Tottenham anno 2018
Dette er mit Tottenham-hold som jeg spiller med i et netspil med 3. Eva B (eller sådan noget
) fra managerlife. Han er dog City, så det er begrænset hvad jeg har kunnet luske mig til af sejre, men jeg har trods alt vundet FA Cuppen 2 gange samt Euro League en enkelt hvorefter jeg slog ham i Super Cuppen. Jeg har også tabt hele tre Carling Cup finaler, røget ud til Inter i Champions League semifinalen i overtiden og er blevet nummer to i Premier League de seneste 4 sæsoner.
Oscar Ustari er pt. min førstekeeper, men jeg er i gang med at signe en ny.
Mesut Erdem Fast højreback, har været stabil de seneste år.
Vincenzo Camillieri har ikke været den sikre mand i forsvaret jeg havde forventet, og han får sjældent spilletid, da han af uransaglige årsager altid dummer sig.
Gojko Kacar har været i klubben siden 2010 hvor han ankom gratis. Har været en solid rotationsspiller.
Christian Ansaldi er med årene blevet rotationsspiller, da han kan spille mange pladser, men ikke har klasse nok til at være fast mand.
Andrea Ferraro er utrolig vigtig, og bliver fremtidig anfører. Desværre kan han sjældent holde til mere end 1½ kamp og så pause, på trods af at han ikke er ældre.
Juan Ibáñez fik prædikatet 'wonderkid' da han ankom fra Boca i 2014, men har desværre ikke udviklet sig optimalt, han spiller dog stadig rigtig godt, og er stort set sikker mand på holdkortet.
Frederic Chatelain bliver brugt som OMC, men angriber på det franske landshold, deraf den store målforskel. Slog rigtigt igennem i forrige sæson med 15 mål og 17 assist i 48 kampe.
Alberto Paloschi er holdets legende. I sine 7 sæsoner + den indeværende har han lavet 235 mål og 112 assist i 341 kampe, og statistisk set er han derfor med i lige over 1 mål i hver kamp han spiller. Hans 164 ligamål er dog et stykke fra klubrekorden på 220, men han har stadig et par år at nå det i endnu.
Romélu Lukaku kom til i 2015 og spillede godt i sine to første sæsoner, men blev skubbet ud på bænken af Aderaldo, og fungerer nu mest som super-sub.
Angel Di María har været i klubben helt fra start, og han har virkelig gjort en forskel. 196 assist og 99 mål i 389 kampe er ikke til at spøge med, og bliver også betragtet som legende i klubben.
Michael Alfaro er et talent fra egne rækker som vikarierer for Ferraro. Jeg har store forventninger til ham.
Jack Rodwell blev hentet i Everton i 2013 og er anfører i klubben og på landsholdet. Han er det sikre kort i centerforsvaret.
Pavel Stejskal er mit nyeste bud til en sikker makker til Jack Rodwell. Han har dog været skadet i en længere periode.
Aderaldo kom til klubben sidste sæson og imponerede fra første dag. 40 mål og 17 assist i 56 kampe i sin første sæson kan man ikke brokke sig over. På trods af sin unge alder har han allerede spillet 200 ligakampe.
Simon Kjær har været i fantastisk form ind til videre, og ser ud til at skulle danne fast makkerpar med Rodwell denne sæson. Han har ellers flekset ud og ind af startopstillingen.
James Nicholls er fast venstreback og utrolig stabil ligesom Erdem.
Ivan Todorov har stået mens Ustari har været skadet, men har desværre ikke indfriet mine forventninger omkring hans udvikling, og derfor ryger han nok afsted på en lejekontrakt til vinter.
Murat Özdemir kan spille både højre- og venstremidtbane og afløser derfor Di María eller Ibañez, når de skal have pause
Aaron Lewis er lav for en centerforsvar, og det er også kommet til udtryk, derfor skal han blive stærkere i sin styrke og springstyrke, for end at han kommer til at spille fast.
Stephen Watts spiller begge backs og bliver sat ind, når de andre har brug for en pause.
Derudover har jeg også Aiden McGeady som jeg åbenbart ikke har fået taget SS af, men han fungerer som altmuligmand på holdet, da han jo kan spille samtlige offensive pladser.
Taktikken