|39| - L'Erede

 

[Adzke]

På Superga-bjerget øst for Torino er der rejst en hvid marmorplade med et gråt kors. På pladen står navnet på 31 personer. 18 af de 31 var spillere på et af de bedste fodboldhold, Italien nogensinde har set. Et af de hold, der prægede fodbolden mere end mange andre har gjort sig håb om. Og et hold, der har præget fodbolden mere, end folk ved besked om. Et hold, der var så stærkt, at Italien som nation led lige så stort et knæk som byen Torino på en majdag i 1949.

1940'ernes Italien. Krigen er slut, og fodbold er igen på tapetet i det både menneskeligt- og politisk hærgede land, der netop har sagt farvel til en diktator, og nu langsomt er ved at genopfinde sig selv som en industriel nation i fremtidens Europa. Grande Torino blev de kaldt, og de var stort set uovervindelige. Holdet dominerede den hjemlige scene i en tid, hvor Juventus endnu ikke var den storklub, den er i dag. Holdet spillede en offensiv 4-2-4-opstilling, som Brasilien senere skulle vinde store titler på. Ydermere skulle flere af holdets koncepter senere danne rammen om det totalfodbold, Holland praktiserede - og blev berømt for - senere i århundredet. Slutteligt trak 10 af de 11 startere på det italienske landshold til hverdag den Granata-farvede trøje over hovedet. Den eneste Torino-spiller, der ikke startede for landsholdet, er målmand Valerio Bacigalupo, der var reserve.

Alligevel er det ikke titlerne, glæden, spillet, folk husker. Det er skæbnen. Dens ironi og påmindelsen om, at den ikke skåner nogen. Hverken rig eller fattig, ung eller gammel.

For i 1949 gik alt bogstaveligt talt op i flammer på grund af en træningskamp i Portugal, som holdet var inviteret med til. Xico Ferreira skulle spille sin sidste kamp for Benfica, og til opvisningskampen havde man inviteret selve Grande Torino som modstander. På vejen hjem fra kampen, fløj holdet ind i tåge, og da piloten ikke kunne se, styrtede flyet ind i Superga-bjerget øst for Torino. Alle de ombordværende døde, og med ét var klubben, der netop havde vundet sin femte scudetto på stribe, knust mod bjergets side, og Torinos drømme om fremtidig succes med dem. Klubben skulle ikke vinde et mesterskab igen før 1976. Og siden dengang har den ikke vundet et eneste.

Superga er ikke kun kendt som stedet, hvor Grande Torino styrtede ned. Det er også stedet, hvor Savoy-familien, der var Italiens royale familie, da den slags stadig eksisterede, begraver deres familiemedlemmer. Og på sin vis er det vel meget passende, at spillerne fra den fatale flyvetur (der i øvrigt blev fløjet i et FIAT-fly. Sjovt, ikke?) ligger side om side med landets sidste konge. Når skæbnen nu ville være så hård.

[Adzke]

Måske delte han skæbne med klubben. Han var selvfølgelig ikke død, og egentlig havde han håb om at være i live mange år endnu. Men følelsen af at være blevet revet helt ned i kloakkerne, da tingene så bedst ud. Følelsen af at være en del af et uafsluttet projekt. Og følelsen af at være en del af noget historisk. Det var altsammen noget, han kendte til.

Han var født ind i en familie, hvor drengene fra barnsben blev udset som arvinge, industrikonger og modeikoner. Familien blev bredt betragtet som den nye Savoy-familie i Italien. Forstået på den måde, at den under hans farfar havde været så magtfuld, at intet skete mod Gianni Agnellis ønske. Og intet skete uden hans accept. Gianni havde desuden giftet sig med en prinsesse. Og Giannis bror havde gjort det samme.

Alt dette var han en del af. Men han følte ikke længere, han hørte til. Da han for alvor følte sig som en rigtig Agnelli, blev han pillet væk fra scenen af sin egen Familie, og dermed forblev hans fremtid i Juventus uafsluttet. Han nærede stadig de samme varme følelser for klubben. Men han havde set sig gal på Familien.

Nu var selvtilliden på vej tilbage. Han havde taget en fridag, og han havde besluttet sig for at bruge den i Torinos gader, hvor turister, indfødte og tilflyttere blev blandet sammen til en broget masse af mennesker, der uniformt bevægede sig rundt i den hede sommersol for at se på tøj, købe ind eller nyde vejret.

Selv ville han bare slappe af. Og det gjorde han altid bedst her. På Caffè Cioccolateria Al Bicerin. Her havde man for over 200 år siden opfundet den lokale drik, Bicerin. Det var en blanding af espresso, kakao og sødmælk, som han nød at drikke. Det fik ham til at slappe af, og han følte samtidig, at han hyldede en del af det at være indfødt torineser.

Han kunne slappe af i dag, fordi sommeren stort set var på plads. De to handler, det var besluttet skulle gennemføres havde fået hans accept, og der var endnu en uge til spillerne mødte ind fra ferien. Hans stab var på plads. Den var ikke så stor som i Juventus, men nu havde han kunnet håndplukke de ansatte, og han var mere end tilfreds.

Han tømte sit glas, og betalte sin regning. Nu var det igen tid til fodbold. Efter to års pause følte han sig klar igen.

[BIG Bauke Mollema]

Du er for sindssyg, Adzke.

Jeg synes din blog og historie er fantastisk. Den er virkelig gennemtænkt. Jeg har, fordi det er påske, og ikke mindst lørdag morgen, ledt efter fejl i dine seneste updates, og jeg har kun fundet noget der minder om bagateller. Og tro mig, det finder jeg i hver eneste blog, hvis jeg gider. Din blog er det værd, og det skal du tage som en ros. Din viden om Italien og passionen for deres fodbold skinner igennem. Det er en fremragende blog, og klart den mest velskrevne i denne konkurrence, hvis du spørger mig.

[The Red]

Niveauet i bloggen og historien kan man ikke sætte en finger på, det er virkelig flot det du præstere her! Jeg er meget imponeredet over måden du får tingene formuleret på, og syntes i det hele taget det er meget underholdende læsning. Så fortsæt endelig og hold niveauet, så er du bestemt en af dem der ligger helt i toppen af konkurrencen når afstemningen er talt op.

[Adzke]

Jeg siger tusind tak. Jeg kan jo gevaldigt godt lide kommentarer til bloggen.

[Roxer]

Virkelig fedt! Man har på fornemmelsen at du har en masse baggrundsviden, og så er du god til at blende FM-delen sammen med den opdigtede del! Fantastisk intet mindre :-)

[Wester]

Jeg er pisse misundelig, gid jeg havde et sprog som dit...

[Adzke]

Jeg er pisse misundelig, gid jeg havde et sprog som dit...

Well. Du kan nå det endnu.

[Wester]

Well. Du kan nå det endnu.

Gammel hund og nye kunstner 

[Adzke]

Gammel hund og nye kunstner 

Måske er det så meget godt, vi ikke alle er ens.

Jeg skal vel egentlig til at skrive en ny opdatering til bloggen.

[Adzke]

✓Sassuolo 0 - 1 Torino
✓Reggina 1 - 2 Torino
✓Torino 2 - 0 Triestina
–  Parma 2 - 2 Torino
–  Benevento 1 - 1 Torino
✓Torino 3 - 1 Empoli
✓Torino 2 - 1 SPAL
–  Nocerina 2 - 2 Torino
✗  Torino 0 - 1 Novara
✓ Torino 3 - 0 Modena
✓ Vicenza 0 - 2 Torino
✓ Torino 3 - 2 Ascoli
✗  Crotone 2 - 1 Torino
✗  Verona 2 - 1 Torino
✓ Torino 3 - 2 AlbinoLeffe
✓ Cosenza 0 - 1 Torino
✓ Torino 2 - 0 Juve Stabia
–   Reggina 2 - 2 Torino
✓ Torino 4 - 1 Foggia
✓ Siena 0 - 2 Torino
✓ Bologna 0 - 1 Torino
✗  Livorno 3 - 1 Torino
–  Torino 0 - 0 Sassuolo

|2. januar 2016| IL RITORNO DI UNA LEGGENDA
Torino overvintrer på tredjepladsen i Serie B. Holdet har indtil videre ikke haft de store problemer i rækken, og Giovannino Agnelli ser ud til at styre holdet i den rigtige retning. Alligevel er der kommet endnu en spiller til fra uventet side. Den tidligere Torino-kaptajn og klubikon, Alessandro Rosina, har valgt at skifte tilværelsen på Juventus' reservehold ud med fast spilletid hos det ambitiøse Torino. Rosina blev i sin tid hentet til Juventus af netop Giovannini Agnelli, og det er denne gang en blanding af troen på træneren, jagten på spilletid og kærlighed til klubben, der har fået Rosina til at vende "hjem".
- Jeg kommer her for at spille og for at støtte Torino i jagten på oprykning. Træneren har fortalt mig om sine planer og lovet mig en fremtrædende rolle på holdet. I min alder gælder det om at spille hver uge, siger han.
En legende
I sine hidtidige fire år i klubben, nåede Rosina at spille 143 ligakampe for klubben, og han har dermed Gianluigi Lentinis klubrekord inden for rækkevidde. Selvom Rosina er 31 år gammel, er det ikke utænkeligt, at han bliver manden, der endelig slår Lentini. Rosina blev i årene efter Calciopoli ofte rygtet sammen med Juventus og har angiveligt sagt nej til tilnærmelser fra klubben mindst én gang i løbet af sin tid i Torino. Det gav ham en høj stjerne hos Torinos fans, og hans spil på banen gjorde ham til en af Italiens bedste fantasisti, hvilket fik klubbens fans til at give ham kælenavnet Rosinaldo, fordi han i deres øjne spillede spillet som en brasilianer.
Il dirigente
Giovannino Agnelli lægger ikke skjul på glæden ved at have fået fingrene i Rosina, og han er også sikker på, at spilleren bliver en succes hos både holdkammerater og fans.
- Rosina er en leder og en dirigent på banen. Han kender klubben, kender dens værdier, og han kender mig som træner igennem vores tid i Juventus. Rosina er kommet tilbage til Torino for at bringe dem tilbage på landkortet og for at videregive hans dedikation til nogle af vores unge spillere, siger Giovannino Agnelli.

[Adzke]

✓ ChievoVerona 1 - 2 Torino
✓ Fiorentina 2 - 2p Torino
–  Triestina 1 - 1 Torino
✓ Empoli 0 - 2 Torino
✓ Napoli 5 - 6e Torino
–  Torino 2 - 2 Benevento
✓ Palermo 0 - 1 Torino
✗  Torino 0 - 1 Parma
✓ SPAL 1 - 2 Torino
✓ Nocerina 2 - 0 Torino
✗ Novara 1 - 0 Torino
✓ Modena 0 - 2 Torino
✓ Torino 3 - 1 Vicenza
–  Torino 0 - 0 Verona
✓ Torino 1 - 0 Crotone
✗  Ascoli 4 - 2 Torino
–   AlbinoLeffe 1 - 1 Torino
✓ Torino 2 - 1 Cosenza
–   Torino 2 - 2 Palermo
✗  Juve Stabia 1 - 0 Torino
✓ Torino 2 - 0 Reggina
✓  Foggia 1 - 3 Torino
?    Inter ? - ? Torino

|4. maj 2016| L'AVVENTURA
Torino har tabt pusten en smule i Serie B. Kapløbet i toppen er tæt, og klubben indtager med fire kampe tilbage andenpladsen bag Livorno. Hvis klubben ender der, rykker de op uden at skulle spille playoff-kampe. Anderledes ser det ud, hvis de slutter imellem tredje- og sjettepladsen. Her mødes holdene i playoff-kampe, der skal afgørende, hvilket hold, der er det tredje, der skal rykke op i det forjættede land - Serie A.
Coppa-eventyret
I Coppa Italie ser det dog anderledes ud. Klubben startede en usandsynlig række af sejre på udebane mod Fiorentina, hvor de på udebane vandt kampen efter straffespark. Dernæst tog holdet til Syditalien og vandt over Napoli i en nervepirrende kamp, der endte 5-6 efter ekstratid, hvor Alessandro Rosina blev den store helt, da han scorede holdets sjette- og sit eget andet mål i kampens 107. minut. Semifinalen blev spillet i to omgange mod Palermo, hvor Torino, efter at have vundet 0-1 på Sicilien, gravede sig ned og spillede 2-2 på hjemmebane. Dermed er holdet nu klar til at møde mægtige Inter på Olimpico i Rom til en finale, der har fået Torinos fans til at nå kogepunktet i en sæson, hvor det eneste mål var oprykning. Afhængigt af kampens resultat, kan Torino ende i Euroleague-kvalifikationen næste sæson.

[Adzke]

Som han stod der med jakken hængende over den ene arm og så pokalen blive båret frem til vinderne slog det ham, hvor ondt det gjorde at tabe, når målet var tæt på. Havde han solgt turneringen for et nederlag i finalen, inden den gik i gang? Ja. Selvfølgelig havde han det. Men nu stod de så tæt på, at han kunne smage sejrens sødme. Og så gjorde det for alvor ondt. Specielt fordi, det havde været så tæt.

De havde først overgivet sig efter ekstratiden. De havde kæmpet som mænd, og de var faldet om med våben i hånd og skoene på fødderne. Der var ingen hvide flag i Torino, og klubben havde vist nogle af de ting, italierne godt kan lide. Grinta. Evnen til aldrig at sige aldrig og den evige tro på sejr havde gjort dem til darlings i aviserne. "La magia di Agnelli" havde de skrevet - Agnellis magi. Det havde han grint af. For to år siden var de samme aviser klar til at lade ham korsfæste på Piazza Reala i Torino. Men nu var han pludselig god nok igen.

Han stod stille. Tiden stod stille. Men pludselig gik den i gang igen. Præsidenten kom hen til ham og lagde armen om hans skulder. Ingen af dem sagde noget. Men de stod og så på Inter-spillerne, der fik deres medaljer hængt om halsen. Han havde fået sin. Den var af sølv. I et svagt øjeblik overvejede han at smide den ud til de medrejsende fans, men kom fra det igen. Den skulle motivere ham. Den skulle hænge på kontoret, og den skulle se på ham hver dag. Den skulle minde ham om at arbejde. At arbejde hårdt. Den skulle minde ham om at mirakler kunne ske, men at de krævede hårdt arbejde. Hver dag.

INTER 3e - 2 TORINO

[Adzke]

–  Torino 2 - 2 Bologna
–  Torino 1 - 1 Livorno
✓ Torino 4 - 0 ChievoVerona
✓ Sassuolo 0 - 2 Torino
✓ Bologna 0 - 1 Torino
✓ Torino h1 - 2 Bologna
✓ Torino 2 - 1 Parma
✓  Parma 1 - 1 Torino

|13. juni 2016| SERIE A!
Torino er klar til Serie A! Så meget stod klart, da holdet i den afgørende kamp formåede at spille uafgjort med Parma i playoff-finalen. Det så ellers skidt ud, da Torino smed point to gange i de sidste fire Serie B-kampe. Inden da indtog holdet andenpladsen, men måtte altså i sidste ende igennem playoff-opgørene for at få fingre i den sidste Serie A-plads.
- Vi er alle meget stolte af holdet. De gjorde, hvad de måtte efter det, der både mentalt og fysisk har været en lang og opslidende sæson. De har vist stor karakterstyrke, og jeg ser frem til at prøve kræfter med Serie A igen, siger Giovannino Agnelli.
Via Europa
Efter den sensationelle vej til Coppa Italia-finalen, har Torino endnu mere utroligt kvalificeret sig til Euroleague, der skal spilles næste sæson. Da Inter kom direkte i Champions League, gik den fjerde Euroleague-plads til taberen af Coppa'en. Træner, Giovannino Agnelli ser frem til at prøve kræfter med Europa igen, efter hans sidste kamp for tre år siden var et smædefuldt nederlag til Real Madrid.
- Det bliver sjovt at prøve. Men vores mål vil være at forblive i Serie A. Vi kan ikke måle os med de store hold, når det kommer til pengene og bredden. Men vi vil gøre alt i vores magt for at give klubbens tifosi store oplevelser i Europa, siger han.

[Swizz CataR]

Det er en god række updates du fik lagt op der Adzke. Hvis jeg skal komme med en enkel lille ting der mangler, så kunne man godt bruge et SS af hver halvsæson i ligaen. Blot for bedre at kunne danne sig et billede af både hvordan du og dine konkurrenter klarer sig. Det kan godt være lidt svært ud fra kampene i siden alene.

Pånær dette, så er det fortsat en fremragende blog, hvor jeg glæder mig til at få slutningen med