samme stadion? Det troede jeg, ligesom San Siro og Giuseppe Meazza er det samme stadion for Milan og Inter? Eller er jeg helt forkert på den?

Dog, stadig gode updates, og så er det jo meget fedt, at din sejr over Juventus faktisk forhindrede dem i at vinde mesterskabet Smiley

EDIT:
Har nu undersøgt det, og kan godt se at de ikke er det samme stadion, blot at Juventus i en kortere årrække har benyttet Olimpico da Delle Alpi skulle bygges om (eller rettere rives ned og erstattes af et nyt).
« Seneste Redigering: 29 Apr 2011, 10:52 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |32| - L'Erede
« Svar #102: 29 Apr 2011, 14:40 »

Det gik hurtigt ja, men helt i orden. Jeg har dog et par ting jeg spekulerer over.

Jeg kan ikke helt forstå dig i din halvsæsonsupdate. Du nævner har holdet har spillet 6 kampe, men stadig mangler en kamp i gruppespillet. Betyder det, at de 6 kampe er inklusiv en kvalifikation forinden?

I updaten omkring Juventus-kampen, da nævner du forskellen på modtagelsen på Delle Alpi og på Olimpico. Men er det ikke samme stadion? Det troede jeg, ligesom San Siro og Giuseppe Meazza er det samme stadion for Milan og Inter? Eller er jeg helt forkert på den?

Dog, stadig gode updates, og så er det jo meget fedt, at din sejr over Juventus faktisk forhindrede dem i at vinde mesterskabet Smiley

EDIT:
Har nu undersøgt det, og kan godt se at de ikke er det samme stadion, blot at Juventus i en kortere årrække har benyttet Olimpico da Delle Alpi skulle bygges om (eller rettere rives ned og erstattes af et nyt).

1) Det er sikkert en fejl. Jeg har på det tidspunkt spillet fem kampe i gruppen og mangler én imod Sporting CP. Jeg havde kun én sejr. Det er min...

2) Som du selv skriver er det to forskellige stadion.

3) Ja. Det var en ekstra sød sejr.

4) Dejligt, du stadig interesserer dig for bloggen. Tak.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |32| - L'Erede
« Svar #103: 30 Apr 2011, 20:37 »



Han sad indenfor, da telefonen ringede. Udenfor regnede det stadig, og han var så småt begyndt at tvivle på sommerens komme. Vinteren var blevet til forår, men foråret var aldrig blevet til sommer. Ikke endnu i hvert fald. Selv for Torino var sommeren regnfuld i år, og det sagde ikke så lidt.

Stemmen i telefonen var bekendt. Sidst han havde hørt den, havde den været alvorlig. Men nu var den fuld af varme og smiger. Franzo Grande Stevens fortalte, at Familien gerne ville se ham til en sommerkomsammen i Villar Perosa. Han havde nok forventet at høre fra dem på et tidspunkt. Men ikke nu. Og slet ikke igennem Grande Stevens, der var Familiens (og FIAT's) advokat, når det brændte på.

Villar Perosa var en lille by 40 kilometer fra Torino, hvor Familien havde en stor villa. Il Castello blev det kaldt af de lokale - slottet. Og det var et ganske passende navn for det kæmpestore hus. Familien havde en lang og traditionsrig tilknytning til byen. Udover huset havde hans bedstefar, hans oldefar og hans tipoldefar alle været borgmestre i byen. En titel, der var gået i arv fra far til søn, siden 1895, da hans tipoldefar blev tildelt hvervet.

Dette historiske sted skulle de nu mødes, hygge sig, le og snakke sammen som om intet var sket. Som om de aldrig havde slået hånden af ham. Som om han ikke bar nag.
Logged

Heskey
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |33| - L'Erede
« Svar #104: 30 Apr 2011, 20:46 »

For fanden hvor skriver du fedt!
Hele bloggen er så gennemført, det er smukt.
Logged

Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010