Partenopei (tidl. The Minors)

Champions League braget på Donbass
Før vi kunne spille mod Real Madrid, havde Illichivets lige en udfordring til os. Det blev dog til en let kamp alligevel, hvor vi vandt 4-0. Balotelli lavede et fantastisk hattrick. Nu var vi klar til Galacticos. 48.000 var på stadion, og Shakhtar Ultras skabte en fantastisk stemning, som de altid gør. Hele stadion lyste rødt, og larmen var sindssyg. Spillerne gik ind på banen. Man kunne mærke, at mine spillere var klar på opgaven. 2-0 var nok, og spillerne var tændte. Kampen blev fløjtet i gang, og vi sad på spillet. Poli fik bolden på kanten. Han driblede en mand, og sendte bolden ind over. Jádson stod ved forreste. Han smækkede til bolden. 1-0! Stadion gik amok! Nu var det hele åbent! Jeg stormede op af stolen. Fantastisk! Efter scoringen fik Real Madrid deres spil i gang. Higuain havde i slutningen af halvegen et skud på stolpen. Ronaldo havde også et frispark, som strøg lige forbi stolpen. Vi gik ind i omklædningsrummet. Jeg fortalte spillerne, at vi sagtens kunne vinde den her kamp. 2. halveg startede. Vi begyndte at presse på igen. Ronaldo var stadig flyvende i den anden ende. Han driblede 2 mænd og skød lige forbi mål. Tiden begyndte at rinde ud. Balotelli fik bolden på midten.

Han sendte Jádson i dybden. Nu skulle han bare sende den forbi Casillas. Fansene rejste sig op. Han chippede den over Casillas. DEN VAR INDE! 2-0! Jeg løb efter Jádson. Jublen på stadion var enorm. Real Madrid pressede på nu. Higuain headede bolden lige over. Efter 88 minutter slog Kobin et godt indlæg, den landede hos Suárez, som headede den ind! 3-0! Nu var den hjemme. Vi havde slået Galacticos. Suárez gjorde ydmygelsen total og scorede til 4-0. Jeg var overvældet. Jeg løb rundt og jublede med spillerne. Semifinalen var en realitet!

Nu skulle vi lige ned på jorden igen efter sejren. Arsenal Kyiv tog imod os. Vi slog dem sikkert 0-1 i en kamp, hvor reserverne fik chancen. Nu skulle vi møde Sevastopol. Endnu engang fik reserverne chancen for at bevise, at de kunne spille fodbold. Kampen gik i gang, og den startede godt. Kort inde i 1. halveg scorede Lukaku på et flot hovedstødsmål. Den føring holdt til pausen. Vi gik ud til pausen med en kæmpe selvtillid. Fellaini nedlagde en Sevastopol spiller efter 60 minutter. Straffespark. Skepskyi skulle sparke. Det gjorde han sikkert, og nu stod det 1-1. Jeg blev lidt bekymret og sendte det tunge skyts ind på banen. Balotelli og Jádson blev sendt på banen. Det forbedrede hurtigt situationen. Balotelli scorede til 2-1, og nu var vi foran. Der blev sagt over højtalerne, at Dnipro var kommet bagud. Nu var vi mestre med en sejr. Jádson scorede til 3-1, og nu var vi mestre! Fansene fejrede det. I mens mesterskabet blev fejret, gjorde Balotelli det både til 4-1 og 5-1, og sikrede sig et hattrick. We Are the Champions lød det på Donbass. 3. mesterskab i træk var sikret.

Det fantastiske angreb
Angrebet er nok det, I har hørt mest om, og det er der en god grund til. Alene i denne sæson har vi indtil videre scoret 70 mål i 26 kampe. 50 af de 70 mål er blevet scoret af vores 4 angribere. Balotelli har været den bedste angriber denne sæson. 19 kampe og 26 mål, det siger vidst det hele. Suárez og Lukaku har heller ikke været helt uden scoringer. 10 mål hver er det blevet til, og det må siges at være godt, nu hvor de roterer. Vela har ikke fået så mange kampe, og han har også kun fået scoret 3 mål. Helt igennem et fantastisk angreb. De beviser det gang på gang.

Champions League - Semifinalen
Vi havde trukket Manchester City, som var den bedst mulige lodtrækning. Det blev kamp-dag, og hele Donetsk by var nervøs. Jeg kiggede ud på gaden, og kunne bare se et hav af Shakhtar trøjer. 51.000 var mødt op på stadion. En halv time før kampstart var stadion allerede fyldt. Vi var nervøse, men klar på opgaven. Nu skulle Manchester City sendes tilbage med et nederlag. Kampen blev fløjtet igang. Kun 32 sekunder var gået, da Balotelli fik bolden på midten. Han satte tempo. Driblede Maicon. Alene med Hart. Han sendte den ind! Han gjorde det onde ved sine gamle holdkammerater! 1-0! Fantastisk start! 5 minutter efter fik Jádson den på kanten af feltet. Han tog et træk. Skød. Et fantastisk mål! Det var for godt til at være sandt! 2-0. Tempoet gik lidt ud af kampen, og nu kom City mere med i kampen. Klaas-Jan Huntelaar reducerede efter 22 minutter. Hele stadion troede, at kampen gik til halveg 2-1, men Balotelli ville det anderledes. Han stod helt umarkeret og sendte en returbold ind i nettet. Vi gik ind i omklædningsrummet. Jeg kiggede rundt, der var smil over hele linjen. Jeg sagde, at nu skulle vi bare fortsætte. Det lyttede Jádson til. 3 minutter inde i 2. halveg, sendte Poli en bold til Jádson. Han sparkede den sikkert ind. Vi var i drømmeland. 4-1! Eden Hazard reducerede til 4-2, men vi sad stadig på spillet. Balotelli ydmygede sin tidligere klub og scorede til slutresultatet 5-2! Jeg fældede en tåre. Det var kæmpe stort. Et stort skridt mod finalen. Jeg kunne ikke helt fatte det. Nu måtte vi bare ikke ødelægge det på City of Manchester Stadium.