OBS. Dette bliver ikke en officiel update.
Hejsa.
Jeg har lovet noget, jeg ikke har kunnet holde. Jeg skal afsted til USA i 3 uger i nat, og det har været mere hektisk med pakningen end jeg har overskuet fra start, så derfor har tiden været mindre end jeg troede.
Jeg regnede med at jeg kunne nå at spille hele sæsonen færdig; dette har vist sig, ikke at være muligt.
I får derfor lige en kort oversigt over de forskellige ligaer.
Pokalturneringen: Jeg har med en samlet 2-1 sejr slået Fiorentina, min direkte konkurrent i ligaen, ud i pokalsemifinalen, hvorfor jublen naturligvis var stor. AC Milan er trukket, så der venter et sandt derby-drama, når jeg skal se om jeg kan tage første spadestik imod The Treble.
Champions League:
Lidt anden sag her, en større turnering - efter at have slået græske Panathinaikos, ventede Roma, og i to kampe, kan hovedstadsklubben altså være ganske farlig. Det var de også de første 10 minutter af opgøret på Olimpico, men på grund af mine utroligt skarpe angribere, vandt jeg 1-4 - så ufortjent som muligt. 0-0 endte returen, hvorfor jeg var klar til semifinale mod Lyon - en af de letteste semifinaler jeg længe har spillet. Første kamp blev vundet 1-0 på Meazza på mål af Toni Kroos, mens jeg i returen stensikkert ved Simao og David Villa vandt 2-0.
I finalen venter Chelsea.
Serie A:
Status efter 34 runde - dvs 4 runder igen, er at jeg spadserer mod min tredje sejr i træk. Jeg har vundet imponerende 27 kampe, og med blot 4 uaftgjorte og 2 nederlag, har jeg et super antal af point. Jeg regner med at spare lidt topspillere her til sidst, hvor blandt andet angrebet har været hårdt ramt. Carlos Vela har spillet som en sand drøm og er ved at udvikle sig til en af verdens bedste spillere, Balotelli er desværre gået lidt i stå, men jeg prøver at booste ham igang med mere spilletid.
Derudover har Santon spillet en del og er ved at udvikle sig mere, ligesom det kører ganske fremragende for David Silva og Villa - topscorer og assistkonge. Messi er spilleren med bedst gennemsnit, så alt i alt har jeg været ganske tilfreds med mine indkøb, der bliver ved med at præstere. Zlatan spiller fortsat godt, men han er ikke den Zlatan, alle klubber engang frygtede.
DAVID VILLA
MARK BEEVERS
CARLOS VELA
LEO MESSI
TONI KROOS