The wings of an eagle

 

[Krile]

Yderligere fem kampe spillet, - Crystal Palace stadig med i toppen!
The Palace ▪ 01.02.11
Endnu en måned er gået, og mens pressens fokus har været på de forskellige klubbers gøren og laden i transfervinduet, har The Eagles spillet yderligere fem kampe, og de er stadig med i toppen. På trods af nogle svingende resultater, så tror alle i og omkring klubben på, at klubben nok skal spille med om oprykning til verdens bedste fodboldliga, - Premier League.

Første kamp i det nye år, lå allerede den dag, hvor mange mennesker jorden rundt ligger med stygge tømmermænd, nemlig 1. januar. Første modstander som skulle forsøge at vinde over The Eagles, var midterholdet Conventry. Kampen udviklede sig ikke særlig godt for den neutrale tilskuer, da begge hold så ud til at have drukket lidt for meget natten før. Kreativitet i angrebsspillet var derfor ikke eksisterende, og de 22.000 tilskuere der var mødt op på Selhurst Park, måtte vente helt indtil det 89´minut førend kampens første og eneste mål indtraf. En lang bold blev sparket op på Scannell, som driblede sig helt ned til feltet hvor han fandt en helt fri Djilali, som stensikkert scorede og sikrede Crystal Palace alle tre point.

To dage senere ventede Barnsley på udebane i en kamp, som skulle vise sig at blive meget mere medrivende end den foregående. Blot syv minutter skulle der gå, førend Josh McEachran sikkert havde udnyttet et straffespark begået imod tilbagevendte James Vaughan. Netop Vaughan skulle vise sig at komme til at spille en stor kamp, da han først i det 10´minut og derefter i det 34´minut, bragte udeholdet yderligere foran. De tre hurtige mål fik hjemmeholdet til at vågne op, og Danny Haynes kunne i det 42´minut reducere. Men allerede angrebet efter slog The Eagles tilbage, da unge Alex Wynther sikkert bragte klubben foran med 4-1, og så gjorde det ikke så meget at Danny Heynes fik pyntet på resultatet med to yderligere mål.

Efter den medrivende kamp med hele syv mål, ventede det vigtige topopgør hjemme imod Burnley. Kampen udviklede sig dog til lidt af en fuser, da begge hold satsede på en sikker defensiv for at undgå mål til modparten. Specielt udeholdet Burnley stod langt tilbage på banen, og overlod meget af spillet til Crystal Palace. På trods af den store overvægt i spil, formåede The Eagles ikke at komme frem til de store åbne chancer. Faktisk var holdets største chance et hovedstød fra Paddy McCarthy, men da den blev reddet på stregen endte topkampen med en kedelig 0-0´er.

I den næste kamp ventede Preston på udebane, i en kamp hvor Palace skulle forsøge at vinde for at holde pladsen i toppen af rækken. Holdet startede også bedst, og lagde et hårdt pres på Preston, og efter 23 minutter gav det gevinst, da Zaha sparkede en returbold i kassen. Scoringen fik Crystal Palace til at falde lidt ned i banen, hvilket gav Preston mere tid med bolden. Den tid brugte de godt, og med to scoringer i henholdsvis det 62´og 74´minut, sikrede Eddie Johnson hjemmeholdet sejren. Dermed var det et presset Palace hold der hjemme tog imod Scunthorpe ugen efter. Hvis de ikke følte sig presset inden kampen, blev de det i det 39´minut, da Rob Jones bragte udeholdet foran. Det resulterede i et voldsomt pres fra hjemmeholdets side, men de måtte helt til det 81´minut, førend de kunne ånde lettede op, da nyindkøbte Emile Mpenza sparkede udligningen i kassen.

Det er dermed et lidt presset Crystal Palace hold, som tager hul på de næste kampe, hvor flere gode hold venter. Klubben skal Bl.a. møde Sheffield United, Nottm Forrest og Reading, og der er derfor ikke lige umiddelbart nogle nemme point som ligger og venter ude i fremtiden. På den andens side, giver det The Eagles chancen for at bevise, at de hører med oppe i toppen!

Npower Championship ● 30 KAMPE

[Krile]

-”Doktoren kan tale med dem nu, hun sidder nede ved vandet. Nu skal jeg vise vej...” En dreng iklædt sort tøj viste sig i døråbningen. Han nikkede og rejste sig for at følge efter. Drengen førte ham ned til enden af en smøg, hvorfra man kunne se strandlinjen, der lå skjult bag en række af faldefærdige pakhuse og resterne af et godstog, der var blevet efterladt på et sidespor.

Ovenover dem kiggede månen frem gennem sprækkerne i en hvælving af blysorte skyer, mens man ude på havet kunne skimte nogle skibe, begravet mellem bølgerne. Afbrændingen af gammelt tømmer, fik små faner af hvid røg til at stige op mellem tagene, i denne landsby af elendighed, som lå der mellem byen og havet, som en endeløs menneskelig losseplads. De fortsatte med at gå indtil de nåede en hvid bygning, hvor man gennem hækken, kunne skimte en pige med en gammel kones ansigt.

Hun havde et ansigt, der var malet af minder, og et blik, der kunne være ti eller hundrede år gammelt. Hun sad ved et lille bål, og betragtede flammernes dans med samme fascination som et barn. Hendes hår var askegråt og samlet i en fletning. Hendes skikkelse var slank og asketisk, hendes optræden knap og afmålt. Hun var klædt i hvidt og havde et silketørklæde bundet om halsen.

Han rømmede sig, og hun kiggede overrasket op. Overraskelsen forvandt hurtigt fra hendes ansigt, og blev erstattet af et undrende smil. Efter lidt tid smilede hun varmt, og tilbød ham en stol ved siden af hende. Han satte sig. Sådan sad de i et par minutter uden at sige noget, lyttende til den knitrende ild og vandets brusen. I hendes selskab syntes tiden at stå stille, og det hastværk han havde følt før var ligesom månen nu forsvundet.

[The Red]

Det her er sku fremragende Krile! Dit skriftlige niveau er simpelthen bare outstanding. Jeg følger med stor glæde med i den her blog, og syntes bestemt at det er en af de mest velskrevne i årets konkurrence!

[Krile]

Portræt af succestræneren
The Palace ▪ 16.03.11
Efter Steve Coppels genopstandelse i Crystal Palace har vi valgt at stille skarpt ind på den succesfulde træner. Efter snart en sæson i klubben, har han flyttet klubben utrolig meget og præsteret bedre end nogen turde håbe på. Men hvem er han egentlig, og hvordan er hans syn på fremtiden og fodbolden generelt. Det vil vi prøve at finde ud af her.

Stephen James Coppell er det fulde navn, men han går kun under fornavnet Steve. Han er født i Liverpool den 9. juli 1955, og den 55-årige Coppell har fået 42 kampe på landsholdet, hvor det også blev til 7 mål af den fløjspilleren. På klubbasis er det antal kampe næsten blevet ottedoblet, da han i perioden 73-83 spillede 360 kampe for kun to forskellige klubber. Først spillede han to år i Tranmere Rovers, hvor det blev til 38 kampe, inden han blev hentet til selveste Manchester United, hvor han spillede til han stoppede karrieren. Det er blevet til 66 mål i alt for de to klubhold, hvor hans mest målrige sæson var i 81-82 sæsonen, hvor det blev til 7 mål fra den 173 cm. høje englænder.

Efter karrieren indledte han så sin trænerkarriere, i den klub som han er ved at spille op i Premier League, - Crystal Palace. I hans trænerkarriere, har han trænet seks klubber, men han har været i Crystal Palace hele fire gange før, og tre af gangene er han taget af sted efter bare én sæson. Bliver det mon også kun til et kort visit i London denne gang, eller har han tænkt sig at blive i klubben i længere tid?

”Jeg har ikke bare tænkt mig at spille en lille rolle her i Crystal Palace. Jeg vil gerne være her i mange år, hvis mulighederne er til det. Det ligner umiddelbart det helt rigtige valg, jeg har truffet. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var lidt i tvivl om at tage tilbage til Crystal Palace igen, men jeg valgte heldigvis tage imod tilbuddet.”, sagde Coppell, da vores rapporter fangede ham.

Klubben har siden hans ankomst spillet en traditionel 4-4-2, men hvad er det lige der gør at den har virket så godt, og hvordan er Coppells eget syn på fodbold og hvordan det skal spilles. Samtidig blev det meldt ud ved hans ankomst, at klubben ville forsøge at satse på unge spillere, men hvordan vælger han hvilke spillere der skal til klubben? Det fik også Steve Coppell til at svare på:

”Jeg er meget interesseret i at spille flot, offensivt fodbold. Desværre kræver moderne fodbold også defensivt arbejde, så jeg vil prøve at dele det meget lige op, når jeg vælger min holdopstilling. Om alderen kommer til at spille en rolle, når vi skal ud og investere i spillere, kommer an på meget. Prisen og evnerne er det vigtigste, og derefter kommer alderen.”

[Daniel Nordentoft]

Fantastisk blog, andet har jeg ikke at sige.

Min tidligere kommentar har ikke ændret sig siden, du er en genial skribent!

[Krile]

Det her er sku fremragende Krile! Dit skriftlige niveau er simpelthen bare outstanding. Jeg følger med stor glæde med i den her blog, og syntes bestemt at det er en af de mest velskrevne i årets konkurrence!

Mange tak The Red, dejligt at du kan lide hvad jeg laver

Fantastisk blog, andet har jeg ikke at sige.

Min tidligere kommentar har ikke ændret sig siden, du er en genial skribent!

Mange tak til dig også Daniel, Det varmer meget!

[Krile]

Fem kampe tilbage, og playoffpladsen er nu sikret!
The Palace ▪ 02.01.11
Som tiden dog flyver. Det kan man rolig sige, og det samme kan siges om Steve Coppell og Crystal Palace som flyver derudaf, hvilket betyder at klubben nu er sikret en plads i playoffspillet om oprykning til den bedste række. Samtidig kan klubben stadig selv afgøre, om man skal rygge direkte op, eller spille om det.

Første modstander i en række af svære kampe, var Sheffield United. Der hjemme på Bramall Lane, tog imod The Eagles, i en kamp der skulle vise sig at blive meget målrig. Efter bare 20 minutter, var nyerhvervelsen Mpenza vågen, da han blev sendt i dybden af Zaha. Blot otte minutter senere var selvsamme Mpenza klar igen, da han løb en lang aflevering fra forsvaret op, og sikkert lobbede den over en fremadstormende målmand. Dermed kunne udeholdet gå til pause med en føring på 0-2. Det blev der hurtigt ændret på i anden halvleg, hvor Ward hamrede bolden op i målhjørnet, uden chance for Smithies. Derefter overtog The Eagles spillet igen, og efter små 70´minutter, sikrede Zaha reelt sejren, men McEachran syntes at tilskuerne skulle have et sidste mål at gå hjem på, så han afdriblede et par mænd og scorede sikkert til 1-4 i dommerens overtid.

Efter den flotte udebanesejr, ventede Nottm Forrest hjemme på Selhurst Park. Tilskuerne fik lidt af et chok, da Robbie Findley efter bare 13 minutter bragte udeholdet foran, men i det tyvende minut, bragte tilbagevendte James Vaughan balance i regnskabet. Derefter var der kun et hold på banen, og Nottm Forrest var heldige kun at tabe med 3-1, på mål af Kieron Cadogan og Zaha. Fire dage senere ventede Leeds United på Elland Road, i en kamp der skulle vise sig at blive en ret ensformig forestilling. Palace sad på bolden i stort set hele kampen, og vandt også sikkert på to mål af McEachran og Zaha.

Derefter ventede Reading på udebane, i kamp som på forhånd så ud til at blive meget spændende. Men Steve Coppells gamle klub, kunne slet ikke følge med hans nye, og blev slået på egen bane med hele 3-0, på mål af Mpenza, Vaughan og Pearce. Fire sejre i træk var det blevet til for Crystal Palace, men stimen blev brudt i de næste kampe, da klubben kun formåede at spille uafgjort; 1-1 mod Bristol City og 2-2 hjemme mod Norwich. Det var derfor et yderst tændt Palace-hold, der stillede op på New Den, for at møde Millwall. 23 minutter inde i kampen, scorede Kieron Cadogan på straffespark og i det 81´minut lukkede Zaha kampen, og sikrede The Eagles de tre point.

Så ventede en yderst vigtig kamp, da en af de direkte konkurrenter til de direkte oprykningspladser, Leicester, ventede på hjemmebane. 26.000 tilskuer var mødt op, og de kunne se et hjemmehold der pressede på i starten af kampen, hvor blandt andre Mpenza var tæt på med et skud på stolpen. Kampen udviklede sig dog til at blive en meget taktisk betonet kamp, hvor begge hold satsede på at stå godt i defensiven, hvilket medførte meget få chancer i første halvleg. I anden halvleg satsede Crystal Palace lidt mere offensivt, og det var i flere omgange tæt på at give bonus, men ind ville bolden ikke. Og når man ikke score på sine chancer, ender det tit med at modstanderne gør det, og det var lige hvad Leicester gjorde. På deres eneste chance i hele kampen, sikrede Darius Vassell udeholdet sejren, de tre point og lidt spænding i toppen af rækken.

Resultatet af kampen mod Leicester, tvang Crystal Palace til at være lidt mere offensive og jagte sejre i de næste kampe. De kan man også rolig sige at de gjorde, da man med sejre på henholdsvis 4-1 og 3-1, over Middlesbrough og Doncaster sikrede sig en plads i Playoffspillet og en førsteplads i nPower Championsship efter 40 runder. 

Npower Championship ● 40 KAMPE

[Daniel Nordentoft]

Smukt!

Ligeledes er dine resultater flotte, og håber du kan nå lidt updates om din færden i Premier League, inden konkurrencen slutter. Tror min stemme falder på dig. 

KIU!

[vmanstar]

Krile, my man!

Jeg har sagt det så mange gange før; Det er en fornøjelse at følge dine blogs. Dog er der stadig en del stave- og kommafejl, der efterlader overfladiske skrammer på den ellers så flotte forside. Du skriver rigtig godt - hvilket jeg har fortalt dig masser af gange før. Da jeg for første gang kom ind på FmF i april (i dag) og skulle kigge lidt på de forskellige blogs, kiggede jeg først og fremmest efter den, hvor der stod Krile på, og det har jeg ikke fortrudt et sekund! Jeg har nu læst alle dine updates, og jeg må indrømme at du holder niveauet. Dog ville jeg ønske, at der kom lidt flere updates, hvor du virkelig udfolder dine skriveevner, hvor du kan beskrive ting så malerisk, at det føles som om, tiden går i slow-motion.

Desuden synes jeg, at du har gang i et rigtigt spændende projekt i Crystal Palace, som er et fremragende klubvalg, og man må virkelig sige, at du gør det fortrinligt. Jeg ønsker dig al held og lykke, og gid du må rykke op, selvom klubben ser lidt svag ud til PL.

KIU 

[Krile]

Solen var på vej ned, da han forlod konsultationen, og begav sig ud i byen, der lå bedet i et støvet lys, som malede de fremmedes og forbipasserendes silhuetter røde. Han gik uden at have bestemt sig for hvorhen, og endte med at søge tilflugt det eneste sted i hele byen, hvor han altid havde følt sig tryg og vel modtaget.

Da han ankom til Westow Hill, var The Blue Bottle ved at åbne op for de faste gæster. Tusmørket lurede over byen, og en blåviolet revne havde åbnet sig på himlen. Han standsede uden for vinduet, og så, at den nye unge ekspedient netop havde fulgt en kunde, der var ved at sige farvel, udenfor. Da ekspedienten så ham, smilede han og hilste med den generthed, der lignede anstændighedsfølels e mere end noget andet. 

- Jeg tænkte netop på dem, hr. Alt vel?
- Kunne ikke være bedre.
- Det kan man se på Deres ansigt. Kom indenfor så finder jeg noget at drikke.

Ekspedienten vendte rundt og åbnede døren til forretningen og trådte til side for ham. Da han trådte ind på pubben, indsnusede han den duft af øl og sved, som efterhånden var blevet så velkendt. Ekspedienten gav tegn til, at han skulle følge med ud i baglokalet, hvor han begyndte at hælde noget op. Han behøvede ikke at fortælle hvad han ville have. Det vidste alle. Det var jo bare, - ”Det sædvanlige”.

[Roxer]

Ekspedienten vendte rundt og åbnede døren til forretningen og trådte til side for ham. Da han trådte ind på pubben, indsnusede han den duft af øl og sved, som efterhånden var blevet så velkendt. Ekspedienten gav tegn til, at han skulle følge med ud i baglokalet, hvor han begyndte at hælde noget op. Han behøvede ikke at fortælle hvad han vilde have. Det vidste alle. Det var jo bare, - ”Det sædvanlige”.

Fandt lige en enkelt fejl :-)
Men ellers kanon blog. Der er nærmest ikke noget at sætte fingre på. Det grafiske og skriftlige er i top. Og resultaterne er jo også ganske fine. Fortsæt endelig det gode arbejde :-)

[Krile]

Mesterskabet sikret!
The Palace ▪ 02.01.11
Noget overraskende endte mesterskabet i Crystal Palace, noget som ingen havde forventet inden sæsonstarten, hvor blot overlevelse i rækken var målet. På en sand bølge af succes hev Coppells tropper titlen hjem uden problemer, hvilket de færreste havde regnet med - inklusiv klubben selv.

Hvad kan man efterhånden sige? Den samme sang er efterhånden sunget et par gange; Det har været et fantastisk år på Selhurst Park. Efter et par sæsoner med middelmådig fodbold i den næstbedste række besluttede man sig for, at der skulle ske noget nyt. Ansættelsen af Steve Coppell og de efterfølgende indkøb, satte en ny bølge i gang, og pludselig var alt ændret hos Crystal Palace. Unge kræfter kom til, og ældre spillere blomstrede op. De gamle fanebærere blev nævnt, men også hurtigt glemt - Der blev set fremad, og på ingen måde tilbage. Alle målene synes nu at være opfyldt. Holdet er gradvist igennem sæsonen blevet forynget markant, man har fået succes, og holdet er blevet spillet sammen.

Hvad var det så der lykkedes, og hvad gik mindre godt? For at være kortfattet, stort set alt. Man siger at et godt forsvar skaber mesterskaber, og det må man sige holdt stik. Defensivt har holdet været i en klasse for sig, hvilket er højst overraskende, taget spillermaterialet i betragtning. Coppell sagde fra start af, at forsvaret var i hænderne på hans assistent, den tidligere topspiller Lennie Lawrence, og om det har været Lawrence, eller spillerne selv, vides ikke. Men det er gået godt. Ikke nok med defensiven har været på plads, nej så har den også bidraget til det offensive. Og det er nok egentlig her, at nøglen ligger. Nathaniel Clyne og Brian Easton er begge gode eksempler på den defensive back, der stadigvæk kan spille med offensivt - uden at skade holdet nede bag i.

Derudover skal angrebets indsats også fremhæves, efter en noget sløv start. James Vaughan nettede 20 gange, Zaha 14 mens Demba-Nyren "blot" scorede 10. Foruden det sublime makkerpar Vaughan/Zaha, ja, så var der ikke hentet så mange "smalle sejre".

Ret skal være ret, og selvom dette hold, ud fra resultaterne, har været på grænsen til det legendariske; - Men hvis man ser på holdet og ligaen i en kontekst, er det måske nemmere at forstå de 99 points som holdet fik hentet. Den engelske 1. division har været i tydelig krise. I toppen regerer de nedrykkede klubber, samt nogle enkelte overraskelser som Nottm Forrest og selvfølgelig Crystal Palace. Herefter finder man Reading, Cardiff og måske Portsmouth, i hvert fald hvis man ser på holdets potentiale - disse klubber kan gøre modstand, men har ikke nogen nævneværdig stabilitet. Leicester, Barnsley, Ipswich og måske Leeds samt Millwall er midten af ligaen, og efter disse daler niveauet markant. Og det forklarer måske mest af alt hvorfor, at denne sæsons kampagne har været så succesfuld, da de andre klubber har skuffet voldsomt. Specielt nedrykkede Hull, storskuffede og endte med at rykke ned for anden sæson i træk.

Hvad byder fremtiden så på? Rent økonomisk står man i Crystal Palace nærmest stærkere end nogensinde. Det er ingen statshemmelighed at en oprykning til den bedste række giver godt med guld på kistebunden, bare ved tv-penge, dertil skal det nævnes, at klubben sæsonen igennem har tjent styrtende på billetsalg og merchandise. Ting som forventes at stige i næste sæson, pga. den nye række og stigende interesse.

Derfor burde der være grund til at tro, holdet over sommeren henter et par markante forstærkninger. For holdet har tydelige mangler; - i forhold til de klubber som de nu skal til at kæmpe imod, i kampen for point. Men i denne sæson har der været ingen over og ingen ved siden af "The Eagles". Næste sæson vil med sikkerhed blive sværere, i og klubben skal virkelig kæmpe for at forblive i den bedste engelske række. Men lige nu fejrer man førstepladsen i Crystal Palace, og venter lidt endnu med at bekymre sig om næste sæson.
 

[Swizz CataR]

Stort tillykke herfra

[nicolajtmadsen]

Flot, flot, og atter flot!
Tillykke med pokalen.

[Krile]

Da han kom ud derfra, vandrede han hvileløst rundt i byens gader i timevis uden mål. Han følte, at han havde svært ved at få vejret, og at noget trykkede ham for brystet. Koldsveden dækkede hans pande og håndflader. Da klokken havde passeret et godt stykke over midnat, og han ikke vidste hvor han skulle begive sig hen, begyndte han at trave hjemad.

Da han om forbi The Blue Bottle, så han, at ekspedienten havde fyldt vinduet op med billeder af klubbens nyeste succes. Det var sent, og forretningen var lukket, men der var stadig lys indenfor, og netop som han skulle til at sætte farten op, så han at ekspedienten havde opdaget ham og nu stod og smilede til ham med en bedrøvelse der ikke var set før, som om han havde kendskab til beslutningen der var blevet taget. Ekspedienten kom hen til døren og åbnede den;

- Kom lige indenfor et øjeblik, Steve.
- En anden dag, hr.
- Gør det for min skyld.

Ekspedienten tog ham i armen og halede ham med ind i forretningen. Han fulgte med ham ud i baglokalet, hvor ekspedienten tilbød ham en stol, mens han skænkede noget, der så tykkere ud end tjære, op i et glas og gav tegn til, at han skulle drikke det i ét drag. Ekspedienten gjorde ligeså, og smilede så med den samme medlidenhed som før.

- Det gør mig ondt, Steve, det havde du ikke fortjent.
- Nå. Har du gode forbindelser, eller er rygterne allerede ude?
- Jeg har gode forbindelser… Har du det okay med det?
- Jeg er en klubmand, og vil gøre alt for klubben. Samtidig har jeg fuldt ført min opgave, - jeg er lettet med ørnene.

***

On the wings of an eagle I find myself lifted through the skies
Lifted up above the world to see
On the wings of an eagle I find myself lifted through the skies
Lifted up above the world to see
Can you see me? Can you see me?