Jeg har et par underlige historier, 4 styks som jeg selv har oplevet, hvor et par er drømme - og en som min farfar har fortalt mig.
Den første gang er fra da jeg var lille, jeg havde mange "problemer" med uhyggelige drømme. Den første gang her, er måske ikke specielt mystik - men nærmere "uhyggelig", fordi det påvirkede mig SÅ meget, selvom jeg kun var en 8-9 år..
Jeg drømte at jeg var ude og gå tur med min lillebror i en barnevogn, hvor der kommer en mand løbende og stjæler min lillebror som ligger i barnevognen.. Jeg vågner lidt senere,og jeg går ind til min far og sover. Da jeg falder i søvn igen, drømmer jeg en forsættelse på drømmen, hvor der ligepludselig bliver indblandet en fodbolddommer som giver et rødt kort(SPØRG MIG IKKE HVOR DET HER KOM FRA?
?) .. Men da jeg vågner husker jeg at blive rigtig ked af det, og dengang blev jeg virkelig påvirket psykisk af det her, fordi at jeg de næste par år altid var bange for når min lillebror fx. gik rundt i haven alene, og legede..
Den anden historie er meget mere mystisk - og BOGSTAVELIGT TALT uforklarlig..
Det var også da jeg var mindre, da jeg drømte rigtig rigtig meget. Jeg havde en drøm som jeg PÅ INGEN MÅDE nogensinde i hele mit liv har kunnet forklare. Hver eneste gang jeg havde drømt denne drøm kunne jeg sagtens se for mig, hvad der sker i drømmen, men jeg har aldrig kunnet forklare hvad der sker. Fordi det er så underligt. Jeg vil nu gøre et forsøg, men det er blot for at give jer et lille indblik i det.
Det mindede sådan set om sådan et "kuglespil"(det med alle de der huller, hvor man skal styre banen, om den skal hælde ned ad eller hvad den skal, og dermed styre kuglen) - der var ihvertfald en masse store bolde, som var iført pigge. Drømmen gik sådan set bare ud på at jeg skulle væk fra de her "bolde". Drømmen er for mig fuldstændig uforklarlig, og jeg har haft den rigtig rigtig mange gange, især da jeg var lille.. Men pludselig da jeg var ... omkring de 12-14 år, oplevede jeg drømmen igen.. Det er en virkelig underlig fornemmelse når man er i drømmen, fordi jeg ser mig selv oppefra. Hver eneste gang jeg havde drømt den lå jeg badet i sved da jeg vågnede.
En drøm mere, fra min side. Ikke specielt mystisk eller uforklalig, bare underlig.
Jeg vil forsøge at gøre den kort
Drømmen går ud på at jeg er hjemme hos min farmor & farfar.. Det ringer på døren, og jeg åbner.. Her står en mand, som begynder at kaste med sko(det skal lige siges at jeg også i denne periode var meget meget ung, så det er ikke inspireret af den irakiske skokaster
). Jeg husker ikke hvad der sker derimellem, men blot at jeg på et tidspunkt vågner(I DRØMMEN) og finder ud af at jeg har drømt, at jeg har drømt.. Da jeg er vågnet(i drømmen) er jeg halv-vågen i virkeligheden, og jeg tror faktisk at jeg er hjemme hos min farmor og farfar, og så ringer det på døren og jeg åbner....... Og....... skokasteren står der igen..... Jeg syntes det var ret spooky, selvom det sikkert lyder vildt underligt i jeres ører
Denne historie er en som min farfar har fortalt mig.
Min farfars far ligger for døden, og da min farfar forlader ham om aftenen på hospitalet, er han helt sikker på, at dette var sidste gang han så ham, her på jorden. Derfor siger han farvel til ham, og beder en stille bøn for ham.
Da han kommer hjem og går i seng vågner han kl. 02:02 - og han kan straks føle at hans far er død. Om morgenen bliver min farmor& farfar kaldet op, og de får atvide at han var død... kl 02:02 ..
Denne historie synes jeg er MEGET underlig!
Så er der lige en historie om mig.
Da jeg blev født troede lægerne at jeg var hjerneskadet, og at jeg ville blive mongol. Mine forældre, og familie var naturligvis meget kede af det. Jeg har fået fortalt denne historie rigtig mange gange, men lige nu husker jeg ikke alt for meget af den. Men det mystiske er, at overlægen på hospitalet, på dette tidspunkt ikke har været på arbejde.
Min farfar går ud bagved, og beder en bøn, om at han vil have at jeg skal blive normal. Da han kommer tilbage, fortæller han hele min familie at de ikke har noget at frygte, og at de sagtens kan tage hjem - fordi han VED at jeg vil blive normal. Det har han kunnet mærke. Dagen efter kommer overlægen på arbejde, og han skal ind og undersøge mig - mine forældre får atvide at jeg er helt normal....
Jeg synes helt bestemt at denne historie er fuldstændig, først og fremmest rørende - men så irriterer det mig også at de første læger som har undersøgt mig har gjort min familie så ked af det i starten, og så har de taget fuldstændig fejl!!!
Mvh Troels
