home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 592 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Det Danske Landshold
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 146 147 [148] 149 150 ... 218 Udprint
Forfatter Emne: Det Danske Landshold  (Læst 277622 gange)
DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2205: 29 Mar 2011, 21:20 »

Nu er der vist også ved at gå lidt sport i det Kvist-bashing. Så ringe har han nu ikke været. Der har været et stort rum mellem forsvar og midtbane, som har han skulle dække. Jakob Poulsen har hverken bidraget specielt defensivt eller kunne holde fast i bolden, når han fik den. Lorentzen ville jeg også havde foretrukket fra start. Han er noget bedre med bolden.

Det rum har han da i den grad også selv været med til at skabe, ved at rende rundt alle mulige andre steder end han egentlig skal. Han løber alt for ofte ud af sin position, Slovakerne har løbet i cirkler om ham, så han har en undskyldning for at ligne en rundtosset konfirmant... Han bakker og bakker, så snart modstanderen har bolden, men presser ikke, han er håbløs i sine clearinger, når han prøver at bruge hovedet, lander bolden 3 meter ved siden af ham osv, osv... Christian Poulsen har da i det mindste væsentligt mere konsekvens i sit defensive spil.

Edit:
Men skal da gerne indrømme, at jeg har haft lidt særligt fokus på Kvist i den har kamp, netop på grund af vores debat herinde. Og helt ærligt så synes jeg ikke han består den eksamen han er oppe i i dag. Jeg er nu også ret sikker på, at Christian Poulsen starter inde næste gang, men han får nok besked på at se efter at komme i form inden. Det er simpelthen ikke godt nok at komme og være i så dårlig fysisk form, det har intet med manglende spilletid at gøre.

Synes du glemmer Lasse Schøne, som har vist initiativ i offensiven og generelt haft den vildskab, som flere andre har manglet hidtil. Han har lige manglet de sidste ti procent for alle tingene lykkes.

Enig, ham glemte jeg, han har gjort det fint, og har faktisk mange gange været helt nede og gøre Jakob Poulsens arbejde også.
« Seneste Redigering: 29 Mar 2011, 21:25 af DNE » Logged

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2206: 29 Mar 2011, 21:21 »

Danmark er bare dårlige - det danske fodboldlandshold er ikke, hvad det har været.
Dette får man jo ikke meget af at stille sig op og sige.

I stedet for at nævne, at Danmark er ringe, kunne man begynde at finde en årsag til dette. Hvorfor vi er blevet det og vis skyld det er? Jeg synes din mening er fair. Den skal du have lov at have, men dette indlæg kan vi ikke bruge til særlig meget, hvis du ikke begrunder for din holdning.

Jeg håber du forstår.
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2207: 30 Mar 2011, 10:07 »

Hvis vi vender tilbage til landstrænersnakken, så er der i dag kommet denne nyhed frem: http://www.bold.dk/nyt/Hollandske-toptraenere-vil-gerne-afloese-Olsen

Umiddelbart er de faktisk et par klasser over det, som jeg troede vi kunne lokke til det danske landshold! Og mange mange niveauer over Troels Bech, som flere af jer har snakket så positivt om. Begge er jo klassetrænere, som har niveau til de helt store klubber i Europa. Om de så er ledige, når Morten Olsen engang stopper, er meget usikkert, da jeg sagtens kunne se dem få et job til sommer, når alle klubber har evalueret deres sæson og fået fyret deres trænere. Hvis man er villig til at give dem 1 mio euro om året og de er ledige, så vil det være et af de større scoops, som Danmark har lavet med trænere. Begge kender jo om nogen det system, som Danmark kører og vil derfor kunne videreudvikle det og de medbringer store erfaringer og en stor respekt for hvad de har opnået, både som spiller og som træner.

Det kan dog også være desperat snak fra agenten, fordi begge meget gerne vil have et job igen.. Lad os dog håbe, at de i virkeligheden er interesserede og villige til at tage imod det tilbud, som DBU kan strikke sammen.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2208: 30 Mar 2011, 17:56 »

Jeg havde bestemt heller ikke regnet med, at det ville være muligt at lokke folk som Rijkaard og van Basten til at træne det Danske landshold. Er nu stadig heller ikke overbevist om, at det er realistisk, agentsnak skal som regel tages med et gran salt.

Jeg vil dog mene, at Bech har et plus i forhold til de to Hollændere, hvis man kigger lidt på deres trackrecords. Hverken van Basten eller Rijkaard har endnu bevist, at de kan få en trup til at præstere over niveau. Van Basten klarede det ok, med et Hollandsk landshold, hvor der var masser klassespillere til alle positioner, men ikke noget ud over hvad man kunne forvente af et så profilspækket hold. Og ja, hans tid som Ajaxtræner var jo ikke den store succes.

Rijkaard vandt to Spanske mesterskaber med Barcelona, plus to Spanske Supercups, og en enkelt Champions League titel. Det lyder jo af meget, men taget i betragtning, at det var med Barcelona, så kan det vel næppe kaldes at præstere over niveau. Og ja, før han kom til Barcelona præsterede han en nedrykning med Sparta Rotterdam, og efterfølgende gik det da vist heller ikke for godt i Galatasaray. Og igen, det Hollandske landshold overpræsterer ikke, når det kommer i en EM semifinale, det er hvad man kan forvente af sådan et hold, så heller ikke der kan han siges at have overpræsteret.

Troels Bech har, som jeg tidligere har været inde på, flere gange præsteret at få sine hold til at overpræstere i perioder, og det er netop det der er brug for på det Danske landshold, ikke en træner der kan vinde mesterskaber med et hold der er bedre end alle konkurrenternes. Det Danske landshold må betegnes som den bløde mellemvare, ergo skal der bruges en træner, der kan få den slags til at overpræstere.

Når det er sagt, så er både Van Basten og Rijkaard da kapaciteter som jeg absolut ikke ville begræde at få som Dansk landstræner, og at de så i øvrigt begge er gamle Milan legender, tæller da absolut heller ikke negativt i min bog  Smiley Bekymringen kunne være, om de kender nok til Dansk fodbold, til at have en reel chance for at udtage de bedste spillere til holdet, der må Bech også formodes at have en fordel.
Logged

Brøndby_4ever
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2209: 30 Mar 2011, 18:04 »

Alle landsholdets spillere, spiller jo alligevel (eller har spillet) i Holland  crazy
Logged

Aldrig alene!

Yessir
Manager
********

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2210: 30 Mar 2011, 18:07 »

Rijkaard vandt to Spanske mesterskaber med Barcelona, plus to Spanske Supercups, og en enkelt Champions League titel. Det lyder jo af meget, men taget i betragtning, at det var med Barcelona, så kan det vel næppe kaldes at præstere over niveau.

Jeg tror du undervurderer den kære Rijkaard... Hvis jeg husker rigtigt, var Barcelona inde i en regulær tørke titelmæssigt. Og var om noget et galehus på de indre linier op til Rijkaard kom ind. Han er som jeg ser det en af grundpillerne til at Barcelona er hvor de er i dag. Så jeg synes du underminerer hans betydning for et Barcelona hold der ikke hang sammen, bare en lille smule  Wink

At jeg så af helt andre personlige årsager helst ser Van Basten på posten af de to, er en anden side af sagen.  Tunge
Logged

søgaard
Gæst
 
Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2211: 30 Mar 2011, 18:14 »

Når det er sagt, så er både Van Basten og Rijkaard da kapaciteter som jeg absolut ikke ville begræde at få som Dansk landstræner, og at de så i øvrigt begge er gamle Milan legender, tæller da absolut heller ikke negativt i min bog  Smiley Bekymringen kunne være, om de kender nok til Dansk fodbold, til at have en reel chance for at udtage de bedste spillere til holdet, der må Bech også formodes at have en fordel.
Jeg kunne, som skrevet også godt frygte det bare var for at skabe lidt opmærksomhed om dem selv, fordi de er arbejdsløse lige nu.

Til det jeg har citeret, så kan man vel også sætte spørgsmålstegn ved Morten Olsen, som vel har boet i udlandet lige siden 1970 eller sådan noget? Jeg har ingen frygt overfor om landstræneren ikke kender landets spillere grundigt, så længe han ønsker at sætte sig ind i det, som Morten Olsen har gjort via kampe på stadion og videoer af kampe. Han ser vel nok hver eneste superligakamp på video og generelt er han meget oppe på mærkerne med hvad der foregår i Dansk fodbold. Om det så kan ses på hans udtagelser og udtalelser er noget helt andet. Men hvis træneren vil sætte sig ind i spillermateriale og giver sig tiden til at se alle spillere an, så har jeg ingen frygt for at hyre en udlænding.

Lad os sige, at vi får en af de to hollændere, som trænere, så har vi en lang række tidligere danske fodboldspillere med fortid i hollandsk fodbold, som vil kunne udfylde den assistentplads, hvis Peter Bonde ikke ønsker at forsætte. Så vil kommunikationen ikke blive noget problem og samtidig vil landstræneren have en at læne sig lidt op ad, når det kommer til kommunikere med spillere og få dem til at forstå alting.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2212: 30 Mar 2011, 18:31 »

I øvrigt, for lige at runde kampen i aftes af. Hvis det vi så var Bo Svenssons niveau, så kunne jeg faktisk godt tænke mig at se ham som fast makker til Agger fremover. Han virkede bundsolid, gjorde ikke tingene sværere end de var, og tog ingen unødige chancer. Jeg kunne godt forestille mig, at han ville være et rigtigt godt match med Agger, lidt ligesom Laursen i sin tid, ikke nogen superelegant forsvarsspillet, men bundsolid.

Kjær er god, men for flagrende, og tager for mange chancer, hvilket der ikke er noget at sige til, hans alder taget i betragtning. Synes det ville være oplagt, hvis han kan præstere lige så solidt hver gang, som han gjorde i aftes, at lade Svensson tage pladsen indtil Kjær, eller Zanka for den sags skyld, har fået lidt mere rutine, og har fået hævet bundniveauet lidt mere.

Jeg er ikke i tvivl om, at både Zanka og Kjær har en stor fremtid på landsholdet, men nu og her synes jeg Svensson (igen, baseret på hvad jeg så i aftes), virker som det sikreste valg ved siden af Agger. Han var, efter min mening, Danmarks bedste i kampen, og virker som en type, der kan give det Danske forsvar den ro, som vi har manglet, siden Laursen stoppede. Så vil jeg egentlig skide på, at han måske ikke er verdens bedste til at føre bolden frem, det var Laursen heller ikke, og det kan i og for sig også være ligegyldigt, når vi har Agger til at gøre det.

Jeg tror du undervurderer den kære Rijkaard... Hvis jeg husker rigtigt, var Barcelona inde i en regulær tørke titelmæssigt. Og var om noget et galehus på de indre linier op til Rijkaard kom ind. Han er som jeg ser det en af grundpillerne til at Barcelona er hvor de er i dag. Så jeg synes du underminerer hans betydning for et Barcelona hold der ikke hang sammen, bare en lille smule  Wink

At jeg så af helt andre personlige årsager helst ser Van Basten på posten af de to, er en anden side af sagen.  Tunge

Det husker jeg sådan set godt, jeg husker også at krisen fortsatte da Rijkaard kom til, og først endte, da han var blevet hevet en tur ud til en vis Hr. Cruyff, der gav ham et par gode råd om hvordan han kunne prøve at spille, og eksempelvis hvordan nyindkøbet Ronaldinho skulle bruges.  Smiley

Jeg ville i øvrigt også foretrække Van Basten af de to.

Jeg kunne, som skrevet også godt frygte det bare var for at skabe lidt opmærksomhed om dem selv, fordi de er arbejdsløse lige nu.

Til det jeg har citeret, så kan man vel også sætte spørgsmålstegn ved Morten Olsen, som vel har boet i udlandet lige siden 1970 eller sådan noget? Jeg har ingen frygt overfor om landstræneren ikke kender landets spillere grundigt, så længe han ønsker at sætte sig ind i det, som Morten Olsen har gjort via kampe på stadion og videoer af kampe. Han ser vel nok hver eneste superligakamp på video og generelt er han meget oppe på mærkerne med hvad der foregår i Dansk fodbold. Om det så kan ses på hans udtagelser og udtalelser er noget helt andet. Men hvis træneren vil sætte sig ind i spillermateriale og giver sig tiden til at se alle spillere an, så har jeg ingen frygt for at hyre en udlænding.

Lad os sige, at vi får en af de to hollændere, som trænere, så har vi en lang række tidligere danske fodboldspillere med fortid i hollandsk fodbold, som vil kunne udfylde den assistentplads, hvis Peter Bonde ikke ønsker at forsætte. Så vil kommunikationen ikke blive noget problem og samtidig vil landstræneren have en at læne sig lidt op ad, når det kommer til kommunikere med spillere og få dem til at forstå alting.

Enig, de kan sætte sig ind i det, men det tager tid, en Dansk træner vil have en større basisviden om de Danske spillere fra dag et, men over tid vil det naturligvis udligne sig. Og ja, som du er inde på, med den rigtige assistent kunne man komme ud over problemet. Ved ikke engang om det behøver være en med en fortid i Hollandsk fodbold (hvem skulle det næsten være, som ikke allerede har ødelagt den mulighed for sig selv, ved at stå og rakke de Danske spillere ned som "ekspert" på TV?  Smiley), En tidligere landsholdsspiller kunne vel også gøre det, Helveg popper af en eller anden grund op som det første navn i mit hoved, men han har nu også altid været en af mine favoritter som spiller, så det kan være det er derfor.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2213: 31 Mar 2011, 17:05 »

Jon Dahl kunne da forresten være et bud på en Dansker med en fortid i Holland, som kunne gå ind som assistent for en af de to Hollændere. Det er vel ikke helt utænkeligt, at han har indstillet karrieren efter næste sæson, specielt da ikke hvis der venter et job som assisterende landstræner.

Nå, til noget helt andet, et lille oplæg til ny debat om man vil. Vi har i denne EM kvalifikation haft umådeligt svært ved at skabe chancer, og hvis man nu skal reflektere lidt over hvad der er grunden hertil (udover at vi ikke har Jon Dahl til at komme frem til dem mere  Wink), så kunne jeg godt fristes til at pege på, at vores angreb ganske enkelt er sat sammen af forkerte typer. Hvis vi sammenligner med dengang det gik bedst med 4-3-3 systemet, da spillede vi med Ebbe Sand på toppen, altså en helt anden type end Bendtner. Misforstå mig nu ikke, Bendtner er en dygtig angriber, og ganske givet den bedste angriber vi har, selvom han er noget dorsk at se på, når han dalrer rundt deroppe, og ikke rigtig ligner en der gider spille fodbold.

Der hvor jeg vil hen, er at vi med Sand oppe foran, havde en angriber, der både var en type man slog sig på, og en type, der spillede med ryggen mod mål, og nogle gange søgte langt ned i banen, hvilket egentlig gjorde vores 4-3-3 til en forløber for 4-6-0 systemet. Det satte ganske enkelt specielt Rommedahl og Jon Dahl bedre i scene, mens vi havde Jørgensen eller Grønkjær på venstrekanten til at smide boldene ind foran mål.

I dag spiller vi vitterligt (for lige at bruge et af Morten Olsens yndlingsudtryk  Smiley) 4-3-3 eller måske endda ligefrem en asymmetrisk 4-4-2 med Bendtner og Rommedahl som angriberne og Krohn-Dehli og Eriksen på den offensive midtbane. Bendtner spiller mere med front mod mål, end Sand gjorde, og har ikke i samme grad tendens til at falde tilbage i banen, og nærmest overlade angrebsspillet til de spillere der så kommer frem bagfra. Det betyder så også, at modstanderen kan stå dybere i forsvaret, ja de er nærmest tvunget til det, og dermed sættes Rommedahl mindre i scene, da der så helt naturligt vil blive færre bolde at løbe om kap om, og mindre plads at gøre det på. Samtidig er Eriksen mere offensiv midtbanespiller end hængende angriber, modsat Jon Dahl, så han er ikke nær så målsøgende, og kommer naturligt nok, frem til langt mindre, også i kraft af, at han ikke får den samme plads til dybdeløb, igen fordi Bendtner bliver fremme når vi har bolden.

Krohn-Dehli trækker ind i banen fra sin kant, men får ikke ret mange muligheder for at gøre andet, end at prøve enten at aflevere den til Eriksen, eller selv skyde på mål udefra, det tjener intet formål, at prøve at smide bolden ind foran mål, da der er overbefolket af modstanderens forsvarsspillere, og det er i øvrigt ikke rigtig Krohn-Dehlis stil at rykke til baglinien og læsse den derind, og igen får forsvaret mulighed for at stå for langt tilbage, til at der rigtig er nogen muligheder for at ligge en flad, dyb stikning.

Min pointe er, at det måske nok er de bedste spillere, der spiller, de passer bare ikke rigtig sammen, de hæmmer ganske enkelt hinandens spidskompetencer, hvilket så resulterer i, at vi bliver ganske ufarlige på den sidste tredjedel af banen. Hvad man kan gøre ved det problem, er et lidt sværere spørgsmål, enten skal man skifte system, eksempelvis til en 4-4-2 med diamant på midtbanen, men den slags har fodbolden bare udviklet sig for meget til at vi realistisk kan forvente at få helt med. 4-4-1-1 vil være en åben invitation til modstanderen om at komme tættere på, og det holder vi nok heller ikke til, et eller andet med et tre-mandsforsvar kunne måske være interessant, men vil så bare betyde at hele arbejdet ned gennem ungdomslandsholdene, har været forgæves.

Alternativt må en eller flere af de bedste ofres, for at få systemet til at fungere, og den mulighed hælder jeg nok mest til, af den simple årsag, at vi stadig har spillere, der absolut passer bedst ind i netop det system vi spiller nu, og er farligst i netop det system (Rommedahl eksempelvis). Jeg har lidt svært ved at se, hvordan vi, med det spillermateriale vi har til rådighed, nogensinde skal få Bendtner sat i scene, og skal han spille, og være bedst, så skal han netop sættes i scene. Og omvendt kan en anden type i spidsen, igen retfærdiggøre systemet, og sætte de andre spillere, som Eriksen og Rommedahl, bedre i scene. Mit bedste bud lige nu og her er nok Nicklas Pedersen, eller måske Duncan. Pedersen minder som type mere om Sand, end Bendtner gør. Man slår sig på ham og han er en god spilstation, der søger tilbage i banen, og lader sine holdkammerater komme til fadet også. I mine øjne ville det gøre, at vi fik flere strenge at spille på, og ikke skulle bygge hele vores offensive spil op på, at få sat én mand i scene.

Det ville jo i øvrigt ikke være første gang det Danske landshold droppede en af sine bedste spillere, fordi han ganske enkelt ikke passede ind, Sepp gjorde det eksempelvis, mener det var med Kristen Nygaard.
Logged

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2214: 31 Mar 2011, 17:14 »

Nicklas Pedersen skal ved gud ikke være første angriber på landsholdet.. Jeg synes ikke den mand har imponeret det mindste på landsholdet, og jeg synes faktisk han virker overmatchet på det niveau.. Det er muligt at Bendtner af og til har en lidt skidt attitude, og at han ikke er samme spiller som Sand..
Men de bedste skal spille og Bendtner er vores bedste bud på en international topangriber.. MO kan kræve at han bør skifte klub for at komme op i omdrejninger.. Jeg fatter i øvrigt at han ikke bruges noget mere i Arsenal men det er en helt anden snak.. Han har alle de redskaber der skal til for at blive en kanonangriber, men han bør skifte til en klub hvor han får fast spilletid.. Og selvom han ikke gør det er han stadig den bedste angriber vi har..

Din ide med at man måske kan ofre den bedste spiller hvis han ikke passer ind i systemet er imo ikke forkert, men så skal erstatningerne også være af en næsten lige så god kaliber..
NP er i mine øjne faldet igennem på landsholdet, og Duncan kunne ikke slå igennem i klubber som Mainz og Celtic.. Derudover han han ofte skadet, og slet ikke god nok med bolden til at gå med i det danske kombinationsspil..

I øvrigt synes jeg NB er noget nær lige så god til at gå ned i banen som Sand var det.. Dog kun næsten, da Sand jo ofte var mere midtbane end angriber hvilket han også blev kritiseret for da han så manglede i feltet..

Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2215: 31 Mar 2011, 17:36 »

Først og fremmest havde slet ikke troet, at folk som Marco Van Basten og Frank Rijkaard ville have interesse i det danske landshold. Det synes jeg er positivt, da de så må se Danmark som en nation der absolut har en fremtid, samt en nation der er blevet lagt mærke til. Ellers tror jeg ikke, de siger sådan. Jon Dahl kunne faktisk være en fin assist, og ham ville jeg bestemt ikke afskrive. Men dette emne er langt ude i fremtiden, da Morten Olsen har over et år tilbage af sin kontrakt. Som Søgaard nævner, kan de begge have fået job i andre klubber rundt omkring i Europa i mellemtiden.

Hvis vi så kigger lidt på det emne du bringer på banen DNE, og ser på vores problem mht. til at skabe chancer. Jeg husker tydeligt kampen mod Island, hvor vi heldigt vinder 1-0 i overtiden, og ser det som et pragteksempel på det problem du nævner. Vi skabte intet, og spillede kedeligt og uinspireret. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg mener om Bendtner. Jeg kan godt se, at han har sine momenter hvor han er en super god spiller, men dem synes jeg bare, han har for sjældent. Han virker doven og ugidelig, og hvis han ikke kæmper for holdet, er min holdning, at vi skal bruge en anden. Spørgsmålet er selvfølgelig så bare hvem? Det er det, der taler til Bendtners fordel. Vi har ikke rigtig nogle alternativer. Måske en Junker, men så tror jeg nu nok alligevel, jeg hellere vil have Bendtner.
Rommedahl er jeg sgu begjestret for. Han er en rigtig farlig trussel, med sin hurtighed. Jeg synes helt sikkert, han skal spille på landsholdet, så længe han holder det niveau han har nu. Han har spillet hele 107 landskampe, og jeg tror han har en rigtig rigtig god chance for at slå Peter Schmeichels 126 kampe i den rød-hvide-trøje, som er rekorden. Det synes jeg også vidner en del om Rommedahls kvalitet. Han skal altså passe ind, hvis vi finder en ny konstellation.

Det samme skal Eriksen, som er landsholdets helt store fremtidshåb. Han fungerer altså godt på den offensive midtbane, hvor han kan spille med en vis form for frihed. Jeg synes ikke Eriksen er til debat, og ham vil jeg også rigtig gerne have med i en evt. ny opstilling. Krohn-Dehli har spillet et par flotte landskampe, her mod Norge og Slovakiet, men jeg er stadig ikke sikker på, hvor han står henne. Jeg synes han er meget svingende. Du har ret i, at han trækker meget ind i banen, og derfor kan jeg godt efterlyse en "rigtig" kantspiller, med teknik, driblinger og speed i støvlerne. Krohn-Dehli har en rigtig fin teknik, men er jo ikke fremragende til at sætte en mand af, gå til baglinjen og slå et indlæg. Men igen vil jeg spørge mig selv, hvad er alternativerne? Kahlenberg kan det jo heller ikke. Men der synes jeg vi mangler en mand med disse kvaliteter. Derfor spår jeg Jens Stryger-Larsen en stor tid på landsholdet, men det er blot et bud.

Jeg synes måske ikke, at vi skifte så mange spillere ud, men derimod ændre formationen. Det ved jeg godt, Morten Olsen ikke gør, men det er også bare en idé og tanke jeg har. Jeg kunne godt tænke mig at se os i en 4-1-2-1-2, med kanter der har hurtighed og kan udfordre. Som Rommedahl kan det, selvom hans teknik ikke er gudsbenået. Ellers har jeg et andet bud, som jeg måske godt tror Morten Olsen kunne finde på. Det er nemlig ikke så langt fra den formation nu, og jeg har været lidt inde på det tidligere. Det handler i bund og grund om, blot at vende den trekant vi spiller med på midtbanen. Så vi spiller med 2 fremadrettede midtbanespillere og en defensiv. Ham der spiller sammen med Eriksen, som jeg selvfølgelig synes skal spille den ene af de offensive pladser, skal selvfølgelig være en tovejs-spiller. Ved at vende trekanten, tror jeg, vi kan være spilstyrende mod nationer som eksempelvis Norge og Danmark, og derved skabe flere chancer.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2216: 31 Mar 2011, 18:52 »

@VK
SKAL Bendtner absolut spille, selvom det er ham, som type, der er skyld i at vi ikke kommer frem til chancer overhovedet? Det er, som sagt, set før, at en af de bedste er blevet sat helt af holdet, af den simple årsag, at han ikke passede ind.

Nu er det jo også begrænset hvor mange Nicklas Pedersen endnu har fået på landsholdet, men som jeg husker hans debutkamp, så gjorde han det faktisk ganske glimrende, og passede som type, langt bedre ind, end Bendtner nogensinde har gjort.

Sand fik kritik for at gå ned i banen, ja, men af hvem? af sportsjournalister uden den mindste taktiske forståelse for hvad meningen med dette var, og ja, når først det stod på forsiden af Ekstrabladet, at Sand gik for meget ned i banen, så stemte pøblen i, og tog det for den evige sandhed. Man kan vel sige, at han spillede den falske 9'er, længe inden begrebet blev "opfundet". Den rolle kan jeg godt se Pedersen spille, men Bendtner halser jo bare op i feltet, så snart vi har bolden, og trækker dermed ingen forsvarsspillere væk fra det farlige område, og skaber dermed ikke plads til at Eriksen kan løbe i det hul denne forsvarsspiller ellers ville have efterladt, eller til at Rommedahl kan løbe dybt, når forsvarslinien følger angriberen op i banen. Med Bendtner på banen er alle offensive spillere nærmest tvunget til at arbejde for at sætte Bendtner i scene, og det har vi bare ikke spillerne til, men en spiller der passer bedre som "falsk 9'er", vil derimod sætte især Rommedahl og Eriksen i scene, og det' endda uden overhovedet at behøve røre bolden. Og samtidig vil han jo også stadig selv udgøre en trussel.

Bendtners attitude er en helt anden debat, og har faktisk ikke noget som helst med ovenstående at gøre, men den taler måske også for, at det ville være sundt nok, for Bendtner, lige at blive gjort opmærksom på, at han altså ikke er kongen af fodbold, og godt må arbejde lidt for sin plads.

Vi vælter os ikke i topangribere, så langt er vi enige, men har vi råd til at lade den bedste spille, hvis han dermed hæmmer resten af vores offensiv? Folk er jo klar til at slagte vores bedste defensive midt, fordi han angiveligt hæmmer alibispilleren der løber rundt ved siden af ham  Smiley Hvorfor så ikke i angrebet?

@Jakob E
En ændret formation, til eksempelvis den 4-1-2-1-2 du nævner, vil jo netop betyde at vi ikke længere kan udnytte Rommedahls spidskompetencer i samme grad som nu. I en sådan formation kommer han til at stå for langt tilbage på banen, og skal så til at trække forbi sin mand med bolden, og kan ikke i samme grad modtage boldene i dybden, som jo ellers er hans absolutte force. Han vil heller ikke stå godt placeret til at trække ind i banen, og forsøge afslutningen. Og ja, som sagt, en helt ny formation, vil også betyde, at hele det arbejde der er blevet gjort ned gennem ungdomslandsholdene, vil være spildt.

Det med at vende trekanten har Morten Olsen af og til praktiseret, men det bliver kun aktuelt mod mindre modstandere, og løser i øvrigt ikke problemet, med at Bendtner ikke passer ind, det vil bare resultere i endnu en spiller der ikke rigtig bliver skabt plads til.
Logged

Njaourinho
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2217: 31 Mar 2011, 19:08 »

Bendtner var fuldstændig fantastisk i kvallen' til VM. Han fik spilletid i Arsenal og var generelt hamrende skarp og en klasseangriber. Niklas Petersen er derimod beviset på at dette hold virkelig står skidt til. Han er udmærket med ryggen til mål, men det er virkelig også dét. På alle andre områder er han gennemsnitlig og ALDRIG har han været et bedre alternativ til Bendtner. Det ville være fuldstændig vanvttigt. Det står skidt til på angriberfronten, det gør det virkelig, men Bendter er og vil være vores bedste kort deroppe i lang tid, og jeg er ikke i tvivl om at han bliver guld værd. Forestil dig en angriber, han ville være, hvis vi havde en bare nogenlunde kreativ midtbane med bare én anelse fodboldkunnen.
Logged

kerzhakov
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2218: 31 Mar 2011, 21:03 »

Ligefrem at kalde Ebbe Sand en falsk 9er er nok at stramme den, da han i flere kampe også spillede ret fast i feltet i en næsten targetmand-rolle. Han havde også kampe, hvor han netop var vigtig som forreste mand, da han var i stand til at vinde dueller og holde på bolden. Men det er rigtigt at når Jon Dahl var med, så kunne Sand ofte gå dybt og trække forsvaret ud af position og dermed skabe plads til en Tomasson, der så kunne søge ind i feltet og score.

Forstår dog overhovedet ikke at du mener at Bendtner går for meget ind i feltet. Tværtimod har problemet netop været at han er for lidt inde i feltet. Han har haft en tendens til at ville vise rigtig meget selv og dermed trække tilbage i banen for at få bolden. Det er et problem, når man ikke har en type som Jon Dahl med. For Eriksen er ikke en "andenangriber", der søger i feltet og afslutter. Derfor er det essentielt at Bendtner søger derind, så vi overhovedet har folk i feltet. Det har også været MO's kritikpunkt og flere medier fortalte jo bl.a. om hvordan MO til træningen for nylig, flere gange råbte: "Bendtner, ind i feltet - det er der du hører hjemme".

Det ville ikke være et problem hvis vi kunne finde en "Jon Dahl"-type, der kunne søge ind i feltet og var en solid målscorer, samtidig med at han kunne arbejde stenhårdt defensivt. Men der er to problemer; for det første har vi slet ikke sådan en spiller(tættest er vel Nicklas Pedersen) og for det andet vil det betyder at vi skulle rykke Eriksen væk fra den plads, hvor han er klart bedst.
At vi ikke skaber meget mod Norge, men dog nok til at vi burde have vundet, så skyldes det først og fremmest at Norge stod så dybt. Selv da de kom bagud. Når modstanderen står så kompakt, så er det altså næsten umuligt. Især for en mand som Rommedahl.

Hvis man vil sætte Christian Poulsen af, er det vel netop fordi han ikke betragtes som den bedste defensive midtbane. Kun i de svære udekampe skal vi spille med to defensive midtbaner. I de andre kampe er det netop relevant at sætte en af dem af. Du har så ikke et godt øje til William Kvist, men der er trods alt også mange der kan se at han formentlig er bedre i stand til at udfylde den rolle end CP, der er enormt rusten, usikker med bolden(Endda ofte mere end Kvist) og ikke har fysik til at spille mere end 60 min. Ihvertfald i øjeblikket.
Logged

It's gonna be legendary

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Det Danske Landshold
« Svar #2219: 01 Apr 2011, 09:43 »

Bendtner var fuldstændig fantastisk i kvallen' til VM. Han fik spilletid i Arsenal og var generelt hamrende skarp og en klasseangriber. Niklas Petersen er derimod beviset på at dette hold virkelig står skidt til. Han er udmærket med ryggen til mål, men det er virkelig også dét. På alle andre områder er han gennemsnitlig og ALDRIG har han været et bedre alternativ til Bendtner. Det ville være fuldstændig vanvttigt. Det står skidt til på angriberfronten, det gør det virkelig, men Bendter er og vil være vores bedste kort deroppe i lang tid, og jeg er ikke i tvivl om at han bliver guld værd. Forestil dig en angriber, han ville være, hvis vi havde en bare nogenlunde kreativ midtbane med bare én anelse fodboldkunnen.

Bendtner var god i VM Kvalifikationen, ja, men hvem var det der fodrede ham med de bolde, der gjorde ham god? Så vidt jeg husker var det faktisk i mange tilfælde Martin Jørgensen, som vi altså ikke har mere. De spillere vi har nu, kan simpelthen ikke sætte ham i scene, og så er han, efter min mening, en klods om benet, og så har det egentligt mindre at sige, hvor god han kan være hvis han bliver sat i scene.

Ligefrem at kalde Ebbe Sand en falsk 9er er nok at stramme den, da han i flere kampe også spillede ret fast i feltet i en næsten targetmand-rolle. Han havde også kampe, hvor han netop var vigtig som forreste mand, da han var i stand til at vinde dueller og holde på bolden. Men det er rigtigt at når Jon Dahl var med, så kunne Sand ofte gå dybt og trække forsvaret ud af position og dermed skabe plads til en Tomasson, der så kunne søge ind i feltet og score.

Forstår dog overhovedet ikke at du mener at Bendtner går for meget ind i feltet. Tværtimod har problemet netop været at han er for lidt inde i feltet. Han har haft en tendens til at ville vise rigtig meget selv og dermed trække tilbage i banen for at få bolden. Det er et problem, når man ikke har en type som Jon Dahl med. For Eriksen er ikke en "andenangriber", der søger i feltet og afslutter. Derfor er det essentielt at Bendtner søger derind, så vi overhovedet har folk i feltet. Det har også været MO's kritikpunkt og flere medier fortalte jo bl.a. om hvordan MO til træningen for nylig, flere gange råbte: "Bendtner, ind i feltet - det er der du hører hjemme".

Det ville ikke være et problem hvis vi kunne finde en "Jon Dahl"-type, der kunne søge ind i feltet og var en solid målscorer, samtidig med at han kunne arbejde stenhårdt defensivt. Men der er to problemer; for det første har vi slet ikke sådan en spiller(tættest er vel Nicklas Pedersen) og for det andet vil det betyder at vi skulle rykke Eriksen væk fra den plads, hvor han er klart bedst.
At vi ikke skaber meget mod Norge, men dog nok til at vi burde have vundet, så skyldes det først og fremmest at Norge stod så dybt. Selv da de kom bagud. Når modstanderen står så kompakt, så er det altså næsten umuligt. Især for en mand som Rommedahl.

Hvis man vil sætte Christian Poulsen af, er det vel netop fordi han ikke betragtes som den bedste defensive midtbane. Kun i de svære udekampe skal vi spille med to defensive midtbaner. I de andre kampe er det netop relevant at sætte en af dem af. Du har så ikke et godt øje til William Kvist, men der er trods alt også mange der kan se at han formentlig er bedre i stand til at udfylde den rolle end CP, der er enormt rusten, usikker med bolden(Endda ofte mere end Kvist) og ikke har fysik til at spille mere end 60 min. Ihvertfald i øjeblikket.

Enig i at Bendtner også går tilbage i banen, for at modtage bolden, men når han gør det, så er problemet at han ikke bare agerer spilstation, men netop holder alt for længe på bolden, og på den måde sætter en solid stopper for at vi kan spille os hurtigt igennem. Sand sendte bolden videre med det samme, når han gik tilbage i banen, og det samme gør Pedersen. Vi er simpelthen ikke gode nok, til at vi har råd til at en spiller varmer bolden, som spillede han på det Spanske landshold, den skal hurtigt videre, så vi kan få den ind i feltet, inden modstanderen får mobiliseret sit forsvar.

Og Bendtner i feltet har vi jo heller ikke alverden ud af, når vi ikke har nogen, der kan slå et præcist indlæg. Rommedahl kan sende en flad bold ind tværs gennem feltet, men at få noget ud af den slags, kræver netop at vi er kommet så hurtigt derop, at modstanderen ikke har fået mobiliseret sit forsvar.

Hvad Kvist vs Poulsen angår, så har jeg erkendt, at vi ikke bliver enige. Dog er jeg, som jeg også har sagt flere gange, enig i, at den fysiske form Poulsen viste mod Norge, overhovedet ikke er acceptabel. At være i så dårlig fysisk form har intet med manglende kampform at gøre. Men derudover så er jeg 110% mere tryg ved Poulsen som skraldemand, end med Kvist.
Logged

Sider: 1 ... 146 147 [148] 149 150 ... 218 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010