home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:57:08 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
I går kl. 19:25:04 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
I går kl. 12:34:09 NAsMaR Blogs Minimalistic 2020
I går kl. 11:47:30 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
01 Jan 2025, 09:52 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
Antal Registrerede Brugere: 23486
  0 Brugere, 694 Gæster Online.

Indlæg: 1132970 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: shriramserenity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  11# - Tænketanken...
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: 11# - Tænketanken...  (Læst 11703 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
11# - Tænketanken...
« : 06 Dec 2010, 21:06 »




Forandringens øjeblik:

"Kaos i klubben!" Sådan lød overskriften på forsiden af gårsdagens avis. Ikke rar læsning, ikke for mig - en person der stod klubben så nært, fulgte den så tæt, og som alligevel blot kunne se til, og gøre så lidt i denne svære situation.
Trøstende var det dog, at klubben havde været der før. Helt ude i tovene, og alligevel var vi jo kommet igen, var vi ikke? Vi havde vist dem, at selv en bestyrelsesgang i vildrede ikke kunne sende os helt ud af kurs. Længe havde vi været mange, der havde ønsket bagmændene fjernet, sådan så at vi i stedet kunne få noget kvalitet ind på posterne. Kvalitet.. Men hvad ville det egentlig sige? Før, den gang hvor alt stadig gik godt, hvad var det så egentlig der gik så godt? Udmærkede baglandet sig ikke netop ved, at man aldrig hørte noget til dem? Var det ikke den ubekvemme sandhed, det der gjorde det hele så komplekst?

Eksperterne kunne sige hvad de ville. Stille ville denne klub nok aldrig blive. Dertil havde både klub og fans alt for høje forventninger til sig selv. Selv i denne krisetid forventede vi jo, at vi ville klare os væsentlig bedre end forudsagt. Men var det ikke også netop charmen ved denne klub, og alt der fulgte med den? Der var sku historie, en fortid at være stolt af, og en "ret" til at være en del af det fine selskab?

Alt havde virket så tydeligt og klart igår. Helt ligesom det havde virket det i så mange år. Der var ikke noget at være i tvivl om. Med hovedet skruet på som en ordinær fan, havde jeg en indædt mening om, at klubben kunne klare sig langt bedre end den gjorde. Problemet var blot, at jeg ikke var en ordinær fan. Jeg var en 'insider', en mand med en rolle i klubben. Jeg havde været her så mange år, og alligevel havde jeg aldrig set, eller endda forestillet mig, at dette øjeblik skulle komme.

Han havde været så imødekommende, men samtidig så brutal. Med den blødeste stemme havde han skåret det ud i pap, at sagde jeg ja til dette, så ville der blive stillet visse krav, ikke bare til klubben men også til mig. Blev kravene ikke opfyldt, da ville brændeknuderne falde, og jeg ville være personen derunder. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at smile al tiden jeg var der. Alt var ændret, alt ville blive anderledes - det tænkte jeg da i hvert fald.

Hvad skulle dog kunne gå galt, når nu JEG stod i spidsen for klubben?


« Seneste Redigering: 16 Dec 2010, 20:03 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Tænketanken...
« Svar #1: 06 Dec 2010, 21:06 »

Ja, velkommen til min nyeste og hidtil eneste blog til FM11. Holdet hverken kan eller skal I kunne læse jer til i første indlæg. I skal selvfølgelig have lov at gætte, men i første omgang må I alle vente til imorgen med at få svaret.

Jeg håber I vil tage godt imod bloggen, også selvom grafikken i første omgang ikke er noget at prale af. Den vil dog snarligst blive gjort bedre, men som I nok kan se, vælger jeg at sætte teksten i højsæddet.

Vinklen på denne blog vil muligvis ændre sig med tiden. Grundtanken er dog, at den skal foregå direkte fra managerens hoved - ikke i øjeblikket hvor det sker, men nærmere som når han engang imellem giver sig tid til at tænke over tingene der er sket i den forløbne tid og summere op på det - deraf navnet Tænketanken.

Tilbage er blot at sige, at jeg håber I vil give bloggen en chance. Al kritik modtages, både ris og ros, men selvfølgelig vil det konstruktive være at foretrække Wink

Go' juleferie til jer alle, når I også når så vidt engang Smiley

Updates:
1# - Forandringens øjeblik
2# - Rådden helt ind til kernen
3# - Styr på tropperne
4# - Det nordengelske felthospital
5# - En start som forventet - og så dog
6# - Første analyse - defensiven
7# - Næsten halvvejs gennem kampprogrammet
8# - Tanker om økonomien
9# - Unbelievable
10# - Overraskende pokaleventyr
11# - Newcastle jubler!
« Seneste Redigering: 16 Dec 2010, 20:04 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Tænketanken...
« Svar #2: 07 Dec 2010, 15:45 »

Glæder mig til at se hvad denne blog vil udvikle sig til. Glæder mig over din vinkel, hvor der forhåbentlig kommer lidt analyser og tanker over dit spil, og hvad der er gjort rigtigt og forkert i forhold til de resultater, handler etc. der er opnået..

Bliver spændende at se hvilken klub du har valgt, selv gætter jeg dog på enten Liverpool eller Brøndby.   Wink
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Tænketanken...
« Svar #3: 07 Dec 2010, 17:28 »

Jeg skal forsøge at leve op til dine forventninger Guldbrand Wink Det er udmærkede bud på et klubvalg. Svaret kommer dog lige om lidt Wink
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Tænketanken...
« Svar #4: 07 Dec 2010, 17:31 »

Du skriver fremragende blogs, så glæder mig rigtig meget til denne blog, og kan rigtig godt lide tanken bag Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Tænketanken...
« Svar #5: 07 Dec 2010, 17:36 »



Rådden helt ind til kernen..

De første par dage havde været hårde. På ingen måde fysisk, nej tværtimod, de havde været spændende og berigende. Det første møde med spillertruppen var forløbet godt. Det var tydeligt, at flere af spillerne skulle vende sig til min alder. Jeg var jo trods alt ikke mere end 34 år gammel, altså kunne jeg jo selv have været en spiller som dem. Møderne i baglokalerne havde også været til at overkomme, i hvert fald fysisk.
Nej, det der havde været hårdt, var alle de dårlige fakta, jeg nu havde fået kendskab til. Hvordan i alverden var det dog gået forbi både mig og resten af fanskaren, uden at nogen af os havde bidt mærke i det? Klubbens økonomi var jo langt ringere end vi havde antaget, så ringe, at vi nok egentlig i sidste ende burde være glade for bare at være i den bedste række her i landet.

Bagmændene i klubben havde været hadet gennem mange år. Nu, hvor jeg selv var en del af dem, måtte jeg sande, at ingen af dem var helt så djævle-agtige som vi havde gjort dem til. Dog måtte jeg alligevel sande, at vi nok ville få mange konflikter gennem tiden, da jeg ikke just var enig med dem på diverse punkter. Stod det til mig, måtte vi hurtigst muligt lægge en anden økonomisk slagplan. Hvis vi igen ville tilbage til toppen, så ville det kræve ikke alene kapital, men også et stærkt bagland omkring klubben, og det første skridt på vejen, måtte være ærlighed. Uden den, så ville vi aldrig kunne få fansene med os, de ville for altid forvente mere af os, end vi kunne levere - så meget vidste jeg efter de mange år iblandt dem.

Mere end noget andet, så var det, der havde præget mig mest de forløbne dage dog ændringerne oppe i hovedet. Nøj, hvor var det underligt nu at stå i spidsen for den klub jeg altid havde holdt med. Helt fra barns ben havde jeg spillet i klubben, hele femten år havde jeg brugt, før end en skade satte en stopper for det hele. Skaden havde dog ikke slået mig helt ud. Trods pladser på diverse ungdomshold i klubben, så havde jeg aldrig været i tvivl om, at jeg nok aldrig ville blive professionel som spiller - dertil havde jeg simpelthen aldrig haft talentet. Nej, mit talent havde i stedet lagt på øverste etage. Det var managergerningen jeg var skabt til - hvis nogen indenfor fodbold altså - og efter sytten år som træner og medarbejder i klubben, så var jeg nu endelig nået til toppen.

Gid jeg måtte blive der længe...

24.6.2010 - John Matthews, manager i Newcastle United


« Seneste Redigering: 07 Dec 2010, 17:44 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Tænketanken...
« Svar #6: 07 Dec 2010, 17:42 »

Rigtig god update. Kan godt lide dit skriftsprog din måde at præsentere historien på. Din skrivestil er også rigtig spændende, og ser meget frem til om du kan blive ved med at holde den type updates spændende og anderledes fra hinanden Smiley

Vil dog gerne have dig til at se på denne sætning, syntes det virker som om der mangler noget omkring det jeg har markeret:
"Det var managergerningen jeg var skabt til, hvis nogen indenfor fodbold altså, og efter sytten år som træner og medarbejder i klubben, så var jeg nu endelig nået til toppen."

Men ellers ser det rigtig godt ud! Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 2# - Tænketanken...
« Svar #7: 07 Dec 2010, 17:45 »

Jeg har ændret meget lidt på det for at gøre meningen lidt mere klar Smiley Jeg har prøvet at få managerens egen holdning lidt med ind i det, og deraf hans egen usikkerhed.
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 2# - Tænketanken...
« Svar #8: 08 Dec 2010, 18:23 »



Styr på tropperne:

Op mod sæsonens start var det været essentielt at få klarlagt, hvordan truppen så ud. Som inkarneret fan af klubben var dette dog ikke svært for mig. Jeg kendte i forvejen truppens størrelsen og spillere helt ned til mindste detalje - sådan som enhver glødende fan nu engang gør det. Alligevel måtte jeg indrømme, at det var noget anderledes nu at kunne se spillerne an til træning hver dag. Det gav selvsagt et helt andet indblik i, hvem der fortjente en startplads op mod sæsonen, og hvem der ikke gjorde.

Som nævnt tidligere, var klubbens økonomi helt ude i tovene. Trods en egenkapital på ca. 450 mio. DKK, så skyldte klubben ca. 1,5 mia. DKK væk, og dermed var der bestemt ikke råd til de store ændringer i truppen. Med sølle 14 mio. DKK i lommen var det derfor stærkt begrænset hvad der kunne anskaffes, ikke mindst sammenlignet med vore konkurrenter - ikke sært, at eksperterne så os som nedrykningsfavoritt er. Jeg havde hørt rygter om andre tidligere oprykkere med flere hundrede millioner til rådighed til transfers, jøses, det var langt fra hvad vi havde at gøre godt med.

Derfor var det altså en stort set uforandret trup jeg kunne arbejde med helt op til sæsonen. Kun to spillere kom til, først Martin Zeman, og siden Leigh Griffiths. Dette gav på den ene side truppen ro i hovedet, men på den anden side betød det også, at der nu for alvor ville blive stillet krav til truppen som den var.

INFO:
Klubben råder over den rutinerede Steve Harper og den unge Tim Krul. Netop denne duet er en af de sværeste at skulle vælge imellem. Af respekt for Harpers rutine og utallige år i klubben, så bliver det dog nok ham der trækker det længste strå, om ikke andet så i begyndelsen.

I forsvaret er det en ganske anden sag. Forskellen på top og bund er til at få øje på, og desværre vil vi nok inden for få år få behov for at lave markante ændringer her. I midterforsvaret vil der således blive roteret, men fast spiller formentlig Coloccini. På backpladserne vil Enrique og Taylor tage plads, men disse to er mere usikre ned føromtalte Coloccini.
Afhængig af formationen vil midtbanen se forskellig ud. Centralt rummer holdet masser af styrke og løbevillighed i form af Barton, Tiote og Smith. Hvem af disse der vil komme til at starte er endnu usikkert, men de sikreste kort bliver formentlig Barton og Smith. På kanterne handler det imidlertid om mere sikre valg. Ben Arfa bliver alt at dømme kreatøren på holdets højrekant den kommende sæson, og i modsatte side vil Zeman formentlig være i stand til at slå Jonas af pladsen.

Angrebskæden er nok den, der rummer den største forskellighed i niveau. Alt efter om der vil blive spillet med én eller to angribere, vil Andy Carroll enten stå alene eller få selskab af en partner. Som direkte afløser for Carroll bliver der formentlig tale om Ameobi, idet de to typemæssigt minder utrolig meget om hinanden. Til pladsen ved siden af vil Xisco formentlig blive førstevalg i opstarten, men forhåbentlig vil Griffiths være i stand til at presse
Xisco gennem sæsonen.


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 3# - Tænketanken...
« Svar #9: 09 Dec 2010, 18:09 »



Det nordengelske felthospital:

Det var med blandede følelser at jeg kunne se tilbage på tiden frem mod sæsonstart. Forberedelserne havde været mange og grundige, men ikke desto mindre stod vi alligevel halvdårligt tilredt forud for sæsonens første kamp ude mod Stoke.

Som altid når en ny manager kom til ville der komme ændringer. I vores tilfælde kom dette dog ikke til udtryk via markante ændringer i truppen, men i stedet gennem markante ændringer i taktikken og formationen. Faktisk havde jeg introduceret truppen for intet mindre end 4 formationer. Den ene var vi dog tidligt gået fra, hvilket kun lod 3 tilbage - men tre nye formationer og deraf tre vidt forskellige spillestile gav alligevel spillerne sit at kæmpe med.

Mine tanker havde ligget og rodet i hovedet allerede inden mit indtog på cheftrænerbænken. Som sagt havde min force altid langt ved taktikbrættet og blikket for spillet, og jeg havde derfor lagt min egen slagplan for holdet lang tid før jeg fik jobbet.
Tanken var kort sagt, at vi skulle være mestre i at omstille os. Ikke omstille som i "omstillingsfase" men derimod i at omstille os efter vores modstander. Vi skulle turde at angribe med alle mand, når modstanderne var til at tale med, men vi skulle også forstå at være effektive på få chancer, når modstanderen i stedet var langt bedre end os.

Dette var selvsagt en modsigelse og to vidt forskellige spillestile. Derfor var træningskampene forud for sæsonen da også forløbet på rodet vis. Trods fem sejre af seks mulige, så var ingen af kampene på nogen måde overbevisende, hverken på banen eller på måltavlen. Sejrene var tilmed kommet på en billig baggrund. Jeg var derfor udmærket klar over, at vi ville risikere en yderst svingende start på sæsonen, og hvad der dertil hørte af pres fra fans og medier. Til mit forsvar havde jeg dog én ting at falde tilbage på. En billig undskyldning men dog alligevel noget man måtte tage med i sammenfatningen.

Mens de andre klubber havde oprustet og atter oprustet frem mod sæsonen, var vi i stedet gået den anden vej. Ligaens nye regelsæt omkring maksimalt 25 spillere i førsteholdstruppen ville ikke blive et problem, nærmere det modsatte. Kun to spillere var kommet til, men samtidig led vi under enormt mange skader. Forud for kampen i morgen ville skadeslisten være alenlang og den ville råde over navne som Steven Taylor, Danny Simpson, Dan Gosling, Tamas Kadar, Danny Guthrie, Wayne Routledge, Leon Best og Andy Carroll. Stort set samtlige på listen gik med langtidsskader, og der skulle ikke forekomme mange flere end disse, førend vi ville risikere at skulle hive folk op fra andetholdet for at kunne udfylde bænken på kampdage. Værst stod det til med Andy Carroll, der under optakten brækkede foden og dermed måtte sidde ude i hele 4 måneder. Carroll var ellers tiltænkt en nøglerolle i truppen, og vi ville uden tvivl komme til at mærke tabet af ham ekstra meget i sæsonens startfase.

Det var derfor noget af et felthospital vi bar rundt på, og det ville være umuligt på forhånd at sige, hvilken effekt det ville få på vores resultater - det ville kun tiden vise.

I morgen var kampdag - dagen, hvor en ny sæson ville tage sin begyndelse!


Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

TheHansibush
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: 4# - Tænketanken...
« Svar #10: 09 Dec 2010, 18:24 »

Flotte updates, jeg følger helt sikkert med Thumbs Up
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 4# - Tænketanken...
« Svar #11: 10 Dec 2010, 14:03 »



En start som forventet - og så dog:

Alle kender følelsen af, at man ikke helt får nået det, man egentlig gerne ville nå. Dette kunne være over en dag, en uge eller et helt liv. Modsat, så er det kun nogen, der af egen erfaring oprigtigt kan konkludere, at man faktisk når meget mere, når man arbejder under pres. Et job som fodboldtræner er i særklasse et der sætter en under pres. Tid er der bestemt ikke rigelig af, og måske er det netop det der gør, at jeg nyder det så meget, når jeg som denne aften får lov til at sætte mig ned, og blot tænke over hvad der er sket i de forløbne uger.
vs. Stoke 0-0
vs. West Brom 3-1
vs. Wigan 2-1
vs. Chelsea 0-5
vs. Arsenal 1-1
vs. Liverpool 1-4
vs. Bolton 2-2
vs. Man City 2-1

*Bemærk Newcastle er
nævnt først hver gang


Premier League er ikke længere blot en turnering forude. Vi har nu spillet 8 kampe, og skal jeg selv sige det, så er det faktisk gået over al forventning. Bookmakerne var hårde ved os, både før, men i særdeleshed også efter, at jeg blev ansat som manager i klubben. De rangerede os helt nede som nr. 18 i ligaen - gudfader bevares, hvad i alverden vidste de dog om Newcastle. Vi skulle bestemt ikke rykke ned, ikke hvis jeg fik noget at skulle have sagt - og det var jeg sikker på at jeg ville få.

Jeg havde forventet en svingende start på sæsonen, og det var da også hvad vi fik. Set ud fra, at vi i medierne blev betegnet som en nedrykningskandidat, så ville jeg mene, at tre sejre, tre uafgjorte og blot to nederlag i otte kampe var mere end godkendt. En niendeplads i ligaen og allerede nu hele ni point ned til holdet under stregen, det var bestemt positivt nyt i vores kamp for overlevelse.

Men hvorfor "overlevelse". Jeg havde jo egentlig aldrig selv set holdets niveau som kun svarende til det. Jeg havde fra start følt at vi kunne gøre os gældende som midterhold. Modsat andre oprykkere, så var vi i besiddelse af en bred trup - endda en for bred trup efter min mening. De mange skader havde dog udelukket salg af flere af marginalspillerne, og dermed havde vi masser af spillere at tage af, når nu de alle en efter en blev skadesfri.
Når det så var sagt, så var jeg da også godt klar over, at vi endnu var langt fra toppen. Det illustrerede flere af vores resultater også. Nederlag som 0-5 mod Chelsea og 1-4 mod Liverpool talte deres tydelige sprog, og især defensiven viste i de kampe sine mangler. Modsat havde vi også vist, at på gode dage kunne vi være med, selv mod de store. Med 1-2 ude over City i den seneste kamp sikrede vi os netop den type uventede point, der i sidste ende kunne vise sig at sende os markant højere end forventet.

Sikkert var det i hvert fald, at kunne vi holde formen ved lige, eller endda gøre det bedre, så ville vi i år formå at tage bookmakerne med storm, og slutte betydeligt højere end forventet.



« Seneste Redigering: 11 Dec 2010, 15:06 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 5# - Tænketanken...
« Svar #12: 11 Dec 2010, 15:03 »



Første analyse - defensiven:

Da jeg først blev indsat som manager i klubben, var der utallige emner at tage fat på med det samme. Noget af det der dog først er blevet muligt på det seneste, er analyser af vores spil. Efter 12 kampe har jeg nu haft mulighed for at analysere vores defensiv lidt nærmere, og desværre, så er der masser at tage fat på.

Først og fremmest kunne jeg nemt aflæse, at vi indtil videre ikke har haft mere end 1 clean sheet, og det var i den allerførste kamp i sæsonen. Siden da er der gået mindst 1 mål ind pr. kamp, og det er selvsagt en skidt statistik. Heldigvis har vi selv været skarpe i den modsatte ende, men stadig lyder holdets målforskel på -1 efter 19 mål scoret og 20 mål imod.

Første ting at tage fat på var målmandsposten. Af de 20 mål imod os kom 4 af dem efter riposter fra vores målmænd. Siden Krul havde fået klart mest spilletid, da var det også ham der havde flest fejl. 3 riposter fra ham samt 1 fra Harper er og bliver en skidt statistik, og meget tyder på, at vi kan gøre klogt i at hente en forstærkning på denne plads til sommer. Ud over riposterne har Krul desværre også placeret sig ringe adskillige gange, været på skovtur og ellers sovet på langskud, han gerne måtte have haft en finger på. Alt andet end overbevisende, so far.

I forsvaret har vi igennem sæsonen forsøgt at spille med en offensiv højreback og ellers en relativt defensiv, men dog aggresiv forsvarskæde. Den foretrukne midterkonstellation har været Coloccini og Williamson, men de to har desværre ikke spillet alt for godt i starten. Williamson har haft en tendens til at stå for stille på sin position, og ikke gå i aktion mod modspillerne, hvilket har ledt til mål fra modstanderen. Især indlæggende har været en svaghed for ham, hvor han har manglet initiativ og mod til at gå først på bolden. Coloccini har modsat været uhyre bevægelig, desværre med den bagside, at han har markeret meget løst. Ofte har han bakket sin back alt for meget op, og dette har givet hul i det centrale område. Når så indlæggene er kommet har Williamson været for svag. Coloccini har ofte ladet følelserne gå foran hjernen, og det har ledt til adskillige koncentrationssvigt .

Set i et fremtidigt perspektiv vil Williamson formentlig blive skubbet på bænken af Steven Taylor, i takt med at han bliver skadesfri. Coloccini kan meget vel spille sin sidste sæson i klubben, ikke pga. han har været decideret ringe, men fordi han simpelthen er for dyr i løn i forhold til sit niveau. 720.000 om ugen er simpelthen alt for meget.
På backerne har de foretrukne været Ryan Taylor og Enrique som forventet. Enrique har gjort det udmærket, men ligeså har Kadar, og med spanierens høje løn spiller også han muligvis sin sidste sæson i klubben, såfremt en god erstatning kan findes. Taylor har vist sit værd i kampe, hvor han har kunnet få luft i det offensive, hvor han virkelig er stærk, mens han rent defensivt har haft problemer mod storholdene, og for alvor har kostet mål i defensiven. Derfor kan det godt tænkes, at en defensiv backup vil være at foretrække fremadrettet i topkampene.

Alt i alt skal vil jeg dog ikke være utilfreds. Af de 20 mål imod os, faldt de 9 tilsammen i kampene mod Liverpool og Chelsea. Vi kan og bør blive bedre defensivt, men som det er nu, lader det helt store problem til at være mangel på bedre spillere i defensiven. En mere autoritær målmand med et højere niveau vil gøre underværker, og en bedre spiller i stedet for Williamson vil formentlig også redde en del mål.

Forhåbentlig kan vi gøre det bedre fremover.

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 6# - Tænketanken...
« Svar #13: 12 Dec 2010, 20:59 »


Næsten halvvejs gennem kampprogrammet:

Jobbet som manager i Newcastle havde de seneste mange år været berygtet for at være et umuligt arbejde. Dette skulle det eftersigende være, fordi at bestyrelsen og fansene i klubben havde langt højere forventninger til klubben end den egentlig havde niveau til at præstere.

vs. Birmingham 2-1
vs. West Ham 3-2
vs. Wolves 3-1
vs. Sunderland 0-1
vs. Fulham 5-1
vs. Tottenham 2-1
vs. Everton 1-1
vs. Man Utd 1-3

*Bemærk Newcastle er
nævnt først hver gang

Som langvarig fan af klubben kendte jeg selvfølgelig alt til disse historier lige fra den første dag på jobbet, men faktisk var jeg endnu ikke stødt ind i dette problem - og vi var nu trods alt nået helt hen i december.

En god grund til, at dette pres netop ikke havde ramt mig kunne meget muligt være, at vi rent faktisk have overgået forventningerne fra omverdenen. Trods den spåede 18. plads, så havde vi leveret den ene pragtpræstation efter den anden, og selvom det stadig var blevet til svingninger, så havde vi uden tvivl klaret os langt bedre end nogen vanlig nedrykningskandidat . Endnu fem sejre, to uafgjorte og ét nederlag havde ført os helt op som nr. 7 i tabellen - ingen ringe plads, truppens forfatning taget i betragtning.

Skulle jeg være ærlig så havde jeg aldrig forventet noget lignende. Jeg havde nok set os bedre end nedrykning, men bestemt ikke som et hold der kunne spille med om Europa. Retfærdigvis skulle det da også siges, at utrolig meget stadig kunne ske, og det kunne endnu sagtens vise sig blot at have været et formidabelt efterår, hvor truppen samlet set overpræsterede.

I takt med at præstationerne havde løftet sløret for et nu strålende Newcastle-mandskab, så var det da heller ikke gået fansene forbi, at det omsider var en af klubbens "egne" der havde løftet klubben så flot. Tidligere havde det håbet det samme for folk som Alan Shearer, men modsat angrebslegenden, så var jeg kommet fra skyggen, og for alvor trådt ind i rampelyset med stil, mens Shearer nærmest kun kunne gå den modsatte vej. Succesen havde ført til massiv opbakning fra fansene, og trods klubbens ringe antagelse, så havde vi pt. ligaens tredje højeste tilskuerantal pr. kamp.

Alligevel var klubbens økonomi alt andet end blomstrende. Der var bestemt muligheder på sigt, men det krævede en ganske anden tilgang til spillerindkøb og lønninger, men en markant ændring ville mindst tage et par sæsoner.

Disse planer må der dog blive set mere på senere.

Holdstatistik   -   Ligatabel   -   Spillerstatistik

Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

The_Gerrard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 6# - Tænketanken...
« Svar #14: 12 Dec 2010, 21:07 »

Jeg kan ikke forstå du ikke har fået flere kommentarer Swizz! Du skriver simpelthen så godt, og det er en ny måde at skrive blog på. Jeg har ihvertfald ikke set denne opsætning før. Det er jo heller ikke præstationerne der fejler noget, og det er bestemt også et spændende hold du skriver om Smiley Good job. Hvordan finder du den statistik med mål imod og sådan?

Fortsæt Thumbs Up
Logged

Følg med i mit comeback på blog-scenen! http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40590.0

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010