home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 22:40:08 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23425
  0 Brugere, 754 Gæster Online.

Indlæg: 1132881 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: diazkeira740
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  La espíritu de la ciudad - Stoppet
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: La espíritu de la ciudad - Stoppet  (Læst 5868 gange)
V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #15: 13 Nov 2010, 16:17 »

Er også meget imponeret. At han kommer snigende hen til dig, har en engel på jakken, og ved hvad du tænker, gør virkelig det hele interessant. Håber du kan holde stilen, når du først kommer i gang med kampene.
Logged


Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #16: 13 Nov 2010, 22:33 »

Du er uhyggelig god til, at skabe indre billeder, og du beskriver som en anden Dan Brown, det er virkelig godt. De eneste minusser er, at der er nogle skrive- og kommafejl, men det rør dog ikke ved helhedsbilledet. Den største akilleshæl er dog, at du skriver som en roman - hvilket er fantastisk - men det går måske en anelse langsomt.

Jeg elsker virkelig dine historier, og jeg mener, at du kan blive en stor forfatter en dag, såvidt jeg husker, går du kun i 9'ende!

KIU Thumbs Up
Mange tak for den flotte kommentar vmanstar Smiley
Er også meget imponeret. At han kommer snigende hen til dig, har en engel på jakken, og ved hvad du tænker, gør virkelig det hele interessant. Håber du kan holde stilen, når du først kommer i gang med kampene.
Mange tak til dig også V-4-E Smiley
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #17: 15 Nov 2010, 17:19 »


4

Ley de Cuatro
En morgen gik jeg ned for at spise morgenmad på en café, der lå over for indgangen til Santa Maria del Mar-katedralen i Barcelona. Jeg havde efter mit møde med José Iglesias Solana, valgt at tage nogle dage bort og valget var faldet på Barcelona. Born-kvarteret vrimlede med mennesker og vogne, der skulle til marked, handlende og grosserere, der åbnede deres boder og forretninger. Jeg satte mig ved et af bordene udenfor og bad om en kaffe med lidt mælk i, samt et stykke brød. På bordet ved siden af lå et eksemplar af sportsavisen Marca, og det adopterede jeg. Mens mine øjne gled ned over overskrifter og underrubrikker, var mine tanker et helt andet sted. Kontrakten som jeg havde underskrevet med José ville give mig et job indenfor nogle måneder. Det havde han sagt, og skrevet under på med sin sirlige underskrift. Jeg viste ikke om jeg skulle tro på det, men jeg håbede. Jeg havde aldrig haft sådan en før. En agent. 

Jeg foldede avisen sammen, og brændte tungen på min glohede kop kaffe. Solen var lige kommet op over muren på det hus, der ellers tidligere havde dækket for den, og skinnede nu direkte ind i mine øjne. Det ivrige virvar af mennesker tog til i styrke og det nærmede sig en umulighed at se jorden, for bare mennesker. Bordende omkring mig blev løbende overtaget, og til sidst var caféen helt fyldt. Efter at have nydt den sidste slurk, betalte jeg for morgenmaden og gik.

Måske var det de store mængder af koffein, der strømmede i mine blodårer, eller også bare min bevidsthed, der prøvede at komme tilbage som lys efter en strømafbrydelse. I hvert fald gik jeg det meste af dagen rundt i Barcelona og spekulerede over en tanke, der var alt andet end nem at lægge fra sig. Længe havde jeg været en ukendt træner, men hvis José holdt sin del af aftalen, ville jeg inden længe kunne komme til at træne større klubber og bedre klubber end Fisher FC. En tanke der var på alle måder mærkelig og skrækindjagende, og som var svær at lægge fra.

Det var ved at blive mørkt, da jeg endelig besluttede mig for at gå tilbage til hotellet. Heden og fugtigheden som var kommet i løbet af dagen havde fået mange af de lokale beboere til, at stille deres stole ud på gaden for at nyde den brise som aldrig kom. Jeg gik uden om de improviserede grupper ved portene og på gadehjørnerne og begav med mod Estación de Francia, hvor man altid kunne finde to-tre taxier evigt ventende på en tur. Det tog os omkring tyve minutter at køre igennem byen og op ad bjergsiden, hvor mit ikke særligt fornemme hotel lå. Jeg betalte for turen, og ventede et kort øjeblik inden jeg gik op. Nænsomt nød jeg den mærkelige stilhed der hvilede ved hotellet. Knap et blad rørte sig rørte sig på skråningen bag mig. En stjernebestrøget himmel, med enkelte penselstrøg af tynde hvide skyer, bredte sig til alle sider. Det eneste jeg kunne høre, var lyden af mit eget åndedræt og af mine klæder der gned mod hinanden, i den sagte brise.

Jeg skyndte mig forbi receptionen og var på vej op af den slidte trappe, da receptionisten kom løbende efter mig. Hun rakte mig et brev, og forlod mig så. Den hvide konvolut var nok til at gætte hvem afsenderen var, så jeg lagde det i lommen og fortsatte op ad trappen.

Nøglen raslede stille da jeg drejede den, og åbnede døren som knagede voldsomt ved berøringen. I det jeg gik indenfor på hotelværelset, imødekom der mig en kraftig stank. Hurtigt åbnede jeg vinduerne og satte mig på sengen og fandt brevet frem. Brevet var adresseret til mig, med de let genkendelige sirlige bogstaver og var lukket med det velkendte lakssegl, der tegnede omridset af englen med de udfoldede vinger. Næsten bævrende åbnede jeg brevet, og foldende det tykke og porøse papir ud og begyndte at læse.


Kære hr. Clarke
Jeg skal tilbringe noget tid i byen og ville være meget glad for at nyde Deres selskab og måske få lejlighed til at komme ind på nogle af de tilbud jeg har til Dem. Hvis De ikke har andre aftaler, ville jeg være meget taknemlig, hvis De kunne spise middag med mig næste fredag den 13. klokken 22 i en lille villa jeg har lejet under mit ophold i A Coruña. Huset ligger op hjørnet af gaderne Rua de Orillamar og Calle de San Pedro. Med glædelig forventninger om deres selskab.

Deres ven
José Iglesias Solana


Jeg lod brevet falde til jorden og slæbte mig hen i den lille stue, der var på hotelværelset. Der lagde jeg mig på sofaen i ly af halvmørket. Der var syv dage til mødet. Jeg smilede for mig selv. Jeg var ikke sikker på at ville leve syv dage mere. Jeg lukkede langsomt øjnene og prøvede stille at falde i søvn, mens den kolde brise ramte mig. Den konstante summen for mine ører, der var kommet de seneste dage, lød højere end nogensinde. Hvide lysglimt for gennem mit hoved ved hvert hjerteslag. En pludselig smerte, ramte mig og alt blev sort.

De vil ikke engang kunne tænke på fodbold.

Logged

vmanstar
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #18: 15 Nov 2010, 18:16 »

Endnu engang, fantastisk update! Thumbs Up

Du skriver så forrygende, man får helt myrekryb, det er simpelthen så fantastisk!!! Jeg kan ikke vente til næste update Peace
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #19: 15 Nov 2010, 21:13 »

Endnu engang, fantastisk update! Thumbs Up

Du skriver så forrygende, man får helt myrekryb, det er simpelthen så fantastisk!!! Jeg kan ikke vente til næste update Peace
Mange tak vmanstar Smiley
Jeg håber du vil læse med videre Smiley
Logged

vmanstar
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #20: 15 Nov 2010, 21:14 »

Mange tak vmanstar Smiley
Jeg håber du vil læse med videre Smiley

Ingen tvivl om, at jeg vil det Peace
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #21: 16 Nov 2010, 18:38 »


5

Ley de Cinco
Jeg vidste dagene gik, for indimellem vågnede jeg og syntes, jeg kunne se sollyset falde ind gennem sprækkerne i persiennerne og mærke vinden trække fra vinduet. Flere gange troede jeg, jeg hørte slag på døren og stemmer kaldte mit navn for derefter at forsvinde. Timer eller dage efter stod jeg op, og førte mine rug hænder op til ansigtet for så at finde blodrester på kinden. Jeg ved ikke om jeg gik ud på gaden, eller drømte at jeg gjorde det, men uden at vide hvordan jeg var kommet derhen, gik jeg pludselig på hovedgaden i retning mod Santa Maria del Mar-katedralen. Gaderne lå øde under den sorte himmel, hvor månen lyste op. Jeg løftede sagte blikket og troede jeg så spøgelset af et stort, sort uvejr folde vingerne ud over byen. Et kraftigt vindstød senere åbnede himlen for sine sluser, og et tæppe vævet af regndråber faldt tungt og hurtigt som en sværm af krystalknive.

Et øjeblik før den første dråbe ramte jorden, standsede tiden, og millioner af regndråber udformet som lysende tårer blev hængende i luften, som lysende sandkorn. Da gik det op for mig, at nogen eller noget befandt sig bag mig.
Det blev tydeligt da jeg mærkede den kolde ånde ramme min nakke, så hårene rejste sig på geledder. Jeg mærkede nogle lange, tynde kolde fingre lukke sig mig om min arm, og drejede rundt og så ind i øjnene af en lille pige. Hun tog fadt i min arm og førte mig tilbage til hotelværelset og lod den iskolde tilstedeværelse, der lurede bag min ryg, bag os. Senere da jeg kom tilbage til den virkelige bevidsthed, blodet på kinden og pigen forsvundet. Der var gået syv dage. Det var om morgenen den 13.

Ti timer senere, betalte jeg chaufføren i taxaen, og stod lidt mens taxaens brummen stille forsvandt. Solen var gået helt ned, og himlens stjerner lyste op. Efter at have stået og nydt udsigten lidt, gik jeg uden at betænke mig imod huset, det eneste som var på bakken, og stoppede først da jeg nåede til huset. Jeg gik helt hen til gitterporten som var lukket med store rustne kæder, og kiggede nysgerrigt indenfor. Månelyset smøg sig om silhuetten af den drage der bevogtede trappen op til huset. Langsomt åbnede jeg gitterporten og gik indenfor.

Ganske som Solana havde skrevet i sin indbydelse, lå huset på hjørnet af gaderne Rua de Orillamar og Calle de San Pedro. Det var en slank, kantet bygning på tre etager formet som et tårn med mansarder øverst oppe, der som en skildvagt skuede ud over byen og den spøgelsesagtige have for dets fødder. Bundter af gyldent lys strålede livsbekræftende ud fra vinduerne. På vej op ad den stejle stentrappe op til hoveddøren, syntes jeg, jeg kunne se omridset af en skikkelse forsvinde ind i mørket.

Da jeg kom op til sidste trin, standsede jeg kort for at få vejret. Hoveddøren stod på klem, og en lille lysstribe bredte sig for mine fødder. Jeg trådte langsomt nærmere og standsede på dørtærsklen. En stærk lugt af visne og rådne blomster bredte sig derindefra. Jeg bankede på med knoerne og døren åbnede sig yderligere nogle centimeter. Jeg trådte nogle skridt ind i den tomme entré, og kiggede til venstre for at se trappen der førte op til tårnet. Jeg syntes at jeg kunne høre lette skridt, som fra et barn, der løb op ad de sidste trin.

-   Godaften?, kaldte jeg.

Inden ekkoet af min stemme havde nået at lægge sig, standsede den smule larm der havde været i huset. En total stilhed sænkede sig over huset.

-   Mr. Solana? Det er Clark. Charles Clark…

Da jeg ikke fik noget svar bevægede jeg mig længere ind i gangen. Væggene var dækkede af portrætfotografier i forskellige størrelser, der alle var taget adskillige år forinden. Specielt de fotograferedes positioner og påklædning fortalte mig, at de fleste af billederne var taget mindst tredive år forinden. Personerne på billederne kiggede alle ud i natten, og så næsten medlidende på mig. Jeg studerede disse ansigter, der iagttog mig. Der var børn og gamle, damer og herrer. Fælles ved den alle var et skær af bedrøvelse i blikket, en stille kalden. Alle så mod blikket med en længsel så stor, at det fik blodet til at fryse til is.

-   Er De interesseret i fotokunstens smukke verden, kære Clark? Sagde en stemme køligt.

Logged

vmanstar
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #22: 16 Nov 2010, 19:10 »

Endnu engang en meget malende update, du skriver altså godt!

Det går dog lidt langsomt, ikke at dine updates kommer for langsomt, men fordi du ikke rigtig kommer til sagen, hvis du forstår mig. Jeg glæder mig til at se, hvordan denne blog vil forme sig, når den rigtig kommer i gang! Opstemt Jeg husker jo stadig Il Intermediaro som en af de bedste blogs, hvis ikke den bedste, jeg nogensinde har læst! Thumbs Up
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #23: 16 Nov 2010, 22:02 »

Endnu engang en meget malende update, du skriver altså godt!

Det går dog lidt langsomt, ikke at dine updates kommer for langsomt, men fordi du ikke rigtig kommer til sagen, hvis du forstår mig. Jeg glæder mig til at se, hvordan denne blog vil forme sig, når den rigtig kommer i gang! Opstemt Jeg husker jo stadig Il Intermediaro som en af de bedste blogs, hvis ikke den bedste, jeg nogensinde har læst! Thumbs Up
Mange tak Smiley
Jeg ved godt det går lidt langsomt, men det bliver afsløret indenfor de næste par updates Wink
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #24: 18 Nov 2010, 20:54 »


Engelsk invasion i Deportivo!
Så kom dagen hvor det tomme sæde i Deportivo efter Miguel Ángel Lotina blev udfyldt. Det er dog ikke kun Miguel Ángel Lotina, som er blevet udskiftet. Hele staben er stort set udskiftet og den nye træner kan derfor starte på en frisk sammen med sit nye team, som Depotivos CEO Augusto César Lendoiro i dag kunne præsentere for pressen.

Blot fire dage efter den overraskende og tragiske afskedigelse af Miguel Ángel Lotina samt resten af staben omkring Deportivo de La Coruña, valgte man i dag at offentliggøre den nye træner og hele hans stab. I de tre fremstående poster, som førsteholdstræner, assistent og cheftræner er der kommet tre englændere ind. De er alle forholdsvis unge og urutinerede indenfor trænergerningen.

Terry McDermott, Charles Clarke og Colin Cooper, er de tre personer som skal stå i spidsen for klubben. Ikke blot en men hele tre erstatninger er altså fundet efter tabet af Miguel Ángel Lotina og hans assistent. I stillingen som cheftræner er det højst overraskende den 35-årige englænder Charles Clarke, der tidligere har stået i spidsen for noget så obskurt som Fisher F.C. – såvel som været assistent for det engelske u/18 landshold. Med sig på bænken tager han sig en engelsk foldboldkollega, den tidligere assistent i Newcastle, Terry McDermott

En lettere måbende pressestab kunne derefter, lade sig overraske endnu engang. Middlesbrough og Nottingham Forrest legenden, Colin Cooper, der har spillet over 500 kampe for de to klubber bliver øverste ansvarlig for førsteholdets aktiviteter. Noget der både gælder talentudvikling, transfers og planlægning af sæsonen generelt. For de forvirrede kan det simplificeres. Cooper vender tilbage til fodboldverdenen som øverste træner for førsteholdet og direktør for talentafdelingen.

Som overskriften måske ikke indikerer, har modtagelsen af netop disse hyringer fået en noget blandet velkomst, i og omkring klubben. Klubbens mange trofaste fans havde håbet på en tidligere spiller fra klubben, der dermed ville kende klubben ud og ind. Noget man ikke ligefrem kan sige om de tre nye ansættelser. Nogle eksperter har også allerede været ude med kritiske udtagelser om de nye trænere. Men i og omkring klubben virker man sikre på at disse herrer, kan føre klubben tilbage til den europæiske top.

Ved pressemødet havde CEO Lendoire følgende at sige om dagens ansættelser: ”Vi har igennem en længere periode været i kontakt med Clark, McDermott og Coopper, og de har været med til at vælge den stab som vi har præsenteret her i dag. Vi er helt sikre på at det er det rigtige vi har gjort, og har stor tiltro til at de tre kan føre os ud af krisen og op i toppen af fodboldverdenen igen.”

Selv havde cheftræner Clarke følgende. at sige om sin og hans assistenters ansættelse: ”Jeg er faktisk selv lidt overrasket over at være blevet træner for sådan en stor klub, men samtidig er jeg selvfølgelig meget stolt og beæret over det. Men mest af alt er jeg og de andre i den nye stab, meget motiveret for at skabe nogle gode resultater for klubben og dens fans. Siden jeg tog min trænerlicens for snart nogle år siden, har det været min drøm at komme til at sidde i en situation som denne, og nu er den gået i opfyldelse.

Mig og McDermott er selvfølgelig godt klar over, at der vil blive meget pres på os, specielt på mig, men vi ståler på vores evner. Vi er sikre på, at vi bliver en meget effektiv trænerduo, da vi matcher hinanden særdeles godt. Vi håber at vi vil få den fornødne tillid til at vise, hvorfor netop vi er blevet valgt. Alle har stor respekt for de stolte traditioner her på stedet, og håber på at føre klubben til nye triumfer.”


Den nye trænerstab for sin ´debut´ allerede sidst i juli, hvor klubben tager på en rundtur rundt i landet for at møde andre spanske klubber. Første kamp bliver ude imod Viveiro C.F, en kamp som meget gerne skulle vindes. Første alvorlige kamp, bliver hjemme imod Zaragoza i den hjemlige liga.




Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #25: 20 Nov 2010, 15:38 »


Preseason!
Det lader til, at R.C. Deportivo de La Coruña S.A.D har fundet rytmen efter ansættelsen af det helt nye trænerteam, med Charles Clark i spidsen. Sådan ser det i hvert fald ud efter de første venskabskampe. Holdet har nemlig ikke tabt i de første syv venskabskampe under englænderens ledelse, men ikke nok med det, så er der kun blevet scoret to mål imod klubben i disse kampe.

Charles Clark har fået en mere end godkendt start i traditionsklubben Deportivo, hvor klubben har sikret sig syv sejre ud af ligeså mange mulige. Den nordspanske klub startede ud med at spille en kamp imod klubbens eget ”B” hold, hvor det blev til en sikker sejr på 4-0. Lassad blev kampens helt store oplevelse hvor han lavede to mål samt en Assist, mens hans afløser i anden halvleg, Adrian, scorede et enkelt.

Derefter nåede Deportivo to korte pitstops i forstæderne Viveiro og Negreira, hvor deres fodboldklubber, blev banket med henholdsvis 8-0 og 6-0, inden turen fortsatte sydvest på til Portugal. Nærmere bestemt til Boavista, hvor byens fodboldhold inviterede indenfor på Estádio do Bessa Século. Inden kampen lignede det en forholdsvis lige kamp, men det blev det slet ikke. Deportivo kørte modstanderen over og holdet førte allerede ved pausen 3-0. De endte med at vinde kampen 4-0.

Deportivo fortsatte de imponerende takter ved at besejre spanske Laracha 4-0 og Real Union 2-1, inden upåagtede Villabés formåede at få 1-1 hjemme imod klubben fra à Coruña. Dermed sluttede venskabskampene med en lille skuffelse, men det kan ikke rykke ved, det imponerede spil holdet har vist i mange af kampene. Modstanderne er flere gange blevet spillet ud af banen, og har ofte ikke haft nogen chancer imod det velspillende Deportivo hold.

Derfor virker Deportivo klare til at indlede sæsonen den 28. august, hvor man hjemme tager imod Real Zaragoza. En kamp som meget gerne skulle vindes, da Zaragoza meget vel kunne blive en af de klubber, som Deportivo kommer til at ligge og kæmpe med i ligaen. Men hvis holdet fortsætter det flotte spil, kan holdet komme meget langt, i en sæson der meget vel kan blive stor. Det ser i hvert fald sådan ud efter sæsonstarten.


Mål
Lassad – 7 mål
Adrián – 7 mål
Vaclav Kadlec – 5 mål
Riki – 2 mål
Cheikh Sadibou Gueye – 2 mål
Gael Etock – 1 mål
Christian Eriksen – 1 mål
David Rochela – 1 mål
Laure – 1 mål
Andrea Masiello – 1 mål
Mauricio Pereyra – 1 Mål
Juan Rodríguez – 1 mål


Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #26: 28 Nov 2010, 20:11 »


Hvordan står; Deportivo?
Nu påbegynder Deportivo snart en af klubbens vigtigste sæsoner længe. Klubben har valgt at skære voldsomt ned på lønningerne, hvilket har resulteret i fyringer både blandt klubbens spillere, men også hos klubbens personale. Dette har resulteret i at det nu ser mere positivt ud for klubbens økonomi, mens det halter lidt mere med det sportslige niveau. Den næste sæson bliver yderst vigtig for klubben, for hvis man rykker ned, bliver det særdeles svært at redde klubbens økonomi. I den forbindelse vil vi i denne artikel fokusere på Deportivo og den trup træner Charles Clarke har til rådighed.

Vi nærmer os nu sommer transfervinduets lukning, og indtil videre har Deportivo været meget aktive og sikret sig hele syv spillere, mens fem spillere har forladt klubben. Af de syv spillere der er kommet til klubben, er to midtbanespillere og det er ikke hvem som helst der er kommet til klubben. Som forstærkning til den offensive midtbane, har man hentet det danske midtbane talent, Christian Eriksen, i hollandske Ajax. Danskeren er hentet på en lejekontrakt, men Deportivo har sikret sig en forkøbsret på talentet. Som backup til resten af midtbanen har man sikret sig, uruguayaneren Mauricio Pereyra fra Nacional. Den 20-årige ungdomslandsholdspi ller er også sikret på en lejekontrakt, og ligesom ved Eriksen, har man også sikret sig en forkøbsret på ham. 

Men det er ikke kun midtbanen der er blevet forstærket. Angrebet er også blevet forstærket, denne gang med endnu en ungdomslandholdsspi ller. Tjekken Vaclav Kadlec er blevet sikret på en toårig lejekontrakt, hvor man ligesom med de andre lejekontraktspiller e har sikret sig en forkøbsret. Efter midtbanen og angrebet var blevet forstærket lagde man fokusset på forsvaret. Her manglede man en kvalitetsspiller til midterforsvaret, og ham fandt man i Bari. Andrea Masiello, er navnet på denne 24-årige italiener, som de næste mange år skal styre forsvaret hos Deportivo

De sidste spillere der er hentet ind, er nok også de mest ukendte nyerhvervelser Deportivo har skaffet sig. Der er tale om tre ungdomsspillere, som forhåbentligt kan sikre klubben i fremtiden. De stod alle tre uden kontrakt, og kunne derfor hentes kvit og frit. To af dem har en fortid på Barcelonas anerkendte fodboldakademi, nemlig den senegalesiske angriber Cheikh Sadibou Gueye, samt den spanske forsvarsspiller Gerard Deulofeu. Den sidste spiller har en fortid i den italienske klub Atlanta, hvor han blev fritstillet inden denne sæson. Gael Etock er ligesom Gueye en talentfuld angriber, der om nogle år skal score mål for klubbens første hold. Men her og nu bliver det for klubbens ungdomshold at han skal forsøge at score.

Der er også sket udskiftninger i staben omkring Charles Clarke i den forgangne tid. Dette har betydet et farvel til syv ansatte, mens hele tyve nye ansigter er kommet til. Mest fremtrædende er naturligvis den nye assistenttræner, engelske Terry McDermott, som er kommet til fra Huddersfield, samt den nye førsteholdstræner Colin Cooper der har en fortid i Sunderland og Middlesbrough.

Transfers


Logged

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #27: 28 Nov 2010, 20:15 »

Det ser jo godt ud. Glæder mig til at se, om den store omvæltning kan skabe endnu flere resultater.
Logged


Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad
« Svar #28: 28 Nov 2010, 21:11 »

Det ser jo godt ud. Glæder mig til at se, om den store omvæltning kan skabe endnu flere resultater.
Mange tak. Det håber jeg, det har ihvert fald hjulpet på lønningerne Smiley

Jeg beklager de manglende updates, den sidste uge, men jeg har haft meget travlt.
Logged

Krile
Gæst
 
Sv: La espíritu de la ciudad - Stoppet
« Svar #29: 05 Dec 2010, 16:23 »

Hej freaks!

Jeg må desværre meddele at denne blog er stoppet. Jeg har haft nogle problemer med min computer, og har måttet geninstallere hele computeren. Jeg nåede desværre ikke at tage en backup af dette save, og derfor bliver jeg nød til at stoppe bloggen her. Jeg vil gerne sige mange tak til alle dem der har læst og kommenteret min blog.

Mere er der ikke at sige end, - tak for denne gang.
Logged

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010